Anonym skriver:
Mmmm...
Vil gerne vide om der er andre end mig der oplever det samme..........
- i min omgangskreds venner og kollegaer, oplever jeg bare aldrig jeg bliver spurgte indtil noget :/
jeg har altid spurgte indtil mennesker omkring mig, men er NU holdt op for 2 år siden, jeg har simpelthen taget en beslutning Nu er det min tur, at mennesker spørge mig om noget
og hvad? Igen og igen nye som gamle bekendtskaber, svigerfamilie, der bliver ikke snakket omkring bordet!!!!


vi sidder som en flok idioter,og glor på hinanden engang imellem, når ingen siger noget - dette er både private, og nye og gamle kollegaer, familie
Mennesker virker bare så ligeglad med hinanden 
Jeg tænker kan det være mangle på overskud i vores generation? At man har nok i sig selv, fordi det fylder så meget
Siges skal jeg oplever ikke dette i min tætte relationer, som gode veninder og kæreste
jeg hørte engang i radioet 4 mænd diskutere sammen emne hvor den ene havde til en fest spurgte lidt ind til den anden, mens den anden spurgte ingenting - Til sidste siger den ene; Skal du overhovedet spørge indtil mig? - Den anden: Nej
Den anden: Fint så sætter jeg mig ved en andet bord nu.
siges skal jeg synes ikke dem jeg nogle gange har spurgte indtil, har et fantastisk spænede liv, men noget skal man ha tiden at gå med når man sidder i: kantinen, til fest osv. Og jeg synes oprigtigt det er interesant at høre hvad mennesker brænder for engang imellem
vilde bare ønske nogle spurgte mig engang imellem
- og nej så meget snakker jeg ikke, at andre ikke har fået lov, at spørge mig - Jeg er en meget stille og rolig pige
Nogle der kan relatere til mig?
dem der ikke gøre behøver ikke besvare denne tråd 
Det er en af de mere følsomme emner.... Jeg har aldrig haft et problem med at folk undlod at "krydsforhøre" mig.
Det kan nemt være at man er svær at aflæse og derfor virker mere "farlig" at kontakte. Eller tusind andre ting.