Jeg er i en kæmpe dilemma, hjælp har brug for råd.

Anonym skriver:

Ja som overskriften siger. 

Kære baby.dk bruger, for snart 10 år siden da min mand ( vi var kærester på det tidspunkt) da han på det tidspunkt første gang nævnt det med børn så sagde han 2 og jeg sagde 4. Der gik ca 2 år siden snakken og vi flyttet sammen og bliv senere hen gift. Og jeg var så desperat på at snart at ville ha et barnmed min vidunderlig mand. Så vi snakket om det, men der sku ikke meget til før jeg opgav det med 4 og sagt ja til 2 og vi købt hus og fik 2 børn. Men men men Der var jeg ekstrem hurtig på min beslutning og fortrudt hurtig efter første barn endda få måneder før jeg føder fortrudt jeg det endeligt.  Vi snakket også igen efter nr 1 og nr 2. Nr 2 er kun få måneder gammel nu. 

Jeg stå nu i den sitation at jeg vil så brændende nr 3 og min mand har ikke lyst til flere. 

Det er her i kommer ind i billedet. Er jeg uretfærdig at jeg har fortrudt og vil ha en mere? 

Tænker når man elsker hinanden og han vil ha 2 og jeg 4 men hvis vi begge giver os lidt og siger vi lander på 3. Er det ikke mere fair? 

Eller mener i ja det kan være fair hvis ikke jeg i første omgang ikke gav mig så lidt? 

Eller tænker i ja du besluttet for hurtig men når man elsker hinanden så skal begge give sig lidt. 

Være sød at svare mig ærligt, efter i hørt mit dilemma hvad tænker i og hvad råder i mig til? Hjælp jeg har virkelig brug for jeres råd 

på forhånd tusind tak

Det handler om at et barn skal være ønsket af begge parter. Han skak ikke give dig et barn fordi han elsker dig. Han skak ønske og elske tanken om et barn mere. Og det gør han ikke. Så nej jeg mener ikke du kan kræve mere af ham. 

Tjullehej skriver:

Du skal da ikke tage snakken op igen - I har jo netop aftalt at I ikke skal snakke om det før om minimum 2 år..

Hvis vores mænd skal respektere vores følelser skal vi altså også respektere deres. Det er ikke bullshit at have praktiske grunde til ikke st. Ikke have et barn mere. Det er en fuldstændig legitim grund. Han vil gerne have et økonomisk råderum der er højere end det I vil have ved tre børn. Det koster mere at tage i Tivoli, på rejse eller ud at spise. I vil ikke komme lige så meget ud sandsynligvis, da det er en mundfuld at passe 3 små børn. Hvad med en ny bil eller tilbygning - også fair ikke at kunne overskue det. Ikke at gide forholde sig til fritidsinteresser for 3 børn, lektielæsning, skole hjem samtaler, legegrupper, forældre arrangementer  osv osv .. er da helt fair. 

Vent og tag snakken om 2 år og skab rum for ikke at kunne rumme det og det praktiske er ok.

 

Jaa det rigtig vi aftalte at vi skal snakke om det om 2-3 år. Det også den aftale der binder mig og vil ikke ha jeg snakke om det igen, netop pga jeg aftalte det med ham. Men grund til jeg overvejer at snakke om det med ham allerede nu er at det ikke kun for min skyld men også hans. Det jo heller ikke rart for ham at gå 2-3 år hvis han føler at han har følt sig tvunget til at se at vi snakker om det om 2-3 år når han ved at 200% at det er et nej fra ham af. Jeg få helt ondt i maven bare tanken at han følte sig tvunget til at sige det, både for ham og mig. 

Skal vi stadig gå og vente de 2-3 år? 

Skal jeg holde på min aftale og tie stille. Og nar mig selv at der er håb når der støre sandsyndelighed at der intet håb. Og gå og gemme tøj og det hele. Hvor efter alligvelet efter 2-3 år hvor det skal sælges eller smides ud? 

På den ene side kan være jeg bare skal narre mig selv og sige til mig selv at du har håb også om 2-3 år at han siger nej, så kan jeg håbe at jeg har en mildere ked sind end måske nu hvis vi snakker om det. 

mor:) skriver:

Det handler om at et barn skal være ønsket af begge parter. Han skak ikke give dig et barn fordi han elsker dig. Han skak ønske og elske tanken om et barn mere. Og det gør han ikke. Så nej jeg mener ikke du kan kræve mere af ham. 

Du har også fuldstændig ret der kan jeg umulig være uenig. Og sådan ønsker jeg også at det er. Men ønsket er så højt fra min side. Men klart hvis han ikke ønsker flere børn så det det. For jeg vil heller ha at vi begge ønsker det. Og hvis ikke han ønsker det så det bare med at stoppe med at få flere børn og slut samtalen. Så må man nyde dem man har.

Anonym skriver:

Synes du at jeg skal bringe snakken nu og spørg som ovenstående skrev? Eller skal jeg holde på det vi har aftalt mig og ham om at bringe det på banden om 2-3 år? 

Og tror du at han sagde det med at vi ser om 2-3 år pga jeg bliver ved med at snakke om det. Men at han er 200% klar med sig selv at det er et nej fra hans side?

 

Ærligt jeg ville nyde lige nu og droppe planlægningen. Han har sagt nej tak og hvem ved hvad han siger om 2 år - ingen ved det, alt kan ske. 

Men jeg ville selv, hvis jeg stod i hans sko blive voldsomt stod og også en smule skræmt over, at du vil lave bundne aftaler når jeg nu ikke kan spå om fremtiden. Jeg ved jo ikke, hvordan jeg føler og tænker om 2 år (det gør du jo egentlig heller ikke). Datoen var til dig, så du kan nyde det du er i nu - tiden med de skønne skønsakker går så.sindsyg hurtigt og hvorfor dog "spilde" den ved hele tiden at tænke på hvad skal ske senere?

Jeg fik min første søn efter jeg havde mistet min datter og en af de store kampe var ar føle at min anden datter og han var nok, at jeg kunne nyde dem uden konstant at tænke på det jeg havde mistet og det jeg gerne vil have. Jeg tænker tit på, hvor meget jeg mistede ved ikke at være i nuet - og havde jeg kunne ændre det så ville det være noget af det bedste jeg kunne gøre. 

Så mit råd er: lev lige nu. Nyd det I har lige nu, og så sæt datoen for det er klart fra dine indlæg, at du ikke er parat til at droppe drømmen om 3 børn, men det drømmen på stand by så du kan nyde nuet. 

lineog4 skriver:

Ærligt jeg ville nyde lige nu og droppe planlægningen. Han har sagt nej tak og hvem ved hvad han siger om 2 år - ingen ved det, alt kan ske. 

Men jeg ville selv, hvis jeg stod i hans sko blive voldsomt stod og også en smule skræmt over, at du vil lave bundne aftaler når jeg nu ikke kan spå om fremtiden. Jeg ved jo ikke, hvordan jeg føler og tænker om 2 år (det gør du jo egentlig heller ikke). Datoen var til dig, så du kan nyde det du er i nu - tiden med de skønne skønsakker går så.sindsyg hurtigt og hvorfor dog "spilde" den ved hele tiden at tænke på hvad skal ske senere?

Jeg fik min første søn efter jeg havde mistet min datter og en af de store kampe var ar føle at min anden datter og han var nok, at jeg kunne nyde dem uden konstant at tænke på det jeg havde mistet og det jeg gerne vil have. Jeg tænker tit på, hvor meget jeg mistede ved ikke at være i nuet - og havde jeg kunne ændre det så ville det være noget af det bedste jeg kunne gøre. 

Så mit råd er: lev lige nu. Nyd det I har lige nu, og så sæt datoen for det er klart fra dine indlæg, at du ikke er parat til at droppe drømmen om 3 børn, men det drømmen på stand by så du kan nyde nuet. 

Det også rigtig man skal nyde nuet og leve. For den tid kommer ikke igen. Jeg har skrevet det her til en anden her der skrev i mit tråd. Holder du stadig på det Du lige skrev og vil du stadig ha samme mening og råde mig til det samme?

Ja det rigtig vi aftalte at vi skal snakke om det om 2-3 år. Det også den aftale der binder mig og vil ikke ha jeg snakke om det igen, netop pga jeg aftalte det med ham. Men grund til jeg overvejer at snakke om det med ham allerede nu er at det ikke kun for min skyld men også hans. Det jo heller ikke rart for ham at gå 2-3 år hvis han føler at han har følt sig tvunget til at se at vi snakker om det om 2-3 år når han ved at 200% at det er et nej fra ham af. Jeg få helt ondt i maven bare tanken at han følte sig tvunget til at sige det, både for ham og mig. 

Skal vi stadig gå og vente de 2-3 år? 

Skal jeg holde på min aftale og tie stille. Og nar mig selv at der er håb når der støre sandsyndelighed at der intet håb. Og gå og gemme tøj og det hele. Hvor efter alligvelet efter 2-3 år hvor det skal sælges eller smides ud? 

På den ene side kan være jeg bare skal narre mig selv og sige til mig selv at du har håb også om 2-3 år at han siger nej, så kan jeg håbe at jeg har en mildere ked sind end måske nu hvis vi snakker om det. 

Du overtænker det lige nu. Det lyser vitterligt som om at din mand har brug for at du hviler mere i nuet.

Hvis du tager endnu en snak med ham nu vil han ikke kunne fortælle dig om han er 200 pct sikker på ikke at ville have flere. Fordi nu er nu og ikke om 2 år. Du må forlige dig med at du sikkert har monster presset ham, og ja der er en stor sandsynlighed for, at han ikke ændre holdning. Hvis du tænker sådan, kan du kun blive glædeligt overrasket.

Ved at presse og afkræve svar rykker du længere og længere op af en irritationsskala. 

Wow wow wow! Jeres yngste er stadig en lillebitte baby.. hvorfor så travlt ? 

Nyd jeres 2 skønne unger, og se hvad der sker. Din mand kan have en mening nu - og det kan du også - men hvem siger at de meninger er de samme om 2 år?? Ingen.. så det nytter overhovedet ikke at snakke om flere børn NU, medmindre det er fordi du vil have en tredie NU. 

Her hjemme har jeg 2 børn, min kæreste har ingen . Vi taler jævnligt om børn, men ingen af os er sådan rigtig afklaret med om vi vil have fælles børn. Vi taler bare, uden pres. Nogen gange er jeg skruk og taler meget om børn, og han griner af mig og mellem linjerne siger nej. Andre gange taler han om en efternøler, hvor jeg siger at jeg ikke gider starte forfra. Så, de der meninger skifter hele tiden .ret meget afhængigt af hvilke faser mine unger er i 

Mor11 skriver:

Wow wow wow! Jeres yngste er stadig en lillebitte baby.. hvorfor så travlt ? 

Nyd jeres 2 skønne unger, og se hvad der sker. Din mand kan have en mening nu - og det kan du også - men hvem siger at de meninger er de samme om 2 år?? Ingen.. så det nytter overhovedet ikke at snakke om flere børn NU, medmindre det er fordi du vil have en tredie NU. 

Her hjemme har jeg 2 børn, min kæreste har ingen . Vi taler jævnligt om børn, men ingen af os er sådan rigtig afklaret med om vi vil have fælles børn. Vi taler bare, uden pres. Nogen gange er jeg skruk og taler meget om børn, og han griner af mig og mellem linjerne siger nej. Andre gange taler han om en efternøler, hvor jeg siger at jeg ikke gider starte forfra. Så, de der meninger skifter hele tiden .ret meget afhængigt af hvilke faser mine unger er i 

Jeg vil ikke ha en nr 3 ligenu og her. Jeg bliver bare ked af hvis det var min sidste graviditet, fødsel og babytid. Men klart hvis ikke han gider flere så er der jo intet at gøre. Så må vi nyde dem vi har.

Tjullehej skriver:

Du overtænker det lige nu. Det lyser vitterligt som om at din mand har brug for at du hviler mere i nuet.

Hvis du tager endnu en snak med ham nu vil han ikke kunne fortælle dig om han er 200 pct sikker på ikke at ville have flere. Fordi nu er nu og ikke om 2 år. Du må forlige dig med at du sikkert har monster presset ham, og ja der er en stor sandsynlighed for, at han ikke ændre holdning. Hvis du tænker sådan, kan du kun blive glædeligt overrasket.

Ved at presse og afkræve svar rykker du længere og længere op af en irritationsskala. 

Okay, ja du har nok ret jeg må slå det hen og nyde de 2 vi har. Og nyde baby tiden som var det det sidste gang. 

Anonym skriver:

Jeg vil ikke ha en nr 3 ligenu og her. Jeg bliver bare ked af hvis det var min sidste graviditet, fødsel og babytid. Men klart hvis ikke han gider flere så er der jo intet at gøre. Så må vi nyde dem vi har.

 

Men en graviditet, fødsel og babytid er jo den mindste del af at få et barn til. Det fylder i måske 2-3 år, men barnet er for livet. 

Din mand får jo ikke det samme ud af graviditet, fødsel og til et vist punkt babytid. Derfor er det vel naturligt, at det er tanken om resten af tiden med tre børn, der fylder hos ham.