Er det forkert af mig?

lineog4 skriver:

Vauw og det ville da  virkelig skabe en god stemning: jeg synes ikke din datter har ret til at deltage i et fælles familiearrangement, som vi har lavet de sidste 8 år fordi hun taler stort set ikke med mig når vi er sammen, og hun har ikke sagt tak når jeg har sagt tillykke med fødselsdagen.

Det er da lige til at splitte familien op - jeg ville i hvert fald som 3. Part fx en anden kusine fra en morbrors side følelig sat i en kæmpe kattepine hvis jeg pludselig var midt i det. Tror personligt jeg så ville sige: okay man har ret til sine følelser, men da jeg ønsker at stå på god fod med hele min familie og ikke kan lide selekteringen så synes jeg at traditionen har været skøn de sidste 8 år så lad os stoppe mens legen er god og anerkende vores familie bare ikke er den her store lykkelig udgave der skal holde fælles arrangementer. 

 

Nu kender du selvfølgelig ikke min familie. Men som jeg skriver så er jeg ikke den eneste det ikke har inviteret hende før. Andre har gjort det bevist. Min anden moster fortalte mig det her til aften f.eks. og vores familie er altså ikke splittet af den grund. Den eneste der er sur er min moster (kusines mor) resten er græsk katolske for det er ikke kun mig hun har den attitude overfor. 

Anonym skriver:

Nu kender du selvfølgelig ikke min familie. Men som jeg skriver så er jeg ikke den eneste det ikke har inviteret hende før. Andre har gjort det bevist. Min anden moster fortalte mig det her til aften f.eks. og vores familie er altså ikke splittet af den grund. Den eneste der er sur er min moster (kusines mor) resten er græsk katolske for det er ikke kun mig hun har den attitude overfor. 

Jeg tror egentlig den store forskel er, jeg ville være græsk katolsk med hendes attitude hvis jeg holdt af hendes mor. Hvis jeg ønskede hendes mor i mit liv, ville jeg anerkende at hun selvsagt elsker sin datter og ønsker hendes datter er en del af hendes familie og dem hun holder af (det kan sagtens være hun godt kan se hendes datter melder sig ud, men hun ønsker døren altid står åben hvis hun vil med ind igen). Så det springende punkt er for mig, holder du af din moster, ønsker du hun skal være en del af det du kalder familie og holder af som familie, for ja så i mine øjne har du handlet forkert, for så har du såret en du holder af. 

Er du ligeglad med din moster, og egentlig bare ser hende og hendes familie som værende uden for familien, en så har du ikke handlet forkert.

lineog4 skriver:

Jeg tror egentlig den store forskel er, jeg ville være græsk katolsk med hendes attitude hvis jeg holdt af hendes mor. Hvis jeg ønskede hendes mor i mit liv, ville jeg anerkende at hun selvsagt elsker sin datter og ønsker hendes datter er en del af hendes familie og dem hun holder af (det kan sagtens være hun godt kan se hendes datter melder sig ud, men hun ønsker døren altid står åben hvis hun vil med ind igen). Så det springende punkt er for mig, holder du af din moster, ønsker du hun skal være en del af det du kalder familie og holder af som familie, for ja så i mine øjne har du handlet forkert, for så har du såret en du holder af. 

Er du ligeglad med din moster, og egentlig bare ser hende og hendes familie som værende uden for familien, en så har du ikke handlet forkert.

Må indrømme jeg synes det er meget sort/hvid stillet op. 

For jeg mener bestemt at jeg har min dør åben i og med jeg viser hende interesse de gange vi ses. Vi er begge rygere. Så går ud og ryger med hende og prøver at snakke med hende og spørger ind til hendes liv, arbejde, datter osv. Men svarene er altid bare enstavigt. Og der kan man altså ikke give en manglende invitation skylden for eftersom det er første gang jeg står for arrangementet. 

Vi var tæt knyttede før. Op til 19-20 års alderen sås vi jævnligt. Men så fik hun barn og flyttede langt væk. Pludselig besvarede hun bare ikke mine opkald eller SMSer mere og har ingen ide om hvorfor. 

Den kolde luft har nu stået på i 10 år. Jeg holder meget af min moster. Og min moster holder meget af mig. Hvis min og min kusines "forhold" skulle skabe strid. Så havde det gjort det for længst. 

Hvis man har en fast familietradition og arrangementet kører på rotation ja så synes jeg det er tarveligt hvis nogen bliver holdt udenfor. Ingen kan vide hvorfor en person ikke kommer så ofte og holder sig lidt i baggrunden men åbenhed ser jeg som vejen frem og at man giver invitationen, når hver mand selv betaler har eet ikke noget at sige om hun får invitationen eller ej. 

Anonym skriver:

Det er mit arrangement så er det vel i bund og grund også mig der bestemmer. Men som sagt det var en forglemmelse jeg har undskyld og inviteret men får intet svar. Så må hun sejle i sin egen sø. Jeg kan ikk gøre mere. 

Først skrev du, du VALGTE ikke at invitere hende og remsede en masse grunde op. Så skiftede du til, at det var en forglemmelse. 

Først spurgte du, om det var forkert af dig. Siden har du kun forsvaret dig og på intet tidspunkt udtrykt oprigtig tvivl om, hvorvidt det var rigtigt eller forkert. 

Alligevel inviterer du med forsinkelse - men bliver dog ved med at fastholde, at det er dig, der bestemmer, hvem der skal med, og komme med grunde til, at din kusine ikke "burde" inviteres. 

Jeg tror aldrig, du har været i tvivl om, at du var i din gode ret til ikke at invitere hende, og så kan folk herinde skrive, hvad de vil. Du rokker dig ikke. Hvorfor så spørge?

Men ja, jeg synes, det var tarveligt, og en forsinket invitation - efter en "sviner" fra din formentlig sårede moster - er bare ikke det samme som at have været velkommen fra startten.  

Mor og meget mere skriver:

Først skrev du, du VALGTE ikke at invitere hende og remsede en masse grunde op. Så skiftede du til, at det var en forglemmelse. 

Først spurgte du, om det var forkert af dig. Siden har du kun forsvaret dig og på intet tidspunkt udtrykt oprigtig tvivl om, hvorvidt det var rigtigt eller forkert. 

Alligevel inviterer du med forsinkelse - men bliver dog ved med at fastholde, at det er dig, der bestemmer, hvem der skal med, og komme med grunde til, at din kusine ikke "burde" inviteres. 

Jeg tror aldrig, du har været i tvivl om, at du var i din gode ret til ikke at invitere hende, og så kan folk herinde skrive, hvad de vil. Du rokker dig ikke. Hvorfor så spørge?

Men ja, jeg synes, det var tarveligt, og en forsinket invitation - efter en "sviner" fra din formentlig sårede moster - er bare ikke det samme som at have været velkommen fra startten.  

Lige præcis 

Fejl

 

 

Anonym skriver:

Må indrømme jeg synes det er meget sort/hvid stillet op. 

For jeg mener bestemt at jeg har min dør åben i og med jeg viser hende interesse de gange vi ses. Vi er begge rygere. Så går ud og ryger med hende og prøver at snakke med hende og spørger ind til hendes liv, arbejde, datter osv. Men svarene er altid bare enstavigt. Og der kan man altså ikke give en manglende invitation skylden for eftersom det er første gang jeg står for arrangementet. 

Vi var tæt knyttede før. Op til 19-20 års alderen sås vi jævnligt. Men så fik hun barn og flyttede langt væk. Pludselig besvarede hun bare ikke mine opkald eller SMSer mere og har ingen ide om hvorfor. 

Den kolde luft har nu stået på i 10 år. Jeg holder meget af min moster. Og min moster holder meget af mig. Hvis min og min kusines "forhold" skulle skabe strid. Så havde det gjort det for længst. 

Nej jeg tror du misforstår mig. Jeg ville som mor da selvsagt være glad for du talte med min datter, men det er slet ikke det jeg skriver om. 

Når du vælger ikke at invitere din mosters datter til et familiearrangement (jeg har ingen moster og i det hele taget en meget lille familie men har set hos andre at en moster er en tæt familie), så handler det ikke om du fornærmer hendes datter ved handlingen, den du rammer er din moster. Og er er der vi to har en forskellig tilgang. Som jeg læser det tænker du: min kusine opfører sig dårligt, hun gider ikke at komme, hun siger ikke tak, hun er i det hele taget en person som jeg ikke kan se giver noget til fællesskab, ergo jeg ekskluderer hende fra fællesskabet både fordi jeg ikke gider hende og ja så forstår hun det vel også. 

Jeg tænker sådan her: jeg holder af min moster, min kusine siger mig ingen ting, ja faktisk irriterer hun mig, men jeg ved hun er min mosters datter og jeg potentielt kan såre min moster ved at undlade at invitere hende. 

Den dør der skal være åben jeg skriver handler ikke om dit forhold med din kusine, men om din moster om at hun kan se at hendes datter kan være en del af familien hvis hun ønsker det. 

Du har fokus på din kusine, hendes fejl og dit pg hendes forhold. Jeg her alene fokus på din moster pg forstår hendes frustration over hendes datter nu tydeligt bliver ekskluderet - ja måske er der din kusines egen skyld, men det gør ikke mindre ondt på din moster. Så jo jeg synes faktisk du handlede forkert hvis du holder af din moster (igen hensynet til din kusine er jeg ligeglad med). 

Og så vil jeg lige til sidst skrive, at det lyder til din kusine har meldt sig ud af familien, det kan der være tusind grunde til, grunde der handler om hende, men så sandelig da også grunde der handler om jer. Men må indrømme intet agnser du har skrevet lyser specielt utilgiveligt i mine ører. Jeg lærte da jeg stod i en livssituation hvor mange i en eller anden grad skuffede, kunne sige virkelig dumme ting, ja der lærte jeg at mærke efter: vil jeg dem her i mit liv? For ville jeg det så kunne de sige rigtig mange dumme ting og jeg tilgav dem hver gang. 

Du burde nok før du valgte at undlade invitationen til kusine og fætter, tænke vil jeg min moster i mit liv, i min familie ogbhvos svaret var ja så forstå hun som familie er en hel pakke for hun er også mor til nogle som hun anerkender som en del af familien

Anonym skriver:

Det fik jeg ikke lige skrevet. Det er en tradition vi har holdt de sidste 8 år. Hun har været med 1 gang og der talte hun heller ikk med nogen af os andre. Kun hendes mor også hendes daværende kæreste og børn som også var inviteret 

Vi har også en tradition i vores familie med, at vi tager på Bakken en bestemt dag hver år. Vi skiftes til, at arrangere og ALLE bliver inviteret med. Både dem man ikke snakker med og dem man snakker med.

Man ved ikke, hvad der ligger til grund for, hvorfor at hun ikke snakker med nogen. Som jeg også skrev før ville jeg invitere hende. Jeg kan ikke se, at hun skal udelukkes bare fordi, at det er din tur til, at arrangere.

Enten invitere man alle, ikke kun feks en kusine og undlader en anden....

Eller også så lader man helt værd, jeg tænker At man ikke ville få mere lyst til at deltage og vise interesse hvis man ikke bliver inviteret, eller føler sig uønsket...

Så ja jeg synes det er forkert, og ret ego... Jeg falder heller ikke i hak med et bestemt familie medlem, men derfor er vedkommende stadig inviteret til div...