Er mor til både min søn og hans far...

Jeg er ked af det, men du lyder vildt forkælet. Hvad er det du forventer af ham? Må han overhovedet træde på gulvet? 

Jeg synes du laver et problem ud af ingenting. Kæmpe luksus problem. Jeg er i øvrigt også mor, endda til 4, og jeg er alene døgnet rundt, året rundt og jeg har ikke sovet i snart 8 år. Skal vi bytte? 

Hvorfor tager i ikke de praktiske ting efter sønnen er lagt i seng? Sig til din mand at han også skal lave mad nogle gange om ugen. Lav en madplan og handle ind 1 gang om ugen sammen. 

Og så lad far og søn lege sammen, det virker ret ofte som om det er mødrene som skal bestemme hvordan og hvorledes far må lege med børnene. Lad far klare tingene på sin måde.

Jeg er ked af det, men du lyder vildt forkælet. Hvad er det du forventer af ham? Må han overhovedet træde på gulvet? 

Jeg synes du laver et problem ud af ingenting. Kæmpe luksus problem. Jeg er i øvrigt også mor, endda til 4, og jeg er alene døgnet rundt, året rundt og jeg har ikke sovet i snart 8 år. Skal vi bytte? 

En ting er at være alene døgnet rundt,året rundt - når man reelt ER alene, en anden ting er at være alene døgnet rundt, året rundt - Når man faktisk burde være to om det! 

Hvad der måske er et luksus problem for dig, behøves jo ikke være det for andre. Der er ikke meget luksus over at dele livet sammen under samme tag, hvis man kun er en om ,at dele alt det øvrige!

Jeg forstår virkelig godt TS - jeg læser IKKE at problemet er den vilde leg, eller mangel på hjælp i dagligdagen,. Jeg tænker det handler mere om, den mangel på ligeværdighed og sammenhørighed og fælles respekt, der burde være i alle forhold! 

Og forøvrigt; Ja jeg er selv mor, til 5, og gift på 24. år, med en selvstændig arbejdsnarkoman

LSS skriver:

Jeg er ked af det, men du lyder vildt forkælet. Hvad er det du forventer af ham? Må han overhovedet træde på gulvet? 

Jeg synes du laver et problem ud af ingenting. Kæmpe luksus problem. Jeg er i øvrigt også mor, endda til 4, og jeg er alene døgnet rundt, året rundt og jeg har ikke sovet i snart 8 år. Skal vi bytte? 

Ville du da gerne bytte? Jeg kender ikke baggrunden for din ret usædvanlige situation, men der er jo altid nogle, der har større problemer end én selv - det virker bare rigtigt trist, hvis du oplever, at din situation er et skrækeksempel, “meget værre” end andres. I så fald håber jeg, du får hjælp og støtte. 

Jeg kan egentlig godt forstå dig. Jo, han lyder da som en god far der gerne vil sit barn, men jeg forstå ikke hvorfor det giver en carte blanche til at vælte rundt og vende huset på den anden ende. Jeg hører det ikke som om TS har noget mod deres vilde lege, men hans fornemmelse for timing er bare helt væk.

Hvis han så oven i købet ikke formår at bidrage til det huslige og i øvrigt affejer diskussioner med "Sådan er jeg", så er det da lige til at få lange løg af.

Og ja, man kan da betale sig fra nogle ting via måltidskasser og rengøringshjælp, men det lyder ikke som det vil hjælpe på noget for det er slet ikke der det egentlig problem ligger.

Du må tage nogle flere alvorlige snakke med ham og hvis det hjælper lige lidt, så må du jo gå fra ham.

LSS skriver:

Jeg er ked af det, men du lyder vildt forkælet. Hvad er det du forventer af ham? Må han overhovedet træde på gulvet? 

Jeg synes du laver et problem ud af ingenting. Kæmpe luksus problem. Jeg er i øvrigt også mor, endda til 4, og jeg er alene døgnet rundt, året rundt og jeg har ikke sovet i snart 8 år. Skal vi bytte? 

Nogengange, når det er slemt nok, er det faktisk lettere at være selv, end at være to, hvor den ene ikke bidrager. 

Jeg har selv været der, og hold kæft hvor var det en LETTELSE at slippe for frustrationerne og skuffelsen over hans tomme ord  og minus handlinger på daglig basis. Så er det faktisk lettere at slippe og kun kunne blaime sig selv når opvasken står der næste morgen.

Mor og meget mere skriver:

Ville du da gerne bytte? Jeg kender ikke baggrunden for din ret usædvanlige situation, men der er jo altid nogle, der har større problemer end én selv - det virker bare rigtigt trist, hvis du oplever, at din situation er et skrækeksempel, “meget værre” end andres. I så fald håber jeg, du får hjælp og støtte. 

Jeg har ikke brug for hjælp og støtte men tak for tanken. 

God-mor skriver:

Jeg tænker også om svarene havde været de samme, hvis det var en mand og far, som havde oprettet tråden. 

Kan jo kun tale for mig selv, men ja mit svar havde været det samme.

Selvsagt skal begge voksne være voksne der hjemme, have pligter/ansvar. Men vi skal ikke hele tiden ændre på hinanden. Fx det med at læse barnet - min mand og jeg læser ikke vores børn ens, har jeg så mere ret, eller har han? Eller er vi bare forskellige? Jeg mener selv vi er forskellige og mine børn er så kompetente så de kan rumme forskelligheden - de ved godt mor er putteren, men tilgengæld er far den der henter og bringer. De ved mor er den mest tålmodige med tandbørstning og bade fx, mens far er den absolut mest tålmodige når de bange ved sengetid. De ved far er super sjov at gå på pokemon go med og mor synes det er noget pjat osv osv osv. Og netop det, at vi er forskellige gør mine børn meget mere farverige end hvis vi begge to var som mig. 

Ts klager over larmen, men de skal jo netop ikke være sammen på samme måde som hun er sammen med sønnen - far skal ikke være en kopi af mor. Far skal selvsagt være med til at lave mad, skal være med til det praktiske, men på sin måde - og mor skal give slip. JEg kender det fra mig selv, far tager madtjansen, og alt i mig har lyst til at kommentere, der er ikke er nok grøntsager - der skal jeg bide mig selv meget hårdt i tungen. Så jo helt samme svar fra min side om det var en mand, en kvinde, en hermafrodit eller kattekilliing, der havde startet tråden.

Jeg kan godt forstå dig mth det huslige. Der må han på banen.

Men mænd leger tit med børn på en anden måde, end kvinder gør (man kan selvfølgelig ikke skære alle over én kam).

Jeg kan selvfølgelig ikke vide noget om, om din mand ikke kan læse jeres søn.

Men hvad er der galt med lidt mere vilde lege ? - 

Faktisk tales der jo en del om, at der er lidt noget "skidt", at der ikke er flere mænd i børnehaverne. 

Mine niecer og nevøer har været vilde med de mandlige pædagoger, og de elsker, når fædre og onkler leger kildelege og lidt mere vilde lege med dem.

Jeg kan godt forstå dig mth det huslige. Der må han på banen.

Men mænd leger tit med børn på en anden måde, end kvinder gør (man kan selvfølgelig ikke skære alle over én kam).

Jeg kan selvfølgelig ikke vide noget om, om din mand ikke kan læse jeres søn.

Men hvad er der galt med lidt mere vilde lege ? - 

Faktisk tales der jo en del om, at der er lidt noget "skidt", at der ikke er flere mænd i børnehaverne. 

Mine niecer og nevøer har været vilde med de mandlige pædagoger, og de elsker, når fædre og onkler leger kildelege og lidt mere vilde lege med dem.

Nu kan jeg selvfølgelig ikke svare på TS vegne. Men i mit eget tidligere forhold havde jeg det meget på samme måde tror jeg. Og det handlede ikke om at far ikke måtte lege anderledes og vildt osv, det handlede om, at han - ligesom et barn - ikke engang havde forståelsen og respekten for at jeg så stod med en af de der ting der altså SKAL gøres, som fx madlavning, mens han rendte rundt og var legeonkel. TS skriver hun lader dem lege, men fx lige lukker døren til køkkenet for at få ro til at gøre det hun skal - men så rykker legen ud til køkkenet og skal absolut foregå rundt om ørene på hende. Ligesom mine børn på 4 og 7 gør, eller når de står og råber på mad mens jeg står med en gryde i den ene hånd og en pande i den anden.  Det er fordi de er børn og har svært ved at forstå jeg ikke kan gøre alting med et snuptag som en anden Superwoman. Men manden her er voksen og burde sige til sønnike " hey vi lader lige mor lave mad, så kan vi lege i stuen" og i samme øjeblik hæve blikket til sin kone og lige spørge om hun i øvrigt mangler hjælp - men jeg kan godt høre på de øvrige svar her at det sidste måske lige er at stramme skruen med forventninger til en mand...