Kønsselektion

Abracadabra skriver:

1. Ligestillingsdebatten er altid spændende, men også i en sammenhæng, hvor det ser ud til, at piger foretrækkes i Danmark? Og modsat flere andre steder i verden? Jeg har svært ved at se det ligestillingsetisk problematiske i, at nogle familier foretrækker det ene køn - så længe slutresultatet ikke bliver meget skævt som i fx Kina.
2. Hvorfor vi får børn? - lige præcis dét etiske dilemma skal du vist omformulere... Det er en helt meningsløs sætning, hvis det skal fremstilles som et etisk dilemma. Svaret er: Fordi vi har lyst til at få børn - men hvad er det etiske dilemma i dét?
3. Hvad skal børnene opfylde for forældrene? De skal (uanset køn, udseende, intelligens og seksuel orientering) være en del af en familie. Igen: Jeg har brug for et mere skarpt formuleret etisk dilemma - eller bare et dilemma!!
4. Alle tilvalg er fravalg... Hvor vil du hen?

Helt ærligt, Line, jeg havde håbet på noget lidt mere skarpt. Du plejer sgu da at have ordet i din magt.

Hvis hensynet til ligestilling mellem mænd og kvinder er det eneste etisk problematiske i kønsselektion, er det jo til at arbejde med - især i vores matriakalske samfund.

Jeg har endnu til gode at høre det rigtigt gode argument mod kønsselektion. 

1. Om det er drenge eller piger, der er tidens efterspurgte vare i det påældende land, er da underordnet - vi kan ikke træffe vidtrækkende beslutninger af den art ud fra her og nu-tendenser. Det ville svare til, at man havde indført fri abort ud fra et rationale om, at der på daværende tidspunkt var et højt fødselstal. Etiske problemstillinger og eventuelle åbninger for nye muligheder må da aldrig bare baseres på, at "Det går nok ikke så galt, for lige nu ..." Tænk bare på, hvordan debatten om aktiv dødshjælp ville se ud, hvis man inddrog antallet af kronisk syge og ældre her og nu som en faktor. 

Skulle vi endelig se på ligestilling i DK her og nu, så finder jeg det ret bekymrende, at drenge og unge mænd sakker bagud mht. uddannelse, at vi ikke kan finde ud af at indrette folkeskolen også efter dem, og at de generelt kan opleve sig overflødiggjorte i en tid, hvor kvinder (heldigvis) kan og gør alting selv. Jeg kan ikke lige se noget opløftende i, at piger også hitter på køns-ønskesedlen. Men det er som nævnt netop ikke flygtige tidstendenser, dette bør omhandle. 

2. Hvis vi får børn for at opfylde et meget konkret og afgrænset behov a la "Nu mangler vi kun en søn/datter" og ikke fordi, vi har lyst til BARE at få børn - uden alvorlige og pinagtige sygdomme - så er vi da i høj grad i en etisk kompliceret situation. 

3. Jeg er nok ikke helt med på, hvordan det IKKE kan være et etisk dilemma, at dreng nummer tre eller pige nummer et er uønsket alene grundet sit køn. At menneskets, individets værdi, måles på dets køn - at end ikke mor og far er helt og holdent indstillede på at elske ubetinget, uanset køn. 

Jeg ser det som om, det ikke er de etiske dilemmaer, du søger eksempler på - de omhandler jo netop menneskesyn og -værd - men helt lavpraktiske, potentielle problemer a la "Så fødes der måske flere piger end drenge." Men indgreb med henblik på at modtage en særligt udvalgt mennesketype, i dette tilfælde kønsmæssigt, er da om noget et etisk spørgsmål. 

Abracadabra skriver:

1. Ligestillingsdebatten er altid spændende, men også i en sammenhæng, hvor det ser ud til, at piger foretrækkes i Danmark? Og modsat flere andre steder i verden? Jeg har svært ved at se det ligestillingsetisk problematiske i, at nogle familier foretrækker det ene køn - så længe slutresultatet ikke bliver meget skævt som i fx Kina.
2. Hvorfor vi får børn? - lige præcis dét etiske dilemma skal du vist omformulere... Det er en helt meningsløs sætning, hvis det skal fremstilles som et etisk dilemma. Svaret er: Fordi vi har lyst til at få børn - men hvad er det etiske dilemma i dét?
3. Hvad skal børnene opfylde for forældrene? De skal (uanset køn, udseende, intelligens og seksuel orientering) være en del af en familie. Igen: Jeg har brug for et mere skarpt formuleret etisk dilemma - eller bare et dilemma!!
4. Alle tilvalg er fravalg... Hvor vil du hen?

Helt ærligt, Line, jeg havde håbet på noget lidt mere skarpt. Du plejer sgu da at have ordet i din magt.

Hvis hensynet til ligestilling mellem mænd og kvinder er det eneste etisk problematiske i kønsselektion, er det jo til at arbejde med - især i vores matriakalske samfund.

Jeg har endnu til gode at høre det rigtigt gode argument mod kønsselektion. 

Nu er ligestilling jo ikke kun forstået som møns er mere værd end kvinder, det handler i højere grad om at kønnene er lige, lige vigtige, lige gode pave det handler i høj grad om at stoppe optog definere os ud fra hvem vi er og ikke hvad vi er. Og der er en kønsselektion uafhængigt af om man vælger piger eller drenge er udtryk for at begge køn ikke er lige meget værd, ikke er lige og at vi defineres for hvad vi er og ikke hvem vi er. Jeg er ikke socialkonstruktivist men DR er lige før jeg bliver det i kampen for ligestiling 

Valg og fravalg er egentlig meget simpelt og har været anført som et af de dilemmaer man står i i det postmoderne samfund hvor man netop har en masse valg man ikke havde tidligere. Må jeg kun vælge en slikting i slikbutikken så er jeg også bevidst om at det valg betyder jeg fravælger noget andet. Så selvom man ikke er ude i at slutte et liv, så kan man se valget om at få en dreng også i hvert fald når man selv kan bestemme er at fravælge at få en pige og igen kan man så debattere om man dermed også fravælger det som er mindre værd. 

Nej det er måske ikke ordentlig formuleret, men jeg mener det egentlig dybt seriøst, jeg bliver forundret over hvorfor eller rettere hvad der er børns rolle. Jeg forundres over man har en forståelse af at det er min ret som menneske at få børn, min ret at få netop de børn der gør min familie hel. Min ret til at bestemme om jeg vil have to drenge og en pige eller hellere tre drenge. At det er min ret at kontrollere det som for de fleste er ukontrollerbart. Etisk hmm måske så mere foruroligende, at vi er så vange for at miste kontrollen, bange for ikke at kunne tilrettelægge, ikke at kunne bestemme alting selv. Og er det egentlig okay, også etisk at børn som er mennesker i højere grad behandles som middel end som mål i dem selv: at få en pige er midlet til et gøre mig lykkelig og gøre min familie hel. Det er i hvertfald fald etik så det batter 

Carina:-) skriver:

Når det nu åbenbart kan gå "galt" 

Altså at man får det uønskede køn som en der skrev at de fik en dreng frem for den bestilte pige.

Vil de forældre bare trække på skuldrene og sige nå ja pyt vi fik ikke det vi betalte for ,men vi fik en baby?

Næ det vil de næppe - de vil bevidst eller ubevidst altid være skuffede .

Og det vil på et eller andet tidspunkt komme frem i lyset at mor og far ville have en prinsesse ,men fik i stedet klodshans. 

Gad vide hvad det gør ved et barns selvværd at vide man var det forældrene IKKE ønskede?

Hvor ligger det etiske korrekte i at vi risikere at små mennesker skal vokse op med at de var en fejl?

Man ved at bortadopterede børn tit får prob ala lavt selvværd selvlede osv fordi de lever med de blev fravalgt/kasseret 

Hvad gør det så ved et barn der alligevel kommer hjem til forældrene der i bund og grund ikke fik det de ville have. 

Og endelig så tænker jeg også på søskende - de 3-4 -5 drenge der får en lillesøster 

De ved så også at mor og far ville rigtig gerne have en baby - ikke en som os men en pige så derfor for at være HELT sikre på de IKKE fik en som os valgte de lige at sortere så de kunne være sikre på at få en der ikke er som os...

Beklager jeg kan ikke se ret meget andet end fravalg i kønssortering og det er uetisk i min lille verden.

Oooog for lige at  blive ved - så har jeg meget svært ved at se ligningen imellem at få 4 børn kontra kønssortering da det 4 barn jo netop er et tilvalg i og med forældrene vælger et barn og vel og mærke begge køn til .

Men de forældre, der til kønsscanningen fik at vide, at de ventede en pige og så kommer en dreng ud, bliver jo også forfærdeligt skuffede - som vi måske begge har læst på min-mave...

Hvorimod moderen, der fik en dreng trods kønsselektion, endte med at glæde sig til at møde sin søn - som vi også begge læste.

Ender de to drenge som dybt ulykkelige individer? Kun hvis forældrene er inkompetente og afstumpede - og så vil alle børn i den familie blive ulykkelige. 

Lise Nørgaard skriver, at hendes far klart havde foretrukket en dreng - blev hendes liv elendigt af at have været en skuffelse? Næh, det virker ikke sådan. Ville hendes liv have været bedre som dreng? Ja, måske... Vi ved det ikke!

Jeg tænker: Hvem kan potentielt set skades?

• Kvinden, der skal igennem fertilitetsbehandling. Mange forældre skal dog alligevel igennem dette.
• Samfundet, hvis der sker en stor skævvridning af antallet af mænd vs. kvinder, som det ses i Kina. Bliver dog næppe et problem grundet økonomi - og slet ikke i Danmark, hvor piger er i høj kurs. 
• Selve barnet, hvis forældrene er idioter - men det er vel uafhængigt af kønsselektion. 
• Søskende, hvis forældrene er idioter - og ellers samme argumentation som ovenfor. 

Så hensynet er til kvinden. Unødvendig medicinsk behandling er forkasteligt på mange måder - så alle plastikkirurger skal sættes til at feje gader... Eller hvad?

Vi er som moderne mennesker villige til ret meget for at opnå 'det perfekte liv'. Forestillingen om det perfekte liv har vel altid eksisteret, ligesom der i de sidste årtusinder har været mange veje derhen. I forhold til hvad vi historisk set ellers har fundet på af uhyrligheder, virker kønsselektion ret tamt.

Abracadabra skriver:

Men de forældre, der til kønsscanningen fik at vide, at de ventede en pige og så kommer en dreng ud, bliver jo også forfærdeligt skuffede - som vi måske begge har læst på min-mave...

Hvorimod moderen, der fik en dreng trods kønsselektion, endte med at glæde sig til at møde sin søn - som vi også begge læste.

Ender de to drenge som dybt ulykkelige individer? Kun hvis forældrene er inkompetente og afstumpede - og så vil alle børn i den familie blive ulykkelige. 

Lise Nørgaard skriver, at hendes far klart havde foretrukket en dreng - blev hendes liv elendigt af at have været en skuffelse? Næh, det virker ikke sådan. Ville hendes liv have været bedre som dreng? Ja, måske... Vi ved det ikke!

Jeg tænker: Hvem kan potentielt set skades?

• Kvinden, der skal igennem fertilitetsbehandling. Mange forældre skal dog alligevel igennem dette.
• Samfundet, hvis der sker en stor skævvridning af antallet af mænd vs. kvinder, som det ses i Kina. Bliver dog næppe et problem grundet økonomi - og slet ikke i Danmark, hvor piger er i høj kurs. 
• Selve barnet, hvis forældrene er idioter - men det er vel uafhængigt af kønsselektion. 
• Søskende, hvis forældrene er idioter - og ellers samme argumentation som ovenfor. 

Så hensynet er til kvinden. Unødvendig medicinsk behandling er forkasteligt på mange måder - så alle plastikkirurger skal sættes til at feje gader... Eller hvad?

Vi er som moderne mennesker villige til ret meget for at opnå 'det perfekte liv'. Forestillingen om det perfekte liv har vel altid eksisteret, ligesom der i de sidste årtusinder har været mange veje derhen. I forhold til hvad vi historisk set ellers har fundet på af uhyrligheder, virker kønsselektion ret tamt.

Hen og nu er jeg sikker på det er etik for det er en af E. Kants hovedsætninger i etik. Du må aldrig behandle et menneske som middel men kun som mål i sig selv. Hvis det at få et barn og er barn af bestemt grund er midlet for at du får det perfekte liv, så er det om ikke andet en etisk diskussion der skal tages. Så kan man jo selvsagt være uenig etisk med fx mig, men det er en etisk diskussion og ikke blot en la la diskussion

Abracadabra skriver:

Men de forældre, der til kønsscanningen fik at vide, at de ventede en pige og så kommer en dreng ud, bliver jo også forfærdeligt skuffede - som vi måske begge har læst på min-mave...

Hvorimod moderen, der fik en dreng trods kønsselektion, endte med at glæde sig til at møde sin søn - som vi også begge læste.

Ender de to drenge som dybt ulykkelige individer? Kun hvis forældrene er inkompetente og afstumpede - og så vil alle børn i den familie blive ulykkelige. 

Lise Nørgaard skriver, at hendes far klart havde foretrukket en dreng - blev hendes liv elendigt af at have været en skuffelse? Næh, det virker ikke sådan. Ville hendes liv have været bedre som dreng? Ja, måske... Vi ved det ikke!

Jeg tænker: Hvem kan potentielt set skades?

• Kvinden, der skal igennem fertilitetsbehandling. Mange forældre skal dog alligevel igennem dette.
• Samfundet, hvis der sker en stor skævvridning af antallet af mænd vs. kvinder, som det ses i Kina. Bliver dog næppe et problem grundet økonomi - og slet ikke i Danmark, hvor piger er i høj kurs. 
• Selve barnet, hvis forældrene er idioter - men det er vel uafhængigt af kønsselektion. 
• Søskende, hvis forældrene er idioter - og ellers samme argumentation som ovenfor. 

Så hensynet er til kvinden. Unødvendig medicinsk behandling er forkasteligt på mange måder - så alle plastikkirurger skal sættes til at feje gader... Eller hvad?

Vi er som moderne mennesker villige til ret meget for at opnå 'det perfekte liv'. Forestillingen om det perfekte liv har vel altid eksisteret, ligesom der i de sidste årtusinder har været mange veje derhen. I forhold til hvad vi historisk set ellers har fundet på af uhyrligheder, virker kønsselektion ret tamt.

Jeg er ikke på min-mave så ved ikke hvor og hvordan de opdagede "fejlen"

Jeg tænker bare man ikke indgår forlig som hende der skrev om det herinde skrev de gjorde bare fordi- men nok fordi man synes man skal have erstatning for at man ikke fik det man havde betalt for.

Jeg tror ( og understreger tror) ikke at det er selve behandlingen der er det mest skadelige i hele det at køns sortere.

Men jeg har da ondt eller føler sympati med de mennesker der mener hele lykken ligger i et bestemt køn.

For der må jo være en grund til at man vælger så drastisk en handling og ikke bare fordi at man kan vælge og vrage.

Jeg som er vokset op med at vide jeg var uønsket har ondt af de børn der kommer til verden uønsket fordi de er det ( i deres forældres øjne) er det forkerte køn-

Og tænker det må gøre endnu mere ondt hvis "joken" i hele j´historien er at der endda var givet penge for at man ikke skulle være det forkerte køn. 

( NU håber jeg self at det er yderst sjældent det sker de laver fejl...)

Og en ting er at være til skanning og få at vide det er en dreng og ud kommer en pige -. en anden er da at bestille og betale for en pige og så få en dreng.

Jeg ville da blive voldsomt skuffet hvis jeg havde købt og betalt for en Audi og fik en Aygo bare lige for at drage en usmagelig sammenligning. 

Mor og meget mere skriver:

1. Om det er drenge eller piger, der er tidens efterspurgte vare i det påældende land, er da underordnet - vi kan ikke træffe vidtrækkende beslutninger af den art ud fra her og nu-tendenser. Det ville svare til, at man havde indført fri abort ud fra et rationale om, at der på daværende tidspunkt var et højt fødselstal. Etiske problemstillinger og eventuelle åbninger for nye muligheder må da aldrig bare baseres på, at "Det går nok ikke så galt, for lige nu ..." Tænk bare på, hvordan debatten om aktiv dødshjælp ville se ud, hvis man inddrog antallet af kronisk syge og ældre her og nu som en faktor. 

Skulle vi endelig se på ligestilling i DK her og nu, så finder jeg det ret bekymrende, at drenge og unge mænd sakker bagud mht. uddannelse, at vi ikke kan finde ud af at indrette folkeskolen også efter dem, og at de generelt kan opleve sig overflødiggjorte i en tid, hvor kvinder (heldigvis) kan og gør alting selv. Jeg kan ikke lige se noget opløftende i, at piger også hitter på køns-ønskesedlen. Men det er som nævnt netop ikke flygtige tidstendenser, dette bør omhandle. 

2. Hvis vi får børn for at opfylde et meget konkret og afgrænset behov a la "Nu mangler vi kun en søn/datter" og ikke fordi, vi har lyst til BARE at få børn - uden alvorlige og pinagtige sygdomme - så er vi da i høj grad i en etisk kompliceret situation. 

3. Jeg er nok ikke helt med på, hvordan det IKKE kan være et etisk dilemma, at dreng nummer tre eller pige nummer et er uønsket alene grundet sit køn. At menneskets, individets værdi, måles på dets køn - at end ikke mor og far er helt og holdent indstillede på at elske ubetinget, uanset køn. 

Jeg ser det som om, det ikke er de etiske dilemmaer, du søger eksempler på - de omhandler jo netop menneskesyn og -værd - men helt lavpraktiske, potentielle problemer a la "Så fødes der måske flere piger end drenge." Men indgreb med henblik på at modtage en særligt udvalgt mennesketype, i dette tilfælde kønsmæssigt, er da om noget et etisk spørgsmål. 

Jeg er åbenbart nødt til at have det ind med spiseskeer:

1. Mht. ligestilling: Vi ved jo faktisk ikke, om der ville blive foretrukket det ene eller det andet køn. Og det HAR vel betydning for konsekvenserne... sammenligningen med abort og aktiv dødshjælp er lidt langt ude - de emner omhandler nemlig reelle etiske problemer. At mænd har det svært i uddannelsessystemet kan kun meget abstrakt sammenkædes med, at en kvinde vil ofre sin sundhed og sin opsparing for at øge chancen for en pige. 
2. Du definerer kønsselektion som etisk kompliceret - du forklarer ikke det etisk komplicerede. Det svarer til, at jeg spørger dig til din holdning til den aktuelle politiske situation i USA, og dit eneste svar er, at Trump er dum. 
3. Hvis man som forældre hellere vil have en dreng, betyder det jo ikke, at man vil mishandle en pige - omsorgssvigt handler om noget helt andet. 

Jeg synes, at det er vigtigt at adskille dårlige forældre fra forældre med ønske om kønsselektion. De to typer forældre kan sagtens have en fællesmængde, men er IKKE lig hinanden. Almindelige fornuftige forældre kan godt elske både piger og drenge og se barnet som et individ uafhængigt af køn. Almindelige forældre kan også komme sig over en skuffelse over køn, homoseksualitet, FCK-tilhørsforhold og kærlighed til ABBA. Psykopat-forældre kan ingen af de ting. Men man er ikke stjernepsykopat, fordi man ønsker et bestemt køn og vil betale for det.

lineog4 skriver:

Hen og nu er jeg sikker på det er etik for det er en af E. Kants hovedsætninger i etik. Du må aldrig behandle et menneske som middel men kun som mål i sig selv. Hvis det at få et barn og er barn af bestemt grund er midlet for at du får det perfekte liv, så er det om ikke andet en etisk diskussion der skal tages. Så kan man jo selvsagt være uenig etisk med fx mig, men det er en etisk diskussion og ikke blot en la la diskussion

Men forældre, der kun ser et barn som et middel og ikke et mål, er jo syge i bøtten. Helt uafhængigt af kønsselektionsdebatten. Dårlige forældre vil der altid være - og de vil være psykopatiske omsorgssvigtende røvhuller lige meget hvad. 

Men man omsorgssvigter ikke sit barn af at få det forkerte køn. Det gør man, fordi man er en dårlig forælder.

lineog4 skriver:

Hen og nu er jeg sikker på det er etik for det er en af E. Kants hovedsætninger i etik. Du må aldrig behandle et menneske som middel men kun som mål i sig selv. Hvis det at få et barn og er barn af bestemt grund er midlet for at du får det perfekte liv, så er det om ikke andet en etisk diskussion der skal tages. Så kan man jo selvsagt være uenig etisk med fx mig, men det er en etisk diskussion og ikke blot en la la diskussion

Præcis. Og hele etikken omkring menneskets indgreb i forplantningsprocessen, hvornår og med hvilket formål kan det accepteres, at vi hjælper naturen på vej, må vi - og i hvilken grad, i så fald - sortere i potentielt menneskemateriale, hvornår er det racehygiejne, og hvornår er det bare et lille indgreb, der skal stille kommende forældre tilfredse? Hvad er langtidsperspektiverne, den dag et bestemt køn bliver uforholdsmæssigt foretrukket i et lands befolkning? Er det ikke hamrende heldigt, at indere i almindelighed ikke har muligheden for at bestille de drenge, de ønsker sig - ELLER: Var det bedre, de havde muligheden, så de ikke behøver slå levende pigebørn ihjel? 

Jeg gruer virkelig for fremtiden med alle de muligheder, teknologien vil bringe, hvis vi ikke for hvert eneste lille skridt tager helikopterperspektivet og ser på helt grundlæggende værdier. 

Abracadabra skriver:

Men de forældre, der til kønsscanningen fik at vide, at de ventede en pige og så kommer en dreng ud, bliver jo også forfærdeligt skuffede - som vi måske begge har læst på min-mave...

Hvorimod moderen, der fik en dreng trods kønsselektion, endte med at glæde sig til at møde sin søn - som vi også begge læste.

Ender de to drenge som dybt ulykkelige individer? Kun hvis forældrene er inkompetente og afstumpede - og så vil alle børn i den familie blive ulykkelige. 

Lise Nørgaard skriver, at hendes far klart havde foretrukket en dreng - blev hendes liv elendigt af at have været en skuffelse? Næh, det virker ikke sådan. Ville hendes liv have været bedre som dreng? Ja, måske... Vi ved det ikke!

Jeg tænker: Hvem kan potentielt set skades?

• Kvinden, der skal igennem fertilitetsbehandling. Mange forældre skal dog alligevel igennem dette.
• Samfundet, hvis der sker en stor skævvridning af antallet af mænd vs. kvinder, som det ses i Kina. Bliver dog næppe et problem grundet økonomi - og slet ikke i Danmark, hvor piger er i høj kurs. 
• Selve barnet, hvis forældrene er idioter - men det er vel uafhængigt af kønsselektion. 
• Søskende, hvis forældrene er idioter - og ellers samme argumentation som ovenfor. 

Så hensynet er til kvinden. Unødvendig medicinsk behandling er forkasteligt på mange måder - så alle plastikkirurger skal sættes til at feje gader... Eller hvad?

Vi er som moderne mennesker villige til ret meget for at opnå 'det perfekte liv'. Forestillingen om det perfekte liv har vel altid eksisteret, ligesom der i de sidste årtusinder har været mange veje derhen. I forhold til hvad vi historisk set ellers har fundet på af uhyrligheder, virker kønsselektion ret tamt.

Ej jeg får alså lidt lyst til at vende den om. Du fremskriver det kun er til gene for en fair nok her er jeg så uenig. Men så kunne jeg egentlig også godt tænke mig at vide, for hvem er kønsselektion så godt? Er det for barnet, familien, forældrene, samfundet eller?

Etik får en mærkelig position (det gør den allerede med etisk råd), for det fremskrives som noget som er, noget som vi kan tage frem og veje, noget som giver endegyldige svar. Jo der er nogle der mener tik er, lidt ligesom en Jesper fårekylling der kan guide os mennesker og hvor etik ikke er et relativt begreb men er a priori, et kategorisk imperativ. Andre mener etik er givet af religionen, og der er jo fx en lutheransk kristen etik, hvor kønsselektion helt klart er uetisk da vi skal være glade og tilfredse med det Gud tilbyder os, og netop det at tro vi er er på linie med Gud er en del af syndefaldet.

Andre igen definerer etik som den maksimale lykke, det valg som giver flest muligt mest mulig lykke er det etiske korrekte valg. Her fx en ofring af et enkelt individ være etisk korrekt hvis det maksimerer lykken for de mange.

Andre igen oplever etik som noget der er mellem mennesker og opstår i mødet med det andet menneske og dennes fordring eller appel til dig. 

Jeg har desværre nok læst for meget etik og er derfor blevet helt igennem i tvivl om hvad etik er og mener derfor at fx spørgsmålet om kønsselektion i højere grad handler om menneskesyn, om glidebanen, om at stille mere dybdegående spørgsmål; hvorfor er det vigtigt for dig at få en pige end det handler om at få ret om hvad etik er. For jeg er ikke sikker, jeg ved intuitivt jeg ikke kan forlige mig med utilitarismen der taler om den maksimale lykke, for jeg kan ikke ofre den ene for de mange og alligevel er jeg vel for vi skal maksimere lykke for flest mulige. Jeg er heller ikke luthersk kristen der tror på syndefaldet og at vi bare skal være glade for det Gud har tildelt os. 

Jeg tror såmænd heller ikke der er en etik som ikke er relativ og så dog alligevel. Jeg vil fx mene alle mennesker er lige og dette ikke er relativt og det til trods for jeg har læst fx Aristoteles etik der fint forklarer hvorfor nogle er frie og andre er slaver. 

Så jo jeg er forvirret på et højere plan, og vil derfor i stedet stille mod spørgsmålet for hvem er det godt at vi giver lov til kønsselektion? Og hvorfor? Og hvad gør det ved forståelsen af kønnene og kønnenes rolle som værende definerende for det enkelte individ hvis vi anerkender retten til at kræve et bestemt køn?

Abracadabra skriver:

Men forældre, der kun ser et barn som et middel og ikke et mål, er jo syge i bøtten. Helt uafhængigt af kønsselektionsdebatten. Dårlige forældre vil der altid være - og de vil være psykopatiske omsorgssvigtende røvhuller lige meget hvad. 

Men man omsorgssvigter ikke sit barn af at få det forkerte køn. Det gør man, fordi man er en dårlig forælder.

Men hvis ikke forældrene oplever at det at få fx en pige er middel til den perfekte familie, til deres lykke eller hvad ved jeg, hvorfor skulle de så ønske så gå så langt som til at gå igennem den proces for netop at få et bestemt køn.

nej man er ikke syg i bøtten, men man tror det at få en pige gør en lykkelig, man oplever det som ens ret fordi det er teknisk muligt at tilrettelægge sin familie så det passer til ens egne behov, det er at bruge et barn som middel til at opnå egen lykke.