Utaknemmelige svoger

Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal håndtere denne situation.

Sagen er den at min svogers kæreste blev gravid med deres første barn sidste år. Jeg prøvede så at vejlede og hjælpe med ting som er gode at købe og produkter som jeg har haft glæde af. Kæresten var glad for min hjælp. Så fandt de ud af at de ventede en pige og mine svigerforældre har en svaghed for piger da de fik aldrig nogen døtre men 3 drenge.

Efter det synes jeg tingene tog en helt anden drejning. Kæresten begyndte at svare på færre og færre af mine beskeder. Min mand og jeg tilbød at de kunne låne noget af vores søns tøj. Kæresten sagde det var fint men ville ikke låne noget "drenget" hvilket betød hun ville ikke engang have ting i lyseblåt. Så jeg kom med kun vores unisex ting efter jeg havde sorteret og beholdte enkelte yndlingsting. Kæresten var lettere afvisende overfor mig da vi mødtes med dem ud hos min svigerforældre. Sådan har hun været alle de andre gange jeg har set hende også siden den dag. Hende og min svigermor sad og snakkede meget om hækling da kæresten var begyndt at hækle ting til barnet. Da hun endelig kiggede på tøjet så kunne jeg mærke en vis skuffelse, måske fordi noget af tøjet er købt i Føtex/Bilka? Hun kom med en meget afmålt tak. Min svoger var i gang med at pakke tøjet da de var på vej hjem senere og han kom ikke med en tak. Heller ikke da vi ville låne dem vores autostol (vi havde købt en større autostol da min søn ikke kunne være i den  anden meget længere).

Kæresten fødte så deres datter. 

De brokkede sig så over autostolen overfor mine svigerforældre. De synes stolen var alt for tung at gå med med datteren i (den vejer omkring 4 kg, datteren var knap 3 kg da hun blev født). De nægter at gå med datteren i den så de tager hende ud. De vil ikke tage stolen ud af basen og så brokker sig over at selen er svært at stramme (autostolen er en Britax Rømer Baby Safe ii). De havde ikke engang spurgte os om noget af det indtil min mand ringede efter hans mor nævnte alt det her overfor ham for at høre om hovedstøtten var sat ned da det havde vi vist glemt at gøre. Min mand nævnte også at de skulle huske at stramme selen rimelig godt plus overveje at sætte skråkilen under basen da min svoger og kæresten havde også brokkede sig over at tit havde datteren hovedet helt foroverbøjet efter de har kørt lidt.

Jeg føler bare ikke at de er taknemmelige for noget. Da min mand og jeg ventede vores søn var vi glade for det smule brugt vi fik men måtte købe en hel del selv. Min svoger og kæresten har fået SÅ meget foræret men er ikke særlig tilfreds med noget, i hvert fald ikke alt det de har fået fra os Jeg tror umiddelbart ikke en snak med dem om det ville ende godt.

Tak til alle som læste alt det her

Anonym skriver:

Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal håndtere denne situation.

Sagen er den at min svogers kæreste blev gravid med deres første barn sidste år. Jeg prøvede så at vejlede og hjælpe med ting som er gode at købe og produkter som jeg har haft glæde af. Kæresten var glad for min hjælp. Så fandt de ud af at de ventede en pige og mine svigerforældre har en svaghed for piger da de fik aldrig nogen døtre men 3 drenge.

Efter det synes jeg tingene tog en helt anden drejning. Kæresten begyndte at svare på færre og færre af mine beskeder. Min mand og jeg tilbød at de kunne låne noget af vores søns tøj. Kæresten sagde det var fint men ville ikke låne noget "drenget" hvilket betød hun ville ikke engang have ting i lyseblåt. Så jeg kom med kun vores unisex ting efter jeg havde sorteret og beholdte enkelte yndlingsting. Kæresten var lettere afvisende overfor mig da vi mødtes med dem ud hos min svigerforældre. Sådan har hun været alle de andre gange jeg har set hende også siden den dag. Hende og min svigermor sad og snakkede meget om hækling da kæresten var begyndt at hækle ting til barnet. Da hun endelig kiggede på tøjet så kunne jeg mærke en vis skuffelse, måske fordi noget af tøjet er købt i Føtex/Bilka? Hun kom med en meget afmålt tak. Min svoger var i gang med at pakke tøjet da de var på vej hjem senere og han kom ikke med en tak. Heller ikke da vi ville låne dem vores autostol (vi havde købt en større autostol da min søn ikke kunne være i den  anden meget længere).

Kæresten fødte så deres datter. 

De brokkede sig så over autostolen overfor mine svigerforældre. De synes stolen var alt for tung at gå med med datteren i (den vejer omkring 4 kg, datteren var knap 3 kg da hun blev født). De nægter at gå med datteren i den så de tager hende ud. De vil ikke tage stolen ud af basen og så brokker sig over at selen er svært at stramme (autostolen er en Britax Rømer Baby Safe ii). De havde ikke engang spurgte os om noget af det indtil min mand ringede efter hans mor nævnte alt det her overfor ham for at høre om hovedstøtten var sat ned da det havde vi vist glemt at gøre. Min mand nævnte også at de skulle huske at stramme selen rimelig godt plus overveje at sætte skråkilen under basen da min svoger og kæresten havde også brokkede sig over at tit havde datteren hovedet helt foroverbøjet efter de har kørt lidt.

Jeg føler bare ikke at de er taknemmelige for noget. Da min mand og jeg ventede vores søn var vi glade for det smule brugt vi fik men måtte købe en hel del selv. Min svoger og kæresten har fået SÅ meget foræret men er ikke særlig tilfreds med noget, i hvert fald ikke alt det de har fået fra os Jeg tror umiddelbart ikke en snak med dem om det ville ende godt.

Tak til alle som læste alt det her

Hvilken reaktion fra dem havde du forventet? Ekstatisk lykke over en pose tøj og en autostol? Forstår godt de ikke vil have lyseblåt til deres datter. Jeg takkede også nej til lyserødt til min søn når jeg fik foræret. 

Mht autostolen. Så er det vel tilladt at være utilfreds med den hvis de ikke synes om den. Så må de da bare returnerer den og købe deres egen som de er tilfreds med. 

De svarer ikk så meget på dine babyrelaterede sms’er. Måske de bare er træt af at få alt fortalt selvom det er i en god mening fra din side. 

Synes ikk de lyder særlig utaknemmelige udfra det du skriver. Men situationen kan jo være mere end du beskriver 

Nu elsker jeg selv at få brugte ting og spare en hel masse penge. Og jeg er målløs over hvor mange der går op i babys tøj på vej hjem fra sygehuset osv. Det skal jo bare være praktisk

Det virker lidt som om, i har samme tilgang til i hvert fald genbrugsdelen som mig. Og derfor tænker jeg det kan være rigtig svært at forstå at nogen går vildt meget op i at det f.eks. er nyt eller har et bestemt mærke.

Mht. Gode råd om indkøb, så tror jeg let det kommer til at virke lidt irriterende. Hold op jeg skulle have købt mig fattig, hvis jeg skulle købe alle de uundværlige ting folk fortæller mig. Faktisk har jeg nærmest intet købt af andet end tøj, autostole og barnevogn og gør det ikke før tvillingerne er født og vi mangler noget. Hvis de gode råd blev husket af dem, der kommer med dem, så ville det sikkert også kunne opfattes arrogant. Vi lytter jo ikke - eller også vil vi gerne gøre vores egne erfaringer.

Jeg tror måske bare i har forskellige indgangsvinkler til at blive forældre. De går op i nogle andre ting end i gør, og så vil de måske gerne gøre deres egne erfaringer. Det er selvfølgelig træls de låner en autostol uden at sætte sig ind i hvordan den bruges, men at blive fornærmet over at de ikke gider slæbe rundt på den er jo bare fordi i gør tingene på forskellige måder, og begge dele er lige rigtige. Hvad der virkede for jer virker ikke nødvendigvis for dem. De siger det måske ikke til jer, fordi de ikke vil virke utaknemmelige?

Jeg tror ikke du skal snakke med dem om det. Så kan det let virke som om du skal diktere hvordan de skal være forældre. Løsningen er meget simpel: lad være med at give/låne dem ting eller give gode råd med mindre de efterspørger det.

Lyder til de hellere ville have haft en anden autostol. Nej pjat, men alligevel ikke for vi kan med de aller bedste intentioner få skabt en konflikt eller et dilemma. Måske kunne de ikke lide at sige nej, og måske vidste de godt det var dumme penge og nu kunne de heller ikke ønske sig den i barselsgave eller hvad ved jeg - og nu kan de kun se alt det forkerte i den autostol fordi drømmen var en anden.

Hvis jeg stod i dine sko, så ville jeg nok melde ud: sig til hvis der noget I kunne tænke jer at låne/arve og ikke selv bringe det mere på banen. 

Og også: spørg endelig, men ellers ikke selv bringe mere på banen. Ros den lille skønne kusine og vær tanten der beundrer deres barn og ikke tanten der har prøvet det hele før.

Vi er alle forskellige, nogle elsker at arve/låne, andre hader det og ved måske ikke hvordan de skal sige nej. Jeg selv elsker at låne/arve, men kan stadig huske da jeg var gravid med min første og pengene var utrolig små og der kom en med en kæmpe sæk tøj, det var i år gammelt og det meste var i kunststof, jeg græd som pisket - for det var ikke drømmen og samtidig var jeg et utaknemmeligt bæst og da pengene var små, så jeg kunne jo ikke bare vælge og vrage.... havde heldigvis en for uftig mand, der sagde vi siger tak og så finder vi selvsagt pengene til at vores baby ikke skal have kunststof på....

Anonym skriver:

Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal håndtere denne situation.

Sagen er den at min svogers kæreste blev gravid med deres første barn sidste år. Jeg prøvede så at vejlede og hjælpe med ting som er gode at købe og produkter som jeg har haft glæde af. Kæresten var glad for min hjælp. Så fandt de ud af at de ventede en pige og mine svigerforældre har en svaghed for piger da de fik aldrig nogen døtre men 3 drenge.

Efter det synes jeg tingene tog en helt anden drejning. Kæresten begyndte at svare på færre og færre af mine beskeder. Min mand og jeg tilbød at de kunne låne noget af vores søns tøj. Kæresten sagde det var fint men ville ikke låne noget "drenget" hvilket betød hun ville ikke engang have ting i lyseblåt. Så jeg kom med kun vores unisex ting efter jeg havde sorteret og beholdte enkelte yndlingsting. Kæresten var lettere afvisende overfor mig da vi mødtes med dem ud hos min svigerforældre. Sådan har hun været alle de andre gange jeg har set hende også siden den dag. Hende og min svigermor sad og snakkede meget om hækling da kæresten var begyndt at hækle ting til barnet. Da hun endelig kiggede på tøjet så kunne jeg mærke en vis skuffelse, måske fordi noget af tøjet er købt i Føtex/Bilka? Hun kom med en meget afmålt tak. Min svoger var i gang med at pakke tøjet da de var på vej hjem senere og han kom ikke med en tak. Heller ikke da vi ville låne dem vores autostol (vi havde købt en større autostol da min søn ikke kunne være i den  anden meget længere).

Kæresten fødte så deres datter. 

De brokkede sig så over autostolen overfor mine svigerforældre. De synes stolen var alt for tung at gå med med datteren i (den vejer omkring 4 kg, datteren var knap 3 kg da hun blev født). De nægter at gå med datteren i den så de tager hende ud. De vil ikke tage stolen ud af basen og så brokker sig over at selen er svært at stramme (autostolen er en Britax Rømer Baby Safe ii). De havde ikke engang spurgte os om noget af det indtil min mand ringede efter hans mor nævnte alt det her overfor ham for at høre om hovedstøtten var sat ned da det havde vi vist glemt at gøre. Min mand nævnte også at de skulle huske at stramme selen rimelig godt plus overveje at sætte skråkilen under basen da min svoger og kæresten havde også brokkede sig over at tit havde datteren hovedet helt foroverbøjet efter de har kørt lidt.

Jeg føler bare ikke at de er taknemmelige for noget. Da min mand og jeg ventede vores søn var vi glade for det smule brugt vi fik men måtte købe en hel del selv. Min svoger og kæresten har fået SÅ meget foræret men er ikke særlig tilfreds med noget, i hvert fald ikke alt det de har fået fra os Jeg tror umiddelbart ikke en snak med dem om det ville ende godt.

Tak til alle som læste alt det her

Jeg syntes nu også at de lyder ret utaknemmelige, hvis det er gået til som du har nedskrevet her. De kunne jo have takket nej til autostolen, hvis det ikke var den de ønskede sig og ellers kunne de jo give jer den tilbage nu så i kan sælge den, hvis de ikke er glade for den. Jeg ville selv have taget pænt imod blåt også til min datter, men der er rigtig mange som ikke kunne drømme om at putte deres lille pige i lyseblåt, og det er der ikke noget galt med syntes jeg. Det er jo deres valg. Men man kan bestemt godt vise lidt taknemmelighed, og sige oprigtigt tak  Ikke at de skal bukke og neje overhovedet! Men din svoger har jo ikke sagt tak for noget af det. Det er da ikke særlig pænt. Men ærlig talt må du æde den, så der ikke bliver skabt en kedelig stemning i svigerfamilien. Fremover så lad være med at forære dem noget som helst 

AnoMom skriver:

Hvilken reaktion fra dem havde du forventet? Ekstatisk lykke over en pose tøj og en autostol? Forstår godt de ikke vil have lyseblåt til deres datter. Jeg takkede også nej til lyserødt til min søn når jeg fik foræret. 

Mht autostolen. Så er det vel tilladt at være utilfreds med den hvis de ikke synes om den. Så må de da bare returnerer den og købe deres egen som de er tilfreds med. 

De svarer ikk så meget på dine babyrelaterede sms’er. Måske de bare er træt af at få alt fortalt selvom det er i en god mening fra din side. 

Synes ikk de lyder særlig utaknemmelige udfra det du skriver. Men situationen kan jo være mere end du beskriver 

Næh men de takker ikke for særlig meget af det.

Angiveligt har de ikke så mange penge. Det siger min svigermor til mig hele tiden. Så man skulle tro at man ville være knap så kræsen. 

Det er ikke kun babyrelaterede sms'er de ikke svarer på. Men fred være med det. Desuden var det ikke mere end 1 gang, maks 2 gange, om måneden jeg skrev noget. Så det er ikke fordi det har været en konstant strøm med beskeder hver dag. Jeg holdt også op med det for nogle måneder siden.

Mht autostolen så kunne de bare sige pænt til os at stolen er ikke lige dem men de ville låne den indtil de har råd til at købe en ny. Men næh nej, de brokker sig bare til mine svigerforældre. Synes det er dårlig kommunikation og de burde snakke direkte med os hvis der er problemer. Måske kan vi hjælpe med at løse noget af det da vi kender stolen. Det er en udmærkede stol og vi var selv tilfredse med den. Den er vel som så mange andre stole i den stil.

Har du på noget tidspunkt,spurgt dem om de ville have dit aflagte babytøj,inden du kom anstigende med det?

De gange folk er kommet,med alt deres aflagt l...,er jeg faktisk blevet lettere irriteret.

Af en eller anden årsag,er der ret så mange kvinder,der synes de har guld liggende.

Når du nu kun har hørt fra din svigermor,at de ikke har så mange penge,skal du lige huske på,at en historie aldrig bliver genfortalt 100% korrekt,der ligges altid lidt til,og så er vi forskellige,så hvad du mener,er ar ikke have særlig mange penge,kan være meget anderledes for en anden.

Jeg synes ikke de virker utaknemmelige,men mere som at du i længere tid,har overtrådt deres grænser.

På mig lyder det som, at du gerne vil blande dig og fortælle dem hvordan de skal gøre, hvad der er godt, gode produkter osv., helt uden at de faktisk har spurgt. 

Måske skal du bare trække dig. Lade dem komme til dig, hvis de har lyst. Og så er det helt forkert, at dine svigerforældre fortæller dig, hvad deres søn og svigerdatter har sagt til dem i hvad der nok skulle have været fortrolighed omkring den autostol.

jeg kan også sagtens brokke mig til min svigermor om min svigerinde, men hun kunne da ikke drømme om at fortælle min svigerinde det, for hvilket formål skulle det tjene?

Da vi ventede vores søn fik vi også en kæmpe pose brugt tøj, helt uden vi blev spurgt! Jeg sagde pænt tak, men han har aldrig haft noget af det på, for det var bare ikke noget for os, og det er helt ok! 

Ligesom at det er helt normalt, at man som drengemor ikke vil give lyserødt på, og omvendt.

det lyder mest af alt som om du har set dig sur på dem, og nu brokker dig over alt hvad de gør.

til en anden gang, skal du nok ikke låne ting ud eller give dem væk, hvis du gerne vil diktere om og hvordan det bruges.

God-mor skriver:

Jeg syntes nu også at de lyder ret utaknemmelige, hvis det er gået til som du har nedskrevet her. De kunne jo have takket nej til autostolen, hvis det ikke var den de ønskede sig og ellers kunne de jo give jer den tilbage nu så i kan sælge den, hvis de ikke er glade for den. Jeg ville selv have taget pænt imod blåt også til min datter, men der er rigtig mange som ikke kunne drømme om at putte deres lille pige i lyseblåt, og det er der ikke noget galt med syntes jeg. Det er jo deres valg. Men man kan bestemt godt vise lidt taknemmelighed, og sige oprigtigt tak  Ikke at de skal bukke og neje overhovedet! Men din svoger har jo ikke sagt tak for noget af det. Det er da ikke særlig pænt. Men ærlig talt må du æde den, så der ikke bliver skabt en kedelig stemning i svigerfamilien. Fremover så lad være med at forære dem noget som helst 

Ja det er det man tænker mht autostolen. Men de har ikke så mange penge så de skal sikkert spare op.

Jeg ved at mange ikke ville brug lyseblåt til en pige. Det kunne jeg personligt godt finde på Synes bare det er lidt sjovt da kæresten ikke selv går i meget piget farver så havde slet ikke forventet hun ville være én som ikke vil bruge lyseblåt. Min svigermor har nok en del af skylden for at det blev mere øv da hun fortalte mig bagefter at jeg skulle havde taget ALT tøjet med selv efter jeg fortalte hende at kæresten havde specifikt frabedt sig alt "drenget", selv lyseblå ting.

Ja jeg havde tænkt at vi låner ikke andet men det kunne tænkes at svigermor presser på med at det burde vi fordi svoger og kæresten "ikke har så mange penge" Vi har ikke mange flere penge end dem da jeg er hjemmegående så ved ikke hvad svigermor har gang i

Du har nok ret i at vi må bare æde den. Men det er ærgeligt at det har skabt en lidt dårlig stemning. Det hjælper heller ikke ar de er næsten fuldstændig uinteresseret i min søn Kæresten  var tidligere men siden hun fandt ud af at hun ventede en pige så har hun ikke været særlig interesseret og vil nærmest ikke engang kigge og tale med ham.

Anonym skriver:

Ja det er det man tænker mht autostolen. Men de har ikke så mange penge så de skal sikkert spare op.

Jeg ved at mange ikke ville brug lyseblåt til en pige. Det kunne jeg personligt godt finde på Synes bare det er lidt sjovt da kæresten ikke selv går i meget piget farver så havde slet ikke forventet hun ville være én som ikke vil bruge lyseblåt. Min svigermor har nok en del af skylden for at det blev mere øv da hun fortalte mig bagefter at jeg skulle havde taget ALT tøjet med selv efter jeg fortalte hende at kæresten havde specifikt frabedt sig alt "drenget", selv lyseblå ting.

Ja jeg havde tænkt at vi låner ikke andet men det kunne tænkes at svigermor presser på med at det burde vi fordi svoger og kæresten "ikke har så mange penge" Vi har ikke mange flere penge end dem da jeg er hjemmegående så ved ikke hvad svigermor har gang i

Du har nok ret i at vi må bare æde den. Men det er ærgeligt at det har skabt en lidt dårlig stemning. Det hjælper heller ikke ar de er næsten fuldstændig uinteresseret i min søn Kæresten  var tidligere men siden hun fandt ud af at hun ventede en pige så har hun ikke været særlig interesseret og vil nærmest ikke engang kigge og tale med ham.

Det lyder altså mere og mere som om det handler om noget helt andet end en autostol og noget tøj for dig. 

Føler du, at jeres søn bliver overset af svigerfamilien?