Jeg har ikke længere børn i institutioner, jeg har stemt lånet parti der ønsker minimumsnormering, men... Og der er faktisk et men, for jeg synes ofte, at vi kæmper for den "lille" ting.
Vil mininumsnormeringer gøre hele forskellen? I min optik er svar er simpelt: nej det vil de ikke! Det er et skridt på en meget lang vej, der handler om at ændre vores prioriteringer, ændre vores syn på, hvad der giver kvalitet og et godt liv.
Jeg husker da der kom store besparelser her i kommunen på børneområdet, der afleverede jeg min datter i børnehave og kunne ikke lade være med at regne lidt på, hvor mange penge der var brugt på det tøj børnene havde på. Vi prioriterer den private økonomi, vil have lagt flere penge mellem hænderne og brokker os samtidig over, at der er mindre penge til velfærden, til fællesskabet.
Ja der er skåret på daginstitutionerne, men det er der så sandelig også på SFOen og skolen. Vi har valgt en prioritering, hvor vi har fundet sparede kroner på børnen/ de unge, de ældre, de svage, de der ikke kan arbejde osv. Så jo jeg vil gerne kæmpe for minimumsnormeringer også selvom mine børn er blevet ældre, men jeg vil også kæmpe for at hele synet på det vi byder fx vores børn skal ændres, at vi gerne vil investere i vores fremtid.
Anmeld
Citér