Min mand driver mig til vanvid

Anonym skriver:

Det er han og vil han desværre nok altid være af sine forældre 

Mine børn skal lære at rydde op efter sig selv og vide at man hjælper hinanden som familie, hvilke manden ikke er et særlig godt eksempel på mere.

Er ikke bange for at skulle stå alene med børnene men er bange for at ødelægge mine børns familie og alle reaktionerne da vi udadtil virker rigtig glade if som det hele bare fungere 

På sigt vil det styrke dine børn tænker jeg, du lære dem at man aktivt kan vælge hvordan man vil leve.

Og hvorfor tænke på omverden, de skal diktere dit liv. 

Ud med ham! 

Anonym skriver:

Jo i bund og grund er det... 

Men de fleste mener bare vi har et perfekt liv/forhold og ved der vil blive sat spørgsmålstegn ved alt vis jeg vælger 

Men så tager “de fleste” ganske jo grueligt fejl. Og hvor trist vil det ikke være, at se tilbage på et liv, som du har levet fordi “andre” havde forventninger til det?

Undervurder i øvrigt aldrig at du sjældent er hovedperson i andre folks liv. Det er du kun i dit eget (derfor er det ret ærgerligt at lade det gå til spilde). For de fleste andre er jeres parforhold formentlig en ret uinteressant bi-historie...

Anonym skriver:

Har spurgt op til flere gange om han er ok, om han er stresset eller ked af noget hvilke han altid svare nej til. 

Fritid er noget mine børn og mand har. Min fritid består af at se fjernsyn mens børnene sover

Hans far kommer aldrig til at stoppe med at nusle om ham og hans mor kommer nogen sinde at stoppe helt med det

Spørg ham igen. Om han har overvejet om han har en depression eller lign, og sig direkte hvad du tænker - nemlig at der må være en årsag til at han er blevet så lad og doven. Hvis han stadig svarer nej, så fortæl ham at det er du ked af, for så er det jo ganske enkelt bare ham der har valgt at droppe det der familieliv og har valgt at det er ok at du skal gøre alt i jeres hjem. 

Og stop så lige med at agere offer selv! Det er altså lidt passivt aggressivt, martyr agtigt med de der "fritid, åh det er kun min mand og børn" altså kvinde! Du er voksen og du skal tage ansvar for dit eget liv. Din mand giver dig ingenting! Så må du fandme selv tage. Og hvis det så betyder at du skal gå, så er det sådan det er.. hvis du er alene kan du i det mindste hyre en dygtig barnepige til at babysitte mens du er ude når du trænger, også 2 gange i ugen når du skal til yoga eller bare vil gå en lang tur. Det er allerede bedre kvalificeret  pasning end af faren selv. 

Jeg forstår 100% tanken om hvad alle andre vil sige. Ramaskriget. For alt går da så goooodt.. men ved du hvad? Hvad fanden ved de egentlig om det? Ingen går og skilter med at de er ulykkelige.. Og Det ramaskrig der måtte komme, er det HELE værd. Jeg har været der. Og det lagde sig igen.. jeg er lykkelig! Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Ja det var noget pis i starten med svigerfamilen osv. Men jeg var stadig bare sindsygt lettet over mit valg lige fra dag 1.. 

Åh ja - her sidder vi og bare beder dig smutte.... nemmere sagt end gjort. Men for pokker altså!! Hvad er det dog for en opførsel??? Han kan ganske enkelt ikke være det bekendt. Du skal da ikke ligge et ammende barn fra dig, når han for pokker kan lette sig og gøre det. Ej, nej nej nej altså. Jeg var blevet så skuffet og vred og ked af det. 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Men så tager “de fleste” ganske jo grueligt fejl. Og hvor trist vil det ikke være, at se tilbage på et liv, som du har levet fordi “andre” havde forventninger til det?

Undervurder i øvrigt aldrig at du sjældent er hovedperson i andre folks liv. Det er du kun i dit eget (derfor er det ret ærgerligt at lade det gå til spilde). For de fleste andre er jeres parforhold formentlig en ret uinteressant bi-historie...

Ved vi/jeg ikke er midtpunkt i andres hverdag/liv og ønsker jeg helst ikke at være tror også det er en grund til at jeg frygter en evt konsekvens vis jeg slutter 

Mor11 skriver:

Spørg ham igen. Om han har overvejet om han har en depression eller lign, og sig direkte hvad du tænker - nemlig at der må være en årsag til at han er blevet så lad og doven. Hvis han stadig svarer nej, så fortæl ham at det er du ked af, for så er det jo ganske enkelt bare ham der har valgt at droppe det der familieliv og har valgt at det er ok at du skal gøre alt i jeres hjem. 

Og stop så lige med at agere offer selv! Det er altså lidt passivt aggressivt, martyr agtigt med de der "fritid, åh det er kun min mand og børn" altså kvinde! Du er voksen og du skal tage ansvar for dit eget liv. Din mand giver dig ingenting! Så må du fandme selv tage. Og hvis det så betyder at du skal gå, så er det sådan det er.. hvis du er alene kan du i det mindste hyre en dygtig barnepige til at babysitte mens du er ude når du trænger, også 2 gange i ugen når du skal til yoga eller bare vil gå en lang tur. Det er allerede bedre kvalificeret  pasning end af faren selv. 

Jeg forstår 100% tanken om hvad alle andre vil sige. Ramaskriget. For alt går da så goooodt.. men ved du hvad? Hvad fanden ved de egentlig om det? Ingen går og skilter med at de er ulykkelige.. Og Det ramaskrig der måtte komme, er det HELE værd. Jeg har været der. Og det lagde sig igen.. jeg er lykkelig! Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Ja det var noget pis i starten med svigerfamilen osv. Men jeg var stadig bare sindsygt lettet over mit valg lige fra dag 1.. 

Min såkaldte fritid har jeg ganske selv valgt at bruge med familien da jeg elsker at vi kan være sammen og hygge os.  

Så det jeg mente med det var mere at det kun er mand og børn der er ude og være sig selv og har en interesse de kan dyrke uforstyrret. 

Ved bare der ville komme et hyr med svigerfar vis det skete og på en måde føler jeg at jeg så ikke har kæmpet nok for det 

CKJ skriver:

Åh ja - her sidder vi og bare beder dig smutte.... nemmere sagt end gjort. Men for pokker altså!! Hvad er det dog for en opførsel??? Han kan ganske enkelt ikke være det bekendt. Du skal da ikke ligge et ammende barn fra dig, når han for pokker kan lette sig og gøre det. Ej, nej nej nej altså. Jeg var blevet så skuffet og vred og ked af det. 

Ja er ofte nemmere sagt end gjord. 

Jeg bliver rigtig ked af at skulle ligge sulten og træt baby flere gange fra mig fordi han lige syntes der er noget som er mere spændende end at ligge børn

Anonym skriver:

Min såkaldte fritid har jeg ganske selv valgt at bruge med familien da jeg elsker at vi kan være sammen og hygge os.  

Så det jeg mente med det var mere at det kun er mand og børn der er ude og være sig selv og har en interesse de kan dyrke uforstyrret. 

Ved bare der ville komme et hyr med svigerfar vis det skete og på en måde føler jeg at jeg så ikke har kæmpet nok for det 

Og der skal du huske at det ikke er svigerfar du bryder med. Så det vil altid være 100% legitimt at sige han skal blande sig helt og aldeles udenom og slet ikke skal kontakte dig hvis han ikke vil noget rent praktisk. 

Det er simpelthen sindsygt hvis det der holder dig tilbage, er andre menneskers reaktion.. 

dengang jeg gik. Der gemte jeg mig nærmest i et musehul for fælles bekendte og fælles venner. Jeg var sikker på de hadede mig for jeg vidste at alle havde fået historien fra min eks' sårede mund. Men det var en totalt ubegrundet frygt. Da jeg endelig talte med en, 5 mdr efter bruddet, fortalte vedkomne mig at han da på ingen måde tænkte dårligere om mig nu. Alle historier har jo 2 sider, og x var helt klart såret, men jeg havde jo nok haft mine grunde.. så der var vitterligt ingen kløft som jeg frygtede. Det var så rart at få bekræftet. Og det samme vil folk omkring dig tænke. 

Anonym skriver:

Ja er ofte nemmere sagt end gjord. 

Jeg bliver rigtig ked af at skulle ligge sulten og træt baby flere gange fra mig fordi han lige syntes der er noget som er mere spændende end at ligge børn

Jamen det SKaL du jo heller ikke! Han skal altså lette sig. Og hjælpe dig! Det SKAL du forlange. Og ellers skal du have så meget respekt for sig selv (og dine børn!) at vise dig og dem, at sådan behandler man ikke hinanden i en familie. Tænk sig, når de vokser op, hvilket billede de har af et familieliv

Løsningen er, at du sælger hans computer på den dba mens han er på arbejde  

Spøg til side. Din mand er jo afhængig af at spille og han kan måske blive udfarende hvis hans computer pludselig er væk. Mit bedste råd til dig er at SØGE udefrakommende HJÆLP 

Ludoman.dk yder gratis rådgivning til afhængige og deres pårørende, måske kunne du ringe og høre dem for råd og vejledning?