Opdragelse

Anonym skriver:

Du har helt sikkert ret i det du siger, den eneste grund til hun kom i opgangen var fordi jeg havde sagt til hende det ville være konsekvensen. Stod dog lige ved døren hele tiden og talte så til 10 både for berolige mig selv og gøre klar til endnu en omgang overskud og tålmodighed og fordi jeg ville ha hun skulle have en hurtig lærestreg. 

Jeg prøvede sætte hende i stuen først, men da de små vågnede på skift, fik hun hurtig travlt og tændte tv og løb rundt i sofaen. 

Min tålmodighed var fuldstændig brugt der og så flød det hele over. 

Jeg er extra opmærksom på hende da det ikke er nemt at være den "store" og skulle flere ting selv, så vi tager tit i biografen bare mig og hende, eller en hygge dag hvor vi laver perleplader eller hvad hun har lyst til at lave. 

I dag fik hun lov at bestemme aftensmads menuen, og vi endte på Mac donalds og blev og legede bagefter.  

Jeg føler jeg gør hvad jeg kan for at være der for alle pigerne, men måske har hun brug for mere, for har godt tænkt på om det er et opråb på opmærksomhed fra hendes side. 

Tak for råd og forslag til konsekvenser. 

Vil helt sikkert tale med min nabo i morgen. Jeg havde dog personligt selv ikke valgt reagere så tideligt, eller på den måde hun gjorde. Hvis jeg endelig skulle reagere så havde jeg banket på døren og spurgt om der var noget jeg kunne hjælpe med og peget ud den lille græd. Men havde dog givet det lidt tid, folk er tit så dømmende og bedrevidende og derfor ville jeg lade moren/faren om at tackle situationen, ihvertfald lige se situationen an inden jeg greb ind så få sekunder efter. Derfor blev jeg også så frustreret, for havde dårligt lukket døren og så stod hun der, hun har næsen i alt til dagligt, fx hvilket skrald man smider ud i skakten osv, hun bor alene og har ingen børn, og det gjorde mig bare skide sur, men også utrolig ked af det over situationen, og følte mig fuldstændig misforstået i hvad der forgik. 

Ingen tusind tak, dit svar hjalp ��

Så lidt. Jeg håber virkelig at du kan få det til at hænge sammen. 

Mht. naboen, så siger du selv at hun ingen børn har. Hun aner jo ikke hvordan det er når man bliver frustreret og skal opdrage på noget der virker umuligt i det øjeblik. Derfor reagerer hun også som hun gør. Hun ved ikke bedre. Hun vil jo bare beskytte denne lille grædende pige. 

Og igen kan jeg ikke pointere det nok. Find en måde at aflaste dig selv på. Lav noget alene, noget kun for dig selv. Så får du mere overskud og energi 

Vi har alle været der. Det bliver bedre 

Anonym skriver:

Jeg er udemærket klart over omstændighederne ikke er de bedste med en seng til deling, men det er hvad vi har herhjemme. Større lejligheder hænger desværre ikke på træerne, men hvis de gjorde havde jeg da helt sikkert plukket en ned til os. 

Det er første gang jeg i afmagt vælger sætte hende ud i opgangen, og de 3 sekunder er fordi jeg talte til 10, nåede til 3 og så var hun der ude. Jeg kender min datter, og var hun dybt ulykkelig så havde jeg åbnet med det samme. Hvilket jo nærmest også var sådan det blev. Da hun kom ind ville hun gerne fjolle og grine lidt inden hun sov, så helt ulykkelig var hun dog ikke. Jeg er udemærket klar over der kommee flere gange som denne, det er jo heller ikke første gang, men 100000 gang det har været sådan hver aften i træk i en måneds tid, i dag flød dråben over bæret for mig og min tålmodighed var simpelthen opbrugt . 

Hej

Håber at du kan se, at man ikke smider sit barn udenfor hoveddøren...barnet er 6 år. Synes godt nok det er grusomt at gøre og jeg ville som din nabo have reageret på samme måde. Hvad med at finde en større lejlighed? Det er jo ikke en holdbar løsning med samsovning i længden - dine børn bliver jo større og vil sikkert også sætte pris på lidt alenetid og privatsfære. Det er ikke for at lyde dømmende, men mon ikke denne reaktion på din afmagt er tegn på at du har for noget hjælp.

Håber du finder den hjælp du søger

Anonym skriver:

Vi har sovesofa i stuen, men sagen er den hun er bange for at sove alene og de nætter jeg har sovet i stuen er hun kommet ind flere gange, og det forstyrre hendes nattesøvn. 

Jeg stod somsagt på den anden side af døren og kunne se hende ud af nøglehullet, så havde hun bare haft tanken om at gå den modsatte vej havde jeg stoppet hende før hun nåede trappen. 

Jeg har haft uadskillige belønnings systemer som virker i en periode og så gider hun dem ikke mere. Som skrevet flere gange før, så det første gang min tålmodighed løb ud for alvor, og da jeg ik har mulighed for at sætte hende andre steder hvor hun tog det alvorligt så blev det på den måde. Jeg har tænkt mig tale med naboen, men en undskyldning for hun ikke. Hun er altid lige på trappen med alting, når jeg skal ud med skrald i skakten åbner hun stort set altid Døren for at tjekke om min pose ee lukket korrekt, hvilket den altid er. Derfor irritere det mig utrolig meget, især fordi min datter græd extra fordi hun ikke ville ha naboen kom hen til hende, hvilket hun fortalte mig her til morgen. Jeg forklarede min datter at naboen nok var blevet forskrækket og derfor kommet ud for at se om hun var okay. Men når det så er sagt så er jeg personligt ikke enig i hendes måde at reagere på, hun kunne istedet banke på og spørge om alting var okay, eller hvad der forgik og at der gjorde hende utilpas. Istedet siger hun til min datter det er så synd for hende. Uden at kende nogle dele af optakten, (flere uger lange optakt) kunne forstå hvis det var en ting der ofte skete herhjemme, men det er som sagt første gang, og som skrevet flere gange før er jeg kun menneske og jeg har også et tidspunkt hvor det bliver for meget, og for lige at samle tankerne et øjeblik blev det opgangen, det havde været værelset hvis jeg havde den mulighed, eller gangen, hvis der var en dør til, badeværelset er prøvet og der legede hun med make up i stedet og hyggede sig og var endnu mere trodsig da hun kom ud, kort sagt har hun længe ingen respekt haft overfor mig, og er godt klar over flere ting kan ligge bag, hvilket jeg er opmærksom på, og arbejder på at få løst, fx at hun er flyttet fra alle hendes venner og der liv hun kendte til, og vi er kommet i en meget mindre lejlighed end vi er Van til og hun mangler plads og privat liv. 

Synes du virkelig, det ville være naturligt at gå forbi et grædende barn uden at tage kontakt og i stedet banke på døren? Jeg mener, det er helt igennem rigtigt og omsorgsfuldt at spørge barnet til, hvad der dog er galt. Det er ikke indblanding, det er omsorg. Og rent faktisk  kan hun jo ikke vide, om barnet er blevet udsat for vold eller er kommet til skade. Din nabos opmærksomhed på din datter ville kunne være afgørende, hvis der skete noget alvorligt en dag. 

Citere lige:

Ja vi har kun et værelse med alt i.

Jeg prøvede sætte hende i stuen først, men da de små vågnede på skift, fik hun hurtig travlt og tændte tv og løb rundt i sofaen. 

Bor du i en et værelses eller to værelses? 

Mor og meget mere skriver:

Synes du virkelig, det ville være naturligt at gå forbi et grædende barn uden at tage kontakt og i stedet banke på døren? Jeg mener, det er helt igennem rigtigt og omsorgsfuldt at spørge barnet til, hvad der dog er galt. Det er ikke indblanding, det er omsorg. Og rent faktisk  kan hun jo ikke vide, om barnet er blevet udsat for vold eller er kommet til skade. Din nabos opmærksomhed på din datter ville kunne være afgørende, hvis der skete noget alvorligt en dag. 

Helt enig

Jeg synes du skal søge noget hjælp, hurtigst muligt. Du lyder presset og der lyder til at i som familie er i en presset situation og det smitter helt sikkert af på din datters adfærd og det er ingen af jer tjent med. Det du har gjort er på ingen måde okay og jeg kan sagtens forstå at din nabo reagerer på din grædende datter ude i opgangen. Det ville enhver fornuftig voksen da forhåbentlig reagere på. Jeg synes du skal tage en rolig snak med din nabo, forklare hende det som det er, at du er super presset for tiden og bægeret flød over for dig. Også lige så meget for at hun ikke ringer op på kommunen. 

At blive lukket ude/ inde er noget af det værste man kan gøre. Du har her vist din datter at du faktisk ikke kan rumme hende hvis hun ikke er på en bestemt måde. Det er et stort psykisk svigt at blive lukket ude- især helt ude af ens hjem. Hvis ikke man kan være tryg hvor så? 

Jeres sovesituation er noget møj ja, men det kan aldrig blive din datters problem. Hun har som du selv beskriver det oplevet hele hendes verden falde fra hinanden og nu kan mor heller ikke rumme hendes reaktioner. 

Du skal selvfølgelig være bestemt og hun skal selvfølgelig opleve at hendes opførsel har konsekvenser, men hun skal også vide at uanset hvad så smider mor hende ikke væk ( det er hvad hun oplever i den situation) 

jeg ved godt at små lejligheder er et problem men er du sikker på du ikke har set dig surt på tingene ? 

Kan I ikke om aften flytte rundt på tingene så hun kan få sin egen madres på gulvet og så om morgen så læg madrassen op på sengen? Ja det er mere besværligt men det kunne måske give hende ro. 

Og så ville jeg nok putte hende senere end de andre så de sover trygt når hun skal sove. 

Din nabo gjorde det rigtige - selvom jeg forstår din frustration så ændre det ikke på at du gjorde noget forkert og det må du tage ansvar for.  Din nabo prøvede bare at være et godt menneske og jeg havde nok gjort det samme og jeg havde nok overvejet en anmeldelse( ikke ud fra det du skriver) men hun kender jo ikke historien. Hun ser et barn smidt ud og en mor der først tager barnet ind når naboen kommer frem. Så jeg syntes bestemt du skal fortælle hende hvad der skete og at du er ked af du gik for vidt for det gjorde du. 

Vil bare lige støtte trådstarter. 

Denne her tråd er et godt eksempel på, hvordan brugere herinde vælter ned over en trådstarter og citerer hende ordret eller læser ikke hele tråden, inden de dømmer hårdt og nærmest kalder hende en dårlig mor. 

Hold da op hvor jeg også ville blive ærgerlig over sådan en lynreaktion fra en nabo. Du er meget presset og med rette. Har selv 4 børn med få år imellem og ingen kan i virkeligheden forstå, hvor sindssygt hårdt det er alene. Jeg håber, at i snarest muligt får nogle bedre forhold. Men vil også sige, at det bliver nemmere og der er kun en ting at gøre nemlig at gøre sit bedste og det lyder som om at det er det, du gør 

Anonym skriver:

Vil bare lige støtte trådstarter. 

Denne her tråd er et godt eksempel på, hvordan brugere herinde vælter ned over en trådstarter og citerer hende ordret eller læser ikke hele tråden, inden de dømmer hårdt og nærmest kalder hende en dårlig mor. 

Hold da op hvor jeg også ville blive ærgerlig over sådan en lynreaktion fra en nabo. Du er meget presset og med rette. Har selv 4 børn med få år imellem og ingen kan i virkeligheden forstå, hvor sindssygt hårdt det er alene. Jeg håber, at i snarest muligt får nogle bedre forhold. Men vil også sige, at det bliver nemmere og der er kun en ting at gøre nemlig at gøre sit bedste og det lyder som om at det er det, du gør 

Jeg tror vi alle har prøvet at være presset med små børn. Men at smide sin 6 årige datter ud af lejligheden i nattøj som en straf fordi man ikke magter hende er bare ikke okay og kan ikke forsvares. Ja det er hårde ord men hvad pokker ville det ikke være for en verden hvis vi alle sammen bare lukket øjnene for de ting der er svære at snakke om. Ærlig talt så er jeg målløs over hvor mange der i denne tråd synes afstraffelse og ekskludering af små børn er okay.

Jeg synes, din nabo har reageret helt rigtigt. Jeg bor også i en opgang (her bor godt nok ingen børn), men hvis jeg hørte et barn skrige og græde og kalde på sin mor, så ville jeg også reagere. 

At din nabo bor alene og ingen børn har, er fuldstændig irrelevant. Hun har reageret, som mange voksne mennesker - også mødre som du kan læse her i tråden - ville reagere.

At kalde det upassende og have lyst til at spørge hende, hvad hendes problem er - tja det synes jeg er langt ude. Det lyder ikke, som om hun har et problem.

Hun har bare vist omsorg for en lille pige.