Åbent forhold!?!?

Anonym skriver:

Jeg forstår ikke hvorfor utroskab bliver sat ssmmen med åbne forhold? 

Det har intet med hinanden og gøre, og selvfølgelig er det trist hvis et par ikke vil det samme, men det er det jo uanset sammenhængen. 

Grunden til, at jeg nævner utroskab er, at frkchili mener, at "det er stensikkert også derfor, at der er så meget utroskab" - altså fordi det "strider" mod den menneskelige natur at leve i et monogamt forhold.

For rigtig mange mennesker er det ganske naturligt at leve i et monogamt forhold.

Og jeg er ikke enig i, at den største grund til utroskab, er at monogami strider imod naturen. Jeg tror, at meget utroskab finder sted, fordi der er noget galt i det forhold, man er i.

Tommelise skriver:

Grunden til, at jeg nævner utroskab er, at frkchili mener, at "det er stensikkert også derfor, at der er så meget utroskab" - altså fordi det "strider" mod den menneskelige natur at leve i et monogamt forhold.

For rigtig mange mennesker er det ganske naturligt at leve i et monogamt forhold.

Og jeg er ikke enig i, at den største grund til utroskab, er at monogami strider imod naturen. Jeg tror, at meget utroskab finder sted, fordi der er noget galt i det forhold, man er i.

 

Der kan sagtens være en sammenhæng for nogen,  men overordnet har det ikke noget med hinanden at gøre.

Anonym skriver:

Der kan sagtens være en sammenhæng for nogen,  men overordnet har det ikke noget med hinanden at gøre.

Selvfølgelig - men det var jo netop det, en anden debattør skrev, og det var jeg ikke helt enig i.

Det mange ser som naturligt, er ofte socialt bestemt. Det er ikke længe siden det ikke var naturligt at være bøsser, de var jo psykisk syge. Kvinder der havde sex udenfor ægteskab eller var utro kunne risikere at få det hvide snit, for det var også unaturligt. Og hvad med onani i fortiden? Eller kvinders natur, der gjorde de ikke kunne tænke, lede, gå i krig osv.? De her "naturaliserede" områder accepteres ofte som de rigtige, ja naturlige. Og det er dybt problematisk i mine øjne. Forhold burde jo ses som noget individuelt, eller forskelligt i alle tilfælde, der er ikke to mennesker der er ens, heller ikke to par der er det. Men alligevel er der nogenlunde fælles regler, stigmatisering, natutalusering. Og det er ærgerligt. 

Utroskab kan også godt ses som symptom på, at de opstillede sociale rammer ikke er optimale, og som mange egentlig træder udenfor, og det ofte er de her rammer/forventninger der bidrager negativt til et forhold, hvis mennesker føler de skal tilpasse sig. 

Tror min pointe er, at man skal prøve at se bort fra hvad der i dag betegnes for at være naturligt eller ej. Og også have mulighed for selv at udvikle sig, kan være åbent forhold var en fremmed tanke for en for 10 år siden, men man ændrer og udvikler sig, og skal ikke lukke sig inde i "det naturlige".

Tommelise skriver:

Det er fuldstændig rigtigt, at på det globale plan er monogami ikke så almindeligt.

Jeg synes, der er stor forskel på at mærke impulser/drifter og så på direkte at have lyst til sex med personen. Altså selv om man har en livspartner, så kan man sagtens tænke, at en anden person er lækker, maskulin, tiltrækkende - ikke nødvendigvis på det fysiske plan. 

Der er masser af sex i det offentlige rum, og det kan godt give et skævt billede. Unge kvinder tror, de skal ligne pornostjerner, og i det hele taget får man det indtryk, at for at være normal, så skal man et meget aktivt og meget spændende sexliv.

Der findes jo også par, der ikke dyrker sex  årevis. Måske er begrundelsen bare, at det gider de ikke rigtigt. Men det er et kæmpetabu, så det er ikke noget, folk tager særlig højt om. Og hvor mange kvinder siger højt, at de måske kun har haft sex med 1 eller 2 mænd. 

Hvis alle danskere (selvfølgelig ikke børn og helt unge) fik et helt anonymt spørgeskema, så er der nok flere, der egentlig ikke dyrker særlig meget sex).

Mange ældre mennesker, der mister en ægtefælle, kunne jo heller ikke forestille sig at finde en ny partner, selv om de er blevet alene.

Hvis et par ønsker at leve i et åbent forhold, så er det jo fint. Det ulykkelige er vel, hvis den ene ønsker det ene, og den anden ønsker det andet. 

Hvis man elsker sin partner og ved, at han/hun vil blive meget såret over utroskab, så holder man sig på måtten. Ellers må man gå og ikke holde den anden for nar. Og hvad handler utroskab om. Handler det udelukkende om seksuelle drifter ? Utroskab er tit lige så meget et tegn på, at der er noget galt i forholdet. 

 

Jo jo, vi er meget enige om det meste - mit spørgsmål var en reaktion på dit svar på: “Men folk er jo forskellige, måske tænder du oprigtigt udelukkende på din partner indtil døden, det er bare ikke det almindelige for mennesker" - hvortil du svarede : “Jo, det er da helt almindeligt for mange mennesker, lige så vel som et åben forhold er almindeligt for mange.” Og der tror jeg helt personligt ikke, at det i vor tid og kultur er helt almindeligt for mange udelukkende at tænde på én livspartner igennem hele livet. Det er jo ikke længere “forbudt”/forbundet med skam at “indrømme” og anerkende, at man da godt kunne finde på at kaste sig over kollegaen eller en bestemt skuespiller, HVIS det altså ikke var for manden/konen derhjemme, og at man godt kan få en lille smule åndenød ved synet af vedkommende. Det siges at være HELT normalt at have seksuelle fantasier om andre end partneren - ja, mange par tør godt fortælle hinanden om deres fantasier om andre, og kan det spice et sygnende sexliv op, så fred være med dét. 

Cherraly skriver:

Det mange ser som naturligt, er ofte socialt bestemt. Det er ikke længe siden det ikke var naturligt at være bøsser, de var jo psykisk syge. Kvinder der havde sex udenfor ægteskab eller var utro kunne risikere at få det hvide snit, for det var også unaturligt. Og hvad med onani i fortiden? Eller kvinders natur, der gjorde de ikke kunne tænke, lede, gå i krig osv.? De her "naturaliserede" områder accepteres ofte som de rigtige, ja naturlige. Og det er dybt problematisk i mine øjne. Forhold burde jo ses som noget individuelt, eller forskelligt i alle tilfælde, der er ikke to mennesker der er ens, heller ikke to par der er det. Men alligevel er der nogenlunde fælles regler, stigmatisering, natutalusering. Og det er ærgerligt. 

Utroskab kan også godt ses som symptom på, at de opstillede sociale rammer ikke er optimale, og som mange egentlig træder udenfor, og det ofte er de her rammer/forventninger der bidrager negativt til et forhold, hvis mennesker føler de skal tilpasse sig. 

Tror min pointe er, at man skal prøve at se bort fra hvad der i dag betegnes for at være naturligt eller ej. Og også have mulighed for selv at udvikle sig, kan være åbent forhold var en fremmed tanke for en for 10 år siden, men man ændrer og udvikler sig, og skal ikke lukke sig inde i "det naturlige".

Jeg har ingen problemer med homoseksuelle, onani osv. 

Naboen må gerne have et helt rum indrettet til s/m, hvis de er til den slags.

Jeg ved ikke, om du lever i et åbent forhold, men hvis du gør, så har jeg ingen problemer med det.

Umiddelbart lyder det, som om du synes, det er problematisk, at andre lever i monogame forhold. Hvordan kan det være, at du har brug for at putte par ned i en kasse, der hedder unaturlig ?

Og hvorfor synes du, at "man" måske skal udvikle sig og blive åben for et åbent forhold ? Hverken min kæreste eller jeg har lyst til et åbent forhold. Hvorfor et det ikke okay for dig ?

Jeg synes faktisk, det er ærgerligt, at du stigmatiserer monogame forhold.

Hvis alt skal være naturligt - skal vi så også stoppe med kunstig befrugtning ? - det er jo ikke en naturlig måde at få børn på. Skal barnløse bare acceptere, at de skal leve uden børn, fordi fertilitetsbehandling ikke er naturligt ?

Jeg har været i et forhold med utroskab. Jeg har ikke noget imod, hvis du godt kunne leve med, at din kæreste gjorde en anden gravid, men det kunne jeg ikke. Ham sagde jeg farvel til.

Tommelise skriver:

Jeg har ingen problemer med homoseksuelle, onani osv. 

Naboen må gerne have et helt rum indrettet til s/m, hvis de er til den slags.

Jeg ved ikke, om du lever i et åbent forhold, men hvis du gør, så har jeg ingen problemer med det.

Umiddelbart lyder det, som om du synes, det er problematisk, at andre lever i monogame forhold. Hvordan kan det være, at du har brug for at putte par ned i en kasse, der hedder unaturlig ?

Og hvorfor synes du, at "man" måske skal udvikle sig og blive åben for et åbent forhold ? Hverken min kæreste eller jeg har lyst til et åbent forhold. Hvorfor et det ikke okay for dig ?

Jeg synes faktisk, det er ærgerligt, at du stigmatiserer monogame forhold.

Hvis alt skal være naturligt - skal vi så også stoppe med kunstig befrugtning ? - det er jo ikke en naturlig måde at få børn på. Skal barnløse bare acceptere, at de skal leve uden børn, fordi fertilitetsbehandling ikke er naturligt ?

Jeg har været i et forhold med utroskab. Jeg har ikke noget imod, hvis du godt kunne leve med, at din kæreste gjorde en anden gravid, men det kunne jeg ikke. Ham sagde jeg farvel til.

Sådan læser jeg det godt nok ikke. 

Jeg læser det som man ikke bare kan sige hvad der er normen for den ændre sig hele tiden og det undetstøtter hun med eksempler (onani og homo sexuelle)

Cherraly skriver:

Det mange ser som naturligt, er ofte socialt bestemt. Det er ikke længe siden det ikke var naturligt at være bøsser, de var jo psykisk syge. Kvinder der havde sex udenfor ægteskab eller var utro kunne risikere at få det hvide snit, for det var også unaturligt. Og hvad med onani i fortiden? Eller kvinders natur, der gjorde de ikke kunne tænke, lede, gå i krig osv.? De her "naturaliserede" områder accepteres ofte som de rigtige, ja naturlige. Og det er dybt problematisk i mine øjne. Forhold burde jo ses som noget individuelt, eller forskelligt i alle tilfælde, der er ikke to mennesker der er ens, heller ikke to par der er det. Men alligevel er der nogenlunde fælles regler, stigmatisering, natutalusering. Og det er ærgerligt. 

Utroskab kan også godt ses som symptom på, at de opstillede sociale rammer ikke er optimale, og som mange egentlig træder udenfor, og det ofte er de her rammer/forventninger der bidrager negativt til et forhold, hvis mennesker føler de skal tilpasse sig. 

Tror min pointe er, at man skal prøve at se bort fra hvad der i dag betegnes for at være naturligt eller ej. Og også have mulighed for selv at udvikle sig, kan være åbent forhold var en fremmed tanke for en for 10 år siden, men man ændrer og udvikler sig, og skal ikke lukke sig inde i "det naturlige".

Kunne ikke være mere enig 

Anonym skriver:

Sådan læser jeg det godt nok ikke. 

Jeg læser det som man ikke bare kan sige hvad der er normen for den ændre sig hele tiden og det undetstøtter hun med eksempler (onani og homo sexuelle)

Jamen, jeg har da heller sagt, hvad normen er - men at vi alle er forskellige, og det skal vi have lov til at være.

Tommelise skriver:

Jamen, jeg har da heller sagt, hvad normen er - men at vi alle er forskellige, og det skal vi have lov til at være.

Forstår ikke dit svar