Skal, skal ikke?

Anonym skriver:

Det er ikke mig, der vil vide, om hun kan lide mig eller ej.. Det er skam min kæreste, og det er måske fordi han ikke vil have en veninde, der hader hans kæreste? 

Hvad gør det af forskel? Det er jo ikke dig hun skal kunne lide, men ham. Det er ham, der er hendes ven. 

Min kæreste kan ikke fordrage hans kammerats kæreste. Men han taler venligt til hende når hun er der, og ellers ses de bare mest uden hendes selskab. Det er ikke noget han nogensinde har ytret overfor vennen, hvad skulle det gavne? Det er hans vens kæreste, hvis de er lykkelige er det da dejligt, men min kæreste behøver vel ikke også elske hende for at de kan forblive venner? Det er da et mystisk krav i min verden.

Jeg har en vag idé om, at du måske har postet her før under graviditeten omkring din kæreste og hans veninde. Det kan godt være, jeg tager helt fejl, men hvis det er dig, så er denne her usikkerhed ikke noget nyt? 

Men du bliver nødt til at blande dig helt udenom. Du kan vælge ikke at omgås veninden, men du må lære at stole på, at din kæreste elsker dig og vil dig nok til, at han ikke vil lade sin veninde og hendes eventuelle negative følelser omkring dig komme imellem jer.

Er det osse dig som har lavet tidligere indlæg om din kærestes veninde, vennekreds og noget med en sommerhus tur, hvor veninden ville sidde imellem jer og sådan noget i den dur?

Din kæreste skal snakke med hende alene, i kan ikke lide hinanden men respekterer hinanden når i er i samme rum. Men stol dog på din kæreste og stol på han selv nok skal sige fra overfor hende. Altså hvis hun lytter og handler udfra hvad hun siger om dig og jeres forhold, så er han jo ikke værd at samle på

Anonym skriver:

Det er ikke mig, der vil vide, om hun kan lide mig eller ej.. Det er skam min kæreste, og det er måske fordi han ikke vil have en veninde, der hader hans kæreste? 

Hvorfor skulle hun hade dig ?

Medmindre du giver hende grund til det.

Uden at vide det, så går jeg ud fra, at hun var i din kærestes liv, inden du kom ind i det.

Der burde være plads til både venner og en kæreste.

Jeg håber ikke, du synes, vi er for hårde ved dig, for jeg kan godt høre, at du har det svært.

Men pas på at din jalousi og mistro ikke ødelægger jeres forhold. For ganske ærligt så tror jeg, det er en større trussel mod jeres forhold, end hans veninde er.

Sørg for at få noget hjælp, så du kan få styrket dit selvværd. 

Det lyder lidt fjollet det hele...

Måske skal i bare alle sammen stoppe med at bruge krudt på det? 

Altså jeg kan måske godt forstå at din kæreste har behov for at høre hvor de 2 står henne. Men jeg synes du skal trække din næse helt ud af det der. Lad dem finde ud af om de stadig er venner.

Elsker din kæreste dig ikke? Så kan du vel også stole på at han bliver ved dig, på trods af at han har en veninde der ikke er din største fan? Det lyder som om du skal arbejde med dig selv. Jeg ville i hvert fald ikke kunne leve med en kæreste der begrænsede mine relationer, på den måde du gør.

Træd du et stort skridt tilbage og bland dig fuldstændig uden om det der... Det skal de nok selv finde ud af��

Og lige en ting mere. 

Er det kun den ene veninde du har det svært med at han er alene med? Eller er det generelt? 

Og hvad med dig? Har du ikke venner du ses med uden din kæreste? 

Anonym skriver:

Det er ikke mig, der vil vide, om hun kan lide mig eller ej.. Det er skam min kæreste, og det er måske fordi han ikke vil have en veninde, der hader hans kæreste? 

Hvis det er vigtigt for ham at vide, tager han selvfølgelig selv snakken med hende. Du er da forhåbentlig i stand til at mønstre så meget tillid til din kæreste og dit barns far, at du ikke oprigtigt tror, hun vil kunne overbevise ham om, at han har stiftet familie med den forkerte kvinde. 

At hun er sur på dig, lyder ikke usandsynligt, men drop dog dramatiske ord som at hun “hader” dig. Muligvis synes hun, du er røvirriterende, men ligefrem had? - mon dog. 

For mig lyder det til, den arme mand er i klemme mellem to dominerende kvinders pigefnidder. Lad ham være mand for selv at rede trådene ud, hvis han orker, og har han mere lyst til bare at være sammen med veninden uden konfliktudredning, så vis ham, du har storsind og tillid nok til, at han som den voksne mand, han er, håndterer situationen på sine præmisser.

Rent ud sagt: I kapper sgu nosserne af ham i fællesskab, hvis han skal løbe spidsrod mellem jer og afhøres om, hvad I hver især siger og mener om den anden. 

Ej er det nu dig igen , du har postet dette issue x flere herinde.... Første gang for laang tid siden.. 

Er det dig med det besynderlige parforhold og vennekredsen, hvor I alle fnidrer rundt som drama-hungrende teenagepiger - hvor du har skrevet tråd efter tråd om alle jeres konflikter, krav, jalousier, nytårsfester mv.?

Uanset hvad, så savner jeg en 3. svarmulighed: Lad den voksne mand selv klare sine venskaber. De vedkommer ikke dig, og du skal ikke rende rundt og tage “alvorssnakke” med nogen som helst. Pas din egen kage. Hvis din efterfødselsreaktion komplicerer din kærestes relationer til sine venner og veninder, så få noget hjælp til at få det bedre - med lad ham og hans venner/veninder ude af dine issues.