Åbent forhold!?!?

Mor og meget mere skriver:

Men hendes indlæg agiterer jo heller ikke for, at du skal eksperimentere med homoseksualitet, lige så lidt som hun formentlig ville tvinge nogen til at onanere, hvis de ikke havde lyst - hun pointerer bare, at argumenter (ikke fra dig) om, at det er “unaturligt” at leve i åbne forhold, ikke kan bruges til noget. Lige så lidt som argumenter om, at homoseksualitet er det. 

Reelt tænker jeg, at I er helt og aldeles enige - “man”, altså folk generelt, må leve på den måde, der giver mening for dem, og har et par lyst til at leve i et åbent forhold, er det fint og ikke op til andre at fordømme. Præcis, som du skal bo alene trods en kæreste, når det nu passer dig bedst, og du ikke skal udsættes for manglende respekt som kvinde, fordi du ikke har børn. 

Joan Ørting lever af at sætte uortodokse temaer inden for seksualitet til debat, herunder forsøge at bryde tabuer. Hun ville ikke få megen opmærksomhed, hvis hun kun hyldede det traditionelle og alment accepterede. Og det fremgår da tydeligt af tråden her, at en del faktisk fordømmer åbne forhold og mener, de er kærlighedsløse. Så jo, det er stadig temmelig tabuiseret og ikke noget, man en passant nævner for mødregruppen eller til familiefrokosten. 

Jeg tror faktisk også, vi er meget enige. Og er klar over, at jeg har læst hendes indlæg forkert. 

Og ja - tabuet om åbne forhold er nok større, end jeg egentlig selv har tænkt. 

Prøv at tænde for TV2 på tirsdag kl. 21.25. Der kommer en udsendelse - ikke om åbne forhold - men om polyamourøse (staves ?) forhold.

Udsendelsen hedder "Lykken er flere kærester".

Jeg er egentlig fløjtende ligeglad med om folk vælger åbne forhold, swinger klubber eller What ewer - og alligevel sidder jeg sgu nok i min borgerlige sofa og er fordomsfuld og tænker: hmm der er et voksent curlingbarn, “der har behov for” “lyst til” og “brug for”. Det er nok mig, der er kedelig og gammeldags; det kan også være jeg er doven og magelig, for jeg gider oprigtigt ikke bolle rundt med andre end min mand... tror jeg har haft omkring 50 sexpartnere inden jeg mødte min mand, så jeg har da bestemt været om mig, men har ærligt ikke de sidste 14 år, hvor jeg har været sammen med min mand, haft lyst til at være sammen mes en anden. 

Anonym skriver:

Jeg er egentlig fløjtende ligeglad med om folk vælger åbne forhold, swinger klubber eller What ewer - og alligevel sidder jeg sgu nok i min borgerlige sofa og er fordomsfuld og tænker: hmm der er et voksent curlingbarn, “der har behov for” “lyst til” og “brug for”. Det er nok mig, der er kedelig og gammeldags; det kan også være jeg er doven og magelig, for jeg gider oprigtigt ikke bolle rundt med andre end min mand... tror jeg har haft omkring 50 sexpartnere inden jeg mødte min mand, så jeg har da bestemt været om mig, men har ærligt ikke de sidste 14 år, hvor jeg har været sammen med min mand, haft lyst til at være sammen mes en anden. 

Jamen er det ikke lige præcis det ?

Du har ikke haft lyst til andre end din mand i 14 år, men du er ligeglad med, hvilken form for sexliv andre vælger.

Og hvad så, hvis du ikke gider bolle med andre end din mand ?

Det er da din sag og ingen andres. Og hvis nogen mener, at det unaturligt - hvad så ? 

Hvis jeg blev single, så kunne jeg sagtens gå uden sex i 3 år, hvis det skulle være. 

Jeg vil aldrig kunne et åbent forhold. Der er noget helt specielt ved at holde sig til hinanden. At give sig helt til en anden. Det er kærlighed for mig. Hvad andre laver i soveværelset blander jeg mig ikke i, men jeg kan ikke forstå det. 

At nogle herinde skriver at man "udvikler" sig til et åbent forhold, synes jeg dog lyder som om den person ser sig bedre end andre. Måske misforstået, men yderst arrogant. Du er ikke længere fremme, du er bare anderledes end gennemsnittet på det punkt.

Mor og meget mere skriver:

Jo jo, vi er meget enige om det meste - mit spørgsmål var en reaktion på dit svar på: “Men folk er jo forskellige, måske tænder du oprigtigt udelukkende på din partner indtil døden, det er bare ikke det almindelige for mennesker" - hvortil du svarede : “Jo, det er da helt almindeligt for mange mennesker, lige så vel som et åben forhold er almindeligt for mange.” Og der tror jeg helt personligt ikke, at det i vor tid og kultur er helt almindeligt for mange udelukkende at tænde på én livspartner igennem hele livet. Det er jo ikke længere “forbudt”/forbundet med skam at “indrømme” og anerkende, at man da godt kunne finde på at kaste sig over kollegaen eller en bestemt skuespiller, HVIS det altså ikke var for manden/konen derhjemme, og at man godt kan få en lille smule åndenød ved synet af vedkommende. Det siges at være HELT normalt at have seksuelle fantasier om andre end partneren - ja, mange par tør godt fortælle hinanden om deres fantasier om andre, og kan det spice et sygnende sexliv op, så fred være med dét. 

 

 

Nu fik jeg slet ikke svaret på dit spørgsmål. 

Jeg tror faktisk, det er helt almindeligt for mange, at de udelukkende tænde på deres livspartner.

Altså rent procentvis, så kan det da godt være, at det andet er mest almindeligt, men igen - men når vi ikke har spurgt hele befolkningen, så er det jo svært at vide. 

Det er jo en skrøne, at ældre mennesker ikke har nogle seksuelle behov, men hvis det ikke var naturligt for dem kun at tænde på deres livspartner, hvorfor er der så så mange enker/enkemænd, der aldrig finder en ny partner ? - og aldrig har lyst til at finde en ny partner ? Det er jo ikke fordi, de ikke "må".

Desværre tror jeg, det er det for mange kvinder er forbundet med skam at fortælle veninderne, at de kun har haft 1 eller 2 sexpartnere, fordi de føler sig unormale. Og hvorfor føler de sig unormale ? det er vel fordi sex fylder så meget i det offentlige rum.

Ja, det siges at være helt normalt at have seksuelle fantasier, men igen - det er nok lige så normalt ikke at have nogen. Hvis par kan spice deres sexliv op ved at fortælle hinanden om dem - så ja fred med det.

Anonym skriver:

Jeg vil aldrig kunne et åbent forhold. Der er noget helt specielt ved at holde sig til hinanden. At give sig helt til en anden. Det er kærlighed for mig. Hvad andre laver i soveværelset blander jeg mig ikke i, men jeg kan ikke forstå det. 

At nogle herinde skriver at man "udvikler" sig til et åbent forhold, synes jeg dog lyder som om den person ser sig bedre end andre. Måske misforstået, men yderst arrogant. Du er ikke længere fremme, du er bare anderledes end gennemsnittet på det punkt.

Så selv om det er misforstået, er det stadig arrogant? Udvikling som i ændring, ikke ståen stille. Har ikke skrevet det ene er bedre end det andet. Det ville jo lige præcis være modsat min pointe. For jeg hævder ikke at vide bedre. Jeg stiller mig dog ikke personligt tilfreds med ikke at forstå andre mennesker. Kan være uenig, men vil altid gerne forstå. Min måde er nemlig ikke bedre, mere rigtig, eller endegyldig, andre mennesker er også kilden til min udvikling. 

Anonym skriver:

Jeg vil aldrig kunne et åbent forhold. Der er noget helt specielt ved at holde sig til hinanden. At give sig helt til en anden. Det er kærlighed for mig. Hvad andre laver i soveværelset blander jeg mig ikke i, men jeg kan ikke forstå det. 

At nogle herinde skriver at man "udvikler" sig til et åbent forhold, synes jeg dog lyder som om den person ser sig bedre end andre. Måske misforstået, men yderst arrogant. Du er ikke længere fremme, du er bare anderledes end gennemsnittet på det punkt.

Udvikling er vel ikke værdiladet i den forstand. Jeg har udviklet mig, vi har som par udviklet os, i vores monogame forhold - andre har udviklet sig til at favne et åbent forhold. Udvikling kan sågar også være negativ - at gå fra lovlydig borger til at være dybt kriminel er også en udvikling. Jeg mener, du lægger noget forkert i begrebet. 

Anonym skriver:

Jeg er egentlig fløjtende ligeglad med om folk vælger åbne forhold, swinger klubber eller What ewer - og alligevel sidder jeg sgu nok i min borgerlige sofa og er fordomsfuld og tænker: hmm der er et voksent curlingbarn, “der har behov for” “lyst til” og “brug for”. Det er nok mig, der er kedelig og gammeldags; det kan også være jeg er doven og magelig, for jeg gider oprigtigt ikke bolle rundt med andre end min mand... tror jeg har haft omkring 50 sexpartnere inden jeg mødte min mand, så jeg har da bestemt været om mig, men har ærligt ikke de sidste 14 år, hvor jeg har været sammen med min mand, haft lyst til at være sammen mes en anden. 

Ja, jeg synes, det er fordomsfuldt. Hvis begge parter finder det givende og inspirerende, kan jeg ikke se nogen udpræget curling-barn-tendens i det. Mødre og fædre, der har behov for, lyst til og brug for at være væk fra hjemmet for at træne, løbe, tage på weekendkurser i akvarelmaling etc., eller mig, der prioriterer mit job højt, selvom jeg godt kunne gå på nedsat tid, er vel ikke mindre lyst- eller behovstyrede end gifte folk, der indimellem, med partnerens fulde accept, har sex med andre.

Jeg synes, du modsiger dig selv til slut. Du har ikke haft lyst til andre mænd, mens du har været i dit nuværende forhold. Hvorfor er det så specielt dovent og mageligt at lade være? Jeg har ikke lyst til at gå til hockey eller at følge forelæsninger i atomfysik. Det gør mig vel ikke generelt doven eller magelig? 

Cherraly skriver:

Så selv om det er misforstået, er det stadig arrogant? Udvikling som i ændring, ikke ståen stille. Har ikke skrevet det ene er bedre end det andet. Det ville jo lige præcis være modsat min pointe. For jeg hævder ikke at vide bedre. Jeg stiller mig dog ikke personligt tilfreds med ikke at forstå andre mennesker. Kan være uenig, men vil altid gerne forstå. Min måde er nemlig ikke bedre, mere rigtig, eller endegyldig, andre mennesker er også kilden til min udvikling. 

Nej, arrogant hvis det ikke var en misforståelse, og at du mente at du var overlegen fordi du havde et åbent forhold. Men kan se at jeg forstod ordet anderledes end at det var tænkt, so we're good.

Når jeg siger at jeg ikke forstår, så er det fordi jeg ærlig talt ikke kan forstå hvordan man kan leve sådan og være lykkelig. Det er så langt fra hvordan jeg selv er gearet, at det lyder helt forfærdeligt. Derfor siger jeg at jeg ikke forstår, men bare fordi jeg ikke kan sætte mig selv i dit sted, så er jeg stadig ret ligeglad med hvad der sker i andres soveværelser.

Mor og meget mere skriver:

Udvikling er vel ikke værdiladet i den forstand. Jeg har udviklet mig, vi har som par udviklet os, i vores monogame forhold - andre har udviklet sig til at favne et åbent forhold. Udvikling kan sågar også være negativ - at gå fra lovlydig borger til at være dybt kriminel er også en udvikling. Jeg mener, du lægger noget forkert i begrebet. 

Jeg synes at det er meget energiladet, når det ikke er sat sammen med 'dårlig udvikling' eller 'negativ udvikling'.