Egoistisk generation eller intet overskud?

Mmmm...

Vil gerne vide om der er andre end mig der oplever det samme..........

- i min omgangskreds venner og kollegaer, oplever jeg bare aldrig jeg bliver spurgte indtil noget :/

jeg har altid spurgte indtil mennesker omkring mig, men er NU holdt op for 2 år siden, jeg har simpelthen taget en beslutning Nu er det min tur, at mennesker spørge mig om noget

og hvad? Igen og igen nye som gamle bekendtskaber, svigerfamilie, der bliver ikke snakket omkring bordet!!!!

vi sidder som en flok idioter,og glor på hinanden engang imellem, når ingen siger noget -  dette er både private, og nye og gamle kollegaer, familie 

Mennesker virker bare så ligeglad med hinanden 

Jeg tænker kan det være mangle på overskud i vores generation? At man har nok i sig selv, fordi det fylder så meget 

Siges skal jeg oplever ikke dette i min tætte relationer, som gode veninder og kæreste 

jeg hørte engang i radioet 4 mænd diskutere sammen emne hvor den ene havde til en fest spurgte lidt ind til den anden, mens den anden spurgte ingenting - Til sidste siger den ene; Skal du overhovedet spørge indtil mig? - Den anden: Nej

 Den anden: Fint så sætter jeg mig ved en andet bord nu.

siges skal jeg synes ikke dem jeg nogle gange har spurgte indtil,  har et fantastisk spænede liv, men noget skal man ha tiden at gå med når man sidder i: kantinen, til fest osv. Og jeg synes oprigtigt det er interesant at høre hvad mennesker brænder for engang imellem 

vilde bare ønske nogle spurgte mig engang imellem 

- og nej så meget snakker jeg ikke, at andre ikke har fået lov, at spørge mig - Jeg er en meget stille og rolig pige 

Nogle der kan relatere til mig?

dem der ikke gøre behøver ikke besvare denne tråd 

Min ekskæreste og jeg talte faktisk tit om det., at folk omkring os på ingen måde virkede interesserede i vores liv. De kunne spørge hvordan det gik med barnet/børnene og hvis vi sagde at det går godt - så var det emne ligesom vendt og vedkommende talte videre om noget andet- typisk noget han/hun har oplevet. Eller som du siger, bare larmende tavshed.. 

jeg oplever også hvis jeg går ud med en veninde eller ven, at hvis jeg ikke underholder hele tiden, så keder de sig og går tidligt hjem. Hvis jeg fx møder en jeg kender og lige siger Hej i 5min, så er min festbuddy nærmest på vej ud af døren. det er virkelig irriterende at være den hele stemningen hviler på.  

Jeg ved ikke hvad det skyldes. Jeg kender heldigvis også mennesker der ikke er sådan dog vil jeg sige at det klart er værst med dem der  ikke har fået børn endnu. De er nok bare et andet sted og tænker primært på dem selv. Og det er vel naturligt nok på en eller anden måde. 

Mor11 skriver:

Min ekskæreste og jeg talte faktisk tit om det., at folk omkring os på ingen måde virkede interesserede i vores liv. De kunne spørge hvordan det gik med barnet/børnene og hvis vi sagde at det går godt - så var det emne ligesom vendt og vedkommende talte videre om noget andet- typisk noget han/hun har oplevet. Eller som du siger, bare larmende tavshed.. 

jeg oplever også hvis jeg går ud med en veninde eller ven, at hvis jeg ikke underholder hele tiden, så keder de sig og går tidligt hjem. Hvis jeg fx møder en jeg kender og lige siger Hej i 5min, så er min festbuddy nærmest på vej ud af døren. det er virkelig irriterende at være den hele stemningen hviler på.  

Jeg ved ikke hvad det skyldes. Jeg kender heldigvis også mennesker der ikke er sådan dog vil jeg sige at det klart er værst med dem der  ikke har fået børn endnu. De er nok bare et andet sted og tænker primært på dem selv. Og det er vel naturligt nok på en eller anden måde. 

Ja, jeg har også vendt det indvendigt og tænkt er jeg så kedelig? Men ingen spørge nogle, om noget som helst, hellere ikke vennerne 

synes bare det er så ærgerligt det er jo en af de største kompliment man kan få, at andre spørger ind til en 

savner det bare virkelig, 

Synes jeg oplever det tit..  Enten kommer folk selv med en konstatering så som "Nå jeg kan se det går jo meget godt" eller så spørger de ind men 5 sekunder efter snakker de om dem selv i stedet. Vi var til en barnedåb for 6 år siden, sad overfor en flink ung fyr som simpelthen var så sød til at stille spørgsmål og lytte. Jeg var dog et fjols til at få spurgt ham om noget, Så efter forretten fik jeg en opsang af min kæreste og siden har jeg været meget opmærksom på det. Tænkte slet ikke over det 

Anonym skriver:

Mmmm...

 

Vil gerne vide om der er andre end mig der oplever det samme..........

 

- i min omgangskreds venner og kollegaer, oplever jeg bare aldrig jeg bliver spurgte indtil noget :/

 

jeg har altid spurgte indtil mennesker omkring mig, men er NU holdt op for 2 år siden, jeg har simpelthen taget en beslutning Nu er det min tur, at mennesker spørge mig om noget

 

og hvad? Igen og igen nye som gamle bekendtskaber, svigerfamilie, der bliver ikke snakket omkring bordet!!!!

 

vi sidder som en flok idioter,og glor på hinanden engang imellem, når ingen siger noget -  dette er både private, og nye og gamle kollegaer, familie 

 

Mennesker virker bare så ligeglad med hinanden 

 

Jeg tænker kan det være mangle på overskud i vores generation? At man har nok i sig selv, fordi det fylder så meget 

 

 

Siges skal jeg oplever ikke dette i min tætte relationer, som gode veninder og kæreste 

 

jeg hørte engang i radioet 4 mænd diskutere sammen emne hvor den ene havde til en fest spurgte lidt ind til den anden, mens den anden spurgte ingenting - Til sidste siger den ene; Skal du overhovedet spørge indtil mig? - Den anden: Nej

 Den anden: Fint så sætter jeg mig ved en andet bord nu.

 

siges skal jeg synes ikke dem jeg nogle gange har spurgte indtil,  har et fantastisk spænede liv, men noget skal man ha tiden at gå med når man sidder i: kantinen, til fest osv. Og jeg synes oprigtigt det er interesant at høre hvad mennesker brænder for engang imellem 

 

vilde bare ønske nogle spurgte mig engang imellem 

- og nej så meget snakker jeg ikke, at andre ikke har fået lov, at spørge mig - Jeg er en meget stille og rolig pige 

 

Nogle der kan relatere til mig?

 

dem der ikke gøre behøver ikke besvare denne tråd 

Hahaha Ej undskyld, det er virkelig et grin med et glimt i øjet. Men er det ikke sådan lidt.. Du spørger, om vi har et egoistisk samfund. Og så skriver du til sidst, at man ikke må svare, hvis man ikke kan relatere og er enig med dig. Er det ikke netop udtryk for en egoistisk tilgang til andre mennesker, at de skal konformere til dit synspunkt, ellers vil du ikke høre på dem?

Jeg har ikke tænkt videre over emnet, men jeg er så selv en af dem der ikke spørger så meget ind til folk, mest fordi jeg tænker at det rager egentlig ikke mig og grænsen mellem at almindelig samtale og at virke for nyskerrig er meget utydelig og svær for mig at gennemskue, så hellere slet ikke spørge ind til folk, før jeg kender lidt til dem ... så jeg er klart en man ikke gider sidde ved siden af til en fest, hvor man ikke kender hinanden 

Anonymor skriver:

Hahaha Ej undskyld, det er virkelig et grin med et glimt i øjet. Men er det ikke sådan lidt.. Du spørger, om vi har et egoistisk samfund. Og så skriver du til sidst, at man ikke må svare, hvis man ikke kan relatere og er enig med dig. Er det ikke netop udtryk for en egoistisk tilgang til andre mennesker, at de skal konformere til dit synspunkt, ellers vil du ikke høre på dem?

Høhø præcis...

Med teksten:

"Nogle der kan relatere til mig?

dem der ikke gøre behøver ikke besvare denne tråd "

Er TS jo netop kun optaget af hendes egen holdning og ikke interesseret i at spørge ind til andres synspunkter og få en god snak op omkring det.

Og det er præcis det der sker ved bordet til festen, man spørger interesseret, måske starter en snak om et emne, man har forskellige synspunkter... Det er det der får folk væk fra mobilen og bryder den tavse stemning.

Jeg synes den er svær. Jeg oplever tit at folk spørger enormt meget ind til vores liv og at jeg selv hurtigt løber tør for spørgsmål. Ihvertfald ved nogle personer. Nogengange sidder jeg og grubler over hvad jeg dog kan spørge om, men der falder mig intet ind. Jeg synes det er lettest hvis det er personer som jeg ved har børn, rejser, har dyr eller har en interesse. Sværeste har jeg det med personer hvor tilsyneladende intet ændrer sig. Dvs samme job i evigheder, samme bopæl osv.. for så er det sværere at finde overfladiske emner uden at føle jeg snager eller bliver for personlig.

Jeg er meget bevidst om det- især nu hvor jeg snart skal til bryllup som ledsager. Hvordan får jeg samtalen igang og hvordan uden at det drejer sig om mig og vores knapt så normale familieliv. Jeg oplever at jeg føler mig tit ret udspurgt, måske fordi vi måske er lette at spørge til. Vi har gang i en hel masse, mange børn, skørt job, bopæl her og der. Så er det lissom så let at styre det over på dét.. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan. Jeg ville ønske jeg selv var bedre til at spørge på den bedste måde. 

Anonymor skriver:

Hahaha Ej undskyld, det er virkelig et grin med et glimt i øjet. Men er det ikke sådan lidt.. Du spørger, om vi har et egoistisk samfund. Og så skriver du til sidst, at man ikke må svare, hvis man ikke kan relatere og er enig med dig. Er det ikke netop udtryk for en egoistisk tilgang til andre mennesker, at de skal konformere til dit synspunkt, ellers vil du ikke høre på dem?

Jeg er bare dødtræt mennesker der bare skrive ind på en tråden som ikke er rettet ind til dem - 

vi er alle jo forskellige og jeg vil bare gerne høre fra ligesindet

glemmer to tråden jeg læste herinde den ene var om en der havde mistet sin mor, og savnet af hende var stort efter hende, efter hun var blevet mor

 Lige pludselig var tråden fyldt med kvinder der havde svaret: - ej, hvor er jeg glad for  jeg ikke har mistet min mor hun er mit alt. ( Punktum intet mere bare en masse kvinder skrev ind for næsten at putte salt i såret)

en anden skrev ind om angst - og flere kunne slet ikke sætte sig ind i hende angst, lige pludselig var der en masse der mente de burde også døje med angst, da det skulle så lidt til for hende der skrev opslaget At opleve angst

Jeg tror ikke, at du opnår noget ved at bevidst undlade at spørge 'folk', hvordan det går. Hvem er i øvrigt 'folk'? Det er jo meget muligt, at du med din bevidst uhøflige samtaleteknik frastøder 'folk', som du kunne have en fornuftig samtale med?