Anonym skriver:
I princippet ja. Fordi kæresten ikke er forsørger. Ikke har valgt at være forsørger, han har bare forelsket sig i en.
men jeg ved godt det ikke er en løsning! For man kan som sagt ikke se ind i folks økonomi og det vil være alt alt alt for let at snyde. Jeg synes hele det system skulle ændres så forældrene skulle dele deres udgifter på DERES børn. Og selvfølgelig også have samme goder i form af fx tilskud hvis indtægten er lav.
Men er det ikke også sådan, det fungerer? Bopælsforældre modtager forhøjet børne/unge ydelse fra staten, tilskud til institution(hvis husstand indkomsten er lav) samt børnepenge fra bio far. Mener du, at bio far skal betale 50% på trods af, han ikke får de pågældende tilskud?
At et par flytter sammen, og derved får en højere husstand indkomst, gør at tilskud til instition falder, er i min optik fair. Bopælforældre får stadig forhøjet børne/unge ydelse og børnebidrag fra faren. Generelt mener jeg at tilskud bør tilfalde dem, som ikke selv kan betale. Hvis vi begynder at lave regler, som gør, at folk som har en fornuftig økonomi får tilskud til diverse ting, så er der da slet ikke råd til kerneomsorgsområderne i vores samfund.
Vi har rigtig mange på overførelsesindkomst, og der kommer flere i fremtiden grundet den store ældre generation. Det gør, at man skærer ind til benet. Det er træls, men nødvendigt for, at vi kan give den nødvendige omsorg til dem, der har brug for det. Der er mange ting, som kan virke uretfærdigt f.eks " vi har seperat økonomi, og alligevel frafalder mit tilskud, når vi flytter sammen". Ja fordi vi har ikke råd til, at folk må prioriterer sådan, og forvente samfundet betaler for deres valg om seperat økonomi. Jeg kan give dig et andet eksempel fra min egen verden(bare så det ikke virker som om, jeg kun mener andre må finde sig i "uretfærdigheder"). Jeg har en sygdom, der hedder otoskelerose. Den gør, at jeg har et signifikant høretab på det ene øre, og et mildt på det andet(som bliver værre). Jeg har derfor høreapparat. I mit arbejde har jeg ofte møde med kollegaer i USA, og sidder til store konferencer. I mit arbejde har jeg derfor brug for specielle headset, samt specielle funktioner på mit høreapparat for jeg kan være med. Disse funktioner - fordi de også kan bruges i privaten - skal jeg selv betale en klækkelig sum for...fordi jeg kan. Er det træls, absolut! Er der andre sjovere ting pengene kunne bruges på, helt bestemt. Forstår jeg vi i samfundet er nød til at prioritere sådan, ja det gør jeg faktisk, og jeg betaler derfor ved kasse 1 uden at brokke mig. Vi har andre mennesker i vores samfund, som skal bruge de penge! Men jeg bliver altså så sur, når jeg hører om folk der mener de må snyde hver gang noget synes uretfærdigt. Det er der meget der er, men nødvendigt er det! Derfor synes jeg indberetninger er helt fair, vi er simpelthen nødt til at stoppe den mentalitet omkring, at det er ok det offentlige betaler for andet end kerneydelser, som den enkelte faktisk godt selv kunne overkomme at betaleuden, det havde et signifikant betydning for hendes/hans livskvalitet.
Sidste afsnit var mere sådan et " bøvs et" ikke nødvendigvis rettet mod dig�� Synes bare ofte debatter bære præg af, at hver gang noget synes uretfærdigt, så skal det offentlige betale, eller også så er det derved tilladt at snyde. Det er bare ikke holdbart for vores alle sammens velfærd, som i den grad bliver presset de næste årtier.
