Jeg er træt

jeg er så træt

ikke kun fysisk men i den grad også psysisk.

jeg har været sammen med min mand i 4,5 år og været gift i 2 år, vi har sammen 3 børn og jeg to fra tidligere.

jeg går hjemme med vores to mindste hvilke jeg elsker.

jeg nyder dagene og er ofte ude i legestuer, på legeplads, i centre osv så sidder ikke bare alene der hjemme.

da jeg jo er hjemme sørger jeg for at rydde op, handle og vaske tøj.

men ligeså snart min mand kommer hjem vender hele huset sig nærmest

der går ikke to minutter så flyder hele huset og jeg drøner rundt imens for at fjerne affald, overtøj, og hans tøj som bare liver smidt alle steder.

når han kommer hjem fra arbejde bruger han det meste af tiden på at se på sin telefon eller computer, vis ikke det lige er det så skælder han ud på børnene af den ene eller anden grund.

vi taler næsten ikke rigtig sammen, vil siger vores samtaler er om praktiske ting.

jeg spøger gerne hvordan hans dag har været men får bare svaret “fint nok” så slutter samtalen om vores dag gerne der.

jeg er så flov over det, men når han er kommet hjem fra arbejde glæder jeg mig ofte bare til at børnene skal i seng så jeg ikke skal høre på skrig og skrål fra ham og den ene af vores børn som ser meget op til sin far og gør alt for at få hans opmærksomhed også selvom det er den dårlige slags 

jeg føler mig alene når vi er alene efter børnene er lagt.

iøvrigt er alt min lyst til ham seksuelt væk og har været det en del måneder, eneste grund til vi er seksuelt sammen nogle få gange er for at jeg så får fred for at høre ham plage og sige jeg aldrig gider mere.

går nu nærmest konstant rundt på liste fødder når han er hjemme for at prøve at holde lidt ro i huset.

Når jeg er alene med børnene kan vi sagtens havde en hyggelig rolig dag/timer, men der går maks 10 minutter fra vi igen alle er samlet til han skælden en af børnene ud eller vrisser af mig.

ved ikke rigtig hvad jeg vil med dette opslag men måtte ud med mine følelser et sted og ved ikke lige hvem jeg skulle snakke med det om

jeg føler jeg er forsvundet ud af min egen krop

Jeg synes ikke det er spor underligt at du er træt. 

Overvej at vise ham, hvad du har skrevet her. Du bør ikke være den eneste der har ansvaret for jeres fælles husholdning. Ej heller bør det være nødvendigt at gå på listefødder eller bruge al din vågne tid på at rydde op efter ham, så snart han træder ind ad døren.

serinasmor skriver:

Jeg synes ikke det er spor underligt at du er træt. 

Overvej at vise ham, hvad du har skrevet her. Du bør ikke være den eneste der har ansvaret for jeres fælles husholdning. Ej heller bør det være nødvendigt at gå på listefødder eller bruge al din vågne tid på at rydde op efter ham, så snart han træder ind ad døren.

Tak..

tæmker bare at når han nu arbejder og fjerne vores penge er det kun fair jeg står for at holde huset i nogenlunde stand 

samnentidig vil jeg heller ikke rigtig bede ham om hjælp vis eks jeg er ved at lave mad, hjælpe en ad de store med lektier, en baby på armen alt imens jeg prøver at holde det barn der ser op til far lade være med at skubbe det barn der er lidt yngre  for mandens far har flere gange prikket til mig med at jeg jo også må kunne forstå min mand er træt efter arbejde og dermed skal havde lov at slappe af.

eller med at jeg jo også lige må hjælpe min mand lidt ned at rydde op ved hans computer hvor jeg aldrig sidder eller at ligge hans tøj op på plads.

jeg har det bare sådan med hans tøj at når mine store børn får afvide at de skal ligge deres beskidte tøj i vaskekueven og tage det rene op g ligge på plads så burde han også kunne klare bare denne lille opgave, men nej alt det rene ligger rundt ved hans computer blandet med noget snavset da han bare smider det på enten gulvet ved siden af eller i vores lænestol, selvom jeg ligger det pænt sammen og ligger på hans stol eller bord 

skal siges at hans computer/spille sted fylder hele det ene hjørne i stuen hvilke også er det eneste sted jeg kan hænge vasketøj op og hvor vi også sover ��

ved bare at vis jeg viser ham dette eller fortæller hvordan jeg har det får han det vendt til at han da hjælper meget og jeg bare kan sige til.

det ender altid med at jeg får der over til at være min skyld fordi jeg ikke siger til eller minder ham om 100 gange at han skal tage sit tøj op i skabet.

så føler jeg mig bare mere forkert på den og som om det er mig der er problemet og det er min skyld 

Anonym skriver:

 

Tak..

tæmker bare at når han nu arbejder og fjerne vores penge er det kun fair jeg står for at holde huset i nogenlunde stand 

samnentidig vil jeg heller ikke rigtig bede ham om hjælp vis eks jeg er ved at lave mad, hjælpe en ad de store med lektier, en baby på armen alt imens jeg prøver at holde det barn der ser op til far lade være med at skubbe det barn der er lidt yngre  for mandens far har flere gange prikket til mig med at jeg jo også må kunne forstå min mand er træt efter arbejde og dermed skal havde lov at slappe af.

eller med at jeg jo også lige må hjælpe min mand lidt ned at rydde op ved hans computer hvor jeg aldrig sidder eller at ligge hans tøj op på plads.

jeg har det bare sådan med hans tøj at når mine store børn får afvide at de skal ligge deres beskidte tøj i vaskekueven og tage det rene op g ligge på plads så burde han også kunne klare bare denne lille opgave, men nej alt det rene ligger rundt ved hans computer blandet med noget snavset da han bare smider det på enten gulvet ved siden af eller i vores lænestol, selvom jeg ligger det pænt sammen og ligger på hans stol eller bord 

skal siges at hans computer/spille sted fylder hele det ene hjørne i stuen hvilke også er det eneste sted jeg kan hænge vasketøj op og hvor vi også sover ��

ved bare at vis jeg viser ham dette eller fortæller hvordan jeg har det får han det vendt til at han da hjælper meget og jeg bare kan sige til.

det ender altid med at jeg får der over til at være min skyld fordi jeg ikke siger til eller minder ham om 100 gange at han skal tage sit tøj op i skabet.

så føler jeg mig bare mere forkert på den og som om det er mig der er problemet og det er min skyld 

Det kan godt være, at han tjener jeres penge, men du arbejder altså også - garanteret uden at få indbetalt på DIN pension. Jeg håber, at jeres ægteskab er lavet sådan, at ved skilsmisse skal du have halvdelen - også pension. For det andet er simpelthen så unfair.

Det allerbedste ville være, hvis han kunne få nogle uger for sig selv, hvor der ikke blev vasket tøj, købt ind, lavet mad og ryddet op. Og så et par uger, hvor han alene skal gøre det hele. For det er jo senariet, hvis I skulle gå fra hinanden. 

Jeg synes, du skulle sætte dig ned en dag og sige, at det parforhold I har lige nu, det fungerer ikke for dig mere og så sige, at du meget gerne vil have det til at fungere, men det skal være lige for jer begge. Hvad "lige for jer begge" så er, må I tale jer frem til, men I skylder jer selv at finde en løsning.

Fed deal han har, din mand.

du arbejder 24/7 

mig han arbejder 8 timer og bliver så serviceret i hoved og røv bagefter... og må skælde ud! 

For mig, var barsel 100 gange hårdere end at arbejde. Og jeg arbejder i et erhverv der anses for ar være nr. 2 mest (psykisk) belastende erhverv. 

Jeg forstår godt, du er træt. Jeg ville sætte foden ned. Ikke  om jeg ville være husslave, mor, sexdukke, psykolog, tjenestepige også blive skældt ud. 

Mullemee skriver:

Det kan godt være, at han tjener jeres penge, men du arbejder altså også - garanteret uden at få indbetalt på DIN pension. Jeg håber, at jeres ægteskab er lavet sådan, at ved skilsmisse skal du have halvdelen - også pension. For det andet er simpelthen så unfair.

Det allerbedste ville være, hvis han kunne få nogle uger for sig selv, hvor der ikke blev vasket tøj, købt ind, lavet mad og ryddet op. Og så et par uger, hvor han alene skal gøre det hele. For det er jo senariet, hvis I skulle gå fra hinanden. 

Jeg synes, du skulle sætte dig ned en dag og sige, at det parforhold I har lige nu, det fungerer ikke for dig mere og så sige, at du meget gerne vil have det til at fungere, men det skal være lige for jer begge. Hvad "lige for jer begge" så er, må I tale jer frem til, men I skylder jer selv at finde en løsning.

Nej jeg har ingen indbetaling til pension og vis vi skulle gå fra hinanden får jeg ikke så meget som 5 flade øre, det eneste jeg står til at eje er vores bil som jeg står som ejer på Og vores hus er lejet hvor det kun er mig der står på.

han ville aldrig komme til at stå med tingene selv for så ville hans forældre komme og hjælpe ham.

vis vi skulle flytte hver for sig ville han heller ikke skulle ordne noget selv da han ville flytte hjem til sine forældre

Anonym skriver:

Fed deal han har, din mand.

du arbejder 24/7 

mig han arbejder 8 timer og bliver så serviceret i hoved og røv bagefter... og må skælde ud! 

 

For mig, var barsel 100 gange hårdere end at arbejde. Og jeg arbejder i et erhverv der anses for ar være nr. 2 mest (psykisk) belastende erhverv. 

Jeg forstår godt, du er træt. Jeg ville sætte foden ned. Ikke  om jeg ville være husslave, mor, sexdukke, psykolog, tjenestepige også blive skældt ud. 

Jeg tænker også han har det som blommen i et æg men åbenbart ikke vis man spøger hans far og ham..

jeg har prøvet at sige til ham at jeg nogle gange gerne ville bytte bare en dag med ham hvor han lavede alt til jeg gør her hjemme og jeg så tog på arbejde hvor jeg kunne holde 30 minutters frokostpause, 2* 10 minutters pause og gå på toilettet når jeg havde behov for det og så helt uden at blive forstyrret

men så svarede han bare at han lavede meget på arbejdet og jeg jo bare gik rundt her hjemme og slappede af 

Anonym skriver:

Jeg tænker også han har det som blommen i et æg men åbenbart ikke vis man spøger hans far og ham..

jeg har prøvet at sige til ham at jeg nogle gange gerne ville bytte bare en dag med ham hvor han lavede alt til jeg gør her hjemme og jeg så tog på arbejde hvor jeg kunne holde 30 minutters frokostpause, 2* 10 minutters pause og gå på toilettet når jeg havde behov for det og så helt uden at blive forstyrret

men så svarede han bare at han lavede meget på arbejdet og jeg jo bare gik rundt her hjemme og slappede af 

Sikke meget respekt han har for dig.... 

Hvorfor gider du dog sådan en torsk? Kom væk og ja så må du omprioritere og komme ud på arbejdsmarkedet men så tjener du i det mindste også noget til DIN alderdom og kan nøjes med at sørge for dig selv og ungerne (som hjælper mere end din mand gør lyder det til) det kan kun blive lettere i hverdagen. Og så må han leve som han vil, hos sine forældre eller hvad han vil, hvis han vitterligt ikke kan klare sig selv. Ynkeligt eksempel på en voksen mand.

Jeg synes ikke man skal skride på ethvert  spinkelt grundlag, men du har jo ytret alle frustrationer for ham flere gange og han skider på det og synes det er din skyld. Hvad er der så tilbage?

Anonym skriver:

Jeg tænker også han har det som blommen i et æg men åbenbart ikke vis man spøger hans far og ham..

jeg har prøvet at sige til ham at jeg nogle gange gerne ville bytte bare en dag med ham hvor han lavede alt til jeg gør her hjemme og jeg så tog på arbejde hvor jeg kunne holde 30 minutters frokostpause, 2* 10 minutters pause og gå på toilettet når jeg havde behov for det og så helt uden at blive forstyrret

men så svarede han bare at han lavede meget på arbejdet og jeg jo bare gik rundt her hjemme og slappede af 

Jeg bliver simpelthen så provokeret over sådan nogle mænd. Og så tænker jeg, hvor fanden kommer den opførsel fra? Og den kommer nok desværre af en mor, der har passet og plejet sin lille dreng, så han ikke har skulle ordne en skid derhjemme. Hvad sker der for de drengemødre, som ikke kan se, at den er en nedern dreng de opdrager? Og du skriver, at han sikkert bare flytter hjem til sine forældre, jamen lad ham dog. Så kan hans mor fortsætte med at rydde op og servicere, og så kan du lære dine/jeres børn, at i dit hus, der hjælper man til, hvis man vil være en del af familien. 

Ja, det kan godt være jeg er lidt grov, men den opførsel har drengen/manden altså ikke selv opfundet. Slet ikke hvis han har lært hjemmefra, at begge forældre hjælper med de huslige opgaver og bidrager på lige fod til at familien kan hænge sammen. Ih altså...

Mor11 skriver:

Sikke meget respekt han har for dig.... 

Hvorfor gider du dog sådan en torsk? Kom væk og ja så må du omprioritere og komme ud på arbejdsmarkedet men så tjener du i det mindste også noget til DIN alderdom og kan nøjes med at sørge for dig selv og ungerne (som hjælper mere end din mand gør lyder det til) det kan kun blive lettere i hverdagen. Og så må han leve som han vil, hos sine forældre eller hvad han vil, hvis han vitterligt ikke kan klare sig selv. Ynkeligt eksempel på en voksen mand.

Jeg synes ikke man skal skride på ethvert  spinkelt grundlag, men du har jo ytret alle frustrationer for ham flere gange og han skider på det og synes det er din skyld. Hvad er der så tilbage?

  Har haft set på mulighederne for at arbejde og Ville kunne havde den mindste hjemme ved at finde et jævnaldrende barn og havde i privat dagpleje ( har jeg tidligere været).

det der bekymre mig mest er at ødelække ham vil jeg siger slut. Ved hvordan han bliver og ønsker Heller ikke at ødelægge mine børns familie 

Har også en frygt for at det bare er mig der ser det sådan og fortryder det