Tja, jeg blev scannet omkring uge 16 og fik at vide at det var 85% sikkert vi skulle have en pige. Til misdannelsesscanningen i uge 20 havde den pige altså udgroet en pung og en tissemand, så jeg er glad for vi ikke havde købt noget som helst lyserødt (det havde svigermor dog
). Jeg tog det meget roligt, men jeg var også ligeglad med kønnet, bare mit barn var sundt og raskt. Min kæreste derimod brugte et par døgn på at indstille sig på det - han virkede ikke direkte skuffet, men man kunne godt mærke på ham at han havde svært ved at omstille sig. Men nu hvor det er så lang tid siden, så er han jo så glad for at vi skal have en dreng - og taler tit om hvor meget han glæder sig til at de skal se Formel 1 sammen, bygge LEGO Star Wars og hvad ved jeg 
Jeg har efter den oplevelse lært at næste gang vi skal have en bebse, så vil jeg ikke vide kønnet før til MD, fordi fagfolk også kan begå fejl. Det, og så bør man nok også indse at selvom vi lever i 2017, så findes der stadig ultralydsudstyr som ikke kan give afklaring med 100% sikkerhed. Det er jo heller ikke ualmindeligt at man hører om at folk har fået én ting at vide omkring kønnet, men føder det modsatte, fordi barnets skamlæber feks er meget hævede, så det ligner penis/testikler, og omvendt.
Jeg tror bare at man skal være glad for at man skal have et sundt og raskt barn - kønnet er bare en bonusinfo. Og selvom du så evt får en dreng, hvor du måske havde håbet på en pige, så tror jeg alligevel at du helt automatisk kommer til at elske dit barn når du får det i armene 
Anmeld
Citér