Skal, skal ikke?

Jeg ville bare lige tilføje, nej jeg ville ikke opfordre til en snak om hvorvidt hun hader dig. Jeg kan ikke se hvordan man kommer (ind eller) ud af den samtale på en god måde. De kan tale om deres venskab, men jeg ville ikke blande dig ind i det. 

Anonym skriver:

Og I læser ikke mine svar grundigt nok.. 

For det første så har jeg lavet en afstemning af en årsag - netop for at undgå, at folk kaldte mig alt muligt eller sagde, at jeg skulle blande mig udenom, da vi her i huset netop involverer hinanden og tager hensyn til hinanden og ikke bare gør, hvad præcis vi har lyst til, når vi ved, at det måske sårer den anden.. 

For det andet så skriver jeg, at det ikke er overdrevet vigtigt for min kæreste at have den snak med hende.. Ja han kunne godt tænke sig det for at vide to ting: hvor de to står henne, og hvad hun mener om mig (det er ikke mig, der vil vide det).. 

Men han ligger ikke søvnløs, hvis han ikke får svar.. Havde han virkelig ønsket det, så havde han også taget snakken.. Men han vil hellere undvære end at risikere at såre mig 

Så, nej, du skal ikke opfordre til en samtale  ingen grund til at blæse til ilden. 

Astoria skriver:

Hej,

Jeg er ked af at du føler at folk træder på dig. Det er ikke en rar følelse (reel eller ej). Hvis jeg skal give dig et råd så er det at bakke ud af alt dette. Jeg ved du skriver at din kæreste vil have at du er involveret, men det er ikke fair overfor dig. Angsten skal ikke næres og hvis du har det fint med at være høflig når i mødes, så er det altså det sundeste. Du skal ikke bruge unødvendig energi på deres forhold. Hvis han ikke vil være ven med hende, så må han selv tage den beslutning, ligesom han selv må beslutte om han vil tage en snak med hende. 

Du skal selvfølgelig ikke være tilstede ved en eventuel samtale de har. Han er en voksen mand og må selv håndtere sine venskaber. Jeg siger dette ikke for at nedgøre dig, men fordi det lyder til at alt dette har en dårlig indvirkning på din psyke. Det er flot at du er kommet så langt, så lad ikke dette sætte dig tilbage. 

Tak for et høfligt og forstående svar.. 

Jeg har ingen angst omkring hende mere, andet end at jeg er bange for, at der bliver snakket negativt omkring mig over for min kæreste, og at dette har indflydelse på vores forhold.. Men det har intet med hende at gøre.. Jeg har de samme tanker, når min kæreste sidder til langt ude på natten og snakker med sin mor, mens jeg ligger i sengen.. Og det er på trods af, at min svigermor forguder mig.. 

Og jeg ved godt, at I alle råder mig til at springe ud i det hele og lade være med at blande mig, og det er helt klart en god løsning - for nogle.. Men ikke for mig desværre.. Det er netop det, der bare vil forværre det hele.. Jeg har prøvet det utallige gange, og det får kørt mig helt ned.. Det der hjælper er tid og at jeg får lov til at overbevise mig selv i mit eget tempo.. Det ved alle, der kender mig.. Mine venner, min familie, min kæreste og min tidligere psykolog.. Og denne psykolog sagde netop også, at jeg ikke bare skulle blande mig helt udenom, da det vil ødelægge mig fuldstændig.. 

Det er derfor, at jeg er i tvivl om, hvad jeg skal.. Hvis samtalen kunne optages eller min kæreste kunne genfortælle den rimelig nøjagtigt, så ville det slet ikke være noget problem.. Og ja jeg ved godt, at det lyder fuldstændig skørt i andres øjne, men jeg kan desværre ikke ændre på mine tanker og følelser i andres tempo hvor meget jeg end gerne ville 

Astoria skriver:

Jeg ville bare lige tilføje, nej jeg ville ikke opfordre til en snak om hvorvidt hun hader dig. Jeg kan ikke se hvordan man kommer (ind eller) ud af den samtale på en god måde. De kan tale om deres venskab, men jeg ville ikke blande dig ind i det. 

Jeg ved heller ikke helt, hvad han vil med det svar, hvis jeg skal være ærlig.. Jeg spurgte ham, da han sagde det.. Altså hvad han håbede, at udfaldet ville blive.. Og her sagde han, at han håbede da mest, at hun sagde, at hun ikke hadede mig og at vi så kunne starte helt forfra.. 

Men det ved jeg bare ikke vil være tilfældet blandt andet fordi jeg ikke stoler på hende (hun er meget manipulerende), og jeg kan ikke helt se, hvorfor vi absolut SKAL være venner, når vi sagtens kan snakke sammen af høflighed.. Og desuden er det ikke en, vi ser tit, da de som regel kun mødes, når de skal drikke eller spille/game til langt ude på natten.. Og det er min kæreste ikke synderlig interesseret i mere efter jeg fødte 

Han/i skal ihvertfald ikke optage samtalen..

Synes bare i skal ligge alting med veninden på is i nogle måneder. Ingen samtaler med hende og lignende og så se hvad der sker.

Du skriver du ingen angst har for hende mere. Men samtidig skriver du også du er bange for hun skal snakke dårligt om dig. Hvis hun vil snakke dårligt om dig, så kan hun gøre det alle andre dage også. 

Jeg synes det er tåbeligt at lade et andet menneske styre på den måde. GLEM HENDE. Hun gør ikke noget godt for dig. Lad din kæreste have et venskab med hende. Forhåbentlig tillader han ikke at hun taler dårligt om dig. Hvis han gør, så glem dem begge.

går du stadigvæk til psykolog? Hvis ikke, så er det måske en ide at begynde igen. Du lyder enormt usikker og hele jeres forhold og forhold til andre virker enormt barnligt. Jeg forstår slet ikke du gider bruge 1 % af din tid på sådan noget. 

Jeg tror virkelig også, at løsningen er at se det den anden vej rundt. Ingen ville da gide, hvis ens veninder ikke ville se en uden deres kæreste og at man pludselig skulle have samtale på samtale, om hvorvidt man kan lide ham eller hadede ham (sorry men ville begynde at hade min venindes kæreste, hvis han var sådan der) Især ikke hvis jeg sagtens kunne have en god tone med ham, når vi mødtes. Hvad skulle sådan en samtale så overhovedet gøre godt for?

Abracadabra har været inde på det i en tidligere debat, du er ikke motiveret for at arbejde med angsten, fordi din kæreste bare gør det alt for nemt ved at rette ind efter den. Men det er virkelig at gøre sig selv en kæmpe bjørnetjeneste. Og sat helt på spidsen lad os sige, at det værste var tilfældet :hun hader dig, hun vil tale ham fra at være sammen med dig, ja vildere endnu hun er forelsket i ham og vil have ham selv og din kæreste så "falder" for det og skrider, vil du så hånden på hjertet ikke hellere være fri for ham? Også selv om det gør ondt nu og her?

Og det der med at optage en samtale? Wtf? Tror jeg ville stikke min veninde en flad hvis hun gjorde det mod mit vidende.

Anonym skriver:

Jeg ved heller ikke helt, hvad han vil med det svar, hvis jeg skal være ærlig.. Jeg spurgte ham, da han sagde det.. Altså hvad han håbede, at udfaldet ville blive.. Og her sagde han, at han håbede da mest, at hun sagde, at hun ikke hadede mig og at vi så kunne starte helt forfra.. 

Men det ved jeg bare ikke vil være tilfældet blandt andet fordi jeg ikke stoler på hende (hun er meget manipulerende), og jeg kan ikke helt se, hvorfor vi absolut SKAL være venner, når vi sagtens kan snakke sammen af høflighed.. Og desuden er det ikke en, vi ser tit, da de som regel kun mødes, når de skal drikke eller spille/game til langt ude på natten.. Og det er min kæreste ikke synderlig interesseret i mere efter jeg fødte 

Jeg tænker også hun bare ville sige at hun ikke hader dig uanset om det er sandt eller ej. Det tror jeg de fleste mennesker ville. Selv hvis hun siger at hun hader dig, så puster det bare til ilden og formentlig skaber drama i deres vennegruppe. Jeg synes ikke det lyder til at de er rigtig gode venner alligevel, så mit bedste råd ville virkelig være at lade tiden gå, falder det formentligt helt naturligt på plads af sig selv.

Nu har jeg ikke læst alle svarene, men hvis der er tale om den samme situation (vennegruppen, drukturerne, sommerhuset og også diskussionen om at tage til fest nytårsaften). Så tror jeg efter så mange måneder, at jeg ville indse, at uanset hvor uforståeligt det er for mig, så ville min kæreste den vennekreds (ellers han vel brudt med dem og deres umodne adfærd). Og så ville jeg sige at så kunne han så få lov at have de venner for sig selv  

Astoria skriver:

Jeg tænker også hun bare ville sige at hun ikke hader dig uanset om det er sandt eller ej. Det tror jeg de fleste mennesker ville. Selv hvis hun siger at hun hader dig, så puster det bare til ilden og formentlig skaber drama i deres vennegruppe. Jeg synes ikke det lyder til at de er rigtig gode venner alligevel, så mit bedste råd ville virkelig være at lade tiden gå, falder det formentligt helt naturligt på plads af sig selv.

Ja lige præcis det samme tænker jeg også.. Hun vil da bare sige, at hun ikke hader mig, selv hvis hun gør det, men min kæreste vil bare tro på hende og tro, at alt er fint fra hendes side af..

Og nej det er de heller ikke.. De var engang for ca. 5 år siden, men nu er det sådan noget overfladisk noget, hvor det mest intime/private de snakker om er deres job eller gaming .. Så jeg vil bestemt ikke mene, at de er gode venner.. 

Men tak for dit svar og dit råd .. Det vil jeg helt klart tænke over