lineog4 skriver:
Er måske underlig og gammeldags, men hvad er der blevet af almindelig pli og at man kan tale sammen?
Ja man kan få for mange råd, men det er da vel ikke ensbetydende med at ignorere et familiemedlem er okay. Man kan vel bare skrive eller sige: tak for rådet, men det bliver for overvældende lige nu, skal vi ikke aftale jeg spørger hvis der er noget?
og kan man ikke lide tøjet i posen kan man vel vælge en af to strategier: tak, men nej tak. Eller tak og så lade være med at bruge. Man behøver vel ikke ignorere, blive fornærmet eller hvad det kan være.
Og så blande sig, er vi virkelig nået der til, hvor det at sige noget nu er at blande sig og helt forkert. Skal vi alle bare læse vores selvhjælps bøger og på ingen måde tale sammen. Ja jeg fik mange sjove og mærkelige råd, men så sandelig da også mange gode. Det er da skønt andre interessere sig, og så kan man vel selv sortere. Men kan godt se jeg kommer til at træde over mange grænser i mit liv, for jeg snakker også om råd, om ideer, om hvad jeg har oplevet - og må så se i øjnene jeg er en af dem der blander sig.
Kan godt være ts har for store forventninger til taknemmeligheden, men jeg bliver forundret over de fleste svar peger fingeren mod ts: du er selv skyld i de ignorerer og brokker sig. Nej vel fordi man er entusiastisk, vil låne ud og måske giver for mange gode råd, så er det vel ikke okay at ignorere - man er vel voksne mennesker of kan sige pænt; nej tak.
jeg har valgt nogle mennesker fra i mit liv fordi de sagde sårende ting, sgisme da ikke fordi de ville hjælpe mig men måske blev lidt overvældende eller fordi de ikke forstod mine små hentydninger.
Kære ts, selvom jeg lige har skrevet en dunder tale om, at man skal have pli. Så bliver jeg nød til at spørge, er der andet bag. For synes du har meget fokus og gentager mange gange, at du fik en dreng og de fik en pige. Kunne det være kimen til det hele er svigermor? Eller dine egne følelser?
Problemet er lidt også mine svigerforældre må jeg indrømme. De ønskede sig brændende at få mindst 1 pige men fik 3 drenge og valgte at stoppe da de syntes at 3 børn var rigeligt.
Jeg blev gravid efter et par års barnløshed og min mand og jeg måtte igennem lidt af hvert før det lykkedes at blive gravid. Vi ville ikke vide kønnet indtil fødslen og det var en dejlig dreng. Jeg var ligeglad med kønnet da jeg ville bare have et barn og er så lykkelig for at det lykkedes.
Min svoger og kæresten blev gravid lynhurtigt (ud fra det kæresten sagde til en ven på Facebook i forbindelse med annoncering af fødslen) og de ville kende kønnet. Da de fandt ud af at det er en pige synes jeg specielt kæresten blev mere afvisende overfor mig. Hun blev også mindre interesseret i at omgås min søn.
Desuden blev specielt min svigermor ekstra interesseret i kærestens graviditet. Hun mærkede på maven en del gange (det gjorde hun aldrig under min graviditet) og gik mere op i kærestens ve og vel end hun gjorde med mig under min graviditet. Jeg følte tydeligt at kærestens graviditet var mere spændende og noget særligt fordi hun ventede en pige.
Mine svigerforældre har ellers 1 pige barnebarn fra deres ældste søn så det er ikke fordi det har været den første pige barnebarn eller noget.
Jeg vil slå fast overfor alle at jeg spurgte kæresten via SMS om hun ville låne tøjet. Hun sagde ja med de forbehold jeg har nævnte. Næste gang vi skulle ses tog jeg tøjet med som aftalt og hun fik kiggede det hele igennem. Hun sagde afmålt ja til det hele. Så der var ikke tvang og hun kunne frit bare havde sagt nej til det hele. Desuden har tøjet været nyt fra starten af og har kun været brugt af 1 barn så hvor slidt kan det være?
