Er det forkert af mig?

Rauw skriver:

Det jo ikke sikkert moren ved det. Min mor aner ikke at jeg lider af angst eller depression. Det er ikke nemt at fortælle folk tæt på en.

Men kan du ikke bare skrive på fb og invitere hende? Ville være trist hvis en familietradition går i vasken. 

Næh det er rigtig nok. Men tvivler nu stadig stærkt på det. 

Jo det kunne jeg godt gøre. Traditionen går dog ikk i vasken for tager afsted uanset hvad og hun har kun været med 1 gang på 8 år jo. 

Anonym skriver:

Jeg har en kusine som jeg ser 4-5 gange årligt. Altid kun i forbindelse med hendes bror(s families) fødselsdage. 

Til fødselsdagene hverken hilser hun når hun kommer eller siger farvel når hun går. Har flere gange prøvet at sætte mig over til hende og snakke med hende. Men ærligt. Vi har intet at tale med og mødes bare af kold luft og ligegyldighed. 

Til sommer har jeg så arrangeret en familie tur til Bonbonland. (Det gør vi gerne en gang om året og i år er det så min tur). Jeg vælger ikke at inviterer hende og nu sviner hendes mor mig til og vil ikke med fordi hun mener det er tarveligt at hendes datter aldrig inviteres til noget. 

Når det er de andres tur kan jeg ikk rigtig være herre over hvorvidt de inviterer eller ej. Men er det forkert af mig? 

1. Vi snakker aldrig sammen

2. Hun kunne kunne ikk engang ønske tillykke hverken da jeg blev gravid eller havde født. Heller ikk da vi var til fødselsdag lige efter min fødsel

3. Ønsker ikk engang tillykke på min fødselsdag (jeg skriver til hende hvert år, men uden et tak retur). Dette gennem Facebook 

4. Har ikke engang hendes nr. 

Hvad mener i? Er det så tarveligt at jeg ikk inviterer hende med?

forventer der skrives ordentlig til hinanden 

Nu har jeg også en kusine jeg ikke rigtig snakker med. Men vi inviterer dog alligevel altid hinanden med undtagen da hun lige havde fødselsdag. Da blev mine forældre samt bror inviterer. Undtagen mig. Jeg ville aldrig gøre det samme mod hende. Altså udelade hende, selvom jeg faktisk blev ret ked af ikke at være inviteret med, når det er et familiearrangement. Jeg mener nemlig selv at jeg er bedre og mere moden en det nummer hun lige lavede mod mig (og hun er faktisk ældst, midt i 30 erne) 

Anonym skriver:

Næh det er rigtig nok. Men tvivler nu stadig stærkt på det. 

Jo det kunne jeg godt gøre. Traditionen går dog ikk i vasken for tager afsted uanset hvad og hun har kun været med 1 gang på 8 år jo. 

Jeg kan slet ikke forstå hvorfor du ikke bare inviterer hende med. Der går intet af dig at gøre det, især hvis hun alligevel ikke kommer tit. Det er simpelthen for lidt at lave en stor konflikt over.  

Anonym skriver:

Nu har jeg også en kusine jeg ikke rigtig snakker med. Men vi inviterer dog alligevel altid hinanden med undtagen da hun lige havde fødselsdag. Da blev mine forældre samt bror inviterer. Undtagen mig. Jeg ville aldrig gøre det samme mod hende. Altså udelade hende, selvom jeg faktisk blev ret ked af ikke at være inviteret med, når det er et familiearrangement. Jeg mener nemlig selv at jeg er bedre og mere moden en det nummer hun lige lavede mod mig (og hun er faktisk ældst, midt i 30 erne) 

Min kusine er også ældre end mig. Blev heller ikk inviteret til hendes fødselsdag (det er jeg ikk blevet i mange år) men der er resten af familien heller ikke. Kun hendes mor og brødre. Igen grunden til jeg ikk rigtig tænkte over at inviterer hende. Hun har på en måde selv meldt sig ud af familien. 

Vi var ude og bowle i december dog i forbindelse med vores mosters, min mor og vores fætters fødselsdag. Der var hun heller ikk inviteret og dermed ikke med. Men igen der sagde hendes mor ingenting. Det er kun mig der svines til selvom jeg er den eneste der nogensinde har vist interesse i hende. 

Ja, jeg synes det er forkert af dig. Og helt ærligt, ønsker ikke tillykke på facebook, det er da en bagatel. Det gør jeg altså heller ikke. 

Min kusine og jeg snakker heller ikke sammen. Bevares, vi hilser på hinanden, men det er så også det. Det er absolut ikke fordi vi ikke kan lide hinanden, vi er bare to vidt forskellige mennesker og samtidig er hun generelt bare heller ikke særligt snakkesaglig eller selskabelig i den forstand, sådan er det. 

Jeg synes du skal invitere hende - i er voksne mennesker, ikke børn. Når man er voksen, så må man også nogle gange omgås og invitere folk, som man ikke har det bedste forhold til - både for at opføre sig ordentligt men også for at bevare freden. Du er ved at skabe splid og det er der ingen grund til. Klap lige hesten og så tag at invitere din kusine. Værre er det heller ikke. Du må leve med at i aldrig bliver slyngveninder eller snakketanter, men det tror jeg nu godt du kan overkomme i de 4-5 gange i ser hinanden om året. 

Aristocats skriver:

Ja, jeg synes det er forkert af dig. Og helt ærligt, ønsker ikke tillykke på facebook, det er da en bagatel. Det gør jeg altså heller ikke. 

Min kusine og jeg snakker heller ikke sammen. Bevares, vi hilser på hinanden, men det er så også det. Det er absolut ikke fordi vi ikke kan lide hinanden, vi er bare to vidt forskellige mennesker og samtidig er hun generelt bare heller ikke særligt snakkesaglig eller selskabelig i den forstand, sådan er det. 

Jeg synes du skal invitere hende - i er voksne mennesker, ikke børn. Når man er voksen, så må man også nogle gange omgås og invitere folk, som man ikke har det bedste forhold til - både for at opføre sig ordentligt men også for at bevare freden. Du er ved at skabe splid og det er der ingen grund til. Klap lige hesten og så tag at invitere din kusine. Værre er det heller ikke. Du må leve med at i aldrig bliver slyngveninder eller snakketanter, men det tror jeg nu godt du kan overkomme i de 4-5 gange i ser hinanden om året. 

Nu var pointen sådan ser mest at jeg ønsker hende tillykke men man ikke engang får er tak eller noget som helst. Har intet med Facebook at gøre. 

Jeg er ikke ved at skabe splid på nogen måde bevidst. Jeg tænkte ikk på at inviterer hende. Som sagt så er hendes lillebror heller ikk inviteret fordi jeg ikk tænkte over det. Men det har jeg ikk skulle høre for. 

Jeg kan sagens leve med vi ikk bliver slyngveninder. Vorherre bevares. 

Nu var pointen sådan ser mest at jeg ønsker hende tillykke men man ikke engang får er tak eller noget som helst. Har intet med Facebook at gøre. 

Jeg er ikke ved at skabe splid på nogen måde bevidst. Jeg tænkte ikk på at inviterer hende. Som sagt så er hendes lillebror heller ikk inviteret fordi jeg ikk tænkte over det. Men det har jeg ikk skulle høre for. 

Jeg kan sagens leve med vi ikk bliver slyngveninder. Vorherre bevares. 

Jamen, hvad hulan er problemet så? Inviter hende. Så er den skid slået. 

Og nej, måske gjorde du det ikke bevidst, men det har nu ført til splid. Det må du rette op på. Jeg kan heller ikke forstå, at du virkelig ikke har troet, at folk ikke ville lade sig notere af at du lige pludselig undlader at invitere specifikke mennesker i familien. Det er altså dårlig stil. 

Aristocats skriver:

Jamen, hvad hulan er problemet så? Inviter hende. Så er den skid slået. 

Og nej, måske gjorde du det ikke bevidst, men det har nu ført til splid. Det må du rette op på. Jeg kan heller ikke forstå, at du virkelig ikke har troet, at folk ikke ville lade sig notere af at du lige pludselig undlader at invitere specifikke mennesker i familien. Det er altså dårlig stil. 

Kan godt være jeg har formuleret mig forkert i indlægget. Problemet er at jeg bliver tilsvinet af min moster som var jeg verdens dårligste person på trods af at jeg er den eneste i familien der prøver at tale med hende selvom hun ignorerer mig fuldstændig. Når de andre familiemedlemmer ikke inviterer hende så trækker hun bare på skulderen og siger det må min kusine selv sige noget til hvis hun føler sig stødt. 

Hvorfor er min forglemmelse så meget anderledes end resten bevidste mangel på invitationer ?

Anonym skriver:

Kan godt være jeg har formuleret mig forkert i indlægget. Problemet er at jeg bliver tilsvinet af min moster som var jeg verdens dårligste person på trods af at jeg er den eneste i familien der prøver at tale med hende selvom hun ignorerer mig fuldstændig. Når de andre familiemedlemmer ikke inviterer hende så trækker hun bare på skulderen og siger det må min kusine selv sige noget til hvis hun føler sig stødt. 

Hvorfor er min forglemmelse så meget anderledes end resten bevidste mangel på invitationer ?

Det kan jeg ikke svare på. Men måske har moster bare fået nok af de manglende invitationer i forhold til hendes datter? Det her var måske gangen der fik bægeret til at flyde over. 

Derudover hænger dine udsagn ikke sammen. Du skriver i startindlægget at du VÆLGER ikke at invitere hende på grund af diverse ting. Nu har du bare glemt det?