Jeg er træt

I det her forløb er det vigtig du tænker mere på dig selv og dine børn end hvad du tænker hvad din mands og hans familie vil gøre og sige til det. 

Jeg var selv i et forhold magen til dit udover der ikke var børn involveret (heldigvis) og da jeg gik uden penge eller noget som helst. Ringede hele hans familie også til mig og snakkede deres søn op og dit og dat. Jeg sagde bare direkte til dem, i ser jeres søn på en måde, jeg på en anden. Og jeg skrifter ikke mening. 

Det er selvfølgelig ikke helt det samme ny hvor vi ikke have børn sammen, men samme princip. Hans familie har intet at skulle have sagt vedr dig ig din mand 

Mor11 skriver:

Men hvad er vigtigst? At du er glad eller at han er glad?

Mht faren, så lægger du på hvis han ringer og vil tale om jeres forhold. Så nemt er det. 

Du må også lære at stå op for dig selv og sige fra. Bare fordi nogen behandler dig dårligt , behøver du jo ikke finde dig i det og tage i mod.

Min eks vil stadig helst ikke tale med mig og se mig. Vi kommunikere kun om lavpraktiske ting og ser kun hinanden ved skiftedage i ferier og til skolearrangementer. Det er fint for mig. 

Ved inderst inde godt at det er bedst for både mig og børnene at jeg er glad, men er svært når jeg altid sætter andres behov over mine egne

Anonym skriver:

I det her forløb er det vigtig du tænker mere på dig selv og dine børn end hvad du tænker hvad din mands og hans familie vil gøre og sige til det. 

Jeg var selv i et forhold magen til dit udover der ikke var børn involveret (heldigvis) og da jeg gik uden penge eller noget som helst. Ringede hele hans familie også til mig og snakkede deres søn op og dit og dat. Jeg sagde bare direkte til dem, i ser jeres søn på en måde, jeg på en anden. Og jeg skrifter ikke mening. 

Det er selvfølgelig ikke helt det samme ny hvor vi ikke have børn sammen, men samme princip. Hans familie har intet at skulle have sagt vedr dig ig din mand 

Det er nemlig lige det med vi har fælles børn der gør det ekstra svært

Anonym skriver:

Ved inderst inde godt at det er bedst for både mig og børnene at jeg er glad, men er svært når jeg altid sætter andres behov over mine egne

Men er dine børn ikke vigtigere end ham og hans familie? Er det ikke netop deres behov at få en glad mor og et sundt harmonisk hjem? 

Den enestes behov du i virkeligheden sætter foran dine, er hans . Ikke "andres" i flertal, kun ham. 

Mor11 skriver:

Men er dine børn ikke vigtigere end ham og hans familie? Er det ikke netop deres behov at få en glad mor og et sundt harmonisk hjem? 

Den enestes behov du i virkeligheden sætter foran dine, er hans . Ikke "andres" i flertal, kun ham. 

 

Mine børn vil altid komme før alt andet 

Mine børn vil altid komme før alt andet 

men lige nu sætter du din egen økonomiske sikkerhed , din egen usikkerhed (rettelse: din egen frygt for hårde konfrontationer og samarbejde ) og din elendige mands velbefindende højere end deres mulighed for et sundt og harmonisk barndomshjem.

Du har fået mange gode råd i denne tråd, men en ting har jeg nu alligevel lyst til at sige til dig...

Kom ud af offerrollen og ind i kampen. Tag ansvar for dine børns trivsel, nu og i fremtiden. Tag ansvar for din egen lykke og lad være med at forvente at din mand ændre sig. Hank op i dig selv, og tag det fornuftige valg med komme videre uden ham.

Held og lykke.. 

Mom skriver:

Du har fået mange gode råd i denne tråd, men en ting har jeg nu alligevel lyst til at sige til dig...

Kom ud af offerrollen og ind i kampen. Tag ansvar for dine børns trivsel, nu og i fremtiden. Tag ansvar for din egen lykke og lad være med at forvente at din mand ændre sig. Hank op i dig selv, og tag det fornuftige valg med komme videre uden ham.

Held og lykke.. 

Tak..

ønsker ikke selv at stå i en offerrolle og opslaget var mest lavet for at kunne få luftet ud i mine egne følelser da de var ved at æde mig op indefra.

men kan også godt se at det bedste for mig og børnene nok ville være at jeg sluttede dette

Anonym skriver:

Tak..

ønsker ikke selv at stå i en offerrolle og opslaget var mest lavet for at kunne få luftet ud i mine egne følelser da de var ved at æde mig op indefra.

men kan også godt se at det bedste for mig og børnene nok ville være at jeg sluttede dette

Og økonomisk skal du nok kunne klare dig! Tag en snak med kommunen og hør dine muligheder, du fortjener så meget bedre!! Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, om du er på barsel eller hvordan. Men så er der kontanthjælp som du kunne starte med ihvertfald, måske et job hen af vejen. Det vigtigste er bare i lige kommer til at fordøje at i nok ikke skal være sammen og få en hverdag til at køre. Din mand er ikke en mand, men et voksen barn når han ikke kan tage noget ansvar overhovedet i ejet hjem. Min mand arbejder godt 50 timer i ugen, men han hjælper sku også til i hjemmet, med madlavning, rengøring og meget andet og det burde ikke være anderledes. Nogle dage kan han selvfølgelig komme hjem og være meget træt og måske ligge på sofaen resten af dagen, det skal der være plads til, men det skal ikke kun være dit ansvar at have styr på alt i hjemmet og børn og han kun har sit arbejde. Sætter man de 2 ting op mod hinanden, så har du 100% det hårdest da dit “job er 24 timer alle ugens dage.. 

Du skal have et arbejde NU. Al kvindefrigørelse starter med, at kvinder tjener deres egne penge. Du skal IKKE blive dagplejemor, du skal UD af det hus. Når du er økonomisk mere selvkørende, har du langt flere muligheder. Måske bliver jeres forhold bedre af, at I er mere ligeværdige.