Jeg er træt

Anonym skriver:

Jeg tænker også han har det som blommen i et æg men åbenbart ikke vis man spøger hans far og ham..

jeg har prøvet at sige til ham at jeg nogle gange gerne ville bytte bare en dag med ham hvor han lavede alt til jeg gør her hjemme og jeg så tog på arbejde hvor jeg kunne holde 30 minutters frokostpause, 2* 10 minutters pause og gå på toilettet når jeg havde behov for det og så helt uden at blive forstyrret

men så svarede han bare at han lavede meget på arbejdet og jeg jo bare gik rundt her hjemme og slappede af 

Den der sætning er bare så typisk. Din mand er helt ærligt aldrig vokset op fra teenager rollen lyder det til, og du må tage en snak, en virkelig alvor snak med ham. Hvis han bliver ved med at sige at han jo laver meget og du bare går og slapper af, så skal du simpelhen sige fint. Du tager en fridag i en weekend, hvora du vil være væk hele dagen og først vil komme når ungerne er i seng, du laver en seddel med hvad det er du plejer at lave på en alm hverdag og alt dette skal han have lavet +passe børnene den dag uden hjælp fra hans forældre. 

Mullemee skriver:

Jeg bliver simpelthen så provokeret over sådan nogle mænd. Og så tænker jeg, hvor fanden kommer den opførsel fra? Og den kommer nok desværre af en mor, der har passet og plejet sin lille dreng, så han ikke har skulle ordne en skid derhjemme. Hvad sker der for de drengemødre, som ikke kan se, at den er en nedern dreng de opdrager? Og du skriver, at han sikkert bare flytter hjem til sine forældre, jamen lad ham dog. Så kan hans mor fortsætte med at rydde op og servicere, og så kan du lære dine/jeres børn, at i dit hus, der hjælper man til, hvis man vil være en del af familien. 

Ja, det kan godt være jeg er lidt grov, men den opførsel har drengen/manden altså ikke selv opfundet. Slet ikke hvis han har lært hjemmefra, at begge forældre hjælper med de huslige opgaver og bidrager på lige fod til at familien kan hænge sammen. Ih altså...

Ja hans mor har altid ordnet alt for ham og vis hun har bedt ham gøre noget er hans far kommet og hjulpet ham og sagt lad ham nu være 

Hans mor har også nogle gange sagt at ham må til at tage sig sammen efter han flyttede ind her, men igen kommer hans far og beder hende lade ham værre 

jeg betegnes nærmest vores hustand værende 1 voksen, 5 børn og en teenager 

Anonym skriver:

 

  Har haft set på mulighederne for at arbejde og Ville kunne havde den mindste hjemme ved at finde et jævnaldrende barn og havde i privat dagpleje ( har jeg tidligere været).

 

det der bekymre mig mest er at ødelække ham vil jeg siger slut. Ved hvordan han bliver og ønsker Heller ikke at ødelægge mine børns familie 

Har også en frygt for at det bare er mig der ser det sådan og fortryder det 

Nogen gange skal man tænke på sig selv. Han bidrager ikke til din lykke og egentlig heller ikke ungernes. At ødelægge børnenes familie er aldrig fedt, men er alternativet det? Er det en god familie synes du?

Vil du gerne lærer dine børn at et forhold skal se ud som jeres, for at være godt? Så dine drenge bliver dovne drys der forventer at kæresten klarer alt og bare vender øjne når hun er træt og brugt af at passe deres fælles børn en dag. Og dine piger lader sig træde på af mænd der tror de er vigtigere end dem? 

Jeg synes ikke at det er spor underligt, at du er træt. Men jeg synes at det er underligt, at du finder dig i det liv I vælger at leve (og vise jeres børn)?

What’s in it for you? Og hvordan har du sørget for at sikre dig selv økonomisk og boligmæssigt, den dag det hele falder fra hinanden?

Det ændrer sig jo formentlig først, den dag su laver det om... og lige nu lader du alle andre om at diktere din tilværelse?

Anonym skriver:

Den der sætning er bare så typisk. Din mand er helt ærligt aldrig vokset op fra teenager rollen lyder det til, og du må tage en snak, en virkelig alvor snak med ham. Hvis han bliver ved med at sige at han jo laver meget og du bare går og slapper af, så skal du simpelhen sige fint. Du tager en fridag i en weekend, hvora du vil være væk hele dagen og først vil komme når ungerne er i seng, du laver en seddel med hvad det er du plejer at lave på en alm hverdag og alt dette skal han have lavet +passe børnene den dag uden hjælp fra hans forældre. 

Tror heller ikke han er kommet videre fra teenager stadiet desværre..

ville gerne tage en dag uden pligter men ved at han aldrig ville stå med det alene, hans Forældre og søster ville med stor sandsynlighed komme, vis ikke ringer han 100 gang på en dag (9-18) for at høre mig om hvor der er rent tøj til børnene, om jeg tror de er sultne eller bare skal ligges til middagslur eller øs ringer han bare for at høre hvad jeg nu laver eller om jeg snart kommer hjem.

 Men kan også regne med at vis hans forældre ikke kommer så er der oprydning, opvask osv til mig når jeg kommer hjem 

Mor11 skriver:

Nogen gange skal man tænke på sig selv. Han bidrager ikke til din lykke og egentlig heller ikke ungernes. At ødelægge børnenes familie er aldrig fedt, men er alternativet det? Er det en god familie synes du?

Vil du gerne lærer dine børn at et forhold skal se ud som jeres, for at være godt? Så dine drenge bliver dovne drys der forventer at kæresten klarer alt og bare vender øjne når hun er træt og brugt af at passe deres fælles børn en dag. Og dine piger lader sig træde på af mænd der tror de er vigtigere end dem? 

 

Ville ikke ønske for nogle af mine børn at de skulle havde de følelser som jeg render med lige for tiden

ved bare med mig selv hvordan han ville blive vis jeg sagde slut og hvilke kamp jeg skulle havde med både ham og hans far.

ved ikke om det mest er min samvittighed over at dele børnenes familie eller frygten for problemerne med ham og hans far der holder og mest fast 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg synes ikke at det er spor underligt, at du er træt. Men jeg synes at det er underligt, at du finder dig i det liv I vælger at leve (og vise jeres børn)?

What’s in it for you? Og hvordan har du sørget for at sikre dig selv økonomisk og boligmæssigt, den dag det hele falder fra hinanden?

Det ændrer sig jo formentlig først, den dag su laver det om... og lige nu lader du alle andre om at diktere din tilværelse?

Boligmæssigt ville jeg ikke havde noget problem da jeg står alene på lejekontrakten men med hensyn til økonomisk ville jeg stå uden en mønt på lommen har heldigvis en god familie og nogle gode venner som jeg ved ville hjælpe vis de kan til jeg får nogle penge selv

tager bare hurtig skylden på mig over alt går dårligt eller skævt.

frygter så meget at dette vil ødelægge mine børn på det sociale punkt i et familie liv, min ældste har pt en attitude der mildest talt et rigtig skidt både hos os men også ved far, det kan selvfølge være pga alderen men tænker også at min mands være måde spiller en rolle

Anonym skriver:

Ville ikke ønske for nogle af mine børn at de skulle havde de følelser som jeg render med lige for tiden

ved bare med mig selv hvordan han ville blive vis jeg sagde slut og hvilke kamp jeg skulle havde med både ham og hans far.

ved ikke om det mest er min samvittighed over at dele børnenes familie eller frygten for problemerne med ham og hans far der holder og mest fast 

Samvittigheden skal du droppe. For han bidrager ikke positivt og tænk engang hvis du en dag kunne møde en bedre mand og dine børn kunne opleve mor lykkelig og i et balanceret forhold? 

Jeg forstår godt du frygter samarbejdet, men du skal altså  ikke bekymre dig om faren! Hvis i bliver skilt er der ingen verdens grund til at du skal tage nogen som helst snakke med hans far. Din mand, ja, det bliver sikkert stramt i starten - men jeg ville synes det var det værd. Jeg gik selv for 3 år siden og ungernes far var forfærdelig til at håndtere det i lang tid - det var SÅ hårdt at være skydeskive!! Men helt ærligt bekræftede det mig bare i hvor stor en egoistisk røv han var og jeg tænkte at jeg var lykkelig for i det mindste ikke at bo sammen med det mere.

 jeg har aldrig fortrudt og idag er jeg i et forhold der kun giver mig positivt igen, istedet for at dræne mig. Det kunne blive dig  

Mor11 skriver:

Samvittigheden skal du droppe. For han bidrager ikke positivt og tænk engang hvis du en dag kunne møde en bedre mand og dine børn kunne opleve mor lykkelig og i et balanceret forhold? 

Jeg forstår godt du frygter samarbejdet, men du skal altså  ikke bekymre dig om faren! Hvis i bliver skilt er der ingen verdens grund til at du skal tage nogen som helst snakke med hans far. Din mand, ja, det bliver sikkert stramt i starten - men jeg ville synes det var det værd. Jeg gik selv for 3 år siden og ungernes far var forfærdelig til at håndtere det i lang tid - det var SÅ hårdt at være skydeskive!! Men helt ærligt bekræftede det mig bare i hvor stor en egoistisk røv han var og jeg tænkte at jeg var lykkelig for i det mindste ikke at bo sammen med det mere.

 jeg har aldrig fortrudt og idag er jeg i et forhold der kun giver mig positivt igen, istedet for at dræne mig. Det kunne blive dig  

Ved bare hans far ville ringe mig op og skulle snakke han lille pusse nusse dreng på plads hos mig.

startede med at havde det sådan her for snart et år siden og er kun blevet værre  

selv tror jeg født at jeg ville kunne klare samarbejdet da jeg jo også gør det med min stor.

men vi har været fra hinanden i 1,5 år inden vi fandt sammen igen og i den periode ville han slet ikke snakke med mig eller se mig.

han forbød endda hans mor og søster at kontakte mig for at høre hvordan det gik med mit barn nr.2 som de har været familie for siden 3 måneders alderen og som ikke ser sin bio far da han ikke ønsker kontakt.

så med den oplevelse skræmmer det mig meget

Anonym skriver:

Ved bare hans far ville ringe mig op og skulle snakke han lille pusse nusse dreng på plads hos mig.

startede med at havde det sådan her for snart et år siden og er kun blevet værre  

selv tror jeg født at jeg ville kunne klare samarbejdet da jeg jo også gør det med min stor.

men vi har været fra hinanden i 1,5 år inden vi fandt sammen igen og i den periode ville han slet ikke snakke med mig eller se mig.

han forbød endda hans mor og søster at kontakte mig for at høre hvordan det gik med mit barn nr.2 som de har været familie for siden 3 måneders alderen og som ikke ser sin bio far da han ikke ønsker kontakt.

så med den oplevelse skræmmer det mig meget

Men hvad er vigtigst? At du er glad eller at han er glad?

Mht faren, så lægger du på hvis han ringer og vil tale om jeres forhold. Så nemt er det. 

Du må også lære at stå op for dig selv og sige fra. Bare fordi nogen behandler dig dårligt , behøver du jo ikke finde dig i det og tage i mod.

Min eks vil stadig helst ikke tale med mig og se mig. Vi kommunikere kun om lavpraktiske ting og ser kun hinanden ved skiftedage i ferier og til skolearrangementer. Det er fint for mig.