Skal, skal ikke?

Wauw prøv lige at sparke til en, der allerede ligger halvvejs ned ..

Jeg spørger ikke om I tror, at jeg stoler på min kæreste eller ej.. Jeg spørger ikke, om I mener, om jeg skal blande mig i deres venskab eller ej.. Jeg spørger ikke, om I mener, at jeg er for kontrollerende eller noget andet.. Jeg spørger, om hvad I ville gøre i mit tilfælde, men ikke engang dét kan man få svar på herinde..
I stedet skal man indirekte have smidt i hovedet, at man er et dårligt menneske og en dårlig kæreste.. Tak det var dejligt og slet ikke sårende ..

Anonym skriver:

Wauw prøv lige at sparke til en, der allerede ligger halvvejs ned ..

Jeg spørger ikke om I tror, at jeg stoler på min kæreste eller ej.. Jeg spørger ikke, om I mener, om jeg skal blande mig i deres venskab eller ej.. Jeg spørger ikke, om I mener, at jeg er for kontrollerende eller noget andet.. Jeg spørger, om hvad I ville gøre i mit tilfælde, men ikke engang dét kan man få svar på herinde..
I stedet skal man indirekte have smidt i hovedet, at man er et dårligt menneske og en dårlig kæreste.. Tak det var dejligt og slet ikke sårende ..

Du skal væk fra det sidespor, du har bevæget dig længere og længere ud af de sidste alt for mage måneder. Din kærestes liv er hans liv, ligesom hans venner er hans venner. 

Du HAR brug for at vende dit lidt forskruede syn på din kæreste med nogle udenforstående. Og blive korrigeret lidt - som du bliver netop nu. Du har IKKE brug for rygklapperi eller lignende. Dit projekt er skørt - du skal forsøge at lade din kæreste være venner med sin venner uden din indblanden. 

Anonym skriver:

Wauw prøv lige at sparke til en, der allerede ligger halvvejs ned ..

Jeg spørger ikke om I tror, at jeg stoler på min kæreste eller ej.. Jeg spørger ikke, om I mener, om jeg skal blande mig i deres venskab eller ej.. Jeg spørger ikke, om I mener, at jeg er for kontrollerende eller noget andet.. Jeg spørger, om hvad I ville gøre i mit tilfælde, men ikke engang dét kan man få svar på herinde..
I stedet skal man indirekte have smidt i hovedet, at man er et dårligt menneske og en dårlig kæreste.. Tak det var dejligt og slet ikke sårende ..

Jeg tror måske netop, at du skal tolke svarene som svar på, hvad folk mener vil være det rette at gøre i din situation. Nemlig at slå bremsen lidt i og lade din mand og hans venskab være hans sag. Lade være med at blande dig. Trække vejret og holde op med at suge drama ud af enhver tænkelig situation. Arbejde med selv at få det bedre. Osv.

Når jeg læser de ting du skriver, kan jeg umiddelbart godt forestille mig, hvorfor hans venner måske kunne finde dig lidt træls og kontrollerende. Men lad da det være deres egen sag, hvis det endelig er? Lad din kæreste vælge til og fra - I behøver jo ikke være en “enhed” til enhver tid, I er to selvstændige mennesker, som fint kan have egne venner og aktiviteter ved siden af jeres forhold? 

Tommelise skriver:

Hvorfor skulle hun hade dig ?

Medmindre du giver hende grund til det.

Uden at vide det, så går jeg ud fra, at hun var i din kærestes liv, inden du kom ind i det.

Der burde være plads til både venner og en kæreste.

Jeg håber ikke, du synes, vi er for hårde ved dig, for jeg kan godt høre, at du har det svært.

Men pas på at din jalousi og mistro ikke ødelægger jeres forhold. For ganske ærligt så tror jeg, det er en større trussel mod jeres forhold, end hans veninde er.

Sørg for at få noget hjælp, så du kan få styrket dit selvværd. 

 

 

Tak for et forstående svar, selvom det ikke helt var svaret på mit spørgsmål..

Men kan prøve at svare på dine spørgsmål, som jeg husker..
Jeg ved ikke, om hun hader mig eller ej.. Jeg ved, at hun ikke bryder sig om mig, men det er min kæreste der vil vide, om hun hader mig eller om hun bare ikke bryder sig om mig..
Men jeg er egentlig pænt ligeglad med, hvordan hun har det med mig.. Jeg er bare nysgerrig, fordi jeg er født nysgerrig.. Det sårer bestemt ikke mine følelser, hvis hun hader mig, for jeg kunne ikke være mere ligeglad..

Men for at give dig (og andre) et indblik i mine tanker og følelser, så kan jeg svare på dit spørgsmål mht. at stole på min kæreste.. Jeg stoler 100% på ham i alle situationer, bortset fra denne her.. Ikke fordi han nogensinde har givet mig grund til at tro andet, og heller ikek fordi jeg synes, at det er sjovt at tvivle på ham..
Men det ligger så dybt i mig, at tvivl på, om folk jeg stoler på, nu også kan lide mig godt nok eller ej, og om de kan finde på at sige noget negativt om mig, som de ikke tør sige til mig..
Dette kommer sig af, at mine forældre, som jeg burde være mest trygge ved i min barndom, altid har bagtalt mig og snakket negativt om mig, da jeg blev sendt i seng.. Alle de ting, som de har sagt, har jeg ofte stået og hørt på, da jeg kunne høre dem ovenpå..
Selv hvis jeg sad i samme lokale til fester med dem, så kunne de finde på at nævne noget om mig, og når jeg spurgte, hvad de sagde, så fik jeg af vide, at det ikke vedkom mig og jeg skulle blande mig udenom..
Dette har sat sin dybe spor i mig, og alt dette ved min kæreste, og derfor er han også anerkendende omkring mine følelser med det, og han forstår godt, at jeg ikke helt stoler nok på ham pga. dette..

Jeg ved godt, at det er mig, der har et problem her, og det er også noget, som jeg er ved at arbejde med, men det forsvinder ikke på magisk vis natten over..
Jeg er kommet så langt, at min kæreste nu kan nævne mit navn uden jeg lytter med til, hvad han siger (det kunne jeg ikke før, og det tog lang tid for mig at lade være med at lytte)..
Og det er netop pga. dette (som jeg føler var et svigt fra mine forældre), at jeg har svært ved at lade ham være alene med hende til den her snak..
Jeg er bange for, at snakken vil sætte mine fremskridt tilbage og jeg skal starte helt forfra.. Og dét ved jeg vil skade forholdet mere end det vil gavne..
Det er også de tanker, som min kæreste har gjort sig, og derfor siger han også, at jeg skal være okay med det, før han vil tage en snak med hende..

Så kan jeg ikke huske flere af dine spørgsmål, så du må lige nøjes med dette svar

Prøv at se sagen fra et andet perspektiv.

din Veninde fortæller dig, at hendes kæreste ikke vil lade hende se dig uden han er med. Desuden skal i også sidde ned alle tre og snakke om hvorvidt du hader/er sur på ham og eller hende.

hvis en herinde skrev om, at hendes kæreste ikke ville lade hende se en eller flere af hendes venner alene fordi kæresten hadede/ikke kunne lide dem, så ville de fleste råde personen til at komme væk fordi det skriger til himlen af social kontrol.

som de fleste skriver så er hun hans ven, og ikke dit bord. Hun var der først og erindre nogle af dine posts og hun lyder lige så usikker og jaloux som dig. Men det eneste du opnår ved at blande dig i hans venskaber er at skabe splittelse mellem jer ikke mellem ham og veninden.

så tal med ham, fortæl ham hvordan hun får dig til at føle. Ikke en hun er sådan og sådan og så og så dum. Men mere når hun gør sådan, så får det mig til at føle sådan. Og så lad ham løse evt. Konflikter han har med sin veninde. Det er ikke alle kærestens venner man elsker eller som kommer til at elske en, men de er nu engang de mennesker, som er med til at gøre manden du elsker til den han er, og så må du lære at leve med dem.

Abracadabra skriver:

Du skal væk fra det sidespor, du har bevæget dig længere og længere ud af de sidste alt for mage måneder. Din kærestes liv er hans liv, ligesom hans venner er hans venner. 

Du HAR brug for at vende dit lidt forskruede syn på din kæreste med nogle udenforstående. Og blive korrigeret lidt - som du bliver netop nu. Du har IKKE brug for rygklapperi eller lignende. Dit projekt er skørt - du skal forsøge at lade din kæreste være venner med sin venner uden din indblanden. 

Jeg forlanger ikke rygklapperi overhovedet.. Jeg forventer at folk ikke blander noget ind i den her debat, som ikke har noget med den at gøre..
Hvad der skete før med resten af vennerne er overstået, og der er ingen sure miner mere..

Og det er meget muligt, at I mener, at jeg ikke skal blande mig med hans venner og helt lade være med at have noget med dem at gøre.. Men det er ikke min kærestes ønske.. Min kærestes ønske er, at når han er sammen med dem, så er jeg også.. Han har ikke lyst til at ses med dem uden mig, og han ønsker at de accepterer og respekterer mig.. Derfor er det ham, som vil vide, om hans veninde hader mig eller ej..
Jeg har sagt til ham, at hun ikke kan lide mig, og at jeg er fuldstændig ligeglad.. Jeg kan sagtens snakke ordentligt til og med hende, når vi ses med hende, og jeg rakker hende ikke ned eller noget overfor ham..
Men hvis hun hader mig, har jeg en idé om, at han ikke ønsker hendes venskab mere

Anonym skriver:

Tak for et forstående svar, selvom det ikke helt var svaret på mit spørgsmål..

Men kan prøve at svare på dine spørgsmål, som jeg husker..
Jeg ved ikke, om hun hader mig eller ej.. Jeg ved, at hun ikke bryder sig om mig, men det er min kæreste der vil vide, om hun hader mig eller om hun bare ikke bryder sig om mig..
Men jeg er egentlig pænt ligeglad med, hvordan hun har det med mig.. Jeg er bare nysgerrig, fordi jeg er født nysgerrig.. Det sårer bestemt ikke mine følelser, hvis hun hader mig, for jeg kunne ikke være mere ligeglad..

Men for at give dig (og andre) et indblik i mine tanker og følelser, så kan jeg svare på dit spørgsmål mht. at stole på min kæreste.. Jeg stoler 100% på ham i alle situationer, bortset fra denne her.. Ikke fordi han nogensinde har givet mig grund til at tro andet, og heller ikek fordi jeg synes, at det er sjovt at tvivle på ham..
Men det ligger så dybt i mig, at tvivl på, om folk jeg stoler på, nu også kan lide mig godt nok eller ej, og om de kan finde på at sige noget negativt om mig, som de ikke tør sige til mig..
Dette kommer sig af, at mine forældre, som jeg burde være mest trygge ved i min barndom, altid har bagtalt mig og snakket negativt om mig, da jeg blev sendt i seng.. Alle de ting, som de har sagt, har jeg ofte stået og hørt på, da jeg kunne høre dem ovenpå..
Selv hvis jeg sad i samme lokale til fester med dem, så kunne de finde på at nævne noget om mig, og når jeg spurgte, hvad de sagde, så fik jeg af vide, at det ikke vedkom mig og jeg skulle blande mig udenom..
Dette har sat sin dybe spor i mig, og alt dette ved min kæreste, og derfor er han også anerkendende omkring mine følelser med det, og han forstår godt, at jeg ikke helt stoler nok på ham pga. dette..

Jeg ved godt, at det er mig, der har et problem her, og det er også noget, som jeg er ved at arbejde med, men det forsvinder ikke på magisk vis natten over..
Jeg er kommet så langt, at min kæreste nu kan nævne mit navn uden jeg lytter med til, hvad han siger (det kunne jeg ikke før, og det tog lang tid for mig at lade være med at lytte)..
Og det er netop pga. dette (som jeg føler var et svigt fra mine forældre), at jeg har svært ved at lade ham være alene med hende til den her snak..
Jeg er bange for, at snakken vil sætte mine fremskridt tilbage og jeg skal starte helt forfra.. Og dét ved jeg vil skade forholdet mere end det vil gavne..
Det er også de tanker, som min kæreste har gjort sig, og derfor siger han også, at jeg skal være okay med det, før han vil tage en snak med hende..

Så kan jeg ikke huske flere af dine spørgsmål, så du må lige nøjes med dette svar

Nej, hvis din angst og jalousi får lov til at styre hans relation til sine venner, bliver din angst større og får mere magt. Hvis din kæreste derimod selv ordner sin relation til veninden UDEN din indblanden, og du udholder det, bliver din angst mindre, og du får det bedre. 

Man holder ikke op med at være bange for at flyve ved at undgå situationer, hvor den angst bliver provokeret. Man bliver raskere ved at se film om flyvemaskiner, gå rundt i en lufthavn, gå ind i et fly. 

Ligesom med andre angstlidelser bliver du kun sygere af at leve efter din angst - for den vil hele tiden have mere kontrol. Du SKAL lade ham tale selv med veninden, og det vil gøre dig stærkere. 

drabo skriver:

Prøv at se sagen fra et andet perspektiv.

 

din Veninde fortæller dig, at hendes kæreste ikke vil lade hende se dig uden han er med. Desuden skal i også sidde ned alle tre og snakke om hvorvidt du hader/er sur på ham og eller hende.

 

hvis en herinde skrev om, at hendes kæreste ikke ville lade hende se en eller flere af hendes venner alene fordi kæresten hadede/ikke kunne lide dem, så ville de fleste råde personen til at komme væk fordi det skriger til himlen af social kontrol.

 

som de fleste skriver så er hun hans ven, og ikke dit bord. Hun var der først og erindre nogle af dine posts og hun lyder lige så usikker og jaloux som dig. Men det eneste du opnår ved at blande dig i hans venskaber er at skabe splittelse mellem jer ikke mellem ham og veninden.

 

så tal med ham, fortæl ham hvordan hun får dig til at føle. Ikke en hun er sådan og sådan og så og så dum. Men mere når hun gør sådan, så får det mig til at føle sådan. Og så lad ham løse evt. Konflikter han har med sin veninde. Det er ikke alle kærestens venner man elsker eller som kommer til at elske en, men de er nu engang de mennesker, som er med til at gøre manden du elsker til den han er, og så må du lære at leve med dem.

Jeg har snakket med min kæreste, og netop fortalt ham, hvilke følelser jeg får/fik..
Og det er netop også derfor, at han vil tage en snak med hende, men alligevel er i tvivl, om han har lyst, da han (og jeg) er bange for, at mine tidligere følelser blusser op igen..

Han bragte det på banen i går, at han godt kunne tænke sig en snak med hende om alt det her, og her spurgte han, hvordan jeg ville have det med det..
Jeg fortalte ham, hvordan jeg ville have det med det.. At jeg synes, at det ville være en god idé, og at jeg sagtens kunne forstå ham, men at jeg var bange for, at hun kunne finde på at prøve at overbevise ham om, at jeg var en dårlig kæreste (og ja jeg ved godt logisk set, at han ikke vil gå fra mig, men logik og følelser/tanker baseret på svigt i barndommen følges ikke ad), og at han så ville gå fra mig, eller som minimum at mine tanker så ville vandre..
Hertil siger han "jeg har selv tænkt det samme, så derfor tror jeg, at jeg vil lade være, for jeg tror, at det vil skade mere hos dig end det gavner"..
Men nu får jeg jo dårlig samvittighed og tænker, om jeg skal prøve at tage chancen og se, hvordan jeg reagerer, eller om jeg skal følge min kærestes råd og vente

Anonym skriver:

Jeg forlanger ikke rygklapperi overhovedet.. Jeg forventer at folk ikke blander noget ind i den her debat, som ikke har noget med den at gøre..
Hvad der skete før med resten af vennerne er overstået, og der er ingen sure miner mere..

Og det er meget muligt, at I mener, at jeg ikke skal blande mig med hans venner og helt lade være med at have noget med dem at gøre.. Men det er ikke min kærestes ønske.. Min kærestes ønske er, at når han er sammen med dem, så er jeg også.. Han har ikke lyst til at ses med dem uden mig, og han ønsker at de accepterer og respekterer mig.. Derfor er det ham, som vil vide, om hans veninde hader mig eller ej..
Jeg har sagt til ham, at hun ikke kan lide mig, og at jeg er fuldstændig ligeglad.. Jeg kan sagtens snakke ordentligt til og med hende, når vi ses med hende, og jeg rakker hende ikke ned eller noget overfor ham..
Men hvis hun hader mig, har jeg en idé om, at han ikke ønsker hendes venskab mere

Men lige præcis nu vil han gerne tale med vinden UDEN dig. Og det skal du acceptere. 

Anonym skriver:

Jeg har snakket med min kæreste, og netop fortalt ham, hvilke følelser jeg får/fik..
Og det er netop også derfor, at han vil tage en snak med hende, men alligevel er i tvivl, om han har lyst, da han (og jeg) er bange for, at mine tidligere følelser blusser op igen..

Han bragte det på banen i går, at han godt kunne tænke sig en snak med hende om alt det her, og her spurgte han, hvordan jeg ville have det med det..
Jeg fortalte ham, hvordan jeg ville have det med det.. At jeg synes, at det ville være en god idé, og at jeg sagtens kunne forstå ham, men at jeg var bange for, at hun kunne finde på at prøve at overbevise ham om, at jeg var en dårlig kæreste (og ja jeg ved godt logisk set, at han ikke vil gå fra mig, men logik og følelser/tanker baseret på svigt i barndommen følges ikke ad), og at han så ville gå fra mig, eller som minimum at mine tanker så ville vandre..
Hertil siger han "jeg har selv tænkt det samme, så derfor tror jeg, at jeg vil lade være, for jeg tror, at det vil skade mere hos dig end det gavner"..
Men nu får jeg jo dårlig samvittighed og tænker, om jeg skal prøve at tage chancen og se, hvordan jeg reagerer, eller om jeg skal følge min kærestes råd og vente

Du siger det selv så fint - logisk giver det ingen mening at han skulle gå fra mig! Præcis! Og netop den tanke skal du holde fast i og sige til din kæreste at han SELVFØLGELIG skal snakke alene med hende! Som abracadabra siger, er alt det andet, at fodre din angst! 

Du ved inderst inde at han ikke går! Tænk engang en overvindelse du kan sidde med når du udeholder tsnkemylder og måske angst , og han vender tilbage nøjagtig ligeså fuld af kærlighed som da han gik! Dén slags er præcis hvad der vil fjerne din angst på sigt! Prøv det! Du ved han er en god fyr, du stoler på ham og du ved din angst er irrationel! Og du ved at din angst ikke et farlig! Den er møj ubehagelig JA! Men mere kan den ikke gøre ved dig. 

Du er nødt til at indse at det andet mønster, hvor i begge går og tager hensyn til din angst , er mega ødelæggende for jer begge og kun gør det værre.