Jeg er i en kæmpe dilemma, hjælp har brug for råd.

Altså jeg ville nok høre hans argumenter for ikke at få flere børn og så se om det evt ville kunne løses.

Fx hvis han ikke magter natteroderiet, ville jeg sige at jeg stod for det og det samme med bleer, renlighedstræning osv. 

Ikke at han derved kunne fralægge sig sit ansvar, men at jeg tog hovedansvaret. 

Jeg ville have svært ved hvis min kæreste kun ville have to, men synes også det er underligt at I begge har et antal børn i hovedet inden i overhovedet har fået børn.

Jeg har altid sagt at jeg gerne ville have mange børn, men også taget det som det kommer, nu har vi to og nr 3 på vej og jeg kan mærke at jeg ikke er færdig med at være gravid og skulle føde osv. Og i og med det er mig der tager hoveddelen omkring børn har jeg også lidt mere at skulle have sagt, dog er min kæreste slet ikke afvisende (det betyder jo også en del) 

Det er jo altså et barn det handler om.. Nu ift det der med at kunne mødes på midten med 3 børn. Det er jo ikke antallet af havestole, vi snakker om, men et levende menneske med behov, sorger, glæder, ansvar, tid.. Det synes jeg er vældig forkert at bebrejde ham han måske ikke vil gå på kompromis over.

Dine følelser er helt legale, men har altid lov at have sine følelser. Pointen bliver så mere hvordan man handler på dem. Du har lige fået en baby - hvad med at øve dig i at være i nuet og nyde det du har. Som mor til mere end to kan jeg i øvrigt sige, at jeg i den grad kan savne livet som mor til to. Ikke at jeg fortryder nr 3. Men det er svært at fordele opmærksomhed fair når man har tre, fordi man ikke kan "tage en hver". Jeg føler ikke jeg har nok tid med dem hver især..

Der er selvfølgelig også glæder ved det, men jeg mener bare... Prøv at øve dig i at fokusere på det positive i det i har nu! 

Jeg vil også sige at du skal nyde det du har lige nu. Jeg må indrømme at jeg ikke helt kan forstå at du allerede nu er så fortvivlet over at du evt ikke får barn nr tre. Din yngste er da stadig meget lille. 

Og ja, så vil jeg tilslutte mig de andre. Der er jo desværre ikke noget der hedder et kompromis i forhold til antallet af børn. Og i min verden må jeg sige at den der ikke ønsker børn eller ikke ønsker flere børn trumfer den der ønsker flere. Man bør ikke tvinge folk til at få børn de ikke ønsker. Det er jeg sikker på der ikke kommer noget godt ud af. Børn bør være en fælles beslutning og ønske. 

Jeg ville bestemt ikke bryde mig om at blive presset til et barn nr tre. 

Men ja, hvis det er noget der betyder virkeligt meget for dig, så tag da snakken med din mand om et par år når overskuddet er lidt større. Men vær forberedt på at han stadig ikke er med på ideen og så må du jo respektere det.

Det er i hvert fald min holdning. 

Som en anden skriver, er barn skal aldrig være et kompromis. Men en fælles beslutning.

Dernæst vil jeg sige at ingen kan bebrejde dig at du har fortrudt og dermed ændret mening, det sker for mange. Men et barn er jo ikke et stykke legetøj man ‘bare får’. Et barn er dyrt, kræver plads osv. Hvad hvis du endte med at blive gravid med to eller flere. Jeg synes du skal respekter din mands beslutning. 

Hvis du ikke kan det må du jo gøre op med dig selv om du så brændende ønsker dig et barn at du må finde en anden løsning (uden din mand og jeres fælles familie)

Det lyder lidt som at sidde midt på drømmerejsen til Hawai og være helt fortvivlet over, at man måske aldrig kommer til Tahiti. Nyder man så Hawai nok? 

Vent og lad tiden og livet afgøre sagen. 

Det er helt normalt, omend lidt mærkeligt, at man har lyst til en baby mere, mens ens baby er lille. Jeg kan tydeligt huske det fra mig selv. Trangen var intens, men heldigvis blev den mindre overvældende med tiden. 

Slå koldt vand i blodet. Nyd dine børn og se, hvordan du har det om to år. Du har selv ændret mening. Måske ændrer din mand også mening, eller måske finder du ud af, at to børn er helt perfekt i jeres familie. Men ligegyldigt hvad, så find ro i, at det intense ønske om et barn mere formodentligt er delvist hormonel.

Slap af og nyd dine børn. Nummer 2 er knap nok tør bag øret og du snakker allerede om flere børn. Det kan jo sagtens være din mand føler det anderledes om 1, 2 eller 3 år. 

Enig med de andre. Et barn skal være en fælles beslutning og ønske. Ikke et kompromis for at please den anden part. Det kan ret hurtigt ende galt. 

Soonmom skriver:

Altså jeg ville nok høre hans argumenter for ikke at få flere børn og så se om det evt ville kunne løses.

Fx hvis han ikke magter natteroderiet, ville jeg sige at jeg stod for det og det samme med bleer, renlighedstræning osv. 

Ikke at han derved kunne fralægge sig sit ansvar, men at jeg tog hovedansvaret. 

Jeg ville have svært ved hvis min kæreste kun ville have to, men synes også det er underligt at I begge har et antal børn i hovedet inden i overhovedet har fået børn.

Jeg har altid sagt at jeg gerne ville have mange børn, men også taget det som det kommer, nu har vi to og nr 3 på vej og jeg kan mærke at jeg ikke er færdig med at være gravid og skulle føde osv. Og i og med det er mig der tager hoveddelen omkring børn har jeg også lidt mere at skulle have sagt, dog er min kæreste slet ikke afvisende (det betyder jo også en del) 

Det har han givet mig argumenter for. 

Han siger der er mange ting

1. det er de 2 han orker 

2. Hvis vi får barn nr 3 så kommer vi aldrig ud for os selv mere fordi bedsteforældre kan ikke passe 3 børn( vi har kun hans forældre) men vi har ikke spurgt dem. 

3. Vi har kun købt hus plads til kun 2 børn.så han gider ikke ødelæg vores hus ved at tilbygning. 

4. Hvis vi skal ha nr 3 så kan vi ikke tag på ferie for han kan ikke køre med trailer.  

5. Hvis vi alligvelet kan tag på ferie så det for dyrt med 3 børn. 

Nr 1 barn har jeg taget mig af om natten alene i 1 år og har selv øvet pottetræning og haft hende det meste af tiden. 

Nr 2 barn er det det samme er selv alene oppe om natten. Det sket nu kun få gange at han kom op for at lave en flaske . Da barnet begyndte på det da jeg ved at løbe tør pga barnet begyndte at få fast føde mogrgen middag og aften og mellem måltider. 

Sex har vi stort set når han har lyst og self når jeg har lyst. Par tid er det også mig der tit prikker på og siger er det ikke snart vi skal ud sammen igen. 

Fødsel af nr 1 var jeg klar til at putte med ham i samme seng på hospitalet efter en lang og mega hård fødsel der endte med at jeg tabte meget blod.

Anonym skriver:

Det har han givet mig argumenter for. 

Han siger der er mange ting

1. det er de 2 han orker 

2. Hvis vi får barn nr 3 så kommer vi aldrig ud for os selv mere fordi bedsteforældre kan ikke passe 3 børn( vi har kun hans forældre) men vi har ikke spurgt dem. 

3. Vi har kun købt hus plads til kun 2 børn.så han gider ikke ødelæg vores hus ved at tilbygning. 

4. Hvis vi skal ha nr 3 så kan vi ikke tag på ferie for han kan ikke køre med trailer.  

5. Hvis vi alligvelet kan tag på ferie så det for dyrt med 3 børn. 

Nr 1 barn har jeg taget mig af om natten alene i 1 år og har selv øvet pottetræning og haft hende det meste af tiden. 

Nr 2 barn er det det samme er selv alene oppe om natten. Det sket nu kun få gange at han kom op for at lave en flaske . Da barnet begyndte på det da jeg ved at løbe tør pga barnet begyndte at få fast føde mogrgen middag og aften og mellem måltider. 

Sex har vi stort set når han har lyst og self når jeg har lyst. Par tid er det også mig der tit prikker på og siger er det ikke snart vi skal ud sammen igen. 

Fødsel af nr 1 var jeg klar til at putte med ham i samme seng på hospitalet efter en lang og mega hård fødsel der endte med at jeg tabte meget blod.

 

1: det kan han jo ikke vide på forhånd 

2. Tænker ikke det er svære for bedsterne at passe 3 frem for 1. Afhængig af alder vil den store måske også kunne hjælpe til, og så hvis I ikke engang har spurgt

3. Børn kan vel dele værelse?, sovesofa i stuen, kvitte et evt konto osv. Det er der mange løsninger på

4. Hvorfor i alverden skal han køre led trailer ? - jeg kender ingen der køre ,de trailer når de tager på ferie

5. Kommer vel an på hvilke ferier man tager, om der evt bare går lidt længere imellem dem, så man spare op 

Jeg siger ikke at han ikke skal høres, jeg synes bare det er nogle runde argumenter 

1: det kan han jo ikke vide på forhånd 

2. Tænker ikke det er svære for bedsterne at passe 3 frem for 1. Afhængig af alder vil den store måske også kunne hjælpe til, og så hvis I ikke engang har spurgt

3. Børn kan vel dele værelse?, sovesofa i stuen, kvitte et evt konto osv. Det er der mange løsninger på

4. Hvorfor i alverden skal han køre led trailer ? - jeg kender ingen der køre ,de trailer når de tager på ferie

5. Kommer vel an på hvilke ferier man tager, om der evt bare går lidt længere imellem dem, så man spare op 

 

Jeg siger ikke at han ikke skal høres, jeg synes bare det er nogle runde argumenter 

1) jo man da da godt vide hvad man har af overskud..?

2) jo det er da helt klart hårdere at passe tre mindre børn end et..???!!?? Jeg er 41 og synes det er luksus at få bare den ene passet. Når man er 65+ er det altså endnu hårdere. Så jo jeg forstår godt bedster der ikke vil passe tre smp børn. 

3) ferier - jo det er dyrere at have et ekstra barn med mht fly. Men ja alt er jo en prioritering. Og det er vel fair nok at man ikke altid gider et sommerhus i dk - eller at skulle spare op i flere pr for at have råd.