Julegaver .

Sådan er det også i vores familie men mine to elskede onkler bestemte da jeg blev 18 jeg stadig skulle have gaver af dem jubii jeg elsker gaver jeg elsker de tænker på mig selv om jeg er 31,  men vores familie er meget splittet så jeg har valgt at i december holder jeg pakke spil med æbleskiver for hele familien, og du kan tro det passede ikke alle eller gør stadig ikke i familien fordi nogle damer vil gerne ha min post, så det er dem der skal holde det min niks jeg gør det for jeg elsker hyggen og når familien er samlet uden at gøre det til en kamp om opmærksomhed 

Anonym skriver:

Her giver vi også kun de nærmeste , forældre , søskendes børn . Der er aftale et ca beløb hvilket er fint for mig. Men koster gaven mindre en aftalte f.eks købt på bud er det jo fint. Men nu er beslutningen blevet at børnene heller ikke giver hinanden gaver for det er for dyrt. Så efterhånden giver vi kun vores egne børn gaver, vores forældre . Vi voksne får ikke gaver til jul , kun børnene fra deres bedsteforældre . Jeg kan sagtens forstå at julen er dyr,  men en gave behøver ikke koste alverden for at brunge glæde. 

Altså min søster prøver også at foreslå, at vi voksne ikke giver hinanden, men ærlig talt, så synes jeg da, at det er synd.. 

Jeg kan godt lide både at give og modtage gaver uanset prisen på den, så jeg ville ikke føle det som rigtig jul, hvis der ikke var gaver til alle - også de voksne 

Unicorn1 skriver:

Altså min søster prøver også at foreslå, at vi voksne ikke giver hinanden, men ærlig talt, så synes jeg da, at det er synd.. 

Jeg kan godt lide både at give og modtage gaver uanset prisen på den, så jeg ville ikke føle det som rigtig jul, hvis der ikke var gaver til alle - også de voksne 

Må godt nok også indrømme, at jeg syntes julen efterhånden er en tam fornøjelse. Længe har de kun været børnene som giver hinanden gaver - altså ´søskendes børn. Men det har min søster & svigerinde besluttet, at det skal vi ikke mere. Voksne får INGEN gaver. For mig er gavens størrelse ikke af betydning, men mere det at man giver hinanden en lille ting.

Anonym skriver:

Må godt nok også indrømme, at jeg syntes julen efterhånden er en tam fornøjelse. Længe har de kun været børnene som giver hinanden gaver - altså ´søskendes børn. Men det har min søster & svigerinde besluttet, at det skal vi ikke mere. Voksne får INGEN gaver. For mig er gavens størrelse ikke af betydning, men mere det at man giver hinanden en lille ting.

Ja lige præcis.. Også derfor jeg holder fast i, at vi skal give gaver til hinanden.. Det kan være noget hjemmelavet, eller en lille kurv med sjove ting til omkring 60-100 kr. Eller noget helt tredje.. Det behøver ikke være dyrt eller noget, men som du siger: bare en lille ting for hyggens skyld.. 

Ellers bliver julen da nærmest bare en ganske almindelig hverdag, hvor man spiser aftensmad sammen

100%anonym skriver:

Jeg har meldt mig ud af julen i år fordi jeg ikke har pengene til at holde den. Giver selvfølgelig min søn gave. Men har meldt ud til bror og forældre at jeg ikke ønsker at deltage grundet økonomien. 

Det var de heldigvis forståelse for og vil stadig give min søn gave. 

Jeg skulle have haft ham denne jul. Men jeg har frivilligt valgt at overdrage ham til hans far så jeg ved han får en god jul. 

Det syntes jeg er fair nok, man kan stå i situationer hvor pengene bare er små . Syntes bare det er synd, at glæden skal fjernes fra børnene.

Unicorn1 skriver:

Ja lige præcis.. Også derfor jeg holder fast i, at vi skal give gaver til hinanden.. Det kan være noget hjemmelavet, eller en lille kurv med sjove ting til omkring 60-100 kr. Eller noget helt tredje.. Det behøver ikke være dyrt eller noget, men som du siger: bare en lille ting for hyggens skyld.. 

Ellers bliver julen da nærmest bare en ganske almindelig hverdag, hvor man spiser aftensmad sammen

Jeg har også forsøgt at holde fast, men de andre stemmer taler/vægter højere end min. Har sagt fra start , at jeg IKKE er enig. Men sådan er det nu bare. Selv om julen selvfølgelig ikke kun handler om gaver, så er det bare for mig en del af det. Her giver man så bare ikke gaver mere, som voksen får vi heller ikke gaver af hinanden - hverken fødselsdag eller jul. Og ikke en fødselsdag bliver holdt uden at der skal snakkes om hvor dyrt det er. Så forsvinder min glæde ved gave altså en smule 

Anonym skriver:

Jeg har også forsøgt at holde fast, men de andre stemmer taler/vægter højere end min. Har sagt fra start , at jeg IKKE er enig. Men sådan er det nu bare. Selv om julen selvfølgelig ikke kun handler om gaver, så er det bare for mig en del af det. Her giver man så bare ikke gaver mere, som voksen får vi heller ikke gaver af hinanden - hverken fødselsdag eller jul. Og ikke en fødselsdag bliver holdt uden at der skal snakkes om hvor dyrt det er. Så forsvinder min glæde ved gave altså en smule 

Jeg forstår dig udmærket.. Jeg ville have det på præcis samme måde

Nu nærmere julen sig med hastige skridt og den årlige snak angående julegaver er sat ind. En dyr post for mange . For mig er glæden efterhånden væk,  for i vores familie handler efterhånden om penge penge penge og ikke om glæden ved at give og modtage det samme med fødselsdage. Snakken er altid , hvor mange vi er ( hele familien ) og hvor dyrt det er.

ja gaver er en dyr post , men gaver behøver jo ikke nødvendigvis at være dyre for at brunge glæde . 

Igennem tiden er aftalerne ændret for , hvem man giver gaver i takt med familien er vokset. Aftalen de sidste år har været kun børnene giver hinanden gaver, men den aftale er også sløjfet.   ( jeg er ikke enig i dette , men flertallet har talt )

så mit spørgsmål er egenlig mest af den nysgerrige karakter .

hvad gør I med julegaver, hvem giver I gaver ?

Hvilken prisleje ?

 

Jeg har aldrig oplevet, at julen har været et gaveræs.. der spyttes en del penge i gaver, men det tænker jeg ærlig talt ikke over, for for mig handler det om at give en gave, jeg ved modtageren bliver glad for. Beløbet kan variere meget fra år til år, men jeg gider simpelthen ikke komme med en gave til maks 200 kr, fordi det er en regel, hvis jeg har fundet den helt perfekte gave til 600  Det siger jeg bestemt ikke for at ramme dem der gør sådan, for det er helt fint, men for mig bliver det mere gaveræs, hvis jeg skal gå meget efter er bestemt beløb. Vi giver så heller ikke gaver til alle onkler, tanter, fætre og kusiner, men kun til dem, som er lidt tættere på os.

Jeg giver gave til min søn (fælles med min mand), min mand og min søster. Min søster og jeg giver så fælles til vores forældre, én onkel og vores bedsteforældre (bedsteforældrene typisk et billede plus lidt chokolade). Jeg tror det plejer løbe op i cirka 2000-2500 kr., der varierer lidt fra år til år.

Jeg står for gaver til min side af familien, hvor jeg så bestemmer hvad jeg vil give for, og min kæreste står for hans side. Han giver gave til sine forældre, til mig, vores søn og til hans to nevøer, samlet for cirka 2000 kr vil jeg tro.

Vi køber gaver til forældre, bedsteforældre og dertilhørende mænd/koner, onkler, fastre osv. Hele familien. Vi giver for det beløb vi føler for. Jeg synes det er mærkeligt at aftale et fast beløb ��‍♀️

Anonym skriver:

Det syntes jeg er fair nok, man kan stå i situationer hvor pengene bare er små . Syntes bare det er synd, at glæden skal fjernes fra børnene.

Helt enig. Netop også derfor jeg har valgt at lade min søn komme til sin far i år så han får en jul. Selvom set faktisk er min tur i år.