Fejl på kønnet

Anonym skriver:

Okay sorry.... troede der var plads til at man kunne læsse af på den side her...

Selvsagt er der plads, men måske godt at få sat tingene i perspektiv før det hele løber løbsk. For det første er det jo en historie om en anden og intet tyder på du kommer ud for det samme lg for det andet så er et valgt navn og et par lyserøde bodyer og en spand maling jo bagateller i det store billede. 

Jeg anerkender og rummer de følelser der kan være omkring køn. Også de frustrationer der kan opstå når oplever man ikke har den fulde kontrol (og tro mig dette er kun starten der er it ilten som mor). Men jeg synes også du skal huske det større perspektiv - ikke rende rundt i en taknemmelighedsros, men finde pyt knappen og nyde du står lige midt i et af de skønneste øjeblikke af dit liv. Hvis en historie om en garanti om køn der ikke holdt kan slå dig af pinden, så tør jeg slet ikke tænke på en historie om en knap så god md scanning og hvad den kan gøre

Jeg kan som sådan godt forstå din bekymring. Jeg var selv overbevist om, at vores baby var en dreng, så da hun sagde til kønsscanningen, at det var en pige, forblev jeg overbevist om, at det måske kunne have været en fejl. Det var ikke engang, fordi jeg hellere ville have en dreng - det var bare forvirrende. Så jeg ventede med at knytte mig til ideen om, at hun er en pige, indtil de havde bekræftet det først ved MD og så den senere tryghedsscanning. 

Det kunne måske også være en mulighed for dig at forsøge at acceptere, at det ikke er 100% procent sikkert, at kønnet passer? Og så bare se tiden an, inden du planlægger alt for meget videre. Måske overveje drengenavne også, bare for en sikkerheds skyld - eller til næste gang? Så kan alt måske virke lidt mindre sat på en spids, hvis de nu mod alt forventning har taget fejl til din scanning.

Anonym skriver:

Havde bare brug for at komme ud med mine tanker og følelser omkring at jeg var nervøs for at det skulle ske for os. Har bestemt ikke brug for at blive dømt og nærmest få smækket i hovedet at jeg ikke er taknemmelig for mit barn uanset hvilket køn det nu måtte være.. det kunne jo være der var andre der havde stået med de samme følelser.. 

det er da godt at alle andre er perfekte herinde og aldrig kunne finde på at tænke sådan. Lucky you 

For mig handler det ikke om utaknemmelighed, måske mere om proportionssans og bekymringstærskel. Du vil også høre historier om misdannelser, om grufulde fødsler, om kolikbørn etc etc. 

Hvis jeg købte en ny bil og hørte om naboen, at han var involveret i et mindre uheld, og så luftede min frygt for, at det også ville ske for mg, herinde, ville du så tænke, jeg havde et reelt problem, der skulle drøftes? 

Mor og meget mere skriver:

For mig handler det ikke om utaknemmelighed, måske mere om proportionssans og bekymringstærskel. Du vil også høre historier om misdannelser, om grufulde fødsler, om kolikbørn etc etc. 

Hvis jeg købte en ny bil og hørte om naboen, at han var involveret i et mindre uheld, og så luftede min frygt for, at det også ville ske for mg, herinde, ville du så tænke, jeg havde et reelt problem, der skulle drøftes? 

Men hvorfor er det så forkert at det lige er det det bekymrer mig, er det mindre rigtigt end at være bekymret for så meget andet. Jeg er ikke bekymret for om hun er misdannet. Er sikker på alt er i den fineste orden. Skal andre nu beslutte hvad det er rigtigt at bekymre sig om? Vi er ikke ens. 

HvidSne skriver:

Jeg kan som sådan godt forstå din bekymring. Jeg var selv overbevist om, at vores baby var en dreng, så da hun sagde til kønsscanningen, at det var en pige, forblev jeg overbevist om, at det måske kunne have været en fejl. Det var ikke engang, fordi jeg hellere ville have en dreng - det var bare forvirrende. Så jeg ventede med at knytte mig til ideen om, at hun er en pige, indtil de havde bekræftet det først ved MD og så den senere tryghedsscanning. 

Det kunne måske også være en mulighed for dig at forsøge at acceptere, at det ikke er 100% procent sikkert, at kønnet passer? Og så bare se tiden an, inden du planlægger alt for meget videre. Måske overveje drengenavne også, bare for en sikkerheds skyld - eller til næste gang? Så kan alt måske virke lidt mindre sat på en spids, hvis de nu mod alt forventning har taget fejl til din scanning.

Tak fordi du kan se det fra min vinkel også og ikke prøver at irettesætte mig. Og du har sikkert fuldstændigt ret i det du skriver 

Mor og meget mere skriver:

For mig handler det ikke om utaknemmelighed, måske mere om proportionssans og bekymringstærskel. Du vil også høre historier om misdannelser, om grufulde fødsler, om kolikbørn etc etc. 

Hvis jeg købte en ny bil og hørte om naboen, at han var involveret i et mindre uheld, og så luftede min frygt for, at det også ville ske for mg, herinde, ville du så tænke, jeg havde et reelt problem, der skulle drøftes? 

Sådan

Mor og meget mere skriver:

For mig handler det ikke om utaknemmelighed, måske mere om proportionssans og bekymringstærskel. Du vil også høre historier om misdannelser, om grufulde fødsler, om kolikbørn etc etc. 

Hvis jeg købte en ny bil og hørte om naboen, at han var involveret i et mindre uheld, og så luftede min frygt for, at det også ville ske for mg, herinde, ville du så tænke, jeg havde et reelt problem, der skulle drøftes? 

Desuden var det en bekymring som jeg allerede havde FØR at hun skrev at de havde fejlbedømt kønnet, så det har bare forstærket det. Synes det er tant at du sammenligner det med en bil....

Anonym skriver:

Desuden var det en bekymring som jeg allerede havde FØR at hun skrev at de havde fejlbedømt kønnet, så det har bare forstærket det. Synes det er tant at du sammenligner det med en bil....

Hvis du har været bekymret for om de tog fejl af kønnet, hvorfor har I så ikke bare ventet med at købe ind og sætte jer fast pånavnet før I har fået det bekræftet, ja eller endda til efter jeres barn er kommet til verden?

Jeg kan ikke lade være at tænke, hvis kønnet er underordnet, og det handler om farven på værelset, det indkøbte tøj og navnet, så er det jo egentlig meget let - vent enten til I har været til en scanning hvor I stoler på det de siger eller til I ved det med sikkerhed: ved fødslen. Og så find pyt knappen frem, og nyd lykke rusen - der er immervækhalvdelen af tiden tilbage til alt købe, male, hygge og regere også selvom I venter til efter misdannelse.

Jeg bekymrede mig selv helt vildt for kejsersnit, fødte naturligt men en pige med et hjerte der ikke var lig med liv - statistisk er over 80% af det vi bekymrer os for unødvendig bekymring, og det er noget helt andet der kommer til at udfordre os hvis vi over hovedet bliver udfordret. Det er da ærgerligt at bruge så meget energi på hvis nu, især når det er en bagatel, hvis I ventede med alt planlægningen og indkøbet.

lineog4 skriver:

Hvis du har været bekymret for om de tog fejl af kønnet, hvorfor har I så ikke bare ventet med at købe ind og sætte jer fast pånavnet før I har fået det bekræftet, ja eller endda til efter jeres barn er kommet til verden?

Jeg kan ikke lade være at tænke, hvis kønnet er underordnet, og det handler om farven på værelset, det indkøbte tøj og navnet, så er det jo egentlig meget let - vent enten til I har været til en scanning hvor I stoler på det de siger eller til I ved det med sikkerhed: ved fødslen. Og så find pyt knappen frem, og nyd lykke rusen - der er immervækhalvdelen af tiden tilbage til alt købe, male, hygge og regere også selvom I venter til efter misdannelse.

Jeg bekymrede mig selv helt vildt for kejsersnit, fødte naturligt men en pige med et hjerte der ikke var lig med liv - statistisk er over 80% af det vi bekymrer os for unødvendig bekymring, og det er noget helt andet der kommer til at udfordre os hvis vi over hovedet bliver udfordret. Det er da ærgerligt at bruge så meget energi på hvis nu, især når det er en bagatel, hvis I ventede med alt planlægningen og indkøbet.

Det er godt nok nemt at sidde og rette på folk og være et bedre menneske bag skærmen... 

Anonym skriver:

Det er godt nok nemt at sidde og rette på folk og være et bedre menneske bag skærmen... 

Du misforstår det handler virkeligt ikke om at rette eller være bedre - det handler om jeg vitterlig ønsker du kunne trykke på pyt knappen, for helt ærligt hvis du kigger rationelt på det (også uden hormoner), så ligger svaret da lige til højrebenet, vent med for mange indkøb og tanker hvis du ikke er sikker, og skulle du have ret i din bekymring så kan du alligevel ikke tage "sorgen" på forskud. Nyd din graviditet, nyd du skal være mor formodentlig til en pige, den skønne tid kommer ikke igen, og det er da ærgerligt at bruge energien på en bekymring du alligevel ikke kan ændre på. 

Jeg har selv vært bekymret for ligegyldige ting, bekymret for ting jeg ikke kunne ændre - og hvor er det dog meningsløst et eller andet sted, men jo også helt vildt misundelsesværdigt i hvert fal for mig, er en "bagatel" som køn kan fylde og man kan være sikker på misdannelser og død absolut ikke sker for os, men for naboen.