Min mand driver mig til vanvid

Sprit25 skriver:

Du skal sætte ham foden for døren. Ikke fordi han er "doven" men fordi han er misbruger. Din mand er afhængig af spil....

Det er jeg også ret sikker på han er og er rigtig uhyggeligt at sidde i sofaen og spøger om noget men det slet ikke bliver hørt selvom man Nogle gange spøger 4 og 5 gange 

Heldigvis bruger han ikke penge på det 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg forstår godt, at du er dødtræt af ham - jeg ville tørre ind fra navlen og ned, hvis jeg skulle være sammen med sådan er forvokset mandebarn. Men det som undrer mig, er at du vedbliver at finde dig i det? Fornuftigt at du har forsøgt at tale med ham - men det har jo ingen konsekvenser for ham at ignorere dog og han kan frit fortsætte med at pisse dig og jeres børn op og ned af ryggen...

Du spørger hvad du skal gøre? Jamen, du skal da holde op med at lege tjenerinde i dit eget liv. Nogle af dine børn må være store nok til at deltage markant i husholdning, rengøring og mad - og i mine øjen skal din mand ikke tilbringe så meget som et minut med computerspil, så længe hans familie har brug for ham - hvad pokker er det for et signal I sender til ungerne? At mor slider og slæber og far er hammer ligeglad med både sine børn og sin hustru? Hvor er nærværet, opmærksomheden og engagementet? Øv, hvor er det usexet. At han sidder med snotten i mobilen ved sociale arrangementer ude er decideret dårlig opdragelse og havde jeg været i familie med ham, havde jeg bedt han enten deltage helt, eller at forlade bordet.

Nå, tilbage til løsningen - den er selvsagt, at du fra dette øjeblik stopper med at lege service-organ. Han vasker selv sit tøj, laver sin egen mad, passer sine unger. Du sætter bare den skrigende baby på skødet af ham, meddeler at den skal puttes/fodres/leges med og så forlader du rummet. Med mindre at ham (og de store børn) begynder at deltage på lige fod med dig, så må de selv vaske tøj, handle og sørge for mad til sig selv. Slut! Tag ansvar for dig selv og hold op med at gøre alt det, som er ved at køre dig ned.

Hvad er du bange for at det skal ske, siden du bliver ved med at finde dig i det? Og ja, jeg går lige ud og tager et koldt brusebad, for nøj, hvor bliver jeg hidsig på dine vegne...

 

Og det jeg er bange for er at mangle den mand jeg forelskede mig i, samt splitte vores familie

Anonym skriver:

Det er jeg skam også og har været længe snart.

Den ældste er 10 år og hjælper rigtig meget til, ser efter de små mens jeg lige skal ordne noget, hjælper med. Mad, indkøb, rengøring og tøj vask så heldigvis er mime børn opdraget til mere hjælp som familie end manden. 

At sætte et barn på skødet hjælper ikke har jeg gjordt mange gange og ender altid med at barnet vil ned fordi det er kedeligt at sidde ved far som spiller 

Jeg har det sidste halve år lagt alt hans tøj ved computeren og sagt han selv må ligge det på plads men nu ligger der bare en bunke derover som han tager fra eller venter til hans mor kommer forbi og gør det for ham.

Vis han skal vaske selv ender det hos mor som så ordner det og madlavning ville oftest ende med ingen mad eller bestilling. Han kan godt lave en smule mad men kræver at jeg siger hvad der skal laves og nærmest er ved siden af hele tiden 

Du misforstår mig. Du skal slet ikke smide noget tøj til ham og bede ham vaske det. Du skal slet og ret holde nallerne fra det, og så må manden jo vaske, når han opdager at der ikke er flere rene underbukser.

Og du skal ikke blande dig i hvad eller hvordan han laver mad, eller give nogle instrukser - du laver mad til dig og ungerne og så må han rode med, hvad han vil spise eller ikke spise alene.

Du kan stille og roligt meddele ham i aften, at sådan bliver det fra i morgen tidlig og fremefter, indtil at alle huslige og familiære pligter er delt 50/50 mellem jer. Han er ikke længere velkommen til at deltage i jeres familieliv, når han alligevel ikke yder noget for fællesskabet.

Og hvis han ikke reagerer på dine spørgsmål ellers hans børns behov, så skulle du se mig få trukket stikket ud af den computer og kyle telefonen i lokummet i lidt af en fart. Og nej, sådan har jeg aldrig i praksis løst problemer i er parforhold - men det er fordi jeg har giftet mig med en voksen mand, man kan tale med.

Ps: Fint at ungerne hjælper til - men en 10-årige skal ikke lave sin fars arbejde i hjemmet, sådan som det forekommer lige nu.Tænk hvad de vokser op med af billeder på, hvordan man behandler hinanden i en familie ...

Du misforstår mig. Du skal slet ikke smide noget tøj til ham og bede ham vaske det. Du skal slet og ret holde nallerne fra det, og så må manden jo vaske, når han opdager at der ikke er flere rene underbukser.

Og du skal ikke blande dig i hvad eller hvordan han laver mad, eller give nogle instrukser - du laver mad til dig og ungerne og så må han rode med, hvad han vil spise eller ikke spise alene.

Du kan stille og roligt meddele ham i aften, at sådan bliver det fra i morgen tidlig og fremefter, indtil at alle huslige og familiære pligter er delt 50/50 mellem jer. Han er ikke længere velkommen til at deltage i jeres familieliv, når han alligevel ikke yder noget for fællesskabet.

Og hvis han ikke reagerer på dine spørgsmål ellers hans børns behov, så skulle du se mig få trukket stikket ud af den computer og kyle telefonen i lokummet i lidt af en fart. Og nej, sådan har jeg aldrig i praksis løst problemer i er parforhold - men det er fordi jeg har giftet mig med en voksen mand, man kan tale med.

Ps: Fint at ungerne hjælper til - men en 10-årige skal ikke lave sin fars arbejde i hjemmet, sådan som det forekommer lige nu.Tænk hvad de vokser op med af billeder på, hvordan man behandler hinanden i en familie ...

Ved du har ret og at jeg nok bare skulle lade ham ordne tøj og mad selv, men ved også bare at jeg vil blive irreteret over at vasketøjskurven konstant er fyldt eller han ikke spiser noget eller bestille for at spise for syntes virkelig den tid sammen ved måltiderne er så vigtige som familie. 

Ved han bliver ked af det hver gang jeg fortæller hvordan jeg har det og så sidder han jo bare der og er trist så får jeg dårlig samvittighed over at havde gjord ham så ked af det

Men nej en 10 årig burte ikke gå ind og overtage det den ene voksne burde gøre. 

H.n gør det heldigvis af lyst så ikke som sure opgaver h.n skal gøre fordi manden ikke Gider 

Anonym skriver:

Ved du har ret og at jeg nok bare skulle lade ham ordne tøj og mad selv, men ved også bare at jeg vil blive irreteret over at vasketøjskurven konstant er fyldt eller han ikke spiser noget eller bestille for at spise for syntes virkelig den tid sammen ved måltiderne er så vigtige som familie. 

Ved han bliver ked af det hver gang jeg fortæller hvordan jeg har det og så sidder han jo bare der og er trist så får jeg dårlig samvittighed over at havde gjord ham så ked af det

Men nej en 10 årig burte ikke gå ind og overtage det den ene voksne burde gøre. 

H.n gør det heldigvis af lyst så ikke som sure opgaver h.n skal gøre fordi manden ikke Gider 

Ved han bliver ked af det hver gang jeg fortæller hvordan jeg har det og så sidder han jo bare der og er trist så får jeg dårlig samvittighed over at havde gjord ham så ked af det

Nåååh, lille pus, hvor ER det synd for ham - men så er det jo godt, at mor og far kan komme rendende og ordne en masse ting for ham.

For helvede altså - kan du ikke selv høre, hvor åndssvagt det er??! Hvorfor tager du ikke en ÆRLIG snak med hans forældre, få dem til at støtte op om, at han skal ud af sit misbrug, og at de ikke længere skal tørre ham i røven. Fortæl forældrene, at hvis det fortsætter, så kommer de ikke til at se børnebørnene så ofte, da du så er nødt til at afbryde forholdet. Slam!!

Ved du har ret og at jeg nok bare skulle lade ham ordne tøj og mad selv, men ved også bare at jeg vil blive irreteret over at vasketøjskurven konstant er fyldt eller han ikke spiser noget eller bestille for at spise for syntes virkelig den tid sammen ved måltiderne er så vigtige som familie. 

Ved han bliver ked af det hver gang jeg fortæller hvordan jeg har det og så sidder han jo bare der og er trist så får jeg dårlig samvittighed over at havde gjord ham så ked af det

Men nej en 10 årig burte ikke gå ind og overtage det den ene voksne burde gøre. 

H.n gør det heldigvis af lyst så ikke som sure opgaver h.n skal gøre fordi manden ikke Gider 

Måske gør din søn så meget fordi han ser hvor meget mor har at lave. Måske synes han det er synd for dig. Børn kan have en masse følelser/tanker vi ikke får at vide.

Uanset skal han have nogen pligter - men det lyder af meget for sådan en lille dreng.

Hvis du skal gøre alle disse ting - hvem foretager sig noget med børnene?

Jeg synes du skal tage medansvar i dine børns og dit eget liv. Dine børn skal ikke se en fraværende far, vokse op med en følelse af at far ikke gider dem.

Du må sige at det skal stoppe ellers smider du computer ud og køber en gammel telefon til ham som ikke kan gå på nettet. Hvis han ikke ønsker dette kan han stoppe sit mobil- og computerbrug til børnene er puttet og pligterne er klaret. Er han utilfreds med det ved han hvor døren er.

Han kan ikke være det bekendt overfor sine børn og du kan ikke være bekendt at lade stå til.

Nå det lyder lidt hårdt - men synes virkelig du skal til at handle. Snak fungerede jo ikke.

Håber det bedste for dig og din familie.

Lige en sideinformation - min mor har levet/lever dette tjenestepige liv og er idag godt og grundig bitter på min far.

mor:) skriver:

Måske gør din søn så meget fordi han ser hvor meget mor har at lave. Måske synes han det er synd for dig. Børn kan have en masse følelser/tanker vi ikke får at vide.

Uanset skal han have nogen pligter - men det lyder af meget for sådan en lille dreng.

Hvis du skal gøre alle disse ting - hvem foretager sig noget med børnene?

Jeg synes du skal tage medansvar i dine børns og dit eget liv. Dine børn skal ikke se en fraværende far, vokse op med en følelse af at far ikke gider dem.

Du må sige at det skal stoppe ellers smider du computer ud og køber en gammel telefon til ham som ikke kan gå på nettet. Hvis han ikke ønsker dette kan han stoppe sit mobil- og computerbrug til børnene er puttet og pligterne er klaret. Er han utilfreds med det ved han hvor døren er.

Han kan ikke være det bekendt overfor sine børn og du kan ikke være bekendt at lade stå til.

Nå det lyder lidt hårdt - men synes virkelig du skal til at handle. Snak fungerede jo ikke.

Håber det bedste for dig og din familie.

Lige en sideinformation - min mor har levet/lever dette tjenestepige liv og er idag godt og grundig bitter på min far.

Frygter selv at blive bitter fordi han arbejder så meget imod eller slet ikke gør noget.. 

Børnene passer jeg mens jeg fiser rundt og laver alt det andet. 

Børn tager absolut ikke skade af at havde pligter men syntes måske den store her tager lidt for meget på sig.

Selv min søster har lagt mærke til at han ikke er god til at hjælpe da han blandt andet også bare planter røven når hans familie kommer når vi holder fødselsdage og så løber jeg rundt for at nå det hele mens min mor og søster altid er så søde at give en hånd så jeg også kan få lov at sidde med gæsterne og spise, så jeg ikke bare servere mad, rydder af, vasker op og laver kaffe og kage.

Føler mig så skyldig over for børnene, men ønsker heller ikke at splitte deres familie 

Jeg vil give samme råd som alle andre gør. Også en ekstra ting jeg ville gøre. 

Jeg ville ændre koden på wi-fi. Så kan han da i det mindste ikke bruge computeren mere. For du giver ham selvfølgelig ikke den nye kode før han viser engagement for jeres familie 

Anonym skriver:

Ved han bliver ked af det hver gang jeg fortæller hvordan jeg har det og så sidder han jo bare der og er trist så får jeg dårlig samvittighed over at havde gjord ham så ked af det

 

Nåååh, lille pus, hvor ER det synd for ham - men så er det jo godt, at mor og far kan komme rendende og ordne en masse ting for ham.

For helvede altså - kan du ikke selv høre, hvor åndssvagt det er??! Hvorfor tager du ikke en ÆRLIG snak med hans forældre, få dem til at støtte op om, at han skal ud af sit misbrug, og at de ikke længere skal tørre ham i røven. Fortæl forældrene, at hvis det fortsætter, så kommer de ikke til at se børnebørnene så ofte, da du så er nødt til at afbryde forholdet. Slam!!

Jo han er og har altid været forkælet og fået serveret alt. 

Hans far mener blot jeg er stræng vis jeg siger jeg ikke syntes det er ok. 

Han er fars "dreng" og hans far har direkte stået og sagt til mig at jeg skal give ham lidt frihed og ikke hele tiden skal tage børnene  som jeg så sagde holdte jeg ikke på ham og han kunne jo bare tage ud med nogle venner.

Hans mor kan godt se lidt af det men siger hun noget siger Hans far at "lad ham nu være" ja er ikke støtten fra hans side. 

Må prøve at tage en ny snak med manden imorgen og se om han kan ændre det genne gang 

Anonym skriver:

Jeg vil give samme råd som alle andre gør. Også en ekstra ting jeg ville gøre. 

Jeg ville ændre koden på wi-fi. Så kan han da i det mindste ikke bruge computeren mere. For du giver ham selvfølgelig ikke den nye kode før han viser engagement for jeres familie 

Er kun ham der kan ændre koden