Kan man være “for meget” mor?

Jeg er ligeglad med om du tager en uddannelse, det er eget valg. Men du skal ikke få SU når du ikke gider uddannelsen. Det er inddirkte sådan holdninger, der er skyld i SU klip og uddannelsesloftet. Også os, der gerne vil ikke kan! Og det pisser mig af! 

Du vil være DPmor? Så tag en PAU? Så er du også nemmere stillet ift. at et job som DPmor. Kontanthjælp er et SIKKERHEDSNET, hvis du PLUDSELIG står uden indtægt. Ikke noget at stille efter. 

Tommelise skriver:

Jeg synes også, at holdningen "så kan jeg bare få kontanthjælp" - er virkelig mærkelig - og temmelig trist.

Der er mennesker, der helt uforskyldt havner på kontanthjælp, f.eks.p.gr.a. sygdom. Det er forfærdeligt, når de bliver parkeret i stedet for komme på et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, fleksjob eller førtidspension. 

Men de mennesker, som bare ikke er motiverede - det forstår jeg ikke.

At man vælger at gå hjemme hos sine børn for egen regning. Det er noget andet. Men det er da en lidt trist holdning, at hvis jeg bliver skilt, så "kan jeg da altid få kontanthjælp"

 

Det er jo i bund og grund en rigtig trist udnyttelse af den danske "pengetank", som ts udøver i øjeblikket og som hun har tænkt sig at videreføre, hvis ægteskabet går galt. 

Hck skriver:

Det er jo i bund og grund en rigtig trist udnyttelse af den danske "pengetank", som ts udøver i øjeblikket og som hun har tænkt sig at videreføre, hvis ægteskabet går galt. 

Jamen, du har helt ret.

Én ting er, hvis hun har været forvirret omkring, hvad hun skulle og har overvejet, om hun skulle give efter for omgivelsernes "pres" og tage en uddannelse.

Men hvis hun ikke engang - her efter at have læst svarene i tråden - kan se, at hun udnytter SU-systemet og samtidig satser på fortsat at være på off. hvis hun bliver skilt - så rækker min forståelse ikke.

Jeg ved godt, at alle kan komme i økonomisk uføre efter en skilsmisse, men jeg kender godt nok ikke nogen, som på forhånd siger, at de satser på kh, hvis de bliver skilt. 

Mor11 skriver:

Lidt off topic. , det er ret utroligt hvor mange mennesker jeg er stødt på som ser kh som det sikkerhedsnet de har hvis lokummet brænder. I stedet for at sikre sig med en a-kasse fx, eller ja, sit eget job. Arbejdsmarkedet i dag er benhårdt ift kriterier, så det er ikke bare ligetil at få et tilfældigt job uden uddannelse hvis korthuset falder sammen og det gør det heller ikke lettere hvis man har været udenfor markedet i flere år. men kh er åbenbart en fin mulighed for mange mennesker. Det forstår jeg ikke en hat af. 

Men KH ER jo et sikkerhedsnet og er tænkt som et sådant. Netop i den situation hvor alt andet fejler. Men derudover har du helt ret - man bør sikre sig efter bedste så man forhåbentlig aldrig får brug for KH. Eks, gennem uddannelse, A-kasse og lignende.

IenFart skriver:

Men KH ER jo et sikkerhedsnet og er tænkt som et sådant. Netop i den situation hvor alt andet fejler. Men derudover har du helt ret - man bør sikre sig efter bedste så man forhåbentlig aldrig får brug for KH. Eks, gennem uddannelse, A-kasse og lignende.

Ja, det jeg mente var at folk bruger det som eneste sikkerhed i stedet for SELV aktivt at sikre sig jeg mener jo kh er sidste udvej når man har gjort alt selv, men det hele stadig fejler. Men jeg tænker vi er enige  

Anonym skriver:

Jeg er aldrig startet op på noget, men intentionen om at snylte på systemet. Jeg har startet op med gode intentioner men med et hjerte der ikke kunne være med til det sidste skridt. 

Jeg har stadig en vision. Jeg kunne godt tænke mig på sigt at blive dagplejemor. Det har jeg altid gerne villet. Men så længe mine børn er under skolealderen kan det ikke lade sig gøre, da jeg så ikke må have dem hjemme i åbningstiden og så mister jeg igen tid. 

Hvis jeg er dagplejer når de begge nær skolealderen kan jeg stadig være hos dem om morgenen og være der når de kommer hjem fra skole ��

så jeg har stadig drømme men de er lidt længere ud i fremtiden da jeg ligene ikke vil kunne forene det med to forholdsvis små børn der stadig begge går i børnehave. 

Jeg er sådan set ikke bekymret for hvad der evt ville ske ved en skilsmisse. Man kan altid få en form for kontanthjælp i dk og ellers kan jeg få ægtefællebidrag og lignende, plus vi har masser opsparing. Og ellers er jeg jo bare tvunget til at finde et arbejde hvis det skulle ske. Det bekymrer mig slet ikke. 

Jeg synes ikke man skal gå og male fanden på væggen og tilrettelægge sit liv efter, at vi jo kan blive skilt. Vil dig sige, at det er jo ikke kun en udfordring at have været uden for arbejdsmarkedet og uden indkomst i flere år, og så blive skilt. Der er også hele pensionen, og der tænker jeg  at du skal sørge for at I sikrer dig på en eller anden måde, nu hvor du vil gå hjemme og har gjort det en del tid. 

Og så er det jo fantastisk, at du er kommet til en beslutning: du ønsker først at starte med at arbejde som dp om ja måske 3-4 år og så kan du nu melde dig ud af både ledighedssystemet og uddannelsessystemet og fortælle dine omgivelser, at I har valgt ar du er hjemmegående og I finansierer det selv. Så håber jeg, at din familie og dine omgivelser stopper med deres undren, for det er jo en fin plan. 

Og så kan du jo bruge tiden, hvor børnene er i børnehave til at undersøge, hvad du kan gøre for at kvalificere dig til at være dp. Du kan lige så stille gå i gang med processen.

Min eneste anke lige nu er, at jeg ikke kan finde ud af om du vil være dagplejer fordi så er du hjemme når børnene skal i skole og når de kommer hjem, eller om det er fordi du synes dp jobbet er vildt spændende? For er det det første, så tænker jeg, at du skal undersøge lidt nærmere, for som jeg har hørt dp så er det ikke en dans på roser, man kan ikke lige tage fri en morgen fordi der er morgenmadsarrangement i skolen, man kan ikke lige lukke klokken 15 fordi der er danseopvisning og jeg tænker heller ikke ens egne Børne kan tage en tidlig dag med venner hjemme klokken 14 når de får fri fra skole osv. Så tænker ja du er hjemme, men du kan ikke følge, du kan ikke gå til svømning før efter 17, og du har en langt længere arbejdsuge end de "normale" 37,5 og du kan ikke gå på deltid. 

Ja det er sgu godt vi har kontanthjælpen herhjemme, til nødstilfælde som hvis folk uden arbejde bliver skilt.

Ved ikke om du har svaret på det, men hvorfor melder du dig ikke ud af arbejde/SU samfundet? Så du kan gå hjemme med god samvittighed?

Du mener det vel sarkastisk Loa..?

TS: Det er en fuldstændig forskruet holdning, at så kan du bare få kontanthjælp. Fy for satan.

Det er en mulighed yderste nødstilfælde. Det er ikke en tag selv butik. Det er ikke noget jeg er herre over - men Gud hvor gider jeg ikke betale for din lade holdning. 

Og ikke at sikre sig at man kan forsørge sig selv er bare trist og egoistisk samfundsmæssigt.

Betal noget af jeres store opsparing ind hvert år til din pension, og tag en uddannelse du kan bruge til at få et arbejde på baggrund ag bagefter. Tag nogle kurser der kan støtte dig til at blive en god dagplejemor. 

Noget helt andet - alt det du taler om er centreret omkring jeres hjem. Også din vision omkring et arbejde. Er der reelt noget det skræmmer dig i forhold til arbejdsmarkedet og det at få opgaver og have kollegaer. Du virker jo lidt til at undvige fra det. 

Anonym skriver:

Jeg er aldrig startet op på noget, men intentionen om at snylte på systemet. Jeg har startet op med gode intentioner men med et hjerte der ikke kunne være med til det sidste skridt. 

Jeg har stadig en vision. Jeg kunne godt tænke mig på sigt at blive dagplejemor. Det har jeg altid gerne villet. Men så længe mine børn er under skolealderen kan det ikke lade sig gøre, da jeg så ikke må have dem hjemme i åbningstiden og så mister jeg igen tid. 

Hvis jeg er dagplejer når de begge nær skolealderen kan jeg stadig være hos dem om morgenen og være der når de kommer hjem fra skole ��

så jeg har stadig drømme men de er lidt længere ud i fremtiden da jeg ligene ikke vil kunne forene det med to forholdsvis små børn der stadig begge går i børnehave. 

Jeg er sådan set ikke bekymret for hvad der evt ville ske ved en skilsmisse. Man kan altid få en form for kontanthjælp i dk og ellers kan jeg få ægtefællebidrag og lignende, plus vi har masser opsparing. Og ellers er jeg jo bare tvunget til at finde et arbejde hvis det skulle ske. Det bekymrer mig slet ikke. 

Intet kunne desværre være mere forkert, end det du skriver til sidst. Forringelserne i vores beskæftigelsessystem igennem de sidste to årtier har lige præcis sørget for, at man absolut ikke altid bare “kan få en eller anden kontanthjælp”. Dertil kommer arbejdsmarkedets udvikling, som kun peger i retning af, at det bliver sværere og sværere at finde ufaglært arbejde, så heller ikke der er du særlig godt stillet. Det er en falsk tryghed, som mange desværre går med i dag, hvis ikke de har fulgt med i udviklingen.

Har du ikke lyst til at vise dine børn, at man godt kan være en kærlig og nærværende mor, men samtidig have nogle ambitioner for sig selv og sørge for at sikre sig økonomisk og uafhængigt af andre?

Hvad med at læse til pædagog. Hvor du får en masse viden om børn. Sådan på en spændende måde. Samt er du ved at få en uddannelse også kan du helt sikkert brug den når du vil være dmor. Der udover er der mange job som pædagog på 20 timer eller 25 timer 

Anonym skriver:

Intet kunne desværre være mere forkert, end det du skriver til sidst. Forringelserne i vores beskæftigelsessystem igennem de sidste to årtier har lige præcis sørget for, at man absolut ikke altid bare “kan få en eller anden kontanthjælp”. Dertil kommer arbejdsmarkedets udvikling, som kun peger i retning af, at det bliver sværere og sværere at finde ufaglært arbejde, så heller ikke der er du særlig godt stillet. Det er en falsk tryghed, som mange desværre går med i dag, hvis ikke de har fulgt med i udviklingen.

Har du ikke lyst til at vise dine børn, at man godt kan være en kærlig og nærværende mor, men samtidig have nogle ambitioner for sig selv og sørge for at sikre sig økonomisk og uafhængigt af andre?

Jeg kunne absolut ikke forestille mig ikke at have en uddannelse, men jeg er godt klar over, at det ikke er et must for alle.

Det er helt ok at vælge at gå hjemme, bare man lige husker at være lidt realistisk om fremtiden.