Hvornår er man "for gammel"?

Anonym skriver:

Bare en tanke, men som overskriften siger, hvornår er man egentlig det?

Er stødt på flere indlæg med folk på 42+,  nogen med og andre uden børn, der gerne vil have et barn.. Ingen ved hvornår eller om det lykkedes. Men da jeg selv i mine børne år, havde dumme tanker og var ret ked af at min egen mor var "ældre" (hun fik mig som 40 årig og har altid været frisk) Og at jeg den dag i dag synes tiden går lige stærkt nok og egentlig ville ønske hun var yngre.

Så synes jeg selv at det er små sent og begynde at forsøge sig som 42+ 

Jeg tror, hvis man har været igennem et årelang fertilitetsforløb, at alderen for et par er ligegyldig. Sådan vil jeg også selv have det. Så længe jeg føler mig frisk nok. 

L-mor skriver:

For mig går grænsen ved, at man ikke længere er i stand til at få dem grundet naturlig overgangsalder. Som kvinder er vi (til dels stadig) underlagt en naturlig aldersbegrænsning på vores fertilitet. Jeg synes det er helt åndssvagt at pålægge sig selv og andre selvskabte begrænsninger oveni. 

Jeg ville personligt hellere have haft mine meget yngre søskendes forældre end mine forældre. M.a.o. var mine forældre langt mere afslappede, pragmatiske og hvilende i sig selv i 40’erne end i 20’erne. Det fik mine yngre søskende glæde af. 

Jeg gik i overgangsalderen som 28årig :O

Jeg var lige fyldt 26 med min første, og 28 med min nr 2 så jeg er færdig med børn inden jeg bliver 30 - det har været det rigtige for os  men hvad andre gør må være op til hvad der passer dem, hvordan de er som mennesker; mange er jo friske med masser af overskud som 40 årige og så skal de bare gøre det - jeg ville dog aldrig selv få børn så sent. Elsker virkelig at mine forældre, og også alle mine bedsteforældre har masser af overskud og mulighed for at være sammen med vores børn! Det er der bestemt en fantastisk værdi i

i min datters vuggestue er der et forældrepar der er tæt på 50 - de er flere gange blevet nævnt som barnets bedsteforældre - det må ikke være så sjovt. De var hhv 46 og 48 da de blev forældre. Det synes jeg personlig er gammelt. Der var mine forældre bedsteforældre. Men igen - hvis de er friske så er det jo det rigtige for dem! 

Bare en tanke, men som overskriften siger, hvornår er man egentlig det?

Er stødt på flere indlæg med folk på 42+,  nogen med og andre uden børn, der gerne vil have et barn.. Ingen ved hvornår eller om det lykkedes. Men da jeg selv i mine børne år, havde dumme tanker og var ret ked af at min egen mor var "ældre" (hun fik mig som 40 årig og har altid været frisk) Og at jeg den dag i dag synes tiden går lige stærkt nok og egentlig ville ønske hun var yngre.

Så synes jeg selv at det er små sent og begynde at forsøge sig som 42+ 

Et lidt sjovt spørgsmål, for man er vel for gammel når man selv synes det og/eller kroppen fortæller en det (og her tænker jeg ikke på dem der af forskellige årsager går i for tidlig overgangsalder). 

Jeg var selv kedelig gennemsnitlig og fik mit første barn da jeg var 29 år og fik så tre efterfølgende da jeg var 32,33 og 36. Jeg er hverken blevet en dårligere, bedre, friskere, trægere eller andet mor af at jeg blev ældre. 

Jeg regner med at jeg skal på pension når jeg bliver 69 hvis de bliver ved at stramme op, dvs. Når jeg stopper mit aktive arbejdsliv og her den meget omtalte tid til børnebørnene så vil min yngste søn være 33 og min ældste 40, så måske er det en yngste der får mest ud af mig som bedstemor

Jeg tænker ikke mine børn, også selvom deres far er ældre end mig, skænker det mange tanker om vi er x antal år i forhold til klassekammerater. Jeg tænker mine børn tænker: det er min mor og der er min far. Måske tænker de over hvilken bil vi har, at jeg desværre har lagt lidt kilo på kroppen og er noget så kedeligt som skolelærer... ja er sikker på man i sine teenage år nok skal finde noget der er forkert ved ens forældre og så har vi da giver dem fars alder så de ikke behøver at tænke så meget 

Så enkelt svar: man er for gammel når man selv synes man er for gammel. Jeg bliver 44 lige om lidt, min krop virker stadig efter hensigten i forhold til at reproducere mig selv og havde min kære husbond ikke været ældre end mig tror jeg da godt jeg kunne have talt om en efternøler og ikke følt mig for gammel

Jeg fik første barn da jeg var 24 og andet og sidste barn da jeg var 29 år - nu er jeg 31

Jeg har ikke nogen aldersgrænse som sådan andet end når overgangsalderen sætter ind. Min mand derimod er en gammel mand - han var 51 da jeg fødte vores datter (altså barn nummer to) - men han er frisk og mens mor her går på arbejde, så er han hjemmegående far

Jeg var 30 med den første og 39,5 med nr 2 - dog ikke helt frivilligt... jeg vil sige at hvis vores forsøg ikke var lykkedes i første hug med nr 2, så havde vi “kun” fået 1 barn.... mit ønskescenarie var at have fået mine børn inden jeg blev 30, men det ville naturen og fertilitetesbehandlingen ikke helt.... og nu er jeg jo glad for overhovedet at have fået børn.... men på sigt er jeg jo en gammel mor, også ift mine evt børnebørn. Men det kan jo ikke nytte noget at tænke sådan, jeg knuselsker mine børn og er så lykkelig for overhovedet at have fået dem. Så vi lever i nuet

Jeg er tudsegammel mor

Heldigvis er jeg ikke den eneste i vores omgangskreds.

Og heldigvis så tror folk jeg er meget yngre ,mange  der ikke kender mig tror jeg er min ældstes kone.

Til min søns ærgelse,og min glæde 

Og det her er er skrevet med et glimt i øjet- for gud hvor er alder dog ligegyldigt....

Jeg kender nogen der var for gamle som 30 til at få børn ( de lever for mig et kedeligt liv med ingen oplevelser og hvor man kun venter på weekend ,for at så at vente på ferie for så at vente på weekend osv osv ) 

Og så kender jeg mine svigerforældres nabo som blev far i slut 50 og han er en skøn far med int i hans datter  s liv . Og med fritidsint. osv-

Med tanke på hvor længe vi skal arbejde ,er det underligt at nogen synes man skal få børn inden man nærmest er begyndt på arbejdsmarkedet fordi man skal sgu nå at få sine 3 børn ,skynde sig igennem livet og så få børnebørn man kan passe .

For ellers er det hele tabt. 

Livet er sgu andet end at nå frem til at få børnebørn ,så det skal altså ikke være angsten for om man bliver en gammel bedstemor der skal holde en tilbage for at få børn 40 plus. 

Desuden så er det også hvilken omgangskreds man har- for her i vores er det ikke unormalt at være midt 30 inden man får den første fordi man vil have styr på job hus økonomi osv - og dermed bliver man jo tit 40 plus inden man får den sidste . 

esioul skriver:

Jeg gik i overgangsalderen som 28årig :O

Det lyder som om, at der har været sygdom involveret. Det var det jeg prøvede at hentyde til, at jeg ikke mente med ‘naturlig’. Gennemsnitsalderen for overgangsalder er 51 år. 

Abracadabra skriver:

Nu bliver de ældre jo yngre og yngre... 

For 30 år siden var man jo gammel som 60 årig. Når jeg bliver 60, har jeg jo stadig mange år på arbejdsmarkedet endnu. Færre og færre ryger eller er udsat for meget hårdt fysisk arbejde - især førstnævnte ælder jo kroppen hurtigt.

Jeg er ikke så bekymret for gamle forældre. 

Jup - på DR2 var der for nogle måneder siden et program om alder, hvor man spåede at de børn som fødes nu, gennemsnitlig ville blive op mod 150 år puhaaaa

AnoMom skriver:

For mig går grænsen ved 36. Men om andre vil være 40-45 eller 50 år for den sags skyld. Det synes jeg ikke folk skal blande sig i.  

min eks svigermor var 38 da hun fik min eks og det har hun selv nævnt mange gange at hun er ked af hun ikke var yngre da hun fok ham. Med det mener hun mht børnebørn. Hun kan Idag ikke være der på samme måde som dem som hun kunne da hun var yngre. 

Bare nysgerrig - hvis du først mødte den rigtige som 38-årig, ville du så undlade at få børn, fordi din grænse er 36 år ?