Anonym skriver:
Men vores børn bliver skadet jo.... Hele deres liv bliver de skadet, fordi de ikke har det godt nok deres vågentid, vi har en sinddsyg stigning i diagnoser og vores unge har ondt i livet. - dette er vores børn altså
Jeg er overhovedet ikke enig i det du siger! Vi SKAL give dem en sund fundament så de kan leve deres liv.
de første barndoms år er som fundamentet i din hus, ovenpå fundamentet bygger du dit hus ( selvværd, identitet osv ) så det kan modstå livet knubs - det er ikke fair vores børn fortjener ikke at blive svigtet
Jo dårligere fundament jo dårligere er de rystet til at se verden i øjenen
er lidt skuffet af det du skriver da jeg genkender dig, og synes du er meget saglig og intelligent - er lidt skuffet du skriver sådan
jeg arbejder på plejehjem med ældre enda ....
Jeg tænker du forenkler et meget vigtigt emne.
Ja vi har flere og flere børn med fx akolevægring og stress. For ord tilbage (og lidt endnu) var kæphesten de lange skoledage, nu er det antallet af hænder i vuggestuen. Verden og ikke mindst den menneskelige psyke er ikke så simpel, så vi kan række ud og ændre et parameter og så er alt løst
Lige nu hos os (på en skole) taler vi meget om børnenes evne til selvregulering (ikke i forhold til opførsel men i forhold til at mærke sig selv og kunne fx drosle ned, holde naturlige pauser osv), og vi kan se, at vi skal arbejde med med den del end tidligere. Vi konkluderer ikke, hvorfor det er sådan, for vi ved der er mange faktorer og ja en af dem er formodentlig mindre hænder i daginstitutioner, men det er også forældre på mobil i de første leveår, det kan også være at fælles spil nu er blevet individuelle spil på iPad (der ser vi også noget på sprog området, hvor vi får langt flere børn med et magert sprog), det kan være manglen på tøffedage (bare at tøffe rundt der hjemme uden at lave noget), hvem ved måske er der også noget fysisk med tilsætningsstoffer, wifi, sprøjtemidler eller hvad ved jeg.
Så det er et komplekst billede, og lige nu kan vi lappe dvs. Vi kan ændre skole hverdagen til den ændrede virkelighed og forhåbentlig ændre noget. Det betyder ikke, at vi skal undlade at gribe om nældens rod, forske, undersøge og fx få flere voksne i daginstitutionerne, men der betyder vi konstant skal være nysgerrige på flere faktorer.
Det bliver skingert og alt for uambitiøst når man kun råber minimumsnormeringer og alle der ikke er enige er ligeglade med børn. Jeg har som sagt selv stemt på et parti, der kræver minimumsnormeringer, men kunne sagtens fravige, hvis der var andre gode forslag - for det primære for mig er at ændre på vores prioriteringer, have fokus på velfærden for alle.
Vi skal helt klart se på de første år af børnenes liv, men der skal også være fokus på alle de andre år. Lige i dag er en af nyhederne, at man i en kommune overveje at lukke fritidstilbud til børn fra 10-13 år. Dvs. Der er ingen tilbud til dem efter skolen - er det med til at give vores børn og unge en god ballast videre med i livet?
Det har lykkedes en forældregruppe (og virkelig stor respekt for det) at sætte fokus på småbørnsområdet (vuggestue og børnehave). Nu er der politisk bevågenhed på det område og det blev et valgkampstema - respekt. Men samtidig så bløder skoleområdet, fritidsområdet for børn i skolealderen, tiltag for unge lukkes osv.
Så frem for en skinger debat pro minimumsnormeringer, så ville jeg ønske en konstruktiv debat om, hvordan vores velfærd kan blive bedre på en lang række område og også en hvor en som jeg, der gerne betaler mere i skat er åben og nysgerrig over for dem, der taler om omstruktureringer osv. Lad os mødes i et fælles ønske om øget velfærd og rent faktisk ændre noget frem for mudderkast
