Jeg er i en kæmpe dilemma, hjælp har brug for råd.

Anonym skriver:

Som skrevet til ovenstående jeg bliver hvis misforstået. Jeg vil ikke blive gravid lige efter jeg har født. Jeg vil gerne nyde min baby. Men tanken og frygten for at det er den sidste graviditet og fødsel og babytid er det her det sidste det er det jeg bange for.derfor tænker jeg på det nu

Jeg synes ikke jeg har misforstået noget. Jeg ville blot dele min “historie” om, at jeg altid har tænkt x-antal børn. Men at det har ændret sig med tiden. Så at man ikke får det antal man havde “drømt” om, behøver jo ikke nødvendigvis være dårligt.

At man godt kan “nøjes” og stadig have et godt og lykkeligt liv. Jeg kan da også blive sørgmodig og drømme om baby mm. men når jeg mærker helt efter, så har det bare ændret sig og lystentil min familie og til de to jeg har nu er bare langt større og vigtigere for mig, end et 3. barn. 

Anonym skriver:

Tusind tak for du besvaret min tråd, da jeg føler at alt det du skriver er næsten som at se sig selv i spejlet. 

Du forstår hvad jeg føler. Men lad mig gør klart at jeg har intet og jeg mener virkelig intet i sinde at ville tvinge den person jeg elsker højt til at være far til et barn mere hvis ikke han orker/ikke overskue flere børn, 

det nøjagtig det jeg sagde til ham at hvis det meste du tænker på er pratisk så kan det løses. Men hvis det udlukkende at du ikke orker og ikke kan overskue det så det der jeg intet kan gør. ( selvom det mig der tar mig alt med baby om natten og meste af dagen). 

Han bliver ved med at sige at han orker ikke flere men der så mange andre ting, også begynder han at nævne alle de praktiske ting. 

Og  jeg har intet imod at vente 2-3-4 år

Forstår ikke dit spørgsmål om. 

Kunne alle de praktiske "undskyldninger" dække over at han ikke vil kunne magte et barn mere?

Kan du uddybe?!

 

Okay såtror jeg vi har det på samme måde og at jeg blot misforstod ��

Jamen det jeg mener.. altså måske han lister alle de praktiske ting op, fordi han ikke tør sige det direkte?

Altså min mand f.eks. begyndte også lige pludeslig med at ville gemma alle babytingene. Og det gav mig jo håb. Men da vi så snakkede om det, indrømmede han at han mest bare havde sagt det pga hannikke ville såre mig, fordi han ved jeg drømmer om en stor børneflok.

Det var det samme han kom frem til, når jeg pillede hans argumenter fra hinanden f.eks:

Vi skulle have en større bil, det har vi ikke råd til -mit scar: bilen er betaæt ud om to år og så kan vi nå at spare lidt sammen. Hvis vi først går k gang om 4 år er der jo også lidt leveringstid på sådan en baby, så måske først om 5 eller 6 år vi skal have en ny bil.

Jamen, alle ferier og tilbud er rettet mod to børn og to voksne -mit svar: øhh.. skal spies og lalandia virkelig bestemme hvor mange børn vi skal have? Derudover er det faktisk ret normalt at de laver tilbud til to voksne og tre børn efterhånden

Vi har ikke værelser nok -mit svar: hvor der hjerterum er der husrum. Og so far har ingen af børnene eget værelse. Det er altså et problem vi kan løse i fremtiden (vi kan nemt flytte pga vi bor til leje) 

Det bliver besværligt at koordinere fritidsaktiviteter -mit svar: ..... seriøst? De kan da cykle til det ..

Da der ligesom ikke var mere praktisk tilbage at "undskylde med" kom han frem til at han simpelthen ikke vidste om han ønskede flere børn. Han ved ikke om han kan rumme det. Selvom jeg tager det største slæb de første år, er det hårdt for ham at være i det. Og han synes det er hårdt at se mig gravid (jeg kaster meget op. Længe) 

Altså for ham er det nemmere at skyde skylden på alt mulig andet, fordi han måske ikke føler at det er okay bare ikke at have lyst/kunne rumme det. Giver det bedre mening?

For øvrigt -det glemte jeg at få med

Men det er super hårdt lige nu og fylder en del i mit hoved. Men jeg ved også at om 10 år, så vil det ikke være det der fylder. Jeg har accepteret at det muligvis var sidste graviditet og fødsel og jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at skabe minder med foto, video og dagbøger osv. Så tjah.. nu må vi se.

Et eller andet sted ved jeg heller ikke om jeg når at ændre mening i de år her. Når min krop når sin normale styrke, børnene ikke længere er 100% afhængige af mig osv.. vil jeg så kunne "starte forfra"? Det er jo også en reel mulighed. Selvom jeg har det anderledes lige nu, ved jeg, at det helt reelt kan ske at det er mig, der har brug for at sige nej tak.

Jeg fofstår godt at du godt vil have en aftale om at snakke om det senere. Men måske kan du lave aftalen med dig selv i stedet?  "Jeg ved jeg ønsker at snakke om det her. Men min mand har brug for ro. Jeg venter til ..  (baby kan gå/er 1,5 år/stoppet med at bruge ble) med at snakke om det igen

Den "metode" brugte jeg efter første barn (min mand sagde NEJ til nogensinde flere børn pga et traumatisk forløb) jeg stressede ham ved hele tiden at presse på bare for at snakke om det.. så jeg sagde intet i 6 mdr. Så bragte han det selv op, ud af det blå en dag. Og så gik der et par mdr mere så ville han faktisk godt prøve igen. Forskellen dengang var jo så, at hans indre ønske eller hvad man skal sige, jo egentlig var to børn. Der var bare noget udefrakommende der forstyrrede det i en periode.

Jeg synes du skal glemme alt om det luge ku og nyde baby.

Glem hvem der har lovet hvad og hvorfor. Jeg tror ikke du får noget ud af at presse ham nu - måske stejler han bare endnu mere.

Læg det på hylden, helt. Om nogle år, når der bliver relevant, kan I tage snakken. Måske har hans holdning ændret sig til den tid. 

Men glem alt om hvilke “aftaler” I tidligere har lavet. Hvis I kan blive enige om at få et barn mere, sp kan I få et. Hvis I ikke kan blive enige om at få et... ja så kan I ikke. Et barn er ikke et kompromis, men noget man skal være enige om.

Maricella skriver:

Okay såtror jeg vi har det på samme måde og at jeg blot misforstod ��

Jamen det jeg mener.. altså måske han lister alle de praktiske ting op, fordi han ikke tør sige det direkte?

Altså min mand f.eks. begyndte også lige pludeslig med at ville gemma alle babytingene. Og det gav mig jo håb. Men da vi så snakkede om det, indrømmede han at han mest bare havde sagt det pga hannikke ville såre mig, fordi han ved jeg drømmer om en stor børneflok.

Det var det samme han kom frem til, når jeg pillede hans argumenter fra hinanden f.eks:

Vi skulle have en større bil, det har vi ikke råd til -mit scar: bilen er betaæt ud om to år og så kan vi nå at spare lidt sammen. Hvis vi først går k gang om 4 år er der jo også lidt leveringstid på sådan en baby, så måske først om 5 eller 6 år vi skal have en ny bil.

Jamen, alle ferier og tilbud er rettet mod to børn og to voksne -mit svar: øhh.. skal spies og lalandia virkelig bestemme hvor mange børn vi skal have? Derudover er det faktisk ret normalt at de laver tilbud til to voksne og tre børn efterhånden

Vi har ikke værelser nok -mit svar: hvor der hjerterum er der husrum. Og so far har ingen af børnene eget værelse. Det er altså et problem vi kan løse i fremtiden (vi kan nemt flytte pga vi bor til leje) 

Det bliver besværligt at koordinere fritidsaktiviteter -mit svar: ..... seriøst? De kan da cykle til det ..

Da der ligesom ikke var mere praktisk tilbage at "undskylde med" kom han frem til at han simpelthen ikke vidste om han ønskede flere børn. Han ved ikke om han kan rumme det. Selvom jeg tager det største slæb de første år, er det hårdt for ham at være i det. Og han synes det er hårdt at se mig gravid (jeg kaster meget op. Længe) 

Altså for ham er det nemmere at skyde skylden på alt mulig andet, fordi han måske ikke føler at det er okay bare ikke at have lyst/kunne rumme det. Giver det bedre mening?

Ja nu er det skæret i pap tak. Hvis ikke jeg forstod det når du forklaret det så flot så der noget galt med mig haha

men ja jeg forstod hvad du mener. Og min mand lyder præcis som din. Men det kan godt være han finder på undskyldninger fordi han ikke har lyst/kan ikke orke det. 

Men hvordan finder jeg ud af præcis hvordan han tænker eller føler? 

Fordi for nogle dage siden snakket vi om det og det er der han sagde at vi kan gemme tøj og barnevogn til om 2-3 år også kan vi se på det. Også aftale vi at vi ikke skal snakke mere om det i mellemtiden. 

Anonym skriver:

Ja nu er det skæret i pap tak. Hvis ikke jeg forstod det når du forklaret det så flot så der noget galt med mig haha

men ja jeg forstod hvad du mener. Og min mand lyder præcis som din. Men det kan godt være han finder på undskyldninger fordi han ikke har lyst/kan ikke orke det. 

Men hvordan finder jeg ud af præcis hvordan han tænker eller føler? 

Fordi for nogle dage siden snakket vi om det og det er der han sagde at vi kan gemme tøj og barnevogn til om 2-3 år også kan vi se på det. Også aftale vi at vi ikke skal snakke mere om det i mellemtiden. 

Jamen først tror jeg du må spørge dig selv: har du rent faktisk skabt et rum, når I har snakket, hvor "jeg har ikke lyst" er lige så ok et argument som alt muligt andet?

Jeg har selv haft en tendens til at "køre på ham" altså "det kan du da ikke bare sige. Hvordan kan du vide det. Ville det virkelig være så slemt. Blablabla" og så er det jo klart at hanfinder på alle muæige andre årsager, hvis jeg ikke godtager det andet

Men tjah.. jeg tror jeg havde set på ham og været "jeg har nok ikke været så god til at lytte til dig. Jeg vil rigtig gerne vide, om vi skal gemme de her ting, fordi du oprigtigt mener at vi kan snakke om flere børn om nogle år, eller om du kun siger at vi gemmer det, for at gøre mig glad? Jeg har ikke lyst til at gemme alt det her, hvis du ved med dig selv, at det bliver et blankt nej"

Og ellers ja.. så bare lad tiden gå. Hav det mindsæt at set er sidste gang. Sidstd gang du skal amme, sidste gang du starter baby på mad osv. Og nyd det, som var det sodste gang. Følg dit hjerte 100% og gør det ting om, som du fortrød med nr 1.

Det hjælper i hvert fald mig, at jeg har gjort det så godt som muligt, ikke gået på kompromis og tænkt at det kan jeg prøve en anden gang. Jeg har fuldt ud nydt alle aspekter af at blive mor 2. Gang, og det gør at jeg kan være lidt bedre i tanken om ikke at få flere. Jeg ønsker stadig fire børn, men jeg tror også det er nemmere at "undvære" de sidste to, når dem jeg har bliver størreignikke længere bruger ble, vågner om natten osv

Min første tanke var: tænk om det er sidste gang med en lille baby, og du ikke nyder det 110% fordi dine tanker er på, hvordan får jeg overtalt manden til endnu et barn. 

Så mit råd er: nyd nuet. Nyd jeres skønne to børn, sæt en dato for dig selv fx 1.8.2022. Der vil du bringe det op igen og ikke et minut før, for nu VIL du nyde de to skønne børn I har nu og din skønne mand. Gem babytingene, de kan også afsættes 1.8.2022, og så har I ikke besluttet noget, og du kan nyde frem for at sørge over, at det er sidste gang.

Og så lige til dine mands argumenter- kan godt se de fleste er praktiske, men på den måde er vi jo alle sammen forskellige og for nogen fylder det praktiske enormt meget, og fortæller jo også noget om hans drømme for fremtiden, han vil fx gerne have råd til at rejse og skaber minder med sin familie (og han har ret det er meget dyrere når det ene barn kommer til. Bare et eksempel vi tog med to børn til Legoland for lige knap 2000, da jeg søgte på det 4 år efter med 3 børn så kostede det omkring de 3500 samme sted).

Men han har også er argument som jo ikke er praktisk, han ved ikke om han orker, om han kan rumme flere børn. Så kan det godt være du lover, at tage dem når de er helt små, stå op om natten, lave alt der hjemme osv. Men vil man være en god forældre så er det ikke kun at stå op om natten, det handler også om at have tiden og lysten til at lytte til historien om Per der tog bilen og og og og... der handler om at have tiden og lysten til at se på sine børn med kærligheden lysende ud af øjnene. Det handler om at have tiden og lysten til at glædes over ultra små fremskridt, det handler om at have tiden og lysten til at synes, at netop det menneske er det mest fantastiske på denne jord, det handler om at ville involvere sig, lære nye navne fra børnehaven, klassen, håndbold osv at kende, der handler om at elske ubetinget og dermed også i en eller grad sætte sig bagerst. Jeg synes faktisk det er fair når en mand eller kvinde siger , jeg kan ikke. Om det så er at få børn overhovedet eller om det er at få 2,3,4,5 osv børn. Og jeg synes egentlig ikke man som partner kan kræve flere argumenter, når argumentet er: det kan jeg ikke rumme.

Jeg kunne have fået 5 børn mere end jeg har, er sådan set stadig skruk. Men min mand sagde netop: jeg vil ikke have flere børn, jeg kan ikke rumme mere. Og så var diskussionen slut selvom det var svært. 

Maricella skriver:

Jamen først tror jeg du må spørge dig selv: har du rent faktisk skabt et rum, når I har snakket, hvor "jeg har ikke lyst" er lige så ok et argument som alt muligt andet?

Jeg har selv haft en tendens til at "køre på ham" altså "det kan du da ikke bare sige. Hvordan kan du vide det. Ville det virkelig være så slemt. Blablabla" og så er det jo klart at hanfinder på alle muæige andre årsager, hvis jeg ikke godtager det andet

Men tjah.. jeg tror jeg havde set på ham og været "jeg har nok ikke været så god til at lytte til dig. Jeg vil rigtig gerne vide, om vi skal gemme de her ting, fordi du oprigtigt mener at vi kan snakke om flere børn om nogle år, eller om du kun siger at vi gemmer det, for at gøre mig glad? Jeg har ikke lyst til at gemme alt det her, hvis du ved med dig selv, at det bliver et blankt nej"

Og ellers ja.. så bare lad tiden gå. Hav det mindsæt at set er sidste gang. Sidstd gang du skal amme, sidste gang du starter baby på mad osv. Og nyd det, som var det sodste gang. Følg dit hjerte 100% og gør det ting om, som du fortrød med nr 1.

Det hjælper i hvert fald mig, at jeg har gjort det så godt som muligt, ikke gået på kompromis og tænkt at det kan jeg prøve en anden gang. Jeg har fuldt ud nydt alle aspekter af at blive mor 2. Gang, og det gør at jeg kan være lidt bedre i tanken om ikke at få flere. Jeg ønsker stadig fire børn, men jeg tror også det er nemmere at "undvære" de sidste to, når dem jeg har bliver størreignikke længere bruger ble, vågner om natten osv

Godt skrevet og formuleret. Jeg må ligge hovedet i blød, og tænke over om jeg skal tag snakken op nu eller om nogle år. Jeg er i tvivl om det god ide at snakke med ham nu eller om nogle år. Årh er total splittet. 

Men det du skrev om at du bliv ved selvom han kun sagde at han ikke rummer det. Sådan er det ikke med mig.når vi snakker om det så kan han ikke bare sige at han ikke kan rumme det og slut. Det altid efter følger af der så mange ting i det, nogle gange nævner han jamen der så mange ting i det før han nævner at han ikke orker det. Jeg har sagt til ham og gjort det klart jeg sagde. Hvis din undskyld at det udlukkende pratisk så synes jeg ikke det retfærdigt når jeg ønsker det så meget. Men hvis det pga det kun udlukkende at du ikke kan rumme det så kan jeg intet sige mere også bliver den lukket her. Det gør mig vanvittig at han ikke bare kan sige at han bare ikke kan rumme det og at det er kun det. Men han kan ikke sige det uden at sige praktiske ting. Men kan være jeg skal prøve at sige det ligesom du skrev det og se hvad han svare.

lineog4 skriver:

Min første tanke var: tænk om det er sidste gang med en lille baby, og du ikke nyder det 110% fordi dine tanker er på, hvordan får jeg overtalt manden til endnu et barn. 

Så mit råd er: nyd nuet. Nyd jeres skønne to børn, sæt en dato for dig selv fx 1.8.2022. Der vil du bringe det op igen og ikke et minut før, for nu VIL du nyde de to skønne børn I har nu og din skønne mand. Gem babytingene, de kan også afsættes 1.8.2022, og så har I ikke besluttet noget, og du kan nyde frem for at sørge over, at det er sidste gang.

Og så lige til dine mands argumenter- kan godt se de fleste er praktiske, men på den måde er vi jo alle sammen forskellige og for nogen fylder det praktiske enormt meget, og fortæller jo også noget om hans drømme for fremtiden, han vil fx gerne have råd til at rejse og skaber minder med sin familie (og han har ret det er meget dyrere når det ene barn kommer til. Bare et eksempel vi tog med to børn til Legoland for lige knap 2000, da jeg søgte på det 4 år efter med 3 børn så kostede det omkring de 3500 samme sted).

Men han har også er argument som jo ikke er praktisk, han ved ikke om han orker, om han kan rumme flere børn. Så kan det godt være du lover, at tage dem når de er helt små, stå op om natten, lave alt der hjemme osv. Men vil man være en god forældre så er det ikke kun at stå op om natten, det handler også om at have tiden og lysten til at lytte til historien om Per der tog bilen og og og og... der handler om at have tiden og lysten til at se på sine børn med kærligheden lysende ud af øjnene. Det handler om at have tiden og lysten til at glædes over ultra små fremskridt, det handler om at have tiden og lysten til at synes, at netop det menneske er det mest fantastiske på denne jord, det handler om at ville involvere sig, lære nye navne fra børnehaven, klassen, håndbold osv at kende, der handler om at elske ubetinget og dermed også i en eller grad sætte sig bagerst. Jeg synes faktisk det er fair når en mand eller kvinde siger , jeg kan ikke. Om det så er at få børn overhovedet eller om det er at få 2,3,4,5 osv børn. Og jeg synes egentlig ikke man som partner kan kræve flere argumenter, når argumentet er: det kan jeg ikke rumme.

Jeg kunne have fået 5 børn mere end jeg har, er sådan set stadig skruk. Men min mand sagde netop: jeg vil ikke have flere børn, jeg kan ikke rumme mere. Og så var diskussionen slut selvom det var svært. 

Synes du at jeg skal bringe snakken nu og spørg som ovenstående skrev? Eller skal jeg holde på det vi har aftalt mig og ham om at bringe det på banden om 2-3 år? 

Og tror du at han sagde det med at vi ser om 2-3 år pga jeg bliver ved med at snakke om det. Men at han er 200% klar med sig selv at det er et nej fra hans side?

Anonym skriver:

Godt skrevet og formuleret. Jeg må ligge hovedet i blød, og tænke over om jeg skal tag snakken op nu eller om nogle år. Jeg er i tvivl om det god ide at snakke med ham nu eller om nogle år. Årh er total splittet. 

Men det du skrev om at du bliv ved selvom han kun sagde at han ikke rummer det. Sådan er det ikke med mig.når vi snakker om det så kan han ikke bare sige at han ikke kan rumme det og slut. Det altid efter følger af der så mange ting i det, nogle gange nævner han jamen der så mange ting i det før han nævner at han ikke orker det. Jeg har sagt til ham og gjort det klart jeg sagde. Hvis din undskyld at det udlukkende pratisk så synes jeg ikke det retfærdigt når jeg ønsker det så meget. Men hvis det pga det kun udlukkende at du ikke kan rumme det så kan jeg intet sige mere også bliver den lukket her. Det gør mig vanvittig at han ikke bare kan sige at han bare ikke kan rumme det og at det er kun det. Men han kan ikke sige det uden at sige praktiske ting. Men kan være jeg skal prøve at sige det ligesom du skrev det og se hvad han svare.

Du skal da ikke tage snakken op igen - I har jo netop aftalt at I ikke skal snakke om det før om minimum 2 år..

Hvis vores mænd skal respektere vores følelser skal vi altså også respektere deres. Det er ikke bullshit at have praktiske grunde til ikke st. Ikke have et barn mere. Det er en fuldstændig legitim grund. Han vil gerne have et økonomisk råderum der er højere end det I vil have ved tre børn. Det koster mere at tage i Tivoli, på rejse eller ud at spise. I vil ikke komme lige så meget ud sandsynligvis, da det er en mundfuld at passe 3 små børn. Hvad med en ny bil eller tilbygning - også fair ikke at kunne overskue det. Ikke at gide forholde sig til fritidsinteresser for 3 børn, lektielæsning, skole hjem samtaler, legegrupper, forældre arrangementer  osv osv .. er da helt fair. 

Vent og tag snakken om 2 år og skab rum for ikke at kunne rumme det og det praktiske er ok.