Jeg er i en kæmpe dilemma, hjælp har brug for råd.

Ja som overskriften siger. 

Kære baby.dk bruger, for snart 10 år siden da min mand ( vi var kærester på det tidspunkt) da han på det tidspunkt første gang nævnt det med børn så sagde han 2 og jeg sagde 4. Der gik ca 2 år siden snakken og vi flyttet sammen og bliv senere hen gift. Og jeg var så desperat på at snart at ville ha et barnmed min vidunderlig mand. Så vi snakket om det, men der sku ikke meget til før jeg opgav det med 4 og sagt ja til 2 og vi købt hus og fik 2 børn. Men men men Der var jeg ekstrem hurtig på min beslutning og fortrudt hurtig efter første barn endda få måneder før jeg føder fortrudt jeg det endeligt.  Vi snakket også igen efter nr 1 og nr 2. Nr 2 er kun få måneder gammel nu. 

Jeg stå nu i den sitation at jeg vil så brændende nr 3 og min mand har ikke lyst til flere. 

Det er her i kommer ind i billedet. Er jeg uretfærdig at jeg har fortrudt og vil ha en mere? 

Tænker når man elsker hinanden og han vil ha 2 og jeg 4 men hvis vi begge giver os lidt og siger vi lander på 3. Er det ikke mere fair? 

Eller mener i ja det kan være fair hvis ikke jeg i første omgang ikke gav mig så lidt? 

Eller tænker i ja du besluttet for hurtig men når man elsker hinanden så skal begge give sig lidt. 

Være sød at svare mig ærligt, efter i hørt mit dilemma hvad tænker i og hvad råder i mig til? Hjælp jeg har virkelig brug for jeres råd 

på forhånd tusind tak

I min verden skal et barn ikke være et kompromis. Det skal være en fælles beslutning.

ChesireKitty skriver:

I min verden skal et barn ikke være et kompromis. Det skal være en fælles beslutning.

Det har du også ret i. 

Men hvad råder du mig til? Er jeg mega uretfærdig at jeg har fortrudt. Eller tænker du at uanset hvad, hvis min mand ikke har lyst så skal jeg glemme alt om nr 3 nogensinde mere at skulle tænke på det.

Du beder om et ærligt svar. Jeg synes ærlig talt det lyder lidt forkælet. Du har lige fået nummer to og allerede er du ved at gå i opløsning over nr 3. Hvad med at leve i nuet og nyde det du har.

Men jeg har personligt aldrig forstået det der vilde langtidsplanlægning med så og så antal børn, karriere og hvad har vi.

Jeg synes du skal gøre hvad du kan for at finde ro med det du har. Så kan du evt tage snakken op igen om 5 år. Så kan det være han har fået et andet syn på sagen fordi I ikke stadig lever i det der baby-kaos.

IenFart skriver:

Du beder om et ærligt svar. Jeg synes ærlig talt det lyder lidt forkælet. Du har lige fået nummer to og allerede er du ved at gå i opløsning over nr 3. Hvad med at leve i nuet og nyde det du har.

Men jeg har personligt aldrig forstået det der vilde langtidsplanlægning med så og så antal børn, karriere og hvad har vi.

Jeg synes du skal gøre hvad du kan for at finde ro med det du har. Så kan du evt tage snakken op igen om 5 år. Så kan det være han har fået et andet syn på sagen fordi I ikke stadig lever i det der baby-kaos.

For det første vil jeg gerne sig tak for din ærlig mening. 

Dernæst det har du nok ret i da jeg selv tænkt på det. Sidst vi snakket om det for få dage siden endte det med at vi aftalte at vi gemmer tøj og barnevogn osv til om 2-3 år også siger vi på det. (Det var faktisk ham der sagde de ord) og bliv utrolig glad og har et lille håb. 

Men idag da jeg vågnede oprettet jeg så denne tråd da jeg har dårlig samvittighed og derfor oprettet jeg denne tråd fordi vil ikke være uretfærdig. Og det føler jeg at jeg er, fordi jeg nem sagde ja til 2 for 10 år siden og nu har jeg fortrudt. 

Anonym skriver:

For det første vil jeg gerne sig tak for din ærlig mening. 

Dernæst det har du nok ret i da jeg selv tænkt på det. Sidst vi snakket om det for få dage siden endte det med at vi aftalte at vi gemmer tøj og barnevogn osv til om 2-3 år også siger vi på det. (Det var faktisk ham der sagde de ord) og bliv utrolig glad og har et lille håb. 

Men idag da jeg vågnede oprettet jeg så denne tråd da jeg har dårlig samvittighed og derfor oprettet jeg denne tråd fordi vil ikke være uretfærdig. Og det føler jeg at jeg er, fordi jeg nem sagde ja til 2 for 10 år siden og nu har jeg fortrudt. 

Jeg ville nu heller ikke kalde dig uretfærdig og jeg forstår godt dit store ønske selvom jeg ikke kan sætte mig ind i det. Men jeg synes bare ikke det ville nytte noget af presse yderligere på omkring flere børn og slet ikke i den situation I er i lige nu.

Så mit forslag er mindst lige så meget for din skyld som hans.

Man kan jo altid fortryde en masse. Men det er aldrig sikkert det kan laves om. Desværre. Jeg synes du skal prøve at være i det du er i. Nyd de to børn du har. Se tiden an! Vi har tre børn, og jeg vil sige arbejdsbyrden bliver virkelig ikke mindre med tre børn! Så hvis din mand vitterlig ikke er klar til det, og du ikke har hans ryg, opbakning og hjælp, så tror jeg virkelig det vil være hårdt for jeres parforhold.  

Mit råd er, vent nu lige et par år. Se hvordan du synes tingene er om fx tre år. Måske du selv synes to er fint dér, 

Det er de færreste mænd der kan håndtere snakken om nr ... barn når man sidder i spædbarnehelvede/himlen. Det er jo mega hårdt med små børn. Så i mine øjnenhsr du valgt det dårligste tidspunkt at tale med ham om det.

Nyd de to børn og tag snakken om 2-3 år.

At han siger ja til st gemme tingene er nok meget sandsynligvis fordi han føler et pres fra dig. Det ville jeg lægge helt til side i et pænt stykke tid. 

Det er altså også svært at forholde dig til nr. 4 når man lige er blevet forældre til et barn for første gang. Du nævner du allerede bragte det op efter fødsel nr 1.

IenFart skriver:

Jeg ville nu heller ikke kalde dig uretfærdig og jeg forstår godt dit store ønske selvom jeg ikke kan sætte mig ind i det. Men jeg synes bare ikke det ville nytte noget af presse yderligere på omkring flere børn og slet ikke i den situation I er i lige nu.

Så mit forslag er mindst lige så meget for din skyld som hans.

Og jeg tar din forslag meget alvorligt. Og tak for forslag det vil jeg tænke og gør

Jeg synes måske, retorikken omkring børnene bliver lige nøgtern nok.

Det handler ikke om, at blive enige om, hvor mange kasser sodavand I skal købe med hjem fra Tyskland, men om et lille liv, som det i dén grad er vigtigt, at der er overskud til - og ønske om.

Så, lige med børn, kan man desværre ikke bare “gå på kompromis”.

Og den er svær. Rigtig svær. 

Men jeg er ret sikker på, at det er nemmere at nøjes med 2 børn, end at leve med en udvidelse i flokken, man aldrig ønskede, og slet ikke kan overskue. 

Men hvor er det dog øv, når man har så vidt forskellige ønsker!

Kram til dig!