Opdragelse

Mamalou skriver:

Jeg føler virkelig med dig. Jeg har selv en seks årig (monster )og han er ved at drive mig til vanvid for tiden. Han vil ikke høre efter. Kører fra 0 til hundrede på et spiltsekundt, hvis han får et nej eller bliver mødt af et - i hans øjne - urimeligt krav. I dag har jeg inddraget min søns iPad og PlayStation i dag af samme årsag. Jeg ville nok ikke sætte ham uden for døren og afvise ham på den måde. Men der med ikke sagt at jeg ikke kan sætte mig ind i din frustration, for det kan jeg og jeg har også været presset der ud hvor jeg har handlet knap så pædagogisk. 

Jeg sender ham som regel på værelset for at køle af også for selv at tage en pause. Måske du kan finde et sted i lejligheden som en anden også har nævnt? Jeg har også snakket med min søn utallige gange og lige lidt hjælper det. Derfor fik jeg nok i dag og forsøgte mig med en konsekvens, som jeg ved han er træt af. 

Det er hårdt, men måske kan det trøste, at det (formentlig) er aldersbestemt og kun er periode? 

Vil helt sikkert tale med min datter i morgen og forklare det ikke går sådan her for nogle af os og så må jeg fjerne tv i en uge. Og blive ved til der sker en forandring.  Jeg prøvede sætte hende i stuen først, men da de små vågnede og jeg skulle ligge dem i seng igen tændte hun tv'et og fjollede rundt. har ingen andre rum, da alt ellers er i et, og værelset var de små på. Så var der altanen eller opgangen som min eneste muligheden for at få trækket vejret og givet os begge to et kort puste rum og mig selv en bøtte overskud mere, det var hvertfald sådan jeg havde det lige i det øjeblik. Vil dog ikke sætte hende i opgangen igen, men følte det var bedst for os begge der, og jeg følte jeg måtte gøre alvor af det jeg sagde så hun kunne se det ikke var tomme ord. 

Tænker, hvis du bliver presset derud en anden gang, har du så ikke et badeværelse/toilet med en dør inde i lejligheden, hvor hun kan få sin timeout?

Og I forhold til samsovning, så kan en konsekvens måske være, at hun er nødt til at sove på sofaen, hvis hun fortsætter med at vække sine små søskende med vilje? Jeg ved godt, det vil være belastende for dig, men så må du bare tidligt i seng også. 

Tænker, hvis du bliver presset derud en anden gang, har du så ikke et badeværelse/toilet med en dør inde i lejligheden, hvor hun kan få sin timeout?

Og I forhold til samsovning, så kan en konsekvens måske være, at hun er nødt til at sove på sofaen, hvis hun fortsætter med at vække sine små søskende med vilje? Jeg ved godt, det vil være belastende for dig, men så må du bare tidligt i seng også. 

Jeg kender det desværre fra min datter. Hun er 3. Hun skal også have vand ti gange og kan være virkelig umulig at putte. Jeg kender virkelig din frustration. 

Jeg synes, de andre kommer med nogle gode ting, som du kan prøve.  

kan det tænkes, at det har virket voldsomt for din nabo? Jeg ville have reageret på samme måde, tror jeg. Også selvom der kun var gået 3 sekunder. At du vil tale med din nabo er nok e god ide, så naboen ved hvad der er sket og måske ikke er så dømmende. 

Først og fremmest syntes jeg du skylder naboen en undskyldning og en forklaring. Hun har jo ikke haft en chance for afvise hvad der skete, og hun reagerer på et grædende barn, i nattøj formoder jeg. Hun har reagerer som jeg håber enhver anden vil reagerer når de står i hendes situation. Lige pt aner hun stadig ikke hvad der skete, og står med en nabo mor der smed sin datter ud af lejligheden om aftenen. - og en helt anden tanke, hvad hvis din datter havde forladt opgangen og var gået ned på gaden? I hendes trods er det en reel mulighed.

Jeg har selv en næsten 5 årig datter, der også kan få nogle anfald af den slags. Og sådan har det været on/off længe. Vi har flere tiltal i brug.

Vi kører er belønningssystem hvor der hænger ti mønter på væggen (hun er ekstrem pengeglad). Når hun bruger 'forbudte ord' som hun adskillige gange har fået at vide vi ikke vil høre, så ryger en mønt. De mønter der er tilbage om aftenen, må hun putte i sparegrisen. 

Så har vi en time-out skammel i gangen. Får hun sine hysteriske anfald, så er det 2-5 min på skamlen, kigge de ind i væggen. Fortsætter hysteriet der lægges mere tid på. Det er sjældent vi behøver bruge den efterhånden, da det er nok bare at nævne den, og så går hun istedet ind på værelset og kommer ud igen lidt efter og siger "nu er jeg kølet ned".

Og så er der konsekvenser. Her er Ipaden det værste vi kan tage fra hende, så hører hun virkelig ikke efter, så bliver den sat op så hun ikke kan nå den, med en seddel på hvor der står hvornår hun må få den igen. 

Jeg syntes du skal se på alternativer til jeres samsovning, da den tydeligvis ikke fungerer optimalt for alle. Man kan få køjesenge til 3 personer, faktisk også til 4. Måske kunne det være en løsning? Eller det kunne være en mulighed at anskaffe en sovesofa til stuen og så dele jer op så I ikke sover alle 4 i samme seng.

Og så overvej om din store pige prøver at fortælle dig noget hun ikke kan sætte ord på. Måske føler hun sig overset og det er hendes måde at få opmærksomhed på? Når man er alene med tre børn kunne jeg godt forestille mig at der ikke er meget en til en tid, og alt efter de andres alder, så kan hun måske huske at det var der engang. Kunne man bruge en halv time hver aften på mor og xx tid? Hvor de små er lagt i seng og I fx samler puslespil eller tegner? Gør det til en tradition og aftal at det så også betyder at hun skal lægge sig til at sove uden brok.

Og får du brug for at lukke hende væk i et rum, så prøv med badeværelset istedet for opgangen.

Det lyder ikke specielt holdbart med sådan en lille lejlighed til så mange mennesker, jeg tænker din datter savner privat liv, hun er trods alt 6 år og det kan ikke være fedt at ligge 4 mennesker i er soveværelse.

Muligt at lejligheder ikke hænger på træerne, men så ville jeg gå på kompromis med lokation 

Jeg synes, at du skal låne og læse bogen "De utrolige år" - Du kan låne den digitalt på e-reolen..

Stivdie skriver:

Tænker, hvis du bliver presset derud en anden gang, har du så ikke et badeværelse/toilet med en dør inde i lejligheden, hvor hun kan få sin timeout?

Og I forhold til samsovning, så kan en konsekvens måske være, at hun er nødt til at sove på sofaen, hvis hun fortsætter med at vække sine små søskende med vilje? Jeg ved godt, det vil være belastende for dig, men så må du bare tidligt i seng også. 

Jeg går i seng med pigerne hver aften selv, hun er utrolig bange for mørke og sove alene så derfor har jeg ikke ville lade hende ligge på sofaen. Jo har selvfølgelig badeværelse, men sidst hun fik timeout der hyggede hun sig med min make up istedet. Har talt med hende her til morgen, og for første gang lyttede hun virkelig efter. Vi har aftalt at slå en streg over det i går, men næste gang hun med hvilje går over stregen så fjerner jeg hendes perler i en uge, virker det ikke ryger tv i en uge også osv. 

Soonmom skriver:

Det lyder ikke specielt holdbart med sådan en lille lejlighed til så mange mennesker, jeg tænker din datter savner privat liv, hun er trods alt 6 år og det kan ikke være fedt at ligge 4 mennesker i er soveværelse.

Muligt at lejligheder ikke hænger på træerne, men så ville jeg gå på kompromis med lokation 

Det er det bestemt heller ikke. 

Sagen er den vi lige er flyttet pga jeg røg ind under den nye reform og derfor ikke havde råd til at bo i vores gamle længere, vi er flyttet fra alt vi kender og min store pige har mistet venner og det hun kendte til, hvilket også har påvirket hende, vi kendte ingen her hvor vi bor nu, og flyttede nærmest fra den ene dag til den anden. Så det er ikke fordi jeg vil ha en bestemt lokalition, men hun er lige faldet til her, så synes det er synd at rykke hende endnu engang, derfor er jeg hellere tålmodig og vil finde noget større hvor vi allerede bor. Jeg ved hun savner privat liv, hun efter sørger tit sit gamle værelse, og det sted vi plejede bo. Og jeg er virkelig ked af jeg ikke kan give hende de ting lige nu, men mulighederne er der ikke, så jeg gør hvad jeg kan for at få der bedste ud af det vi har. Og det er ikke kun sure dage herhjemme, største delen af tiden er det et glad og dejligt hjem med forståelse, tryghed og omsorg. Men som i et hvert andet hjem er der tider som er mere op af bakke. I går rystede mig simpelthen så meget, og lå vågen det meste af natten og græd over situationen. Jeg vil mine piger det bedste i verden, men jeg er menneske og kan også føle mig magtesløs, og i går gik min tålmodighed ikke længere og havde virkelig brug for at komme ud med det, og søge råd til konsekvenser for hvad jeg kan gøre i hverdagen når situationer som denne opstår en anden gang 

Thea14 skriver:

Først og fremmest syntes jeg du skylder naboen en undskyldning og en forklaring. Hun har jo ikke haft en chance for afvise hvad der skete, og hun reagerer på et grædende barn, i nattøj formoder jeg. Hun har reagerer som jeg håber enhver anden vil reagerer når de står i hendes situation. Lige pt aner hun stadig ikke hvad der skete, og står med en nabo mor der smed sin datter ud af lejligheden om aftenen. - og en helt anden tanke, hvad hvis din datter havde forladt opgangen og var gået ned på gaden? I hendes trods er det en reel mulighed.

Jeg har selv en næsten 5 årig datter, der også kan få nogle anfald af den slags. Og sådan har det været on/off længe. Vi har flere tiltal i brug.

Vi kører er belønningssystem hvor der hænger ti mønter på væggen (hun er ekstrem pengeglad). Når hun bruger 'forbudte ord' som hun adskillige gange har fået at vide vi ikke vil høre, så ryger en mønt. De mønter der er tilbage om aftenen, må hun putte i sparegrisen. 

Så har vi en time-out skammel i gangen. Får hun sine hysteriske anfald, så er det 2-5 min på skamlen, kigge de ind i væggen. Fortsætter hysteriet der lægges mere tid på. Det er sjældent vi behøver bruge den efterhånden, da det er nok bare at nævne den, og så går hun istedet ind på værelset og kommer ud igen lidt efter og siger "nu er jeg kølet ned".

Og så er der konsekvenser. Her er Ipaden det værste vi kan tage fra hende, så hører hun virkelig ikke efter, så bliver den sat op så hun ikke kan nå den, med en seddel på hvor der står hvornår hun må få den igen. 

Jeg syntes du skal se på alternativer til jeres samsovning, da den tydeligvis ikke fungerer optimalt for alle. Man kan få køjesenge til 3 personer, faktisk også til 4. Måske kunne det være en løsning? Eller det kunne være en mulighed at anskaffe en sovesofa til stuen og så dele jer op så I ikke sover alle 4 i samme seng.

Og så overvej om din store pige prøver at fortælle dig noget hun ikke kan sætte ord på. Måske føler hun sig overset og det er hendes måde at få opmærksomhed på? Når man er alene med tre børn kunne jeg godt forestille mig at der ikke er meget en til en tid, og alt efter de andres alder, så kan hun måske huske at det var der engang. Kunne man bruge en halv time hver aften på mor og xx tid? Hvor de små er lagt i seng og I fx samler puslespil eller tegner? Gør det til en tradition og aftal at det så også betyder at hun skal lægge sig til at sove uden brok.

Og får du brug for at lukke hende væk i et rum, så prøv med badeværelset istedet for opgangen.

Vi har sovesofa i stuen, men sagen er den hun er bange for at sove alene og de nætter jeg har sovet i stuen er hun kommet ind flere gange, og det forstyrre hendes nattesøvn. 

Jeg stod somsagt på den anden side af døren og kunne se hende ud af nøglehullet, så havde hun bare haft tanken om at gå den modsatte vej havde jeg stoppet hende før hun nåede trappen. 

Jeg har haft uadskillige belønnings systemer som virker i en periode og så gider hun dem ikke mere. Som skrevet flere gange før, så det første gang min tålmodighed løb ud for alvor, og da jeg ik har mulighed for at sætte hende andre steder hvor hun tog det alvorligt så blev det på den måde. Jeg har tænkt mig tale med naboen, men en undskyldning for hun ikke. Hun er altid lige på trappen med alting, når jeg skal ud med skrald i skakten åbner hun stort set altid Døren for at tjekke om min pose ee lukket korrekt, hvilket den altid er. Derfor irritere det mig utrolig meget, især fordi min datter græd extra fordi hun ikke ville ha naboen kom hen til hende, hvilket hun fortalte mig her til morgen. Jeg forklarede min datter at naboen nok var blevet forskrækket og derfor kommet ud for at se om hun var okay. Men når det så er sagt så er jeg personligt ikke enig i hendes måde at reagere på, hun kunne istedet banke på og spørge om alting var okay, eller hvad der forgik og at der gjorde hende utilpas. Istedet siger hun til min datter det er så synd for hende. Uden at kende nogle dele af optakten, (flere uger lange optakt) kunne forstå hvis det var en ting der ofte skete herhjemme, men det er som sagt første gang, og som skrevet flere gange før er jeg kun menneske og jeg har også et tidspunkt hvor det bliver for meget, og for lige at samle tankerne et øjeblik blev det opgangen, det havde været værelset hvis jeg havde den mulighed, eller gangen, hvis der var en dør til, badeværelset er prøvet og der legede hun med make up i stedet og hyggede sig og var endnu mere trodsig da hun kom ud, kort sagt har hun længe ingen respekt haft overfor mig, og er godt klar over flere ting kan ligge bag, hvilket jeg er opmærksom på, og arbejder på at få løst, fx at hun er flyttet fra alle hendes venner og der liv hun kendte til, og vi er kommet i en meget mindre lejlighed end vi er Van til og hun mangler plads og privat liv.