Hvor ved du dog alt dét fra? Jeg vil på ingen måde gå ind i et forsvar for utroskab, men verden er ikke sort/hvid. 1: Man kan godt elske mere end én. Der er ikke sådan en afmålt mængde kærlighed, som kun kan rettes enten mod partneren eller elskeren/elskerinden, og så er der ikke noget til den anden. 2: Du aner ikke, om der var tale om tidsfordriv, eller om manden levede og åndede for tiden, han tilbragte med elskerinden. 3: Heller ikke, om der var tale om meget mere end sex - gode samtaler, nydelsen ved at være sammen med den anden om stort og småt. 4: Kærlighed handler ikke kun om at “få den anden” til sidst. Det har ikke pr. definition været spild af tid, men kan have været en uvurderlig og altovervejende dejlig oplevelse for begge, indtil de skiltes.
Hvis man skal forstå og forholde sig til forhold, hvor den ene eller begge er utro, kan det ikke nytte, man konstruerer den slags unuancerede enten/eller “sandheder”. Jeg synes, utroskab er noget rod og et stort svigt overfor partneren, men historien er fuld af eksempler på hede og dybe kærlighedsforhold mellem to, der ikke får eller vælger hinanden til sidst. Det har vi andre altså ikke en jordisk chance for at vide, om der her var tale om.
Det er så din holdning og den respektere jeg.
Min erfaring er udfra dem jeg kender der har fortalt om utroskab enten ved at være den utro eller den bedragere at de fleste ikke ønsker at blive skilt fra partneren hjemme især ikke hvis det er årelangt forhold.
Du mener det modsatte og det er så din mening.
Og du kan heller ikke vide om jeg har ret
Jeg deltager i en debat og svarer på hendes indlæg om - Thats it
Så måske du har ret i at han elskede hans flirt højt og kun blev ved konen af pligt eller ogsp ikke
Det finder vi aldrig ud ad til gengæld to der vi ud af vi alle har lov til at svare på et indlæg med dets holdning uden at nogen straks skal gå i selvsving og forlænge man kun svarer id fra noget man helt sikkert ved om personen
Anmeld
Citér