Hvad gør man med tvangsfjernede børn? :'(

Anonym skriver:

Men hvis du tror man får hjælp i hjemmet bare fordi ens barn har en diagnose, så tager du godt nok fejl. 

Off topic

Men det er forskelligt fra kommune til kommune, om man har ret til hjælp i hjemmet, hvis man får trillinger.

I den kommune min kæreste og hans ekskone boede i, kunne man ikke få hjælp

Men de tog kampen op, fordi de syntes, det var forkert at de ikke kunne få hjælp, bare fordi de boede i den "forkerte" kommune.

Min kæreste holdt forældreorlov, hvor man kun har ret til 60% af dagpengesatsen.

Efter lidt tovtrækkeri gik kommunen med til at supplere op til fuld dagpengesats.

Hvis de bare havde accepteret de 60% - så havde han kun fået 60 %

Anonym skriver:

Har heller ikke skrevet at det var et overgreb i din venindes tilfælde. Det jeg mener er bare, at jeg ikke før har hørt om at man har fjernet et barn med tvang for at tage hensyn til andre børn i familien. Jeg har hørt om et enkelt tilfælde, hvor en mor til sidst gik med til en frivillig anbringelse af sit syge barn for at barnets søskende kunne få et pusterum. Men jeg har aldrig før hørt om at det er sket med tvang. Og det har faktisk undret mig meget, og så alligevel ikke. På den ene side er det jo logisk at tage hensyn til søskende, som jo desværre nogen gange bliver meget hårdt belastede af en brors eller søsters sygdom. Derfor synes jeg også helt personligt at tvangsanbringelser BØR forekomme i sådanne situationer, hvis forældrene ikke selv er villige til at modtage hjælp. Men på den anden side har det jo ikke noget med forældrenes omsorgsevne at gøre at de har et sygt barn, hvorfor det kan være svært at retfærdiggøre en anbringelse uden samtykke. I serviceloven står det så fint beskrevet, at for at et barn kan anbringes uden samtykke, så skal forældrene enten være ude af stand til at tage sig af det, eller barnet skal være kriminelt, voldeligt eller lignende. Det er jo hér det bliver rigtig interessant når det kommer til børn med svære diagnoser. For så kan der jo opstå en situation, hvor forældrene rent faktisk er ude af stand til at tage sig af barnet, selvom de er velfungerende i øvrigt, og selvom barnet ikke er kriminelt eller voldeligt. Så det bliver lidt til en gråzone i lovgivningen. Men ja, jeg har i hvert fald aldrig før hørt om at det er sket med tvang, og det lyder jo så også som om, at kommunen selv mener det var en fejlanbringelse i det tilfælde du fortæller om. Jeg tror simpelthen ikke der er fokus nok på hvor store konsekvenser det har for børn at være bror eller søster til et alvorligt sygt barn. Og så er det jo klart at kommunerne heller ikke kan tage stilling til det. Ved ikke om min beskrivelse giver mening? 

I dag ville man måske også have været mere opmærksomme på at tilbyde hjælp til en voldsramt kvinde. 

Krisecenter el. lign.

Jeg ved jo ikke, hvor mange, der vidste noget om, at manden var voldelig. Det skjuler mange kvinder.

Lige som andre -f.eks. naboer - kan være for bange for at "blande sig" og for berøringsangste.

Havde min veninde ikke været voldsramt, så havde hun måske haft stærkere ressourcer til at kæmpe for at beholde sit barn.

Mange detaljer spørger jeg ikke ind til. Hvorfor rippe op i noget, der har gjort meget ondt.