Tommelise skriver:
Det kan også godt være, at ordet "provokeret" er for stærkt, og måske er jeg lidt nærtagende på det punkt - dog er jeg i dag afklaret med, at jeg ikke har børn, så som regel preller det af på mig - men ikke altid. Og jeg kan jo også godt se, at du skriver folk, der ikke har børn "endnu" - og det ord gør selvfølgelig en forskel.
Der er bare tit nogle ret stereotype meninger om, hvordan mennesker, der ikke har børn er.
Folk der har børn, er jo nødt til at kunne tilsidesætte deres egne behov, og det behøver folk, der ikke har børn jo ikke at gøre.
Men jeg synes ikke, at det med, om man interesserer sig for andre mennesker eller ej, har noget at gøre med, om man har børn. Jeg har også mødt mennesker med børn, der ikke rigtigt har overskud til at interessere sig for andre, fordi de naturligt nok er fyldt op af deres egen hverdag. Og nogle der kan bruge en helt aften på at tale om børn og så lige pludselig bliver sådan lidt - ups der sidder for resten nogle, der ikke har børn - dem må vi hellere også spørge ind til.
Når jeg har opfattet unge mennesker som egoistiske, så er det mere på den måde, at de f.eks. fylder to sæder i en bus og ikke gider at gøre plads til andre. Men det er som regel helt unge.
Jeg kunne godt tænke mig, at vide hvad det nøjagtigt betyder, at "de ikke er der endnu" - for jeg synes da ikke, at man bliver bedre til at interessere sig for andre mennesker og spørge ind til dem, fordi man har børn. Man får helt naturligt en større forståelse for dem, der har børn, men det synes jeg, er noget andet.
Jeg er f.eks. god til at smalltalke - men som jeg skrev i et andet indlæg, så er det først noget jeg har "lært" - bl.a. i kraft af det job, jeg har lige nu. Jeg var rigtig dårlig til det førhen.
Min søster, som har to børn, er rigtig dårlig til at smalltalke og synes tit, det er svært at finde på noget at snakke om. For hende er det ret anstrengende at være til en fest, hvor hun sidder sammen med mennesker, hun ikke kender.
En af mine veninder har heller ingen børn, og hun er et af de mest empatiske mennesker, jeg kender.
Jeg tror egentlig mere, at det hænger sammen med interesser og hvordan man er som menneske. Når man ikke har børn, så kan man af helt naturlige årsager ikke have den samme interesse i børn, som mennesker med børn har.
Blandt kolleger oplever jeg heller ikke, at der er forskel på, om man har børn eller ej - nogle spørger ind til andres ferie (bare et eksempel) og nogle gør ikke.
Jeg ved ikke, om jeg har opfattes TS´s oplæg forkert - men jeg forstod det sådan, at hun spurgte, om vi i dag generelt er blevet mere egoistiske, end man var førhen.
Åh jeg er ret træt så du får lige et kort svar. At de ikke er der endnu - var ment ift børn. At de ikke er uden børn fordi de er fravalgt eller barnløse, men fordi de ikke er klar til børn endnu. De er optaget af at realisere deres drømme om karrierer primært 
så på den måde er de lige nu igang med at fokusere på dem selv, og det fylder mest for dem og måske deraf kommer den manglerne interesse for os. Fordi de er helt opslugt af hvad de selv går og laver.
men jeg oplever også dem der intet siger i et selskab og forventer at andre skaber deres fest. Og hvis de bare gør det, så er disse personer helt friske, men ellers dør de hen og går hjem. Dét synes jeg til gengæld er træls, arrogant eller hvad man kan sige.
At man er dårlig til smalltalk har ikke noget med sagen at gøre synes jeg. Dem jeg taler om, er dem der kun har interesse i sig selv. MIT liv er interessant, så det taler jeg om hele aftenen eller MIN aften skal være god, underhold mig! Hvis man bare er dårlig til smalltalk kan man som regel hverken spørge eller svare særlig godt så det giver en pingpong effekt.
