Utaknemmelige svoger

Junipige15 skriver:

Jeg tænker at du måske ligger lige lidt rigeligt i alt det her. 

Måske synes hun bare det var rigtig svært at sige nej til tøjet hvis hun feks synes det var for brugt, nusset eller hvad ved jeg.. du synes det var rigtig fint, men det er jo ikke sikkert hun synes det. Og fred være med det da, det er bare tøj :-) hun hun har måske været bange for at gøre dig ked af det hvis hun var ærlig og havde sagt: tak, men nej tak. Jeg kan så sagtens forstå de har sagt nej til blåt til en babypige.. og hvor end det er velmenende råd med, tror jeg de fleste kommende/nybagte forældre hurtigt bliver træt af det 

 

mht autostol - hvorfor er det vigtigt for dig at hun skal kunne lide den? Hvorfor siger du ikke bare pyt, vi har været glade for den, ærgerligt den ikke passede jeres behov. Synes det er mange kræfter at bruge på noget, i min verden, ligegyldigt 

Mht autostolen er jeg ligeglad om hun kan lide den. Men de behøver ikke at brokke sig til mine svigerforældre når de ved at svigermor ville fortælle det videre. Hvis de har problemer så burde de spørge os. Fx sige at deres datter ligger tit foroverbøjet og om der er noget ved stolens indstillinger som de kan ændre for at løse problemet.

Tøjet har været købt nyt til vores søn og ser stadig fint ud. Hun var frit stillede til at fravælge de ting hin ikke vil have.

Anonym skriver:

Men hvad skal man så gøre når de siger de vil låne tøjet men ikke have fx lyseblå ting? Så er der kun neutrale ting tilbage. De kunne bare havde sagt tak til noget af det og nej tak til resten. Kæresten sagde ja til at ligge på det neutrale tøj på forhånd. Hun havde mulighed for at sige nej til alt. Jeg var ligeglad hvis de havde sagt pænt nej tak til det hele. Så havde jeg bare taget det med hjem.

Vi har ikke pressede noget som helst. Vi har spurgt hver eneste gang om de vil låne tingene og de har sagt ja til alt. Det var frit for dem at sige nej tak til alt hvis det var! Vi prøvede bare at hjælpe dem.

Nogen mennesker har rigtig svært ved at sige nej og sige fra. Måske har de følt sig tvunget til at tage imod det, fordi de egentlig ikke har pengene til at gå ud og købe det de helst vil have. Mulighederne er rigtig mange og eftersom vi ikke er dem, ved vi ikke hvad de tænker og føler. 

Jeg ved ikke helt hvad taknemmelighed du forventer, men åbenbart ikke den du fik. Ligesom du nok havde forventet lidt andre svar herinde, siden du går i forsvarsposition.

Jeg tænker de måske er trætte af at folk blander sig, jeg ville da hurtigt bliver træt hvis jeg fik SMS'ser med råd og vejledning (i hvert fald hvis jeg ikke selv havde spurgt)

din svogers kæreste sagde tak, hvad skulle hun mere gøre?

- jeg er typen der brokker mig høj lydt når tingene ikke vil som jeg vil, så jeg brokker mig også af og til over vores autostole, men det betyder ikke at jeg ikke synes de er gode og jeg er glade for dem, så tænker det er det samme her, især når de ikke siger det til jer, men evt noget andre har overhørt 

HVis det er råd som man skal huske at stramme selen godt i autostolen, ville jeg også bliver enormt irriteret, for det siger jo lige som sig selv.

så jeg ville stoppe med at blande mig og lade dem gøre deres egne erfaringer

Anonym skriver:

Mht autostolen er jeg ligeglad om hun kan lide den. Men de behøver ikke at brokke sig til mine svigerforældre når de ved at svigermor ville fortælle det videre. Hvis de har problemer så burde de spørge os. Fx sige at deres datter ligger tit foroverbøjet og om der er noget ved stolens indstillinger som de kan ændre for at løse problemet.

Tøjet har været købt nyt til vores søn og ser stadig fint ud. Hun var frit stillede til at fravælge de ting hin ikke vil have.

Efterhånden som jeg læser dine svar, for jeg det indtryk at der er noget helt andet der også spiller ind i det her. Nogle problemer med svigermor i centrum, lidt jalousi og det at føle sig lidt overset måske ?.

jeg er ikke i tvivl om at du har gjort det i den bedste mening, men jeg tror, at du har været for ivrig med at låne dine ting ud, og de har måske ikke kunne lide at sige nej til dig hver gang for ikke at såre dig. Personligt er jeg heller ikke altid så god til at sige nej tak, hvis folk spørg om jeg vil arve eller låne noget, selvom jeg udemærket godt ved at tingen eller tøjet ender bagerst hjemme i skabet.

Hm jeg tror man skal huske at forældre, og kommende forældre er forskellige. 

Personligt var jeg/vi nok ligesom dig. Tog glædeligt imod alt muligt brug og blev nærmest lykkelig når man fik gratis ting. 

MEN, det er ikke alle der er sådan. Får nogle mennesker betyder det enormt meget at det rigtige tøj, at farverne kun er pastel og at tingene altid er de rigtige mærker. Og jeg tror godt det kan være særligt pige mødre der ikke ønsker noget drenget.. Vi har en søn, og får vi en pige næste gang kommer hun nærmest kun til at have drengetøj på haha.. men jeg har også veninder hvor pigerne KUN må have bestemte pastelfarver på, og INTET andet. Så vi er forskellige som forældre. 

Jeg tror mange kommende forældre elsker at kontrollere ting. Mig selv inklusiv, det med at blive forældre første gang er sku nyt og skræmmende og man forsørger at håndterer det på hver sin måde. Og nogle har brug for at kontrollere alt, og så var en brugt autostol måske bare ikke det de havde forestillet sig - måske de hellere ville have haft en anden model- men grunden økonomien kunne de heller ikke sige nej. 

Det er den ene ting. Den anden ting, så synes jeg sku det lyder mærkeligt at hun pludselig ikke gider snakke osv. Det synes jeg godt nok er mærkeligt. Det burde jo på en eller anden måde rykke jer tættere. Men måske lad vær med at giv råd eller tips før de spørger. Gal jeg hadede når folk gav en masse råd jeg ikke havde bedt om at få, også selvom de gjorde det i god tro. Jeg var fyldt med hormoner og synes det var pisse irriterende det hele. 

Så jeg tror jeg ville sige pyt til alt det der med at de låner ting og har et lidt underligt syn på brugt tøj osv. Hvis de ikke gider bruge jeres gamle ting, så sig at I bare kan tage det tilbage hvis de ikke ønsker at låne dem, fx autostolen. MEN det der med at de pludselig ikke snakker med jer, det tror jeg at jeg ville spørger ind til og bruge mere energi på. 

Anonym skriver:

Mht autostolen er jeg ligeglad om hun kan lide den. Men de behøver ikke at brokke sig til mine svigerforældre når de ved at svigermor ville fortælle det videre. Hvis de har problemer så burde de spørge os. Fx sige at deres datter ligger tit foroverbøjet og om der er noget ved stolens indstillinger som de kan ændre for at løse problemet.

Tøjet har været købt nyt til vores søn og ser stadig fint ud. Hun var frit stillede til at fravælge de ting hin ikke vil have.

Hvordan skulle de vide at svigermor siger det videre?

- du spørger i et andet indlæg, hvad du skulle have gjort mht til tøjet, men du skriver jo at kæresten sagde tak, så kan ikke se hvad kæresten var gjort forkert ? - det lyder som om du forventer en eller anden urealistisk  reaktion. - at du siger tøjet stadig ser fint ud, det kommer altså an på øjnene der ser, min svigermor køber tit brugt og siger altid "man kan slet ikke se det har været brugt" - hvor jeg står og kigger på noget meget forvasket tøj og tænker om vi kigger på det samme

Det ikke altid at det kan ændres blot med stolens indstilling, begge mine har på et tidspunkt bukkede hovede fremad, og det kunne stolen ikke ændre på

Anonym skriver:

Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal håndtere denne situation.

Sagen er den at min svogers kæreste blev gravid med deres første barn sidste år. Jeg prøvede så at vejlede og hjælpe med ting som er gode at købe og produkter som jeg har haft glæde af. Kæresten var glad for min hjælp. Så fandt de ud af at de ventede en pige og mine svigerforældre har en svaghed for piger da de fik aldrig nogen døtre men 3 drenge.

Efter det synes jeg tingene tog en helt anden drejning. Kæresten begyndte at svare på færre og færre af mine beskeder. Min mand og jeg tilbød at de kunne låne noget af vores søns tøj. Kæresten sagde det var fint men ville ikke låne noget "drenget" hvilket betød hun ville ikke engang have ting i lyseblåt. Så jeg kom med kun vores unisex ting efter jeg havde sorteret og beholdte enkelte yndlingsting. Kæresten var lettere afvisende overfor mig da vi mødtes med dem ud hos min svigerforældre. Sådan har hun været alle de andre gange jeg har set hende også siden den dag. Hende og min svigermor sad og snakkede meget om hækling da kæresten var begyndt at hækle ting til barnet. Da hun endelig kiggede på tøjet så kunne jeg mærke en vis skuffelse, måske fordi noget af tøjet er købt i Føtex/Bilka? Hun kom med en meget afmålt tak. Min svoger var i gang med at pakke tøjet da de var på vej hjem senere og han kom ikke med en tak. Heller ikke da vi ville låne dem vores autostol (vi havde købt en større autostol da min søn ikke kunne være i den  anden meget længere).

Kæresten fødte så deres datter. 

De brokkede sig så over autostolen overfor mine svigerforældre. De synes stolen var alt for tung at gå med med datteren i (den vejer omkring 4 kg, datteren var knap 3 kg da hun blev født). De nægter at gå med datteren i den så de tager hende ud. De vil ikke tage stolen ud af basen og så brokker sig over at selen er svært at stramme (autostolen er en Britax Rømer Baby Safe ii). De havde ikke engang spurgte os om noget af det indtil min mand ringede efter hans mor nævnte alt det her overfor ham for at høre om hovedstøtten var sat ned da det havde vi vist glemt at gøre. Min mand nævnte også at de skulle huske at stramme selen rimelig godt plus overveje at sætte skråkilen under basen da min svoger og kæresten havde også brokkede sig over at tit havde datteren hovedet helt foroverbøjet efter de har kørt lidt.

Jeg føler bare ikke at de er taknemmelige for noget. Da min mand og jeg ventede vores søn var vi glade for det smule brugt vi fik men måtte købe en hel del selv. Min svoger og kæresten har fået SÅ meget foræret men er ikke særlig tilfreds med noget, i hvert fald ikke alt det de har fået fra os Jeg tror umiddelbart ikke en snak med dem om det ville ende godt.

Tak til alle som læste alt det her

Har læst næsten alle svar, og det virker da godt nok som om det er vigtigt at pointere hvad du gør galt i din måde at tilbyde og låne jeres ting ud på.. det er selvfølgelig svært at kende hele situationen. Måske er det bare min familie og omgangskreds, men det normale er altså stadig at være glad for nogle tænker på en og vil dele tøj, autostol mm., og sige tak, allermest for selve gestus og omtanken, og mindre for selve tingene. Om det er forkert farve, model osv., er da underordnet, og ikke grund eller undskyldning for ikke udtrykkeligt at sætte pris på det og være taknemmelig. Man kan jo bare lade være med at bruge de ting, eller sige det som det er - ej, hvor er det dog fantastisk I ville besvære jer sådan for os, sortere, slæbe osv, det er ikke lige hvad vi havde i tankerne, men kigger det lige igennem.. Men synes da ikke du skal have det ærgerligt over du ville hjælpe. Hvis du ikke føler det bliver modtaget i god ånd, stop med at tilbyde, de kan jo selv spørge hvis de mangler noget. Og vi var godt nok glade for alt det brugte vi fik af familien, ville være glad for dig som svigerinde, selv om vi ikke brugte hvad vi ikke kunne lide

Anonym skriver:

Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal håndtere denne situation.

Sagen er den at min svogers kæreste blev gravid med deres første barn sidste år. Jeg prøvede så at vejlede og hjælpe med ting som er gode at købe og produkter som jeg har haft glæde af. Kæresten var glad for min hjælp. Så fandt de ud af at de ventede en pige og mine svigerforældre har en svaghed for piger da de fik aldrig nogen døtre men 3 drenge.

Efter det synes jeg tingene tog en helt anden drejning. Kæresten begyndte at svare på færre og færre af mine beskeder. Min mand og jeg tilbød at de kunne låne noget af vores søns tøj. Kæresten sagde det var fint men ville ikke låne noget "drenget" hvilket betød hun ville ikke engang have ting i lyseblåt. Så jeg kom med kun vores unisex ting efter jeg havde sorteret og beholdte enkelte yndlingsting. Kæresten var lettere afvisende overfor mig da vi mødtes med dem ud hos min svigerforældre. Sådan har hun været alle de andre gange jeg har set hende også siden den dag. Hende og min svigermor sad og snakkede meget om hækling da kæresten var begyndt at hækle ting til barnet. Da hun endelig kiggede på tøjet så kunne jeg mærke en vis skuffelse, måske fordi noget af tøjet er købt i Føtex/Bilka? Hun kom med en meget afmålt tak. Min svoger var i gang med at pakke tøjet da de var på vej hjem senere og han kom ikke med en tak. Heller ikke da vi ville låne dem vores autostol (vi havde købt en større autostol da min søn ikke kunne være i den  anden meget længere).

Kæresten fødte så deres datter. 

De brokkede sig så over autostolen overfor mine svigerforældre. De synes stolen var alt for tung at gå med med datteren i (den vejer omkring 4 kg, datteren var knap 3 kg da hun blev født). De nægter at gå med datteren i den så de tager hende ud. De vil ikke tage stolen ud af basen og så brokker sig over at selen er svært at stramme (autostolen er en Britax Rømer Baby Safe ii). De havde ikke engang spurgte os om noget af det indtil min mand ringede efter hans mor nævnte alt det her overfor ham for at høre om hovedstøtten var sat ned da det havde vi vist glemt at gøre. Min mand nævnte også at de skulle huske at stramme selen rimelig godt plus overveje at sætte skråkilen under basen da min svoger og kæresten havde også brokkede sig over at tit havde datteren hovedet helt foroverbøjet efter de har kørt lidt.

Jeg føler bare ikke at de er taknemmelige for noget. Da min mand og jeg ventede vores søn var vi glade for det smule brugt vi fik men måtte købe en hel del selv. Min svoger og kæresten har fået SÅ meget foræret men er ikke særlig tilfreds med noget, i hvert fald ikke alt det de har fået fra os Jeg tror umiddelbart ikke en snak med dem om det ville ende godt.

Tak til alle som læste alt det her

Jeg kan godt se, at jeg er helt udenfor her. Men jeg kan altså sagtens forstå dig. Min løsning på utaknemmelig modtagere (eller oplevelsen af at modtagerne var utaknemmelige) har været, at give vores ting til nogen, der rent faktisk bliver glade. Der er ingen grund til at spilde sine gode ting og sit glade humør på utaknemmelige mennesker, og især hvis de hellere er fri 

 Vi giver som sagt kun vore ting til glade modtagere, og hvis ingen har brug for vores ting, ryger de evt. med på loppemarked. Hvis ingen køber det der, får Mødrehjælpen det, som gør et fantastisk stykke arbejde, jeg meget gerne støtter. Og dem der køber det der, er nok glad for at få noget brugbart til små penge. Prøv at vende det og bestræb dig på at finde en positiv udvej på det hele uanset hvad. Det giver en god fornemmelse at ens "velgørenhed" vækker glæde, det modsatte giver en dårlig fornemmelse. Når de ikke virker interesserede i jeres ting, så lad være med at give dem noget. 

Ena skriver:

Jeg kan godt se, at jeg er helt udenfor her. Men jeg kan altså sagtens forstå dig. Min løsning på utaknemmelig modtagere (eller oplevelsen af at modtagerne var utaknemmelige) har været, at give vores ting til nogen, der rent faktisk bliver glade. Der er ingen grund til at spilde sine gode ting og sit glade humør på utaknemmelige mennesker, og især hvis de hellere er fri 

 Vi giver som sagt kun vore ting til glade modtagere, og hvis ingen har brug for vores ting, ryger de evt. med på loppemarked. Hvis ingen køber det der, får Mødrehjælpen det, som gør et fantastisk stykke arbejde, jeg meget gerne støtter. Og dem der køber det der, er nok glad for at få noget brugbart til små penge. Prøv at vende det og bestræb dig på at finde en positiv udvej på det hele uanset hvad. Det giver en god fornemmelse at ens "velgørenhed" vækker glæde, det modsatte giver en dårlig fornemmelse. Når de ikke virker interesserede i jeres ting, så lad være med at give dem noget. 

Hvornår er man en glad modtager i dine øjne? 

Når man roser til skyerne og klapper i sine små hænder hvinende af glæde? Eller når man får et tak?

Hvornår er man en glad modtager i dine øjne? 

Når man roser til skyerne og klapper i sine små hænder hvinende af glæde? Eller når man får et tak?

 

Når man er glad for tingene. Synes ikke det er et kompleks spørgsmål. Der er mange nuancer af tak, og jeg går ud fra at du godt ved, hvilken form for tak, der er oprigtig.