Åbent forhold!?!?

Anonym skriver:

Jeg kan jo ikke skrive noget uden du vender og drejer og fortolker 1.000 ting ud fra det.

- jeg debattere hvad du skriver ja, du ved det er et debat forum og alt det der.. 

Bare fordi jeg bruger udtrykket af jeg ikke er tilhænger af det, behøver du sgu da ikke tillægge det en masse andre betydninger

- jeg har kun det skriftlige at gå ud fra, så jeg kan på ingen måde vide vide hvad du ligger i "Jeg er ikke tilhænger af" jeg kan kun forholde mig til det som det betyder. 

At du springer sådan i forsvarsposition, siger vist mere om hvordan du i virkeligheden har det med din livstil, end hvad du tror jeg mener om det.

- det samme kan jeg vel sige om dig? du anklager mig i hvert eneste indlæg, først var det jeg ikke tænder på min mand, så var det jeg kun var sammen med ham for trygheden, så var det angreb på alle mulige andres forhold og nu anklager du mig for at være usikker på min egen livsstil? som jeg åbent fortæller om. men som alle ved er angreb det bedste forsvar  

nej det gør jeg ikke, jeg stiller dig en en masse spørgsmål fordi jeg er nysgerrig på din holdning, fordi jeg gerne vil forstå hvordan min livsstil kan vække så stor en harme hos andre, så når jeg møder modstand så tager jeg det som en mulighed. 

jeg forstår ikke hvorfor det skal være enden eller, hvorfor skal man anklage og komme med nedsættende kommentar, hvorfor kan man ikke erfarings udveksle og debattere? 

Det minder mig lidt om folk, der oprigtigt tror på, at en homoseksuel mand bare ikke har mødt den rigtige kvinde endnu - “Når JEG er helt igennem hetero, kan det ikke være rigtigt, andre mænd kun vil have mænd!” Inklusiv den der fornærmede venden tingene på hovedet - “MÅ jeg overhovedet være hetero, er det blevet tabu at være til kvinder?”, når der holdes Pride eller bare optræder et bøssepar i et tv-program. 

Jeg kan da virkelig heller ikke tro på, folk kan være lykkelige i en lejlighed, når jeg nu er så glad for vores hus og have - eller noget ...

Mor og meget mere skriver:

Det er ikke, hvad andre tror på, der er spørgsmålet her - det er, hvad du IKKE tror på på andres vegne: “Nej jeg tror ikke på man har behov for at knalde med andre hvis man elsker og tænder på så partner.”

Det svarer til, at jeg ytrer, jeg ikke tror på, man kan være lykkelig i et forhold uden sidespring, eller at jeg ikke tror på, man har behov for at tro på Gud, hvis man er tilfreds med sit liv - eller at jeg ikke tror på, man kan være lykkelig som single, enlig mor eller ufaglært. JEG er nemlig ingen af delene. Du underkender fuldstændigt andres evne til at vurdere, om de rent faktisk BÅDE elsker og tænder på deres partner OG har behov for/lyst til sex med andre. Du mener, at de lyver for sig selv, når de bedyrer, at de både elsker og begærer deres mænd - dét tror du ikke på. 

Og så er det virkelig underligt, at du stiller spørgsmål til mig, om hvorvidt det er tabu at leve monogamt, når jeg nu netop skrev, at jeg ikke selv ønsker et åbent forhold. Jeg har levet monogamt med min mand i flere år, end du drømmer om, og det MÅ både du og jeg naturligvis foretrække - men hvorfor provokeres du sådan af, at andre foretrækker noget andet? 

Og hvordan kan du dog få dig selv til at lufte spørgsmålet om, hvorvidt det er tabu at leve “normalt”? Har du nogensinde oplevet folk hviske bag din ryg og have svært ved at se dig i øjnene, fordi du lever sammen med én mand og ikke har sex med andre? Angriber det din levevis, når andre vælger noget andet - har du det fx svært med folk, der vælger ikke at få børn og er lykkelige med det valg, fordi du selv har valgt at få børn og er lykkelig for dét? Næppe. 

Jeg elsker dig. ❤️ Du burde være med i alle debatterne herinde, så ville verden grangivligt blive er bedre sted  baby.dk ville i hvertfald.  

frkchili skriver:

Så vidt jeg ved, kender jeg ingen, som er i åbne forhold. Men jeg synes, det er fedt, at der bliver sat fokus på det! Jeg tror, der er mange par, som egentlig ville trives med at åbne deres forhold, men at de fleste slår det hen som værende langt ude, fordi monogami er så stærk en norm i vores kultur. Jeg tror ikke, mennesket er skabt til at leve i et monogamt forhold - selvfølgelig kan man sagtens have et livslangt og meget dybt forhold til en partner, men rent seksuelt strider det imod vores natur. Det er stensikkert også derfor, der er så meget utroskab. Man er jo sjældent sin partner utro, fordi man gerne vil ud af forholdet eller ikke elsker sin partner, men i højere grad fordi man føler et behov rent seksuelt. Og så er det jo langt bedre at blive enige om at leve i et ligeværdigt åbent forhold, såfremt det er noget, begge parter kan stå inde for og har lyst til 

Altså jeg kunne ikke leve i et åbent forhold, men hvad andre gør, er deres sag.

Jeg kender ikke nogen, der lever i åbne forhold - altså hvad jeg ved af - jeg ved jo ikke, om jeg f.eks. har et vennepar, der praktiserer det og bare ikke synes, de vil indvie deres omgangskreds i det.

Men det ene er vel ikke værre eller bedre end det andet. Umiddelbart synes jeg ikke, at monogami strider imod vores natur. Vi er vel bare forskellige. Jeg har faktisk aldrig haft sex med en mand, jeg ikke var i et forhold med og har faktisk aldrig haft lyst til det. Altså jeg kan sagtens synes, at en mand er tiltrækkende - og det behøver jo ikke bare at handle om udseende - men sex med dem - nej.

Men det kan da godt være, at det bare er mig, der er mærkelig.

Motherme skriver:

Jeg elsker dig. ❤️ Du burde være med i alle debatterne herinde, så ville verden grangivligt blive er bedre sted  baby.dk ville i hvertfald.  

Anonym skriver:

Hold nu fest altså. 

Jeg kan jo ikke skrive noget uden du vender og drejer og fortolker 1.000 ting ud fra det.

Bare fordi jeg bruger udtrykket af jeg ikke er tilhænger af det, behøver du sgu da ikke tillægge det en masse andre betydninger.

At du springer sådan i forsvarsposition, siger vist mere om hvordan du i virkeligheden har det med din livstil, end hvad du tror jeg mener om det.

For du tillægger mig altså væsentlig mere negativitet end jer har indbydet til.

Men lad os lukke den her. Vi har hver vores livsstil, slut prut.

Jeg kan sempelthen ikke værre mere enig.

som tiden gå, flytter nogle mennesker mere og mere grrænserne og bliver mere og mere flydende.

jeg er også af den holdning som din. 

Jeg vil også mene at hvis man elsker hinanden højt nok og tænder på hinanden. Så det uforståeligt at vil være med andre. 

Desuden hvis alle og en hver bare hoppe fra person til person. 

Hvorfor så overhovedet at snakke om kærlighed og den man vil leve resten af sit liv med den person. Og  kalde sig for kærester eller gifte sig, og få børn sammen og ha hus bil mm??? 

Anonym skriver:

Jeg kan sempelthen ikke værre mere enig.

som tiden gå, flytter nogle mennesker mere og mere grrænserne og bliver mere og mere flydende.

 

jeg er også af den holdning som din. 

Jeg vil også mene at hvis man elsker hinanden højt nok og tænder på hinanden. Så det uforståeligt at vil være med andre. 

Desuden hvis alle og en hver bare hoppe fra person til person. 

Hvorfor så overhovedet at snakke om kærlighed og den man vil leve resten af sit liv med den person. Og  kalde sig for kærester eller gifte sig, og få børn sammen og ha hus bil mm??? 

 

Nu er det altså ikke just nogen naturlov, at mennesket er monogamt, og polygami er set i adskillige kulturer også længe, længe før vor tid. Så at grænserne netop nu skulle være flydende, er en sandhed med modifikationer. 

Hvad jeg ikke forstår overhovedet, er frygten for og modviljen over for, at andre lever anderledes, end du gør. Hvordan truer det dig? Har du det generelt svært med, at nogle træffer andre livsvalg og har andre præferencer end dig? Generer det dig fx, at nogle selv vælger et liv som barnløse? Tager en længere uddannelse end dig? Rejser jorden rundt hvert andet år? 

Hvorfor må to mennesker ikke tale om kærlighed og gifte sig og få børn, sideløbende med, at den ene eller begge har lov at dyrke sex med andre? Hvorfor kan det ikke i nogle forhold være den ultimative kærlighedserklæring at vise hinanden tillid og frihed til at have erotik med andre? 

Jeg lever ikke i et åbent forhold, men hvad rager det mig, hvordan andre finder glæde og lykke? 

Nu er det altså ikke just nogen naturlov, at mennesket er monogamt, og polygami er set i adskillige kulturer også længe, længe før vor tid. Så at grænserne netop nu skulle være flydende, er en sandhed med modifikationer. 

Hvad jeg ikke forstår overhovedet, er frygten for og modviljen over for, at andre lever anderledes, end du gør. Hvordan truer det dig? Har du det generelt svært med, at nogle træffer andre livsvalg og har andre præferencer end dig? Generer det dig fx, at nogle selv vælger et liv som barnløse? Tager en længere uddannelse end dig? Rejser jorden rundt hvert andet år? 

Hvorfor må to mennesker ikke tale om kærlighed og gifte sig og få børn, sideløbende med, at den ene eller begge har lov at dyrke sex med andre? Hvorfor kan det ikke i nogle forhold være den ultimative kærlighedserklæring at vise hinanden tillid og frihed til at have erotik med andre? 

Jeg lever ikke i et åbent forhold, men hvad rager det mig, hvordan andre finder glæde og lykke? 

Jeg forstå ikke din eller andres frustration over min mening?! 

At jeg har en mening om det at leve i et åbent forhold. Andre må mene præcis hvad de vil og mig og min måde at leve på. Jeg gå heller ikke og raser over at hov du der, du må ikke ha din mening om hvordan jeg lever mit liv. 

Jeg gå ikke til hver og en og siger min måde er rigtig så den skal du/i følge. 

Der er jo ingen der bestemmer over den anden. Og hvad jeg mener ændre jo ikke på folk. Men jeg har lov til at have den mening, på lige fod med dem der har åbent forhold. Som har nok deres mening om mig. 

Det korte af det lange. Ingen af de to livstil kan ændre på den andes. Men vi må begge ha en mening om hinandens livstil. 

Anonym skriver:

Jeg forstå ikke din eller andres frustration over min mening?! 

At jeg har en mening om det at leve i et åbent forhold. Andre må mene præcis hvad de vil og mig og min måde at leve på. Jeg gå heller ikke og raser over at hov du der, du må ikke ha din mening om hvordan jeg lever mit liv. 

Jeg gå ikke til hver og en og siger min måde er rigtig så den skal du/i følge. 

Der er jo ingen der bestemmer over den anden. Og hvad jeg mener ændre jo ikke på folk. Men jeg har lov til at have den mening, på lige fod med dem der har åbent forhold. Som har nok deres mening om mig. 

Det korte af det lange. Ingen af de to livstil kan ændre på den andes. Men vi må begge ha en mening om hinandens livstil. 

Men de menesker der taler positivt om åbent forhold begrunder ikke sit valg og synspunkt ud fra at kritisere og tale nedsættende om de "almindelige" monogame forhold. Der begrundes i højere grad med hvorfor det giver mening for dem, i stedet for at understøtte deres valg med hvorfor eksempelvis du er gal på den. Og det går vist ikke helt den anden vej. Ingen har da prøvet at ændre din holdning, bare forklaret sig, uden at pege fingre. 

Anonym skriver:

Men de menesker der taler positivt om åbent forhold begrunder ikke sit valg og synspunkt ud fra at kritisere og tale nedsættende om de "almindelige" monogame forhold. Der begrundes i højere grad med hvorfor det giver mening for dem, i stedet for at understøtte deres valg med hvorfor eksempelvis du er gal på den. Og det går vist ikke helt den anden vej. Ingen har da prøvet at ændre din holdning, bare forklaret sig, uden at pege fingre. 

Jeg har som sagt intet imod, at folk lever i åbne forhold. Det vigtigste er jo, at det enkelte par er enige om, hvordan de ønsker at være i et forhold. 

Men jeg synes da, at f.eks. en af de anonyme taler nedsættende om monogame forhold ved at skrive:

"Men folk er jo forskellige, måske tænder du oprigtigt udelukkende på din partner indtil døden, det er bare ikke det almindelige for mennesker"

Jo, det er da helt almindeligt for mange mennesker, lige så vel som et åben forhold er almindeligt for mange.

Tommelise skriver:

Jeg har som sagt intet imod, at folk lever i åbne forhold. Det vigtigste er jo, at det enkelte par er enige om, hvordan de ønsker at være i et forhold. 

Men jeg synes da, at f.eks. en af de anonyme taler nedsættende om monogame forhold ved at skrive:

"Men folk er jo forskellige, måske tænder du oprigtigt udelukkende på din partner indtil døden, det er bare ikke det almindelige for mennesker"

Jo, det er da helt almindeligt for mange mennesker, lige så vel som et åben forhold er almindeligt for mange.

Jeg læser det bare ikke som nedsættende. Det står også som svar på en noget nedladende kommentar om at tro man har behov for at leve sådan for at føle sig lykkelige, vist nok noget med unødvendig behov for at knalde andre hvis man fakfisk elsker sin partner, ikke ønske det for sine børn osv osv. I stedet for at holde det på sin bane, og forklare hvorfor man synes ens eget valg giver mening, hvordan man har det følelsesmæssigt med sin mand/kone der gør man ikke tænder på andre eller ikke har lyst til sex med andre. Det synes jeg nemlig f.eks. anonym gjorde ved at forælle om hendes og mandens livsstil, hvad hun får ud af og føler ved sit åbne forhold. Ja, fortalt om det. Men det er jo subjektivt hvordan man læser indlæggende. Synes selv jeg ikke får meget oplysning og saglig debat ved de der... det kunne jeg aldrig finde på, det er useriøst, ikke rigtigt, ikke ægte osv.