Utaknemmelige svoger

Ja, man kan godt have pli og sige tak, men der er jo sådan set også blevet sagt tak her, bare ikke tak nok ifølge ts. Ts skriver at der blev givet et afmålt tak, men det har måske været et helt almindeligt tak, ts har bare hørt det fra den negative side af. Hvis man er såret over andre ting, kan man jo hurtigt få drejet ordene i en negativ retning. Personligt er jeg også en af dem der kan have svært ved at sige nej tak, af frygt for at såre folk, men jeg kunne måske godt komme til at se lidt opgivende ud hvis de samme personer blev ved med at komme med råd og vejledning og komme slæbene med en masse ting som de synes var helt fantastisk ( jeg siger ikke at det er tilfældet her)

Og hvordan viser man taknemmelig nok ?, det er jo også et af omdrejningspunkterne her. At ts føler at de ikke har vist nok glæde og taknemmelighed over alle de ting som de er blevet tilbudt af låne. Hvis jeg af mig selv havde tilbudt at låne eller forære en masse ting ud, ville jeg ikke forvente at der blev vist en stor glæde hvergang.

Det er ikke for at dunke ts oven i hovedet , men hvis man har andre følelser i klemme, ser man måske kun det negative i noget.

Jeg enig med dig i forhold til ts - jeg blev bare overrasket over så mange svarer: jamen du har også blandet dig, du skriver for mange SMS, du kunne lade være at komme med tøjet når de siger nej til drengetøj osv. 

Er det virkelig sådan det er nu, bland dig uden om, tilbyd ikke din hjælp for ellers så har man ret til at ignorerer (ts føler sig ignoreret), brokke sig med mere? Hvor er kommunikationen? Så sig nej tak til råd og har man som du (og jeg svært) ved at sige nej tak, så lev med det og tag det for det det er: god vilje og glæde på dine vegne

Problemet er lidt også mine svigerforældre må jeg indrømme. De ønskede sig brændende at få mindst 1 pige men fik 3 drenge og valgte at stoppe da de syntes at 3 børn var rigeligt.

Jeg blev gravid efter et par års barnløshed og min mand og jeg måtte igennem lidt af hvert før det lykkedes at blive gravid. Vi ville ikke vide kønnet indtil fødslen og det var en dejlig dreng. Jeg var ligeglad med kønnet da jeg ville bare have et barn og er så lykkelig for at det lykkedes.

Min svoger og kæresten blev gravid lynhurtigt (ud fra det kæresten sagde til en ven på Facebook i forbindelse med annoncering af fødslen) og de ville kende kønnet. Da de fandt ud af at det er en pige synes jeg specielt kæresten blev mere afvisende overfor mig. Hun blev også mindre interesseret i at omgås min søn.

Desuden blev specielt min svigermor ekstra interesseret i kærestens graviditet. Hun mærkede på maven en del gange (det gjorde hun aldrig under min graviditet) og gik mere op i kærestens ve og vel end hun gjorde med mig under min graviditet. Jeg følte tydeligt at kærestens graviditet var mere spændende og noget særligt fordi hun ventede en pige.

Mine svigerforældre har ellers 1 pige barnebarn fra deres ældste søn så det er ikke fordi det har været den første pige barnebarn eller noget.

Jeg vil slå fast overfor alle at jeg spurgte kæresten via SMS om hun ville låne tøjet. Hun sagde ja med de forbehold jeg har nævnte. Næste gang vi skulle ses tog jeg tøjet med som aftalt og hun fik kiggede det hele igennem. Hun sagde afmålt ja til det hele. Så der var ikke tvang og hun kunne frit bare havde sagt nej til det hele. Desuden har tøjet været nyt fra starten af og har kun været brugt af 1 barn så hvor slidt kan det være?

Du lyder til, at du ikke rigtig kan forstå, at de ikke bare sagde ja tak og glædesfyldte tog i mod alt fra dig. Du skriver nemlig 'tøjet var kun brugt af 1 barn. Så det var ikke slidt'. Men det er jo i din optik. Og fuldstændig lige meget hvis nu din svigerinde ønskede nyt.

Alle dine svar bærer præg af 'jeg er skam ligeglad, jeg slår ud med armene,  jeg vil bare hjælpe MEN.... '. Og det der 'men' gider ingen altså høre på hele tiden. Det er bedrevidende og påtrængende. 

De gider ikke jeres aflagte habengut. Lad være med at sætte dem i den kiksede situation. Og da slet ikke på SMS. Du har fucket nok op i låne-sitiationen, så hold lav profil og lad dem komme til dig.

Og ta' svigermor-tyren ved hornene og få en snak med hende og dine følelser. Det er jo der, skoen trykker...

Det er utroligt at så mange går ud fra at min svoger og kæresten ikke vil have brugt og har ikke kunne sige nej tak. Jeg kender dem godt og de har ingen problemer med at sige nej tak. Selv om de havde så er det ikke mit problem og ville ikke betyde at det er i orden at de har opført sig som de har. 

Desuden lader det til mange her har haft anmassende folk som kom med brugt tøj og føler sig stadigvæk bitter over det. Hvad med at tage en snak med dem som I synes har været anmassende i stedet for at lad jeres frustrationer gå ud over mig?

Synes mange her kan åbenbart ikke lide brugt og det er en smags sag. Men det er uforståeligt hvorfor så mange går ud fra at fordi det er jeres holdning så er det også min svoger og kærestes holdning. Ikke alle har det som jer. I kender dem ikke. Jeg har efterhånden sagt flere gange at de ville også gerne havde lånt vores barnevogn som nu er brugt hvilket bare viser at de er ikke imod brugte ting. Men ingen hører.

Men det er åbenbart spild af tid at diskuter det med nogle af jer. I har bestemt jer for at jeg har tvunget dem til at tage tingene og har fortjent at blive behandlet som de gør.

Så er der vist ike mere at sige om denne sag.

Anonym skriver:

Det er utroligt at så mange går ud fra at min svoger og kæresten ikke vil have brugt og har ikke kunne sige nej tak. Jeg kender dem godt og de har ingen problemer med at sige nej tak. Selv om de havde så er det ikke mit problem og ville ikke betyde at det er i orden at de har opført sig som de har. 

Desuden lader det til mange her har haft anmassende folk som kom med brugt tøj og føler sig stadigvæk bitter over det. Hvad med at tage en snak med dem som I synes har været anmassende i stedet for at lad jeres frustrationer gå ud over mig?

Synes mange her kan åbenbart ikke lide brugt og det er en smags sag. Men det er uforståeligt hvorfor så mange går ud fra at fordi det er jeres holdning så er det også min svoger og kærestes holdning. Ikke alle har det som jer. I kender dem ikke. Jeg har efterhånden sagt flere gange at de ville også gerne havde lånt vores barnevogn som nu er brugt hvilket bare viser at de er ikke imod brugte ting. Men ingen hører.

Men det er åbenbart spild af tid at diskuter det med nogle af jer. I har bestemt jer for at jeg har tvunget dem til at tage tingene og har fortjent at blive behandlet som de gør.

Så er der vist ike mere at sige om denne sag.

Men nu er brugt jo relativt.

Jeg er stor tilhænger er brugt, men der er dælme også mange brugte ting der burde have set skraldespanden istedet for at blive sat til salg/givet væk.

og brug eller nyt, man har stadig forskellige smag.

Det er utroligt at så mange går ud fra at min svoger og kæresten ikke vil have brugt og har ikke kunne sige nej tak. Jeg kender dem godt og de har ingen problemer med at sige nej tak. Selv om de havde så er det ikke mit problem og ville ikke betyde at det er i orden at de har opført sig som de har. 

Desuden lader det til mange her har haft anmassende folk som kom med brugt tøj og føler sig stadigvæk bitter over det. Hvad med at tage en snak med dem som I synes har været anmassende i stedet for at lad jeres frustrationer gå ud over mig?

Synes mange her kan åbenbart ikke lide brugt og det er en smags sag. Men det er uforståeligt hvorfor så mange går ud fra at fordi det er jeres holdning så er det også min svoger og kærestes holdning. Ikke alle har det som jer. I kender dem ikke. Jeg har efterhånden sagt flere gange at de ville også gerne havde lånt vores barnevogn som nu er brugt hvilket bare viser at de er ikke imod brugte ting. Men ingen hører.

Men det er åbenbart spild af tid at diskuter det med nogle af jer. I har bestemt jer for at jeg har tvunget dem til at tage tingene og har fortjent at blive behandlet som de gør.

Så er der vist ike mere at sige om denne sag.

En anden gang så spørger du bare ikke om de ønsker at modtage diverse brugte ting og sager fra jer. Giv det til mødrehjælpen eller nogle andre trængende som bliver oprigtig glade for tingene  Du har ikke gjort noget forkert i min optik, og jeg læser ingen steder at du er anmassende eller har påtvunget dem jeres bruger børnesager. Jeg er selv en af dem som godt kan lide brugte ting, og jeg syntes det er fantastisk at ting kan gå videre. Selv har jeg også givet både veninder og familiemedlemmer brugt tøj og andre ting fra mine børn og jeg har altid kun mødt taknemmelighed og har altid fra start sagt at det de ikke ønsker at bruge kan jeg tage retur og så afleverer jeg det til hjælpeorganisationer. De kan i hvert fald altid bruge det 

Hele scenariet kunne have været min søster og jeg da jeg blev gravid med min første, havde hun en på 1,5, samme køn, og hun mente tydeligvis hun havde fundet de vises sten i forhold til børn og udstyr. 

Min søster og jeg er meget forskellige, og jeg ved at hun gjorde alt i den bedste mening, men hold nu fest hvor blev jeg meget hurtigt træt af hende. 

Hun fik gjort og sagt nogle ting som virkelig sårede mig og irriterede mig, men jeg holdt min mund fordi 1. Jeg vidste jeg var hormonel og ikke ville få noget ud af at sige noget og 2. For at forsøge at opretholde god stemning, hun gjorde det jo som sagt ikke for at være irriterende, men hun overskred SÅ mange af mine grænser. 

Først da min egen dreng var 2 fik jeg sagt fra ift til at arve forskellige ting, fordi vi bare er så forskellige, og fred være med at hun mest er til billige og brugte ting, og jeg bedst kan lide nye og dyrere ting, det har vi på en stiltiende måde fundet ud af, at det snakker vi bare ikke om, fordi det kan skabe nogle gnidninger, fordi jeg uden at vide det, tror hun føler at JEG mener hun ikke gør det godt nok for sit barn i og med at jeg ikke vil arve alle deres ting og selv køber dyre ting til mit barn. 

Nå, men pointen er, at det kan være du, uden selv at vide det, har overtrådt nogle grænser eller bare været irriterende overfor denne her svigerinde, selvom du har gjort nogle ting i bedste mening. Giv dem lidt tid til at drage deres egne erfaringer osv, og træk dig lidt, mon så ikke det nok skal gå 

p.s. Jeg brokkede mig også over min søster til min mor, netop fordi jeg ikke ville såre min søster, men at jeg stadig var nødt til at få det ud overfor nogen som kendte os begge. 

Soonmom skriver:

Men nu er brugt jo relativt.

Jeg er stor tilhænger er brugt, men der er dælme også mange brugte ting der burde have set skraldespanden istedet for at blive sat til salg/givet væk.

og brug eller nyt, man har stadig forskellige smag.

Nu har jeg sagt flere gange at tøjet er brugt af 1 barn.

Ja og de var i deres fulde ret til at sige nej tak uanset hvad. Men det gjorde de ikke. Hvis de ikke kunne lide tøjet kunne de også havde sagt nej tak. Forstår slet ikke hvor du vil hen med det? At fordi tøjet var brugt eller ikke i deres smag så er det ok ikke at vise taknemmelighed?

God-mor skriver:

En anden gang så spørger du bare ikke om de ønsker at modtage diverse brugte ting og sager fra jer. Giv det til mødrehjælpen eller nogle andre trængende som bliver oprigtig glade for tingene  Du har ikke gjort noget forkert i min optik, og jeg læser ingen steder at du er anmassende eller har påtvunget dem jeres bruger børnesager. Jeg er selv en af dem som godt kan lide brugte ting, og jeg syntes det er fantastisk at ting kan gå videre. Selv har jeg også givet både veninder og familiemedlemmer brugt tøj og andre ting fra mine børn og jeg har altid kun mødt taknemmelighed og har altid fra start sagt at det de ikke ønsker at bruge kan jeg tage retur og så afleverer jeg det til hjælpeorganisationer. De kan i hvert fald altid bruge det 

Ja de får ikke flere af vores brugte ting. Det jeg ikke beholder til barn nr 2 går helt klart videre til hjælpeorganisationer.

Tobabyer skriver:

Hele scenariet kunne have været min søster og jeg da jeg blev gravid med min første, havde hun en på 1,5, samme køn, og hun mente tydeligvis hun havde fundet de vises sten i forhold til børn og udstyr. 

Min søster og jeg er meget forskellige, og jeg ved at hun gjorde alt i den bedste mening, men hold nu fest hvor blev jeg meget hurtigt træt af hende. 

Hun fik gjort og sagt nogle ting som virkelig sårede mig og irriterede mig, men jeg holdt min mund fordi 1. Jeg vidste jeg var hormonel og ikke ville få noget ud af at sige noget og 2. For at forsøge at opretholde god stemning, hun gjorde det jo som sagt ikke for at være irriterende, men hun overskred SÅ mange af mine grænser. 

Først da min egen dreng var 2 fik jeg sagt fra ift til at arve forskellige ting, fordi vi bare er så forskellige, og fred være med at hun mest er til billige og brugte ting, og jeg bedst kan lide nye og dyrere ting, det har vi på en stiltiende måde fundet ud af, at det snakker vi bare ikke om, fordi det kan skabe nogle gnidninger, fordi jeg uden at vide det, tror hun føler at JEG mener hun ikke gør det godt nok for sit barn i og med at jeg ikke vil arve alle deres ting og selv køber dyre ting til mit barn. 

Nå, men pointen er, at det kan være du, uden selv at vide det, har overtrådt nogle grænser eller bare været irriterende overfor denne her svigerinde, selvom du har gjort nogle ting i bedste mening. Giv dem lidt tid til at drage deres egne erfaringer osv, og træk dig lidt, mon så ikke det nok skal gå 

p.s. Jeg brokkede mig også over min søster til min mor, netop fordi jeg ikke ville såre min søster, men at jeg stadig var nødt til at få det ud overfor nogen som kendte os begge. 

Som sagt tror jeg ikke de har problemer med at sige fra. De var som sagt interesseret i flere ting men vi bruger dem stadigvæk fx barnevognen.

Selvom de havde problemer med at sige fra er det ikke mit problem og de skal ikke lade det gå ud over mig. Det er et problem man skal selv arbejde på og ikke noget man skal straffe andre for.

De vidste godt at min svigermor ville nok sige det videre, specielt når der var lidt problemer med at indstille stolen så datteren ikke blev ved med at være foroverbøjet. Så de skulle havde valgt en anden. 

Anonym skriver:

Nu har jeg sagt flere gange at tøjet er brugt af 1 barn.

Ja og de var i deres fulde ret til at sige nej tak uanset hvad. Men det gjorde de ikke. Hvis de ikke kunne lide tøjet kunne de også havde sagt nej tak. Forstår slet ikke hvor du vil hen med det? At fordi tøjet var brugt eller ikke i deres smag så er det ok ikke at vise taknemmelighed?

Men du har selv skrevet at din svogers kæreste sagde tak , så hvor er det de begår fejl ?

og fordi tøjet kun er brugt af et barn kan det sagtens se forvasket ud. Nogle mærker bliver hurtigt forvasket og afhænglig af mængden af tøj og hvor længe barnet har været i det, kan det nå at blive vasket meget