Far har ændret sig efter ny kæreste

Tror også, at når Jeres søn er hos far - så må du stole på alt er godt og lade være med at kontakte ham. Når Jeres søn er hos dig, så gør han det samme.

I er begge videre med nye nu og selvfølgelig skal I kunne snakke sammen om ting en gang imellem, men gør det ved afleveringer.

Held og lykke med det

Anonym skriver:

Tror også, at når Jeres søn er hos far - så må du stole på alt er godt og lade være med at kontakte ham. Når Jeres søn er hos dig, så gør han det samme.

I er begge videre med nye nu og selvfølgelig skal I kunne snakke sammen om ting en gang imellem, men gør det ved afleveringer.

Held og lykke med det

 

Tak. Men det er stadig ikke det at det handler om. 

Hvor gammel er din søn? Er der nogen som helst risiko for, jeres søn kan vågne, stå op og risikere at overraske mor i brydekamp med en fremmed mand? Det er lige den eneste betænkelighed jeg kan se, der skulle være. 

Anonym skriver:

Min eks og jeg har sammen en dreng på 2 år med 7/7 ordning. Samarbejdet har altid fungeret rigtig godt (selvfølgelig lidt stridigheder indimellem. Men har altid talt om tingene). Har ofte taget på ture sammen med vores søn og i ugerne han er hos en af os har vi holdt hinanden opdateret med billeder og hans velbefindende. 

Men nu har min eks fået ny kæreste. Og jeg kunne ikke være gladere på hans vegne. Problemet er bare at siden han har fundet sammen med hende så ignorerer han mig fuldstændig. Som bogstaveligt. Svarer ikke på beskeder og ignorerer mine opkalde og ringer heller ikke tilbage. 

Da han fortalte mig at han havde fået kæreste ønskede jeg ham tillykke og vi har en klar aftale om at hun ikke præsenteres for vores søn før han er sikker på de bliver noget varigt og fast. Og at vi snakker om det først. 

Fortalte ham samtidig at jeg selv har selv har set en det sidste halve år, men uden at være kærester og derfor har jeg ikke fortalt om ham. Fortæller at vi ses når sønnen sover og hvis han vågner. Så smutter min fyr så han ikke møder ham. Det blev han stjernetosset over. Så tænker at det måske også har noget med det at gøre. 

Jeg synes ikke det er forkert at jeg ses min min fyr når sønnen sover. Og ville heller ikke blive sur hvis han så sin kæreste mens han sover. Så længe hun smutter hvis han vågner ligesom min fyr gør. 

Nogen der har gode råd til hvordan jeg rækker hånden ud og får en ordenligt samarbejde igen?

beklager hvis det blev lidt rodet 

Jeg kan rigtig godt forstå dig. Det ville gå mig meget på, hvis kommunikationen omkring vores fælles barn var så ringe. Hvis jeg var dig, ville jeg bede ham mødes med mig og få en stille og rolig snak om jeres samarbejdes form og funktion, og ikke mindst få forventningsafstemt og fortalt hinanden, hvordan det ser ud set med jeres øjne hver især. 

Stivdie skriver:

Hvor gammel er din søn? Er der nogen som helst risiko for, jeres søn kan vågne, stå op og risikere at overraske mor i brydekamp med en fremmed mand? Det er lige den eneste betænkelighed jeg kan se, der skulle være. 

Han er 2 år, sover i tremmeseng og kan ikke komme ud. Derudover så er døren lukket til hans værelse og har babyalarm derinde så jeg kan høre den mindste lyd hvis han vågner. 

Så nej han kan ikke opdage os på nogen måder. Plus vi er meget stille når vi er sammen så han heller ikke skal høre underlige lyde

Anonym skriver:

Undskyld hvis jeg misforstod dig. Den første der skrev mente bare at jeg lød jaloux, så ville lige fastslå endnu engang at dette bestemt ikke er tilfældet.

Jeg skrev til ham i eftermiddags og spurgte om jeg fik en forklaring: Jeg er en dårlig, egoistisk mor der ikke tænker på vores søns bedste fordi min fyr har været herhjemme mens sønnen ligger og sover i soveværelset. Han sviner mig til nu.

Jeg har kontaktet SF og bedt om hjælp, hvilket jeg fortalte ham så det ikke kom som en overraskelse hvis vi bliver indkaldt til noget samtale. Det gjorde hele situationen værre. Han sviner mig endnu mere til og kalder mig diverse ting.

Jeg har også skrevet til pædagogen her på baby.dk, men har ikke fået svar endnu.

Nu er mit mål bare at få samlet så mange oplysninger som muligt fra fagpersoner om hvorvidt det er skadeligt for min søn, at jeg har min nye fyr herhjemme mens han ligger og sover. For kan ærlig talt på ingen måde se hvordan det nogensinde skal kunne skade ham. Og vil selvfølgelig ikke finde mig i at blive tilsvinet og kaldt en dårlig mor

Hvorfor skal Statsforvaltningen trækkes ind i dette? Du er tryg ved, din søn har det godt hos sin far. Du savner et par SMS’er om ugen, og du er harm over, han kalder dig en dårlig mor, men er det det offentliges opgave at bruge tid og skatteborger-penge på dét? De kan vel ikke pålægge ham at sende et , når du skriver til ham - og de skal da på ingen måde belære ham om, at du godt må have din elsker til at overnatte. 

På mig virker det som om, du vil have “lærerne” til at sige til din eks, at du ikke gør noget forkert. Den overbevisning må du selv stå op for. Som du selv skrev - I er voksne mennesker. Jeg kan ikke se, det er noget at involvere fagpersoner i. 

Ena skriver:

Jeg kan rigtig godt forstå dig. Det ville gå mig meget på, hvis kommunikationen omkring vores fælles barn var så ringe. Hvis jeg var dig, ville jeg bede ham mødes med mig og få en stille og rolig snak om jeres samarbejdes form og funktion, og ikke mindst få forventningsafstemt og fortalt hinanden, hvordan det ser ud set med jeres øjne hver især. 

Tak. Men det vil han ikke. Han vil intet have med mig at gøre før jeg stopper med at ses med mkn nye fyr i mit private hjem. 

Mor og meget mere skriver:

Hvorfor skal Statsforvaltningen trækkes ind i dette? Du er tryg ved, din søn har det godt hos sin far. Du savner et par SMS’er om ugen, og du er harm over, han kalder dig en dårlig mor, men er det det offentliges opgave at bruge tid og skatteborger-penge på dét? De kan vel ikke pålægge ham at sende et , når du skriver til ham - og de skal da på ingen måde belære ham om, at du godt må have din elsker til at overnatte. 

På mig virker det som om, du vil have “lærerne” til at sige til din eks, at du ikke gør noget forkert. Den overbevisning må du selv stå op for. Som du selv skrev - I er voksne mennesker. Jeg kan ikke se, det er noget at involvere fagpersoner i. 

Nej det er ikke det det handler om. Jeg har kontaktet SF med henblik på hjælp til kommunikation og samarbejde. For det er der intet af mere. 

Anonym skriver:

Han er 2 år, sover i tremmeseng og kan ikke komme ud. Derudover så er døren lukket til hans værelse og har babyalarm derinde så jeg kan høre den mindste lyd hvis han vågner. 

Så nej han kan ikke opdage os på nogen måder. Plus vi er meget stille når vi er sammen så han heller ikke skal høre underlige lyde

Jamen, så ser jeg heller ikke problemet. Jeg havde syntes det var anderledes, hvis han havde være fx 4 år og kunne komme brasende ind, men når han stadig er så lille ser jeg ikke, at det på nogen måde skulle skade ham mere end hvis du havde en veninde på besøg til et glas vin efter han var puttet. 

Stivdie skriver:

Jamen, så ser jeg heller ikke problemet. Jeg havde syntes det var anderledes, hvis han havde være fx 4 år og kunne komme brasende ind, men når han stadig er så lille ser jeg ikke, at det på nogen måde skulle skade ham mere end hvis du havde en veninde på besøg til et glas vin efter han var puttet. 

Også min holdning. Havde han sovet i junior seng så han selv kunne komme ud. Så havde jeg aldrig  nogensinde haft ham på besøg om aftenen. 

Men vi har en klar aftale ham og jeg. Hvis han vågner. Så lister han ud af døren mens jeg går ind til sønnen.