Julegaver .

Vi prøver i år noget nyt i vores familie.

alle navne er blevet lagt i en skål, og så har alle trukket et navn, som er den person man skal købe en gave for 500 kr. Til.

børn under 18 år er undtaget.

Årh ja julegave ræset 

Min side af familien er ikke så stor, men her har det altid været en aftale at efter konfirmation, så er det kun julegave fra forældre og søskende og omvendt... ikke bedsteforældre. Begge mine forældre er døde, så jeg har kun 2 på min side vi skal give gave, søster og storebror på maks 300,- 

på min kærestes side er det så en hel anden sag 

Min kæreste har 5 søskende, alle med en kæreste som OGSÅ skal have gaver, så er der hans forældre, som er skilt, far og stedmor og mor også gaver, så har han også 3 niecer som skal have gave. Og hver 3 år er der også hans kusiner og fætre og deres børn godt 12 mennesker mere. Og der er der minimums beløb så 350,- pr person, køber man noget der måske er billigere en hvad den anden får, så er der vildt skænderi! 

Iår har vi simpelhen valgt at sige vi giver kun gaver til dem vi skal holde juleaften med. 

Hvilket er iår ved hans far, stedmor og 2 af hans søskende og niece. Dette har der allerede været lidt brok over, men vi bliver simpelhen ruineret hver jul pga den store familie. 

Så heller give en lidt større fødselsdagsgave til dem. 

Loa skriver:

Ville ønske jeg kunne være så large, men jeg gider ærlig talt ikke give folk for 3-500 kr når de melder ud de “kun” kan give for 150, for at man så ser juleaften at de til hinanden har givet for mellem 3000-5000. Så føler jeg mig sgu til grin.

Det synes jeg godt nok, er en utrolig smålig tankegang. Forstår slet ikke det der "millimeterregnskab".

For mig er det ikke en byttehandel. Jeg giver gaver for det beløb, som jeg synes, er passende, og det betyder ikke noget for mig, om jeg "kun får det halve tilbage".

En gave til 150 kr kan vække lige så meget glæde som en gave for 300-500 kr. Det er da ikke beløbet, der tæller.

Og om de giver hinanden for en meget større beløb - det kommer da overhovedet ikke mig ved.

BAE skriver:

Børnene får gaver. 

Køber nok også noget til min far. Men vi laver nok en regel om at så er pakkeleg gaverne lidt større

 

Og jeg giver gaver for det beløb det nu bliver: Jeg gider ikke det ræs med at det skal koste noget bestemt eller flere 1000. jeg giver hvad jeg vil. 

Jeg bryder mig heller ikke om aftaler om, hvor meget en gave må koste. Det bestemmer hver især selv.

Anonym skriver:

Nu nærmere julen sig med hastige skridt og den årlige snak angående julegaver er sat ind. En dyr post for mange . For mig er glæden efterhånden væk,  for i vores familie handler efterhånden om penge penge penge og ikke om glæden ved at give og modtage det samme med fødselsdage. Snakken er altid , hvor mange vi er ( hele familien ) og hvor dyrt det er.

ja gaver er en dyr post , men gaver behøver jo ikke nødvendigvis at være dyre for at brunge glæde . 

Igennem tiden er aftalerne ændret for , hvem man giver gaver i takt med familien er vokset. Aftalen de sidste år har været kun børnene giver hinanden gaver, men den aftale er også sløjfet.   ( jeg er ikke enig i dette , men flertallet har talt )

så mit spørgsmål er egenlig mest af den nysgerrige karakter .

hvad gør I med julegaver, hvem giver I gaver ?

Hvilken prisleje ?

 

Hvor er det ærgerligt, at det er blevet sådan i din familie.

Du har så evig ret - en gave behøver ikke at være dyr for at bringe glæde. 

Da min lillesøster var på SU, var hun helt fantastisk til at finde gode gaver, som ikke kostede så meget. Jeg kan huske, at jeg engang fik et meget fint hårspænde af hende. Det havde hun købt hos en gadehandler, men det var så fint, at det lige så godt kunne være købt i en smykkeforretning.

Tommelise skriver:

Det synes jeg godt nok, er en utrolig smålig tankegang. Forstår slet ikke det der "millimeterregnskab".

For mig er det ikke en byttehandel. Jeg giver gaver for det beløb, som jeg synes, er passende, og det betyder ikke noget for mig, om jeg "kun får det halve tilbage".

En gave til 150 kr kan vække lige så meget glæde som en gave for 300-500 kr. Det er da ikke beløbet, der tæller.

Og om de giver hinanden for en meget større beløb - det kommer da overhovedet ikke mig ved.

 

Det er virkelig meget muligt at du synes det, men når deres rådighedsbeløb er temmelig meget højere, gider jeg da ikke føle mig til grin ved at få af vide at de “kun” giver alle andre for 150 til jul (vi plejer at sige ca 200) og de så giver hinanden for sindsygt meget.

Så får de selvfølgelig også “kun” for 150 kr af os i gave. 

Jeg ville også ønske at julen ikke handlede om gaver og penge i den grad det gør, men hvordan man skal komme uden om det, det aner jeg simpelthen ikke.

I vores familie er der faste regler for gavebeløb og det fungerer fint. 

Problemet er imidlertid, at vores børn får en del gaver (pga en stor svigerfamilie), og det er tilsyneladende et kæmpe problem for min familie. De synes, at vi skal lade børnenes gaver blive hjemme / blive lukket op andre dage. Det har jeg afvist, da man efter min mening lukker gaver op den 24. Ikke den 23. eller 25.

Vi har appelleret til, at svigerfamilien begrænser gaveindkøbene, men effektløst. 

Det er ikke fordi, at mine børn får væsentlig flere gaver end mine søskendes, men lidt flere og lidt dyrere. Jeg er bare så træt af, at mine børns gaver er et problem, og hvis det italesættes igen, overvejer jeg at give dem muligheden for at blive fri for både gaverne og os juleaften. 

Her er det ikke et problem jeg spare det op jeg lige syntes jeg kan og så melder jeg gerne ud hvad jeg kan give for i gaver i år og jeg forventer på ingen måde at få for mere selv i år er beløbet 200 kr så det giver 1400 kr til min side af familien plus 500 til mine børn og 500 til min mand (vi giver 500 kr hver så 250 per barn vi er 2 børn) så det er 2400 kr til julegaver så har min mor fødselsdag og jeg selv osse i desember. Så en meget dyr måned..  

Min mand sørger for gaver til sin side af familien han giver dog ofte kun til 3-4 stk ud over os selv 

Sidste år kunne jeg give gaver for 300 til hver i familien jeg har en meget lav indkomst så begynder gerne at spare op 5 mdr før 

Møghe skriver:

I vores familie er der faste regler for gavebeløb og det fungerer fint. 

Problemet er imidlertid, at vores børn får en del gaver (pga en stor svigerfamilie), og det er tilsyneladende et kæmpe problem for min familie. De synes, at vi skal lade børnenes gaver blive hjemme / blive lukket op andre dage. Det har jeg afvist, da man efter min mening lukker gaver op den 24. Ikke den 23. eller 25.

Vi har appelleret til, at svigerfamilien begrænser gaveindkøbene, men effektløst. 

Det er ikke fordi, at mine børn får væsentlig flere gaver end mine søskendes, men lidt flere og lidt dyrere. Jeg er bare så træt af, at mine børns gaver er et problem, og hvis det italesættes igen, overvejer jeg at give dem muligheden for at blive fri for både gaverne og os juleaften. 

Jeg kan sådan set sagtens følge dig. Men hvis der er andre børn tilstede juleaften, har du så overvejet at de kan blive kede/ misundelige på dine børn? Jeg siger ikke at alle skal have lige mange gaver, men måske du kan overveje at se hvad det gør ved de andre børn juleaften, hvis dine får en mange flere gaver.

Mom skriver:

Jeg kan sådan set sagtens følge dig. Men hvis der er andre børn tilstede juleaften, har du så overvejet at de kan blive kede/ misundelige på dine børn? Jeg siger ikke at alle skal have lige mange gaver, men måske du kan overveje at se hvad det gør ved de andre børn juleaften, hvis dine får en mange flere gaver.

Som jeg skriver, er der ikke tale om mange flere gaver, men lidt flere. Og børnene har aldrig givet udtryk for, at de er misundelige over vores børns gaver, eller antallet heraf. Og jeg ved mine søskende ville have fortalt mig det, hvis det var tilfældet. 

Jeg er også overbevist om, at børn generelt er meget bedre til at tackle forskelligheder, end vi forældre giver dem kredit for. Milimeterdemokratiet starter et sted, og jeg er sikker på, at man lægger grobunden allerede, når børnene er små, hvis man skal sørge for at afstemme antallet af julegaver til de deltagende.