Fravær i skolen..

Carina:-) skriver:

Men hvorfor ikke starte med dialogen i skolen og derfra underrette hvis der er grund til det?

Og synes ikke vi skal gå ned på det plan hvor vi diskutere hvor vidt familien har problemer eller ej pga mors angst. 

Jeg forstår sgu godt hun bliver bange for hvad der skal ske - og synes da læren har fejlet ved ikke at tage hånd om sagen på sådan en måde at ingen behøver blive bange.

Jeg er selv ret ressoursestærk og ville da synes det var voldsomt ubehageligt med sådan en mail især hvis jeg hele vejen igennem havde været informativ ang grunden til fraværet.

Jeg tror det er meget vigtigt at forstå hvad en underretning også er. En underretning er også at række en hånd ud til en familie og sætte en proces i gang, så denne familie kan få hjælp o en kortere eller længere periode. I der sociale system er der nogle hjælpe instanser som ikke "bare" handler om at stemple som dårlige forældre. 

Jeg har siddet med en familie hvor jeg netop skulle fortælle deres barn i mine øjne var i mistrivsel og vi gerne ville lave en underretning. Forældrene brød sammen ikke af angst men Af glæde, endelig var der nogle der ville hjælpe.min underretning gik ikke på de var dårlige forældre men at jeg var obs på en mistrivsel og det samme var forældrene. Det var hverken spild af penge eller tid og denne familie fik nogle råd og redskaber med og en situation blev vendt. 

Jeg siger ikke ts barn er i mistrivsel, men har et barn 20% fravær dvs. 40 dages udeblivelse fra skole altså lig med 8 ud af 40 skoleuger, så er der en indikation på mistrivsel og ja den kunne måske klares på skolen selv, men lige så snart man laver en underretning åbner vi for langt flere handlemuligheder for familien - underretning er dermed ikke farlig men en hjælp. Proceduren (hvor jeg er) er så også man aldrig sender en underretning afsted uden man er dialog led forældrene, de har læst den på forhånd (med mindre der handler om en misbrugs, vold osv), og ofte er den endda blevet skrevet eller i hvert fald lavet stikord til på et møde med forældrene. Og et barn hvor der er meget ondt i maven, meget hovedpine osv og det resulterer i 8 ugers fravær er et barn man kan mistænke for at væren mistrivsel og der skal jeg underrette - det er ikke en gang er vurderingsspørgsmål jeg skal. 

Det eneste i denne historie jeg synes man kan stille spørgsmålstegn ved er at læreren allerede informerer om dette ved 22% fravær, men da jeg er et positivt menneske tænker jeg det er en serviceinformation og måske også en lidt famlende måde at spørge: oplever du dit barn er i mistrivsel? 

lineog4 skriver:

Jeg tror det er meget vigtigt at forstå hvad en underretning også er. En underretning er også at række en hånd ud til en familie og sætte en proces i gang, så denne familie kan få hjælp o en kortere eller længere periode. I der sociale system er der nogle hjælpe instanser som ikke "bare" handler om at stemple som dårlige forældre. 

Jeg har siddet med en familie hvor jeg netop skulle fortælle deres barn i mine øjne var i mistrivsel og vi gerne ville lave en underretning. Forældrene brød sammen ikke af angst men Af glæde, endelig var der nogle der ville hjælpe.min underretning gik ikke på de var dårlige forældre men at jeg var obs på en mistrivsel og det samme var forældrene. Det var hverken spild af penge eller tid og denne familie fik nogle råd og redskaber med og en situation blev vendt. 

Jeg siger ikke ts barn er i mistrivsel, men har et barn 20% fravær dvs. 40 dages udeblivelse fra skole altså lig med 8 ud af 40 skoleuger, så er der en indikation på mistrivsel og ja den kunne måske klares på skolen selv, men lige så snart man laver en underretning åbner vi for langt flere handlemuligheder for familien - underretning er dermed ikke farlig men en hjælp. Proceduren (hvor jeg er) er så også man aldrig sender en underretning afsted uden man er dialog led forældrene, de har læst den på forhånd (med mindre der handler om en misbrugs, vold osv), og ofte er den endda blevet skrevet eller i hvert fald lavet stikord til på et møde med forældrene. Og et barn hvor der er meget ondt i maven, meget hovedpine osv og det resulterer i 8 ugers fravær er et barn man kan mistænke for at væren mistrivsel og der skal jeg underrette - det er ikke en gang er vurderingsspørgsmål jeg skal. 

Det eneste i denne historie jeg synes man kan stille spørgsmålstegn ved er at læreren allerede informerer om dette ved 22% fravær, men da jeg er et positivt menneske tænker jeg det er en serviceinformation og måske også en lidt famlende måde at spørge: oplever du dit barn er i mistrivsel? 

Nu har barnet "kun" 11 % så forstår slet ikke behovet for at "true" forældrene hvis det er ved 20% der skal underrettes. 

Og synes der er kæmpe forskel på fravær man ikke ved hvad er og så fravær som her hvor forældrene har givet informationer og været åbne hele vejen.

Utroligt vi bliver ved med at høre sager med børn der ikke får mad ,ikke kan bestå en eksamen pga de aldrig har fået lavet lektier børn der indlægges med stress og børn der udsættes for daglig vold når det ellers er den almindelige mening at man self underretter når børn er syge i længere perioder. 

Så burde alt det andet jo da have endnu større bevågenhed....

Carina:-) skriver:

Nu har barnet "kun" 11 % så forstår slet ikke behovet for at "true" forældrene hvis det er ved 20% der skal underrettes. 

Og synes der er kæmpe forskel på fravær man ikke ved hvad er og så fravær som her hvor forældrene har givet informationer og været åbne hele vejen.

Utroligt vi bliver ved med at høre sager med børn der ikke får mad ,ikke kan bestå en eksamen pga de aldrig har fået lavet lektier børn der indlægges med stress og børn der udsættes for daglig vold når det ellers er den almindelige mening at man self underretter når børn er syge i længere perioder. 

Så burde alt det andet jo da have endnu større bevågenhed....

 

Enig virker malplaceret at fortælle om det ved 11% men der er jeg jo så nok den naive positive type der straks tænker: måske en lærer der har svært ved den svære samtale og håber mor siger: nej jeg er også bange for mit barn er i mistrivsel hvis jeg skriver sådan. Og ja måske det kunne gøres langt mere elegant, men der har været en samtale før mailen og vi ved ikke hvordan ordene faldt og vi ved ikke om læreren rent faktisk synes der er tegn på mistrivsel og fraværet måske kun er en del. Det er derfor jeg i sådan en situation kun kan sige dialog tusind gange, ikke anklager og fortolkninger. Spørg læreren direkte: oplever du min dreng er i mistrivsel når du skriver underretning (og spørgsmålet er som om hun har skrevet indberetning hvilket vi jo konstant gør ved fravær, men fx hos os indberettes det en gang om året og det kan være man der indberetter fraværet ved over 20% selvom det ikke er tidspunkter for indberetning). 

Jeg synes man skal passe på med at skrive de he underretninger op til noget de ikke er eller i hvert fald som de ikke kun er. Ja en underretning handler også om børn der går for lud og koldt vand, om børn der bliver slået og misbrugt. Men de fleste underretninger (og heldigvis for det) handler om børn hvor man frygter de er i mistrivsel, det kan der være tusind grunde til: mobning, faglige problemer, skilsmisse, samværsordninger som stresser, dødsfald i familien, skruen uden ende i familien hvor det er kørt i hårdknude osv osv osv. Det er ikke det samme som man er en dårlig forælder, men alene er spørgsmål om hvorvidt en familie har behov for en håndsrækning i en periode, måske skal der en sundhedsplejersle ind over, måske samtaler i familie afsnittet så mor og far kan få selvtilliden til de er fantastiske forældre osv. Kommunen er ikke farlig og de er ikke ude på at tvangsfjerne og stemple, de er ude på at hjælpe. 

Her i kommunen har vi en åben rådgivning og selv jeg som lærer, fagperson, læst på uni i tusind år om pædagogik og børns udvikling gik de enes en time og gik styrket ud som mor. Nogle gange kan selv den bedste mor have brug for helikopterblikket, brug for at få vendt en vane eller andet. Og jeg bliver faktisk ked af en tråd som den her, hvor man først peger fingre af en lærer uden egentlig at kende historien, 'en man også får fremskrevet en underretning som det værste der kan ske for en familie, at man skal frygte kommunen...

lineog4 skriver:

Enig virker malplaceret at fortælle om det ved 11% men der er jeg jo så nok den naive positive type der straks tænker: måske en lærer der har svært ved den svære samtale og håber mor siger: nej jeg er også bange for mit barn er i mistrivsel hvis jeg skriver sådan. Og ja måske det kunne gøres langt mere elegant, men der har været en samtale før mailen og vi ved ikke hvordan ordene faldt og vi ved ikke om læreren rent faktisk synes der er tegn på mistrivsel og fraværet måske kun er en del. Det er derfor jeg i sådan en situation kun kan sige dialog tusind gange, ikke anklager og fortolkninger. Spørg læreren direkte: oplever du min dreng er i mistrivsel når du skriver underretning (og spørgsmålet er som om hun har skrevet indberetning hvilket vi jo konstant gør ved fravær, men fx hos os indberettes det en gang om året og det kan være man der indberetter fraværet ved over 20% selvom det ikke er tidspunkter for indberetning). 

Jeg synes man skal passe på med at skrive de he underretninger op til noget de ikke er eller i hvert fald som de ikke kun er. Ja en underretning handler også om børn der går for lud og koldt vand, om børn der bliver slået og misbrugt. Men de fleste underretninger (og heldigvis for det) handler om børn hvor man frygter de er i mistrivsel, det kan der være tusind grunde til: mobning, faglige problemer, skilsmisse, samværsordninger som stresser, dødsfald i familien, skruen uden ende i familien hvor det er kørt i hårdknude osv osv osv. Det er ikke det samme som man er en dårlig forælder, men alene er spørgsmål om hvorvidt en familie har behov for en håndsrækning i en periode, måske skal der en sundhedsplejersle ind over, måske samtaler i familie afsnittet så mor og far kan få selvtilliden til de er fantastiske forældre osv. Kommunen er ikke farlig og de er ikke ude på at tvangsfjerne og stemple, de er ude på at hjælpe. 

Her i kommunen har vi en åben rådgivning og selv jeg som lærer, fagperson, læst på uni i tusind år om pædagogik og børns udvikling gik de enes en time og gik styrket ud som mor. Nogle gange kan selv den bedste mor have brug for helikopterblikket, brug for at få vendt en vane eller andet. Og jeg bliver faktisk ked af en tråd som den her, hvor man først peger fingre af en lærer uden egentlig at kende historien, 'en man også får fremskrevet en underretning som det værste der kan ske for en familie, at man skal frygte kommunen...

Synes nu mere der bliver peget fingre af ts og hendes angst for hvad der skal ske- Men det handler måske mere om de øjne der ser....

Jeg  ved bare af personlige grunde hvor få ressourser der er i det offentlige og ved også af personlige grunde at en del underretninger drukner i arbejdsbyrder og dermed bliver mange børn tabt på gulvet.

Jeg er enig med dig i at vi ikke ved om der er mere ,men det skal vi jo heller ikke gætte på men gå udfra at ts har skrevet det hun synes er relevant .

Og ja det er måske harmløst at skulle til samtale på kommunen om sit barns trivsel- jeg har gudskelov aldrig prøvet det men ved at jeg ville blive ked af det og nervøs hvis jeg fik en mail om at man var bekymret for mit barn og ville lave en underretning hvis det ikke bliver bedre,

Hvad skal ts gøre som hun ikke har gjort?

Hun har læge indover - det eneste der sker nu er at hun højst sandsynligt sender sit barn afsted næste gang han er syg - og det synes ingen vist er fedt-

Carina:-) skriver:

Synes nu mere der bliver peget fingre af ts og hendes angst for hvad der skal ske- Men det handler måske mere om de øjne der ser....

Jeg  ved bare af personlige grunde hvor få ressourser der er i det offentlige og ved også af personlige grunde at en del underretninger drukner i arbejdsbyrder og dermed bliver mange børn tabt på gulvet.

Jeg er enig med dig i at vi ikke ved om der er mere ,men det skal vi jo heller ikke gætte på men gå udfra at ts har skrevet det hun synes er relevant .

Og ja det er måske harmløst at skulle til samtale på kommunen om sit barns trivsel- jeg har gudskelov aldrig prøvet det men ved at jeg ville blive ked af det og nervøs hvis jeg fik en mail om at man var bekymret for mit barn og ville lave en underretning hvis det ikke bliver bedre,

Hvad skal ts gøre som hun ikke har gjort?

Hun har læge indover - det eneste der sker nu er at hun højst sandsynligt sender sit barn afsted næste gang han er syg - og det synes ingen vist er fedt-

Men det er da ikke at pege fingre at skrive man ikke skal være bange. Jeg forstår så sandelig godt man bliver bange netop fordi underretninger bliver fremskrevet som noget helt igennem forfærdeligt. Men jeg tror det er super vigtigt at understrege igen og igen og igen at underretninger for 90% ikke er farlige, ikke fordi de er ligegyldige og bare spild af penge men fordi de skrives foe at få den hjælp der skal til for at vende en situation til det gode.

Ja de er arbejdspresset på kommunen, men betyder det vi ikke skal hjælpe de "små" problemer? Betyder det vi skal sige: jeg har en mistanke om dit barn mistrives og var der bare flere penge i kommunen så ville jeg handle, men nu hvor der ikke er så ærgerligt. Jeg kan grundet tavshedspligt ikke give eksempler her, men jeh har en dejlig rygsæk af historier om hvordan en underretning fik vendt en situation og forældrene var taknemmelige. Jeg har historier hvor jeg absolut ikke tvivlede på forældrenes evne til st være forældre men hvor jeg kunne fornemme de manglede nogle redskaber til netop deres barnet da min faglighed er om læring og ikke om "opdragelse" så sendte jeg bolden videre og de fil vendt en situation og var taknemmelige, jeg har historier om familierne sorg som ikke kunne række hånden ud og jeg kunne hjælpe dem ved at være deres hånd der blev rakt ud, jeg har historier om piger der viste sig at have et spisevægringsproblem hvor vi fin sat noget i gang, jeg har historier om børn som fik sagt fra over for en dele ordning der stressede dem osv. Skulle jeg undlade at handle på dem fordi kommunen er presset økonomisk? Det virker måske som "små" problemer set il ydet SF de børn der virkelig går for lud og koldt vand, men for barnet der sidder midt i det, for moren og faren der sidder midt i det så er det ikke små problemer men noget der fylder alt. 

Jo læreren skulle måske mere elegant have spurgt ts direkte: tror du at din søns fravær dækker over en mistrivsel, tror du han er ked af noget, ked af skolen mm.? Vi er ikke alle sammen lige gode til at tage de svære samtaler og åbne op, og måske var mailen et lidt fumlet forsøg eller måske er der allerede åbnet ved samtalen og da ts har sagt nej sådan er det ikke, så har løreeen måske tænkt: puha så bliver jeg bare nød til st sige at selvom jeg er enig i din vurdering så er jeg underlagt en regel om at underrette ved 20%. 

Og vil jeg lige sige der jo i ts tilfælde slet ikke er ved at blive skrevet en underretning hendes søn skal blive hjemme næsten 4 uger mere før det sker. Og ts skal da ikke gøre mere hvis hun ikke selv har en oplevelse af det skyldes mistrivsel. Hvis hun derimod er i tvivl om fx maven handler om noget andet, så er det et godt sted at starte at tale med skolen - en skole er ikke modspiller men medspiller og vil aller aller aller helst samarbejde med alle forældre så alle elever trives bedst muligt. 

Jeg ville da også blive pisse bange for et brev fra kommunen selvom jeg endda rationelt ved de kun er der for at hjælpe - jeg blev også bange da kriminalpolitiet ringede på døren også selvom jeg ved jeg intet har gjort. Og da jeg helt af mig selv gik ned til åben rådgivning sad hjertet helt oppe i halsen, var flov hvis nogen så mig for hvad laver læreren her kan hun ikke en gang klare sit eget barn? Men jeg gik ud ti kilo lettere, styrket i troen på jeg er en god nok mor og jeg håbede alle så mig så jeg netop kunne vise: det her er ikke farligt....! 

Mathias Villads skriver:

Hey..

Håber nogen kan fortælle, hvad der kan ske, hvis ens barn har for meget fravær...

Min søn har frem til jul haft 11% fravær, fik jeg en mail af hans klasselærer.. hun er meget glad for at indberette til kommunen.. dog har vi ikke prøvet den side af hende endnu, men da min søn går på friskole, så går snakken jo... 

Han har været syg med maven, hvor vi gik til lægen og tilsidst blev han skannet, men de kunne intet finde, men der gik 14 dage med maven, før han var klar igen til skole... så har han været fraværende grundet en kraftig forstuvning, som han fik til gymnastik... 

Hun skriver, at hun skal indberette til kommunen ved 20% og nu ligger landet, at han ligger med influenza.. og jeg er ved at skide i bukserne over, hvad der sker, hvis kommunen bliver informeret... Jeg lider i forvejen af angst, så denne situationen gør ikke noget godt for mig, men jeg kan jo heller ikke sende drengen i skolen med influenza...

Håber der sidder nogen, som ved hvad der kan ske..

 

Er skolelærer selv, og har haft så mange børn med for meget fravær. Lige pt skriver hun til jer som en formalitet. Det siger systemet man skal. Det kan selvfølgeligt variere lidt fra skole til skole, men det er næsten altid der omkring. Det hun så gør er, at hun lægger jeres korrespondence i hans mappe, så det kan dokumenteres at hun har handlet som hun skal. 

Skulle det nå til de 20% hvor hun indberetter, så sker der ikke det store ved det. Måske I får et opkald for at sikre sig jeres barns trivsel, og her forklarer I bare at han har været syg, og så lukker de sikkert sagen sekundet efter røret er lagt. Systemet er ikke til for at bruge tid på de helt almindelige mennesker (som jer) men på dem hvis børn har alvorlige problemer, som de har brug for hjælp til. Slap du bare helt af - når han er syg, så er han syg, og så kan I jo ikke trylle! Det du kan gøre er at følge godt op på hvad der laves i skolen, og hvis han har energi så få lavet lidt om dagen. Hvis ikke, så kan i samle op når han er frisk  

God bedring  

Mathias Villads skriver:

Hey..

Håber nogen kan fortælle, hvad der kan ske, hvis ens barn har for meget fravær...

Min søn har frem til jul haft 11% fravær, fik jeg en mail af hans klasselærer.. hun er meget glad for at indberette til kommunen.. dog har vi ikke prøvet den side af hende endnu, men da min søn går på friskole, så går snakken jo... 

Han har været syg med maven, hvor vi gik til lægen og tilsidst blev han skannet, men de kunne intet finde, men der gik 14 dage med maven, før han var klar igen til skole... så har han været fraværende grundet en kraftig forstuvning, som han fik til gymnastik... 

Hun skriver, at hun skal indberette til kommunen ved 20% og nu ligger landet, at han ligger med influenza.. og jeg er ved at skide i bukserne over, hvad der sker, hvis kommunen bliver informeret... Jeg lider i forvejen af angst, så denne situationen gør ikke noget godt for mig, men jeg kan jo heller ikke sende drengen i skolen med influenza...

Håber der sidder nogen, som ved hvad der kan ske..

 

Jeg kan godt forstå at det tricker din angst, og sådan er angst - og det gør jo ikke din situation nemmere.

Men prøv alligevel at se anderledes på det; læreren truer dig/jer ikke, hun informerer jer om noget, hun har pligt til at gøre. Man kan altså miste sit job, hvis man ikke overholder sin indberretningspligt. Det er jo i virkeligheden pænt af hende at fortælle jer, hvor I står, så I ikke lige pludselig får en underretning smidt i hovedet, som I ikke havde set komme. Det kan godt være et kæmpe chok og ville sikkert have tricket din angst endnu mere. 

Så længe der er styr på det hele hjemme ved jer, og I bare har været uheldige, så er der ingen grund til bekymring - men ubehageligt, det er det bestemt.

Synes nu mere der bliver peget fingre af ts og hendes angst for hvad der skal ske- Men det handler måske mere om de øjne der ser....

Jeg  ved bare af personlige grunde hvor få ressourser der er i det offentlige og ved også af personlige grunde at en del underretninger drukner i arbejdsbyrder og dermed bliver mange børn tabt på gulvet.

Jeg er enig med dig i at vi ikke ved om der er mere ,men det skal vi jo heller ikke gætte på men gå udfra at ts har skrevet det hun synes er relevant .

Og ja det er måske harmløst at skulle til samtale på kommunen om sit barns trivsel- jeg har gudskelov aldrig prøvet det men ved at jeg ville blive ked af det og nervøs hvis jeg fik en mail om at man var bekymret for mit barn og ville lave en underretning hvis det ikke bliver bedre,

Hvad skal ts gøre som hun ikke har gjort?

Hun har læge indover - det eneste der sker nu er at hun højst sandsynligt sender sit barn afsted næste gang han er syg - og det synes ingen vist er fedt-

Jeg bliver sørme lidt trist over, at du gør det til et kommunalt resurse spørgsmål. Set i bakspejlet, havde mit barn fået meget mere hjælp hvis der var lavet en underretning. Vi er på ingen måde svage forældre, men desværre har vores barn psykiske problemer, som kræver mere end lige mor og far kan klare. Som Line skriver kan det der virker som små problemer for andre, virkelig fylde alt hos lige netop dem der står i det. Vi har desværre selv måtte kæmpe os til hver en lille hjælp vores dreng skulle have. 

Hck skriver:

Jeg bliver sørme lidt trist over, at du gør det til et kommunalt resurse spørgsmål. Set i bakspejlet, havde mit barn fået meget mere hjælp hvis der var lavet en indberetning. Vi er på ingen måde svage forældre, men desværre har vores barn psykiske problemer, som kræver mere end lige mor og far kan klare. Som Line skriver kan det der virker som små problemer for andre, virkelig fylde alt hos lige netop dem der står i det. Vi har desværre selv måtte kæmpe os til hver en lille hjælp vores dreng skulle have. 

Men det er et problem med manglende ressourser

Har selv et barn med ADD og et familiemedlem i pleje som havde stået anderledes i dag hvis ressourserne var blevet forvaltet anderledes end de gør.

Og synes ikke det kan sammenlignes med TS der har styr på hvad der er årsagen til at hendes søn har fravær

Hvis de ressourser der er bliver brugt de rigtige steder havde din søn muligvis fået den rette hjælp tids nok og det  samme med min søn og mit plejebarn 

Carina:-) skriver:

Synes nu mere der bliver peget fingre af ts og hendes angst for hvad der skal ske- Men det handler måske mere om de øjne der ser....

Jeg  ved bare af personlige grunde hvor få ressourser der er i det offentlige og ved også af personlige grunde at en del underretninger drukner i arbejdsbyrder og dermed bliver mange børn tabt på gulvet.

Jeg er enig med dig i at vi ikke ved om der er mere ,men det skal vi jo heller ikke gætte på men gå udfra at ts har skrevet det hun synes er relevant .

Og ja det er måske harmløst at skulle til samtale på kommunen om sit barns trivsel- jeg har gudskelov aldrig prøvet det men ved at jeg ville blive ked af det og nervøs hvis jeg fik en mail om at man var bekymret for mit barn og ville lave en underretning hvis det ikke bliver bedre,

Hvad skal ts gøre som hun ikke har gjort?

Hun har læge indover - det eneste der sker nu er at hun højst sandsynligt sender sit barn afsted næste gang han er syg - og det synes ingen vist er fedt-

Jeg tænker, at du lægger et meget moralsk perspektiv ind over det med fokus på forældre d. Systemet med jnderretninger har fokus på, om et barn er i trivsel eller mistrivsel - ikke på årsager (som læreren ikke har kompetence eller beføjelser til at undersøge eller vurdere) og slet ikke på 'skyld'. Gode forældre, som gør alt det rigtige, kan have børn, der mistrives. Forældre, som ikke lever op til de gængse normer for 'godt forældreskab', kan have børn, der stortrives.