lommepenge til 15 årig. hvad er rimeligt. ?

Vores fik 400-500 plus det løse om måneden i den alder. Vi har ikke opfordret dem til fritidsjobs, da de udover skole- og lektietid har haft 1 -2 timers transport dagligt, og vi ikke ønskede, de skulle presses, særligt på tid til lektier. Jeg synes, de har haft en travl hverdag alene med skole og transport. 

En af dem har haft - og har stadig - oveni en "biindtægt" ved at sælge æg fra sit eget hønsehold - som vi godt nok finansierer  

Min fik ikke noget, så det faldt hende helt naturlig at finde et fritidsjob... hun fik lidt penge, når hun skulle noget med vennerne, men hun skulle som regel yde en service først... nu er hun 17 med 2 fritidsjob og meget bevidst om hvad hun bruger af penge... hun får ikke særlig tit penge til tøj.. men engang imellem får hun, resten skal hun selv betale...

Jeg er ene barn og blev røvforkælet, hvilket gjorde jeg i mange år mistede overblikket over penge og brugte løs... den læring vil jeg ikke give videre, så hellere lære hende værdien af penge...

Jeg synes det lyder vildt med 150kr om ugen... Ville hellere sørge for, at han hurtigst mulig fik søgt jobs...

Herhjemme er det sådan at vi hjælper hinanden med alt... Jeg får heller ikke lommepenge for at støvsuge den stue vi alle sammen opholder os i...

Min dreng på 14 år får derimod tøj penge.. Han får 500 kr om måneden også køber han selv tøj... Engang imellem hjælper vi hvis han mangler meget men ellers skal han selv købe det han skal bruge..

Hej alle. 1000 tak for alle jeres tanker og erfaring omkring emnet. 

vi har undladet at presse ham til et fritidsjob . Han knokler i skolen og har mange lektier han bruger tid på i sin fritid både hvetdag og weekend.  Så vil vi Heller han hjælper til hjemme og får penge af os ( de 150 kr om måneden ). Han skal også have tid til sin fodboldtræning og have tid til venneren og tid til at være barn/ung  .  

moar34 skriver:

Hej alle. 1000 tak for alle jeres tanker og erfaring omkring emnet. 

vi har undladet at presse ham til et fritidsjob . Han knokler i skolen og har mange lektier han bruger tid på i sin fritid både hvetdag og weekend.  Så vil vi Heller han hjælper til hjemme og får penge af os ( de 150 kr om måneden ). Han skal også have tid til sin fodboldtræning og have tid til venneren og tid til at være barn/ung  .  

Jeg presser heller ikke på med fritidsjob - kan vitterlig ikke se hvor hun skulle finde tiden med skole til 15.30 hver dag plus fritidsinteresser og venner. 

Jeg er som en del andre imod man giver penge for de hjælper - det burde de gøre om alle omstændigheder fordi man er en familie. Men er helt for at give den lommepenge så de kan have fokus på andet end at tjene penge (det skal de tidsnok få gjort).

Min bror og jeg fik 150kr i måneden hver indtil vi var omkring 15, hvor vi fik fritidsjob. Vi sparede selv op af de penge. Min far betalte vores mobilregning og nogen gange fik vi lidt penge til noget ekstra. Men vi betalte i den alder selv sko og tøj osv. Men de lommepenge vi fik før vi fik jobs var til gengæld uafhængig af hvad vi lavede derhjemme. 

moar34 skriver:

Vores søn er lige blevet 15. Han har intet fritidsjob men hjælper til i hjemmet. Vi har forhandlet os frem til 150 kr om ugen. Men er det for lidt? For meget.? 

Vi har sagt at skal han bruge flere penge ( ved jo at deres forbrug stiger ) så må han tage sig et fritidsjob.  

Hvad mener i? Hvad giver i til jeres 14-16 årige børn? Tøj og sko betaler vi selfølgelig. 

Synes godt nok 600 om måneden er meget. 

Laver han mere end alm normal hjælp i hjemmet? 

De skal vel ikke belønnes for at rydde deres ting af bordet eller smide deres tøj til vask....

Jeg fik mit første job da jeg var 12 (nogle måneder inden jeg blev 13), og der stoppede mine lommepenge. Jeg fik 25 kr. om ugen. Min mor var enlig og havde kun meget lidt at gøre godt med, så har aldrig rigtig efterspurgt det, fordi at jeg godt vidste at hun ikke havde så meget at gøre godt med. Fandt det naturligt selv at måtte arbejde, og betalte også selv det meste af mit tøj fra jeg fik job (hun betalte dog stadig for min telefon). Jeg ved ikke helt hvad jeg synes er rimeligt. Ville nok forvente at mit barn gik ud og fandt et job når det var gammelt nok. Ellers så måske 500 kr. om måneden som en anden skrev? Det er jo bare til at snolde for. De får jo tøj og alt andet betalt ved siden af. Min søn er kun 1 år, så har ikke helt tænkt så langt endnu.

moar34 skriver:

Hej alle. 1000 tak for alle jeres tanker og erfaring omkring emnet. 

vi har undladet at presse ham til et fritidsjob . Han knokler i skolen og har mange lektier han bruger tid på i sin fritid både hvetdag og weekend.  Så vil vi Heller han hjælper til hjemme og får penge af os ( de 150 kr om måneden ). Han skal også have tid til sin fodboldtræning og have tid til venneren og tid til at være barn/ung  .  

Jeg forstår godt fravalget af frittidsjob. Der er meget godt at sige om fritidsjobs, øget ansvarlighed, forståelse af penges værdi og at gøre en indsats for at få råd til mere - men særligt efter de lange skoledage, der kom med reformen, synes jeg godt nok, de meget unge mennesker er pressede på tid. I mine øjne er det et fuldtidsjob at gå i skole nu - mine elever i 9. har undervisning fra 8-15 hver dag, det er 35 timer, og der skal stadig laves afleveringsopgaver og læses en del. Og så ønsker jeg dem også tid til bare at være og være unge, alene og sammen med andre. 

De af mine elever, der har jobs med vagter 3-4 gange ugentlig, er hårdt spændt for og bruger jævnligt jobbet som begrundelse for ikke at kunne nå at lave lektier, og en del har valgt deres højtelskede sport fra. Det duer jo ikke. Andre er så heldige at finde jobs, der godt kan kombineres med et travlt skoleliv, fx i weekenden, men det er undtagelsen. 

Det er jo privilegeret at have råd til at give ungerne lommepenge af egen lomme, og det støder mig, at visse familier må lade deres børn have jobs af nød - at nogle unge simpelthen ikke får tid til at give lektierne en skalle eller må droppe fodbold, fordi de skal tjene penge. Værre bliver det, når de kommer i gymnasiet, hvor jeg skulle hilse og sige fra egne unger, at der skrues op for lektierne. SU får de jo først som 18-årige.

Jeg synes personligt ikke, det er rimeligt, at  en 15-årig har en længere arbejdsuge end en fuldtidsansat voksen. Og at forældrenes økonomiske situation indirekte kan være afgørende for, om der er tid nok til lektier og et fritidsliv. Og samtidig anerkender jeg, at fritidsjobbet for nogle unge kan være en sund berøringsflade med virkeligheden uden for skolens mure - det er ikke jobbet, der er noget galt med, men de lange skoledage har godt nok lagt beslag på meget ungdomsliv. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg forstår godt fravalget af frittidsjob. Der er meget godt at sige om fritidsjobs, øget ansvarlighed, forståelse af penges værdi og at gøre en indsats for at få råd til mere - men særligt efter de lange skoledage, der kom med reformen, synes jeg godt nok, de meget unge mennesker er pressede på tid. I mine øjne er det et fuldtidsjob at gå i skole nu - mine elever i 9. har undervisning fra 8-15 hver dag, det er 35 timer, og der skal stadig laves afleveringsopgaver og læses en del. Og så ønsker jeg dem også tid til bare at være og være unge, alene og sammen med andre. 

De af mine elever, der har jobs med vagter 3-4 gange ugentlig, er hårdt spændt for og bruger jævnligt jobbet som begrundelse for ikke at kunne nå at lave lektier, og en del har valgt deres højtelskede sport fra. Det duer jo ikke. Andre er så heldige at finde jobs, der godt kan kombineres med et travlt skoleliv, fx i weekenden, men det er undtagelsen. 

Det er jo privilegeret at have råd til at give ungerne lommepenge af egen lomme, og det støder mig, at visse familier må lade deres børn have jobs af nød - at nogle unge simpelthen ikke får tid til at give lektierne en skalle eller må droppe fodbold, fordi de skal tjene penge. Værre bliver det, når de kommer i gymnasiet, hvor jeg skulle hilse og sige fra egne unger, at der skrues op for lektierne. SU får de jo først som 18-årige.

Jeg synes personligt ikke, det er rimeligt, at  en 15-årig har en længere arbejdsuge end en fuldtidsansat voksen. Og at forældrenes økonomiske situation indirekte kan være afgørende for, om der er tid nok til lektier og et fritidsliv. Og samtidig anerkender jeg, at fritidsjobbet for nogle unge kan være en sund berøringsflade med virkeligheden uden for skolens mure - det er ikke jobbet, der er noget galt med, men de lange skoledage har godt nok lagt beslag på meget ungdomsliv. 

Amen - jeg håber du bil blive ved at sige det igen og igen. For du rammer to punkter som uden tvivl  er Seest vigtig i forhold til hvad vi byder næste generation. Først og måske det vigtigste den øgede ulighed i samfundet. Det andet konkurrence samfundet, hvor vores unge presses til at gøre det hele på den halve tid og har er "arbejdsliv" som faktisk for en del overstiger os voksnes arbejdstid. Hvornår skal de dog have tiden som ikke er skemalagt og hvor de bare får lov at være?