Jeg er forarget

Anonym skriver:

Mit barn er 1,5 år, går i vuggestue og har heller aldrig holdt ferie derfra. 

Både far og jeg er hjemmegående. Men vi har vores grunde til ikke at holde ferie. Grunde som kun vedkommer os og vuggestue personalet. 

Hvorfor har folk så travlt med at blande sig i andre familier? Selvom i har snakket en del med dem. Så kender i ikke deres personlige historier og grundlag. Føler i jer højere hævet over andre?

Folk har travlt med at blande sig, fordi de bekymrer sig om et meget lille barn, som forældrene ikke magter at passe selv. Det er synd for det lille barn.

Anonym skriver:

Jeg skriver lige som anonym da jeg ikke ønsker at blive genkendt.. men jeg forarges simpelthen gange på gang over et forældrepar som er i mit barns dagpleje. 

Deres barn er knap 2 år og har siden det startede stort set ikke haft ferie andet end tvunget ferie ved helligdage osv. Begge forældre går hjemme på kontanthjælp så der er ingen undskyldning for ikke at give barnet fri men som de selv siger: vi kan slet ikke stimulere ham som andre børn kan- nej!!! Men jeres barn har brug for ferie og tid sammen med sine forældre!! ��

Idag skulle sommerferiesedlen udfyldt og de har så bedt om pasning i dagplejemors 4 ugers ferie og holder ikke sommerferie med deres barn overhovedet. Dp mor fortæller dem så at hvis han skal passes skal han de første to uger i legestue i en storby i nærheden uden nogen han kender og de næste to uger ud til to forskellige dagplejere som nok heller ikke vil være fra vores område, og som han heller ikke kender... 

svaret fra forældrene var bare, jamen han er jo så stor til den tid (læs lidt over 2 år) så det har ingen betydning... 

jeg er simpelthen så forarget og synes det er så synd for det barn at det aldrig får lov at få fri.... burde dagplejemor egentlig ikke også sige noget til dem? 

Hvad er jeres holdning til dette?

Jeg kan godt forstå at du er foraget, det lyder ikke specielt sundt for det lille barn. Selvfølgelig har barnet brug for ferie på lige fod med os andre, og jeg bryder mig heller ikke om den der "mine børn/barn keder sig hjemme og vil meget hellere i institution" hmm ja ja men nok ikke hver dag! Men vi ved naturligvis ikke hvad deres bevæggrunde/baggrund er for at barnet aldrig har fri, men hvis de ikke magter at have barnet hjemme burde der laves en underretning fra dagplejemors side. Lyder måske hårdt, men hvis forældrene har svært ved at magte barnet så skal der da handles mener jeg. 

Sprit25 skriver:

Jeg tænker: du ved ikke hvad deres historie er. De kan være meget syge og slet ikke rumme at have barnet hjemme, der kan spille andre ting ind. 

Øh ja men så skal barnet da ikke bo hos forældrene, hvis de er syge og ikke magter deres eget barn? Stakkels barn, siger jeg bare.

Abracadabra skriver:

Folk har travlt med at blande sig, fordi de bekymrer sig om et meget lille barn, som forældrene ikke magter at passe selv. Det er synd for det lille barn.

Så du mener ikke jeg og hans far magter at passe vores barn selv fordi han ikk holder ferie?

God-mor skriver:

Øh ja men så skal barnet da ikke bo hos forældrene, hvis de er syge og ikke magter deres eget barn? Stakkels barn, siger jeg bare.

Wauw, det synes jeg godt nok er lidt en voldsom konklusion, at de ikke skal bo ved forældrene, der sender dem i institution i ferier.

Selvfølgelig er det ikke optimalt og der er mange ting, der ikke er optimale. Ikke alle børn er så heldige at være en del af en kernefamilie med stort menneskeligt og økonomisk overskud, ikke alle er så heldige at have et stort og kærligt netværk, men det kan også godt gå uden, at barnet lider skade.

Nogle familier har bare brug for hjælp til at give deres barn/børn en god opvækst og hvis en del af den støtte de har brug for er at sende deres barn i institution i ferier, mens det er lille (og nok lidt mere krævende end et større barn) er det da en løsning, der er værd at foretrække frem for at fjerne det og (måske) sætte det permanent på døgninstitution. For det kunne meget nemt være alternativet til ikke at bo med forældrene.

Mit barn er 1,5 år, går i vuggestue og har heller aldrig holdt ferie derfra. 

Både far og jeg er hjemmegående. Men vi har vores grunde til ikke at holde ferie. Grunde som kun vedkommer os og vuggestue personalet. 

Hvorfor har folk så travlt med at blande sig i andre familier? Selvom i har snakket en del med dem. Så kender i ikke deres personlige historier og grundlag. Føler i jer højere hævet over andre?

Men det er jo fordi vi synes det er synd for barnet at de aldrig får ferie.... uanset hvad grunden er.

Jeg sammenligner det at gå i institution med at gå på arbejde. Jeg vil ikke blande mig i jeres grunde til ikke at give jeres barn ferie. Men prøv at tænke på, hvis du i stedet for at være hjemmegående, gik på job og der så kom nogle og besluttede sig for at du havde bedst af at komme på job HVER dag og aldrig nogensinde have ferie....

Anonym skriver:

Så du mener ikke jeg og hans far magter at passe vores barn selv fordi han ikk holder ferie?

Hvis i ikke magter at have ham hjemme på ferie - så magter i ham ikke 100% selv nej  

jeg mener ikke jeres barn burde fjernes eller andet drastisk, men i burde måske så have en aflastningsfamilie til at give jeres barn de pauser fra hverdagen med mange indtryk og stimuli det er ligeså hårdt for de små at gå i inst som det er at gå på arbejde for os voksne. Selvfølglig skal de have pusterum og ferie i løbet af året. Om det så er med forældrene eller andre som børnene er tætte på og slapper af hos, er egentlig underordnet. 

Frk.S skriver:

Men det er jo fordi vi synes det er synd for barnet at de aldrig får ferie.... uanset hvad grunden er.

Jeg sammenligner det at gå i institution med at gå på arbejde. Jeg vil ikke blande mig i jeres grunde til ikke at give jeres barn ferie. Men prøv at tænke på, hvis du i stedet for at være hjemmegående, gik på job og der så kom nogle og besluttede sig for at du havde bedst af at komme på job HVER dag og aldrig nogensinde have ferie....

Som sagt så er der grunde til at vores barn ikk har holdt ferie i vuggestuen udover de obligatoriske. 

så det er jo irrelevant men hvordan jeg ville have det hvis jeg havde et job som du beskriver. Der er netop en grund til at det er som det er. 

Jeg har aldrig nævnt at vores barn er der hver dag eller aldrig holder fri. Jeg fortæller at han ikke holder ferie. Ts fortæller om et barn som ikke holder planlagte ferier i sommeren f.eks. og det er det jeg svarer på. 

Jeg er enig i at det er synd for barnet at det skal placeres i gæste dagplejer hos folk det ikke kender. Det ville jeg ikke selv gøre. Men man skal passe på med at dømme folk på den måde og sige de ikke magter deres børn og at det er synd og usundt for dem når man ikke kender bevæggrundende for det 

Anonym skriver:

Så du mener ikke jeg og hans far magter at passe vores barn selv fordi han ikk holder ferie?

Ja. Hvorfor søren holder jeres barn aldrig ferie ellers? Især hvis I begge går hjemme. Det virker da helt fjollet. 

De fejler ikke noget, det ved jeg 100% har snakket en del med dem.. 

jeg ved de i forvejen har kommunen lidt indover og derfor kan jeg ikke forstå at man ikke gør mere for at vise at man gerne vil og kan tage vare på sit barn. 

Det kan jo også være psykisk og noget de ikke ønsker at dele med andre forældre.

Jeg forstår til dels godt din forargelse. For det ER synd for barnet.

Når det så er sagt er vi mødre sindssyg gode til at blive forargede. Faktisk kan det være lidt rart, at vide, at selv om vi af og til har dårlig samvittighed over for vores børn er vi i hvert fald bedre end forældrene til x og y. (Det kan være jeg tager fuldstændig fejl i dit tilfælde, men det er en meget menneskelig og automatisk følelse. Vi behøver ikke skamme os, men det er en god idé, at forsøge at blive bevidst om det)

Jeg forsøger altid, at forstå i stedet for at dømme. (Selv om jeg også fejler af og til)

Min umiddelbare tanke er, at hvis begge forældre er på kontanthjælp og ikke har fysiske skavanker, der kan forklare det, har vi muligvis at gøre med forældre, hvis mentale ressourcer er svækkede.
Måske magter de at være gode forældre 3-4 timer daglig, men en hel dag gør dem udmattede og gavner hverken dem eller barnet. Så er det måske sindssyg svært for dem at stimulere barnet, som derfor bliver pylret, krævende, hysterisk og så videre.

Så kan vi selvfølgelig hævde, at de ikke skulle have haft børn. Det er der mange, der ikke burde. Men det er også vigtigt, at huske på at næsten alle forældre elsker deres børn og gør hvad de kan. Det er ikke altid i nok. I dette tilfælde lyder det ikke som om det er nok. 

Du forstår ikke, at de ikke forsøger at vise kommunen de er kompetente. Det forstår jeg sådan set godt, at du har svært ved. Vi forstår jo ikke, når folk handler anerledes end os selv og da slet ikke, hvis det omhandler vores børn, deres trivsel og frygten for vores børn bliver tvangsfjernet. 
Jeg tænker der er to mulige årsager;
1: De gør virkelig alt hvad de kan, med de midler de har.
2: De har slet ikke forstået, at de ikke gør det godt nok.

Forarget bliver jeg dog ikke. Jeg føler mere en tristhed. Både over for barnet, men også over for forældrene. For jeg tror faktisk ikke de har det nemt.

Måske er det muligt, at gøre noget for dem? Invitere dem hjem, lade dem vide, at man er der, hvis det brænder på? Det kræver selvfølgelig, at man oprigtig mener det og kan rumme dem, selvom man egentlig ikke er så imponerede over deres evner som forældre.
Mange mønstre kan brydes ved at vi bekymrer os og er villige til at tage folk ind med et åbent sind. Men det kræver, at vi også kan ændre vores egen måde at anskue folk og deres handlinger på. 

Det er faktisk en meget sund øvelse. For det kan være lige så svært for de ressourcestærke forældre at stoppe med at dømme, som det kan være for de svage at stramme sig an over for kommunen og barnet. Det er tankevækkende, hvor fastlåste vi ofte er som mennesker og hvor lidt vi ofte er klar over det.