Opdragelse

Cassandra skriver:

Citere lige:

Ja vi har kun et værelse med alt i.

Jeg prøvede sætte hende i stuen først, men da de små vågnede på skift, fik hun hurtig travlt og tændte tv og løb rundt i sofaen. 

Bor du i en et værelses eller to værelses? 

Det er en 2v, men der er ikke dør mellem, men mere et "hul" ind hvor sengen kan stå

Anonym skriver:

Det er en 2v, men der er ikke dør mellem, men mere et "hul" ind hvor sengen kan stå

Hvor mange m2 er lejligheden? 

Anonym skriver:

At blive lukket ude/ inde er noget af det værste man kan gøre. Du har her vist din datter at du faktisk ikke kan rumme hende hvis hun ikke er på en bestemt måde. Det er et stort psykisk svigt at blive lukket ude- især helt ude af ens hjem. Hvis ikke man kan være tryg hvor så? 

Jeres sovesituation er noget møj ja, men det kan aldrig blive din datters problem. Hun har som du selv beskriver det oplevet hele hendes verden falde fra hinanden og nu kan mor heller ikke rumme hendes reaktioner. 

Du skal selvfølgelig være bestemt og hun skal selvfølgelig opleve at hendes opførsel har konsekvenser, men hun skal også vide at uanset hvad så smider mor hende ikke væk ( det er hvad hun oplever i den situation) 

jeg ved godt at små lejligheder er et problem men er du sikker på du ikke har set dig surt på tingene ? 

Kan I ikke om aften flytte rundt på tingene så hun kan få sin egen madres på gulvet og så om morgen så læg madrassen op på sengen? Ja det er mere besværligt men det kunne måske give hende ro. 

Og så ville jeg nok putte hende senere end de andre så de sover trygt når hun skal sove. 

 

Din nabo gjorde det rigtige - selvom jeg forstår din frustration så ændre det ikke på at du gjorde noget forkert og det må du tage ansvar for.  Din nabo prøvede bare at være et godt menneske og jeg havde nok gjort det samme og jeg havde nok overvejet en anmeldelse( ikke ud fra det du skriver) men hun kender jo ikke historien. Hun ser et barn smidt ud og en mor der først tager barnet ind når naboen kommer frem. Så jeg syntes bestemt du skal fortælle hende hvad der skete og at du er ked af du gik for vidt for det gjorde du. 

Det er på ingen måde fordi jeg ikke kan rumme hende, selvfølgelig kan jeg det og hun er det gladeste, mest trygge og omsorgsfulde barn. Men derfor kan der stadig komme situationer hvor det er hårdt . Hun fik timeout der, hendes første time out nogensinde. 

Anonym skriver:

Det er på ingen måde fordi jeg ikke kan rumme hende, selvfølgelig kan jeg det og hun er det gladeste, mest trygge og omsorgsfulde barn. Men derfor kan der stadig komme situationer hvor det er hårdt . Hun fik timeout der, hendes første time out nogensinde. 

Timeout er da god nok, men man kan da ikke give sit barn en timeout ved at smide barnet udenfor hoveddøren man kunne have brugt sofaen eller en stol indenfor. Prøv at sætte dig i hendes sted - hvordan ville du have følt hvis det var dig som 6 årig som blev smidt udenfor hoveddøren.

Anonym skriver:

Det er på ingen måde fordi jeg ikke kan rumme hende, selvfølgelig kan jeg det og hun er det gladeste, mest trygge og omsorgsfulde barn. Men derfor kan der stadig komme situationer hvor det er hårdt . Hun fik timeout der, hendes første time out nogensinde. 

Hendes første time out? 

På side 2 skriver du at sidst hun fik time out på badeværelset, legede hun med din make up....

Jeg er selvfølgelig slet ikke i tvivl om, at du godt kan rumme din datter. Det er bare hårdt indimellem...

Jeg håber bare, at du vil være opmærksom på, at når du sender hende udenfor sit eget hjem i en sådan situation, så står hun med den følelse/erfaring, at mor ikke kan rumme hende og at hun derfor skal sendes ud. Det er et meget kraftigt signal at sende og Jeg synes, det er en voldsom straf for et barn og helt ude af proportioner. 

Jeg ville nok bare takke naboen for hendes omsorg og forklare situationen. 

Og så ville jeg indrette min lejlighed, så pigen fik “værelset” for sig selv og du så sov med de små i stuen - måske det kunne fungere bedre

migxher skriver:

Jeg tror vi alle har prøvet at være presset med små børn. Men at smide sin 6 årige datter ud af lejligheden i nattøj som en straf fordi man ikke magter hende er bare ikke okay og kan ikke forsvares. Ja det er hårde ord men hvad pokker ville det ikke være for en verden hvis vi alle sammen bare lukket øjnene for de ting der er svære at snakke om. Ærlig talt så er jeg målløs over hvor mange der i denne tråd synes afstraffelse og ekskludering af små børn er okay.

Og hvis vi alle stopper med at sætte grænser for vores børn, fordi vi skal være bange for at blive anmeldt for noget så harmløst som det der er beskrevet, så tror da f..... at skolerne har et problem med børn der ikke er opdraget. Helt ærlig du har nok ikke stået nogensinde i den situation, når du udtaler dig så firkantet. Små børn bob bob hun er 6! Og dermed i skolealderen. 

Anonym skriver:

Vil helt sikkert tale med min datter i morgen og forklare det ikke går sådan her for nogle af os og så må jeg fjerne tv i en uge. Og blive ved til der sker en forandring.  Jeg prøvede sætte hende i stuen først, men da de små vågnede og jeg skulle ligge dem i seng igen tændte hun tv'et og fjollede rundt. har ingen andre rum, da alt ellers er i et, og værelset var de små på. Så var der altanen eller opgangen som min eneste muligheden for at få trækket vejret og givet os begge to et kort puste rum og mig selv en bøtte overskud mere, det var hvertfald sådan jeg havde det lige i det øjeblik. Vil dog ikke sætte hende i opgangen igen, men følte det var bedst for os begge der, og jeg følte jeg måtte gøre alvor af det jeg sagde så hun kunne se det ikke var tomme ord. 

 

 

 

Det lyder til, at du har haft mere end rigeligt at se til med den store, og er to små som vågnede på skift. Det bliver ikke bedre af at der er en fremmede, der blander sig. Det lyder som om din nabo har næsen lidt for langt fremme og måske har dannet sig en mening om jeres familie siden hun handler så hurtigt. Jeg ville også reagerer på det, men ville som dig lige have afventet situationen. 

Årh... Det kunne jeg nok også have fundet på i afmagt.

Du må indrette anderledes: De små i det ene 'værelse', du og den store i det andet værelse. Evt. noget med en rumdeler.

Anonym skriver:

Vil bare lige støtte trådstarter. 

Denne her tråd er et godt eksempel på, hvordan brugere herinde vælter ned over en trådstarter og citerer hende ordret eller læser ikke hele tråden, inden de dømmer hårdt og nærmest kalder hende en dårlig mor. 

Hold da op hvor jeg også ville blive ærgerlig over sådan en lynreaktion fra en nabo. Du er meget presset og med rette. Har selv 4 børn med få år imellem og ingen kan i virkeligheden forstå, hvor sindssygt hårdt det er alene. Jeg håber, at i snarest muligt får nogle bedre forhold. Men vil også sige, at det bliver nemmere og der er kun en ting at gøre nemlig at gøre sit bedste og det lyder som om at det er det, du gør 

Hvad er der nu galt i at citere ordret? Er det bedre at tolke og læse mellem linjerne? 

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at både TS’ og din situation er hård(e), men det betyder ikke, at jeg mener, jeres børn skal kunne tåle mere end alle andre børn. Jeg mener derimod, at den sindssygt hårde situation, TS har bragt sig selv i eller blevet bragt i, kræver, at hun søger hjælp, når hun først er havnet der, hvor det virker legitimt at lukke sit barn ude. Barnet kan altså ikke bruge det til noget, at mor har det hårdt - sorry to say. 

At gøre sit bedste er ikke altid godt nok.