Jeg er træt

Anonym skriver:

Og økonomisk skal du nok kunne klare dig! Tag en snak med kommunen og hør dine muligheder, du fortjener så meget bedre!! Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, om du er på barsel eller hvordan. Men så er der kontanthjælp som du kunne starte med ihvertfald, måske et job hen af vejen. Det vigtigste er bare i lige kommer til at fordøje at i nok ikke skal være sammen og få en hverdag til at køre. Din mand er ikke en mand, men et voksen barn når han ikke kan tage noget ansvar overhovedet i ejet hjem. Min mand arbejder godt 50 timer i ugen, men han hjælper sku også til i hjemmet, med madlavning, rengøring og meget andet og det burde ikke være anderledes. Nogle dage kan han selvfølgelig komme hjem og være meget træt og måske ligge på sofaen resten af dagen, det skal der være plads til, men det skal ikke kun være dit ansvar at have styr på alt i hjemmet og børn og han kun har sit arbejde. Sætter man de 2 ting op mod hinanden, så har du 100% det hårdest da dit “job er 24 timer alle ugens dage.. 

Økonomisk er jeg ikke bekymret da jeg nok skal finde en løsning på det 

pt går jeg hjemme uden indkomst med boret to mindste på knap 3 år og 8 måneder.

til en start ville jeg jo søge kontanthjælp og så se om jeg kunne finde et barn på alder med min mindste og så starte ud som privat dagpleje

Abracadabra skriver:

Du skal have et arbejde NU. Al kvindefrigørelse starter med, at kvinder tjener deres egne penge. Du skal IKKE blive dagplejemor, du skal UD af det hus. Når du er økonomisk mere selvkørende, har du langt flere muligheder. Måske bliver jeres forhold bedre af, at I er mere ligeværdige. 

At være dagpleje er ikke ensbetydende med jeg bare er hjemme, men ville være det jeg ville starte da jeg syntes det er vigtig at give vores mindste mulighed for at få den ekstra tryghed ved at blive passet hjemme til børnehave start.

selv da jeg selv havde indtægt var det ikke den vilde ændring 

Jeg er nok lidt i en anden boldgade her end de andre. Det håber jeg du også kan tage med. 

Måske er din mand også træt? 3 børn indenfor 4,5 år er dælme mange børn på meget kort tid. Og uden at der har været særlig meget tid til også at være par. Måske har din mand svært ved at overskue 3 så små børn. Måske skal I overveje at omstruktrurere jeres hverdag. Jeg synes bestemt man skylder hinanden at forsøge at redde forholdet. For helt ærligt, så har I jo helt selv valgt et liv, der er så travlt og så “belastet”. Det er muligt at det er hårdere end man regnede med, men det betyder vel ikke at det er forholdet der skal sorteres fra? Jeg vil vove og påstå at det er det der er lettest at sortere fra og nok også der man vender sig hen, når det hele er vokset en over hovedet. Bare husk at din mand måske også er begravet under for stort et læs. Så kan du jo sparke ham ud og dele læsset mellem jer, eller I kan finde ud af hvordan I sammen løfter den massive opgave I har valgt.

300515 skriver:

Jeg er nok lidt i en anden boldgade her end de andre. Det håber jeg du også kan tage med. 

 

Måske er din mand også træt? 3 børn indenfor 4,5 år er dælme mange børn på meget kort tid. Og uden at der har været særlig meget tid til også at være par. Måske har din mand svært ved at overskue 3 så små børn. Måske skal I overveje at omstruktrurere jeres hverdag. Jeg synes bestemt man skylder hinanden at forsøge at redde forholdet. For helt ærligt, så har I jo helt selv valgt et liv, der er så travlt og så “belastet”. Det er muligt at det er hårdere end man regnede med, men det betyder vel ikke at det er forholdet der skal sorteres fra? Jeg vil vove og påstå at det er det der er lettest at sortere fra og nok også der man vender sig hen, når det hele er vokset en over hovedet. Bare husk at din mand måske også er begravet under for stort et læs. Så kan du jo sparke ham ud og dele læsset mellem jer, eller I kan finde ud af hvordan I sammen løfter den massive opgave I har valgt.

Det har ret i at det er en stor mundfuld, sikkert også for stor, for dem begge. Det kan måske også forklare hans korte lunte i forhold til børnene.

Men at man er træt og under pres er ikke nogen undskyldning for at vende hjemmet på den anden ende, rode uhæmmet og i øvrigt fralægge sig alt ansvar for det huslige fordi man jo har det hårdt på jobbet.

Hvis han synes det er den fede fordeling de har nu og ikke har lyst til at ændre på det, så er der da kun en udvej og det må være at gå fra ham.

300515 skriver:

Jeg er nok lidt i en anden boldgade her end de andre. Det håber jeg du også kan tage med. 

 

Måske er din mand også træt? 3 børn indenfor 4,5 år er dælme mange børn på meget kort tid. Og uden at der har været særlig meget tid til også at være par. Måske har din mand svært ved at overskue 3 så små børn. Måske skal I overveje at omstruktrurere jeres hverdag. Jeg synes bestemt man skylder hinanden at forsøge at redde forholdet. For helt ærligt, så har I jo helt selv valgt et liv, der er så travlt og så “belastet”. Det er muligt at det er hårdere end man regnede med, men det betyder vel ikke at det er forholdet der skal sorteres fra? Jeg vil vove og påstå at det er det der er lettest at sortere fra og nok også der man vender sig hen, når det hele er vokset en over hovedet. Bare husk at din mand måske også er begravet under for stort et læs. Så kan du jo sparke ham ud og dele læsset mellem jer, eller I kan finde ud af hvordan I sammen løfter den massive opgave I har valgt.

Ja det kan være presset ned 3 små under 4,5 år men vi har altid været gode til at finde tiden til hinanden om aftenen når de er lagt og ellers få dem afsat nogle timer til vi havde tid alene.

dog er de sidste mange måneder som om at han ikke gider at bruge alene tiden om aftenen sammen med mig med mindre det handler om sex

når vi endelig skal sidde sammen kommer hans telefon frem 20 gange fordi han lige skal spille eller han skal lige over og se noget på computeren.

sekv de sidste to gange hvor vi fik passet børn for at kunne lave noget sammen ville han bare havde vi bestilte pizza og så film hjemme, hvilke er fint for mig vis så bare vi også så film sammen. 

Men endte begge gange med at jeg så film og har spillede til kl bæ om natten 

300515 skriver:

Jeg er nok lidt i en anden boldgade her end de andre. Det håber jeg du også kan tage med. 

 

Måske er din mand også træt? 3 børn indenfor 4,5 år er dælme mange børn på meget kort tid. Og uden at der har været særlig meget tid til også at være par. Måske har din mand svært ved at overskue 3 så små børn. Måske skal I overveje at omstruktrurere jeres hverdag. Jeg synes bestemt man skylder hinanden at forsøge at redde forholdet. For helt ærligt, så har I jo helt selv valgt et liv, der er så travlt og så “belastet”. Det er muligt at det er hårdere end man regnede med, men det betyder vel ikke at det er forholdet der skal sorteres fra? Jeg vil vove og påstå at det er det der er lettest at sortere fra og nok også der man vender sig hen, når det hele er vokset en over hovedet. Bare husk at din mand måske også er begravet under for stort et læs. Så kan du jo sparke ham ud og dele læsset mellem jer, eller I kan finde ud af hvordan I sammen løfter den massive opgave I har valgt.

Jeg synes egentlig ikke du er i en anden boldgade end os andre jeg mener ligesom du at man bør arbejde for sagerne fremfor at gå. Men.. jeg læser at TS har forsøgt at tale med manden om at det ikke fungere og hans indstilling er, at det fungere fint for ham og så må det være hende den er gal med. Og han synes i øvrigt hun har en nem og afslappet hverdag i forhold til ham og hans job.

 så er der ikke rigtig mere at snakke om.. med den indstilling fra mandens side, sker der i hvertfald ingen ændringer uanset hvad der har skabt ravagen.. og som man kan læse i tråden er det ikke en indstilling der er kommet med tiden, men sådan manden er opdraget hjemmefra og nægter at ændre på.

Jeg synes det er alt for let at gå fra hinanden. Der må arbejdes på sagen. 

Hvis det ikke hjælper at tale sammen så må I til det kedelige og lave arbejdsfordeling skema. Det er kedeligt men for en periode måske nødvendigt. 

Og så kan det godt være du for en periode skal blive ved med at minde ham om det men hvis manden altid har levet sådan så kan man ikke forvente en drastisk forandring efter en snak. 

Jeres børn er små og kom i en kort periode - det ER stressende og opslidende til tider. Overskuddet vender måske om et par år. 

Jeg havde engang læst at mange går fra hinanden mens børnene er små - man må bare kæmpe sig igennem den tid. 

Og så vil jeg også sige - kom ud og arbejd. Kom væk fra huset så du ikke hele tiden føler du skal rydde op. Så er I sammen med børnene om eftermiddagen og giver den en skalle med oprydning om aften når de er lagt og så er der stadig tid til at hygge sammen om aften og nogle aftener hygge hver for sig med det man nu synes er sjovt 

Mor11 skriver:

Jeg synes egentlig ikke du er i en anden boldgade end os andre jeg mener ligesom du at man bør arbejde for sagerne fremfor at gå. Men.. jeg læser at TS har forsøgt at tale med manden om at det ikke fungere og hans indstilling er, at det fungere fint for ham og så må det være hende den er gal med. Og han synes i øvrigt hun har en nem og afslappet hverdag i forhold til ham og hans job.

 så er der ikke rigtig mere at snakke om.. med den indstilling fra mandens side, sker der i hvertfald ingen ændringer uanset hvad der har skabt ravagen.. og som man kan læse i tråden er det ikke en indstilling der er kommet med tiden, men sådan manden er opdraget hjemmefra og nægter at ændre på.

At indstillingen ikke er kommet med tiden ser jeg absolut ikke som et argument. Hun kendte ham vel inden de valgte 3 børn til. Hvis han hele tiden har været sådan, burde man måske kigge indad lidt før og forsøge at afklare med sig selv hvad man vil være med til. Der er jo ikke nogen der har tvunget dem ud i den situation de er i nu. De har begge et ansvar.

Anonym skriver:

Ja det kan være presset ned 3 små under 4,5 år men vi har altid været gode til at finde tiden til hinanden om aftenen når de er lagt og ellers få dem afsat nogle timer til vi havde tid alene.

dog er de sidste mange måneder som om at han ikke gider at bruge alene tiden om aftenen sammen med mig med mindre det handler om sex

når vi endelig skal sidde sammen kommer hans telefon frem 20 gange fordi han lige skal spille eller han skal lige over og se noget på computeren.

sekv de sidste to gange hvor vi fik passet børn for at kunne lave noget sammen ville han bare havde vi bestilte pizza og så film hjemme, hvilke er fint for mig vis så bare vi også så film sammen. 

Men endte begge gange med at jeg så film og har spillede til kl bæ om natten 

 

Men måske synes din mand netop ikke at I har været gode til det? Og så synes jeg godt nok det er meget at smide så meget på gulvet fordi han de sidste par måneder har været en dårlig kæreste. Tingene går begge veje. Måske er hans lyst og overskud til hverdagen mindre, fordi din lyst og overskud til ham er mindre. Det er en ond cirkel som kræver hårdt arbejde at bryde. Og har man brug for både alenetid og tid i parforholdet, bliver det oftere lettere at vælge alenetiden(spil) fordi det andet kræver ekstra arbejde og ikke nødvendigvis ender i at give det afkast man har brug for.

300515 skriver:

At indstillingen ikke er kommet med tiden ser jeg absolut ikke som et argument. Hun kendte ham vel inden de valgte 3 børn til. Hvis han hele tiden har været sådan, burde man måske kigge indad lidt før og forsøge at afklare med sig selv hvad man vil være med til. Der er jo ikke nogen der har tvunget dem ud i den situation de er i nu. De har begge et ansvar.

Jeg er helt enig i at man "burde have tænkt sig om" hvis manden altid har været et dovent skvat. Men man kan ikke gøre livet om, til gengæld kan man blive klogere og ændre spor om nødvendigt.  

Jeg er selv en skilt forældre og stod med nogen af lign problematikker (dog også andre af mindre praktisk karakter) men jeg kan kun sige at jeg er lykkelig for at jeg ændrede spor - for jeg kan jo se nu, at end ikke at stå med det hele selv, har ændret mandens indstilling til noget som helst. Der er ikke noget der fungere som øjenåbner uanset om man laver lister, aftaler, eller ender med at gå. Sådan er det nogengange. Og man får også bare nok på et tidspunkt.