Skal, skal ikke?

Anonym skriver:

Tak for et høfligt og forstående svar.. 

Jeg har ingen angst omkring hende mere, andet end at jeg er bange for, at der bliver snakket negativt omkring mig over for min kæreste, og at dette har indflydelse på vores forhold.. Men det har intet med hende at gøre.. Jeg har de samme tanker, når min kæreste sidder til langt ude på natten og snakker med sin mor, mens jeg ligger i sengen.. Og det er på trods af, at min svigermor forguder mig.. 

Og jeg ved godt, at I alle råder mig til at springe ud i det hele og lade være med at blande mig, og det er helt klart en god løsning - for nogle.. Men ikke for mig desværre.. Det er netop det, der bare vil forværre det hele.. Jeg har prøvet det utallige gange, og det får kørt mig helt ned.. Det der hjælper er tid og at jeg får lov til at overbevise mig selv i mit eget tempo.. Det ved alle, der kender mig.. Mine venner, min familie, min kæreste og min tidligere psykolog.. Og denne psykolog sagde netop også, at jeg ikke bare skulle blande mig helt udenom, da det vil ødelægge mig fuldstændig.. 

Det er derfor, at jeg er i tvivl om, hvad jeg skal.. Hvis samtalen kunne optages eller min kæreste kunne genfortælle den rimelig nøjagtigt, så ville det slet ikke være noget problem.. Og ja jeg ved godt, at det lyder fuldstændig skørt i andres øjne, men jeg kan desværre ikke ændre på mine tanker og følelser i andres tempo hvor meget jeg end gerne ville 

Du skriver godt nok, at du ingen angst har omkring hende mere, men du er alligevel bange for, at det vil påvirke din og din kærestes forholld, hvis hun siger noget negativt om dig.

Hvis du stoler på din kæreste, så vil du også vide, at hvis han elsker dig - så kan hun ikke få ham til at se på dig med andre øjne.

Selvfølgelig kan man ikke ændre det over en nat.

Jeg har haft en utro kæreste, der gjorde en anden kvinde gravid.

Men det har intet med min nuværende kæreste at gøre, og jeg er ikke jaloux anlagt. Han har aldrig givet mig grund til det, og jeg har seriøst aldrig ondt i maven, hvis han skal til julefrokost.

Du skriver, at det er din kæreste, der gerne vil vide, om hun hader dig - ikke dig.

Men hvorfor vil han vide det ?

Tror du ikke, at det er på grund af dine reaktioner. Hvis du ikke så hende som en trussel, tror du så ikke, han ville være totalt ligeglad, hvad hun synes om dig ?

Jeg synes, "had" er et meget stærkt og dramatisk ord. Måske bryder hun sig ikke om dig.

Men behøver I at kunne lide hinanden ?

Kan I ikke bare behandle hinanden med høflig respekt, når I mødes og så ikke mere end det ?

Der vil altid være nogen, der ikke bryder sig om dig eller om mig eller om alle andre.

Jeg tror, det vil være bedst for dig, hvis du kan slippe alle tankerne om deres venskab. Lad dem have deres venskab i fred, og hvis din kæreste ikke gider venskabet, mon han så ikke er mand for at sige fra eller lade det glide ud i sandet.

Jeg synes, du skal finde en psykolog igen. Tro på, at dit selvværd kan styrkes. For det kan det. 

Det må være rigtig svært, hvis ens egne forældre har bagtalt én, men som en anden skriver - det er et godt udgangspunkt, at du ved, hvorfor du er usikker. For så kan det være nemmere at arbejde med i samarbejde med en god terapeut.

Hvis han vil snakke med hende, så lad den snakke alene. 

Personligt ville jeg nok lade det ligge. For i bund og grund er det vel ligemeget om hun hader dig? Hvad skal I bruge det til? 

Det er jo dem, som er venner... men hvis din kæreste virkelig har brug for det, så lad dem snakke alene. Det er jo deres venskab. 

Anonym skriver:

Jeg forlanger ikke rygklapperi overhovedet.. Jeg forventer at folk ikke blander noget ind i den her debat, som ikke har noget med den at gøre..
Hvad der skete før med resten af vennerne er overstået, og der er ingen sure miner mere..

Og det er meget muligt, at I mener, at jeg ikke skal blande mig med hans venner og helt lade være med at have noget med dem at gøre.. Men det er ikke min kærestes ønske.. Min kærestes ønske er, at når han er sammen med dem, så er jeg også.. Han har ikke lyst til at ses med dem uden mig, og han ønsker at de accepterer og respekterer mig.. Derfor er det ham, som vil vide, om hans veninde hader mig eller ej..
Jeg har sagt til ham, at hun ikke kan lide mig, og at jeg er fuldstændig ligeglad.. Jeg kan sagtens snakke ordentligt til og med hende, når vi ses med hende, og jeg rakker hende ikke ned eller noget overfor ham..
Men hvis hun hader mig, har jeg en idé om, at han ikke ønsker hendes venskab mere

Men hvorfor kan han ikke være sammen med dem alene ?

Hvis din kærestes ønske er, at du også er der, når han er sammen med dem, så lyder han da lidt uselvstændig.

Man kan godt have et liv hver for sig, selv om man er kæreseter.

Og hvis du ikke får noget positivt ud af at være sammen med hans venner, hvorfor så være det ?

Du skriver godt nok, at folk blander noget ind i debatten, som ikke har noget med den at gøre. 

Men det HAR noget med debatten at gøre. 

For hvis du stoler på din kæreste, så er det jo ret ligegyldigt med veninden.

Man kan ikke tvinge nogen til at holde af hinanden. 

Jeg synes igen, "hader" er et fuldstændig dramatisk ord. 

Hader du hende ?

Det er virkelig sagt i den bedste mening.

Hvis du - som andre skriver - har oprettet mange tråde om det her, og det har stået på i mange måneder, så har du det jo ikke godt med det.

Undskyld, men det lyder ikke, som om du er ligelgad med, om hun kan lide dig eller ej.

Jeg har lige været inde og afgive en stemme, som er det, du beder om.

Jeg har stemt, at du skal se tiden an.

Der er afgivet 26 stemmer, og lige nu siger 76 %, at du skal se tiden an.

Jeg synes ikke, du skal sige til ham, at han skal tage snakken.

Hvis han vil snakke med hende om dig, så må det være op til ham.

Anonym skriver:

Jeg starter lige med at sige, at jeg gerne vil bede om, at tonen bliver god i den her tråd ..

Nu til situationen: min kæreste har en veninde, som jeg ikke bryder mig om eller stoler på, og som bestemt ikke bryder sig om mig efter jeg havde en alvorssnak med hende om nogle ting..

Dog snakker vi altid pænt sammen og spørger ind til hinandens liv, når vi ses, men det er på et overfladisk niveau og af ren høflighed..

Nu er det bare sådan, at både jeg og min kæreste er sikre på, at hun er sur på mig/os, og vi er da begge nysgerrige efter at vide, om det er sandt og hvorfor.. Plus at min kæreste også gerne vil vide, om de stadig er venner eller om de kun er venner hvis han og jeg slår op, og så vil han også gerne vide, om hun hader mig..
Det er ikke fordi han ligger søvnløs over de her svar, og det er ikke super vigtigt for ham at vide det, men alligevel kunne han da godt tænke sig en afklaring..
Problemet er bare, at han gerne vil snakke med hende alene, og jeg er lidt bange for, at hun prøver at overbevise ham om, at jeg er dit og dat og en dårlig kæreste, og at han så lidt "bliver overbevist" og det ødelægger vores forhold.. Derfor ville jeg gerne enten være en del af samtalen, eller i det mindste høre ordret hvad der bliver sagt (min kæreste er mega dårlig til at huske, hvad der bliver sagt, så han kan ikke genfortælle), så jeg har en mulighed for at snakke det igennem med min kæreste, før det evt. ødelægger noget hos os..
Jeg har så dårlig selvtillid og dårlige erfaringer fra min barndom, så jeg kan slet ikke slippe den tanke om, at hun kan finde på sådan noget.. Og oven i det er jeg i forvejen meget sårbar lige nu pga. en efterfødselsreaktion, så jeg panikker ret hurtigt, men vil jo omvendt gerne gøre min kæreste glad..

Nu til spørgsmålet: hvad ville I gøre?
1. aftale med kæresten, at han inviterer hende hjem til en snak og I så går en tur imens?
2. aftale med kæresten, at I venter og ser tiden an om, hvad der sker (om veninden selv siger noget/at venskabet stille og roligt glider ud i sandet/om det hele bliver bedre)?

På dit konkrete spørgsmål ville mit svar være: se tiden an. 

Og udover det tænker jeg, at du og din kæreste skal overveje hvor meget krudt i bruger på mennesker som formodentlig ikke bruger særlig meget krudt på jer. Formodentlig går der flere dage, hvor hans veninde slet ikke tænker på her og imens sidder I og tænker på om hun nu kan lide jer eller ej. 

Hvis hun ikke kontakter jer, eller ikke vil fortælle jer at hun nu er sur, så er det formodentlig fordi I ikke fylder så meget i hendes liv som hun fylder i jeres. 

Så mit råd ville være: hav fokus på jer selv jeres barn og din edterfødselsreaktion. Find en god serie på Netflix og tal om fremfor at tale om en som ikke taler om jer, som nok skal komme hvis hun vil og ellers mødes I jo nok til noget socialt med vennerne. 

Find noget I kan have fælles som ikke omhandler snak om en ven eller veninde, men noget som giver jer positiv energi - tag en ferie, længe gåture, tal om politik eller hvad ved jeg og få fokus væk fra andre tænker om jer (der er størst sandsynlighed for, at de slet ikke tænker på jer men i stedet har fokus på der a eget liv).