Kønsselektion

Hej. 

Min mand og jeg har tre vidunderlige drenge. Vi vil gerne have en mere og vi kunne rigtig godt tænke os en pige. Derfor er det kommet på tale at tage til udlandet for at få lavet kønsselektion.

Er der nogle af jer herinde der har prøvet det? Hvis ja så uddyb gerne. Der er mulighed for at svare anonymt

Jeg har ikk prøvet det en har kendt to par der af forskellige årsager har overvejet det. Det ene par fordi de havde mistet to drenge og de efter nummer to blev udredt og fik at vide begge var bærer af en sygdom der lå på y kromosomet. De kunne have fået selektionen i DK, men fravalgte.

Det andet par havde som jer også et kæmpe ønske om en dreng og ville jo så skulle vælge udlandet for selektionen. Heldigvis var de rationelle og gjorde det ikke.

Til dem sagde jeg hvad jeg også vil skrive her: det er et stort åg i sætter på den piges skuldre. For hvad om hun ikke bliver den pige i drømmer om, hvad om hun absolut ikke er lyserød, ikke kan fordrage  dukker, vil have kort hår og vil gå til brydning. Er hun så en skuffelse? Når man så specifikt drømmer om et køn så drømmer man også om et bestemt barn for ellers er man ligeglad. 

Jeg har selv ønsket en pige, jeg mistede en pige og har i de efterfølgende graviditeter ønsket mig en pige (og fået to skønne drenge). Og jeg har været smertelig bevidst om, at ligegyldigt hvad kunne den pige alligevel ikke fylde hullet ud. Og jeg er glad for jeg aldrig kom så langt ud så jeg valgte kønsselektion, for puha det kunne den stakkels pige jo slet ikke leve op til og hvad med de drenge jeg så havde skulle de s leve med den viden at mor ville gå så langt for at få en pige modsat dem?

Altså vi har også tre drenge og jeg er gravid igen - vi vil da også sindssygt gerne have en pige, men en dreng er så sandelig også velkommen! Jeg kan slet ikke forstå hvordan man kan vælge fra pga køn... Der er en grund til at de diskuterer det i etisk råd hele tiden, for det er da svært, men altså... Kan kun tilslutte mig hvad Line skriver 

lineog4 skriver:

Jeg har ikk prøvet det en har kendt to par der af forskellige årsager har overvejet det. Det ene par fordi de havde mistet to drenge og de efter nummer to blev udredt og fik at vide begge var bærer af en sygdom der lå på y kromosomet. De kunne have fået selektionen i DK, men fravalgte.

Det andet par havde som jer også et kæmpe ønske om en dreng og ville jo så skulle vælge udlandet for selektionen. Heldigvis var de rationelle og gjorde det ikke.

Til dem sagde jeg hvad jeg også vil skrive her: det er et stort åg i sætter på den piges skuldre. For hvad om hun ikke bliver den pige i drømmer om, hvad om hun absolut ikke er lyserød, ikke kan fordrage  dukker, vil have kort hår og vil gå til brydning. Er hun så en skuffelse? Når man så specifikt drømmer om et køn så drømmer man også om et bestemt barn for ellers er man ligeglad. 

Jeg har selv ønsket en pige, jeg mistede en pige og har i de efterfølgende graviditeter ønsket mig en pige (og fået to skønne drenge). Og jeg har været smertelig bevidst om, at ligegyldigt hvad kunne den pige alligevel ikke fylde hullet ud. Og jeg er glad for jeg aldrig kom så langt ud så jeg valgte kønsselektion, for puha det kunne den stakkels pige jo slet ikke leve op til og hvad med de drenge jeg så havde skulle de s leve med den viden at mor ville gå så langt for at få en pige modsat dem?

 

Du siger det så klogt 

Anonym skriver:

Hej. 

Min mand og jeg har tre vidunderlige drenge. Vi vil gerne have en mere og vi kunne rigtig godt tænke os en pige. Derfor er det kommet på tale at tage til udlandet for at få lavet kønsselektion.

Er der nogle af jer herinde der har prøvet det? Hvis ja så uddyb gerne. Der er mulighed for at svare anonymt

På minmave var der en, der havde fået sat et pigeæg op - men ud kom en dreng. De har lavet forlig med klinikken.

Hvis vi nu leger med tanken om at I gjorde det. Hvad så hvis I fik en pige,  som var en typisk drengepige,  som ikke ville gå i kjole og ikke lege med dukker,  ville I så fortryde det? 

Jeg synes det er forfærdeligt at man har mulighed for at vælge et barn fra pga.  Køn,  det er så uetisk og jeg ville tage stærkt afstand hvis jeg havde kendskab til nogen der havde gjort det 

Hej. 

Min mand og jeg har tre vidunderlige drenge. Vi vil gerne have en mere og vi kunne rigtig godt tænke os en pige. Derfor er det kommet på tale at tage til udlandet for at få lavet kønsselektion.

Er der nogle af jer herinde der har prøvet det? Hvis ja så uddyb gerne. Der er mulighed for at svare anonymt

Hvordan vil jeres reaktion så være hvis den pige i havde bestilt og købt i udlandet, viser sig ikke at pige med stort p ?. Jeg fødte en yndig lille pige for 20 år siden, men den pige viste sig at være transkønnet og er nu en ung mand, som vi elsker lige så højt som den pige han var.

Jeg kan godt forstå at man tager sine forholdsregler ang køn, hvis det drejer sig om livstruende sygdom eller ved risiko for alvorlige handicaps, men livet har så mange små finurligheder at jeg absolut ikke går ind for kønssortering, bare at det kunne være sjovt at få noget man ikke har, for det som man bestiller lever måske slet ikke op til bestillingen.

Synes det er meget forkert at bruge sætninger som "at vælge er barn fra pga køn". Det er jo ikke det der er tilfældet. Hvis det var det så var man gravid, blev scannet/moderkage biopsi for at få kønnet vide for så at få en abort fordi kønnet ikke var som man ønskede. Ved at få lagt et drenge eller pige æg op så har man bare valgt inden man er blevet gravid. 

Jeg er selv typen der håber på kun at få drenge. Jeg kunne godt finde på at benytte mig at kønsselektion. Hvis drengen så vidste sig at være en pigedreng der ville lege med dukker, gå i lyserødt osv. Jamen so be it. Jeg ville elske ham ligeså højt alligevel. For det er ikke det det handler om for mig. Eller hvis jeg fik lagt drengeæg op som så ville vise sig at være en pige. Jamen så er det en pige og jeg ville elske hende ligeså højt alligevel. Men hvis jeg har muligheden for at gøre chancerne markant større for en dreng end en pige. Ja så tager jeg dem. 

Anonym skriver:

Synes det er meget forkert at bruge sætninger som "at vælge er barn fra pga køn". Det er jo ikke det der er tilfældet. Hvis det var det så var man gravid, blev scannet/moderkage biopsi for at få kønnet vide for så at få en abort fordi kønnet ikke var som man ønskede. Ved at få lagt et drenge eller pige æg op så har man bare valgt inden man er blevet gravid. 

Jeg er selv typen der håber på kun at få drenge. Jeg kunne godt finde på at benytte mig at kønsselektion. Hvis drengen så vidste sig at være en pigedreng der ville lege med dukker, gå i lyserødt osv. Jamen so be it. Jeg ville elske ham ligeså højt alligevel. For det er ikke det det handler om for mig. Eller hvis jeg fik lagt drengeæg op som så ville vise sig at være en pige. Jamen så er det en pige og jeg ville elske hende ligeså højt alligevel. Men hvis jeg har muligheden for at gøre chancerne markant større for en dreng end en pige. Ja så tager jeg dem. 

Helt enig med dig - ved købsselektionpå ægstadiet fravælger man ikke et barn, man designer blot det barn man vil have, man bestiller så og sige det barn man vil have. Er køn så der eneste der er okay at bestille? Eller kan man også bestille hårfarve, øjenfarve, hvem ved intelligens, interesser, seksuel præference osv.? Og skal alle kunne? Er der argument nok at jeg har bare altid ønsket mig et barn med brune øjne men har tilfældigvis til trods for jeg har en mand med brune øjne fået 3 med blå - er det argument nok for jeg kan designe og bestille eller skal der bedre argumenter til? 

Og ja de fleste vil nok elske det de får, også selvom pigen var til brydning eller drengen var til dukker - vi er da heldigvis stadig drevet så meget af vores instinkter så vi elsker det lille barn og alt i os vækkes for at beskytte. Men jeg kan ikke lade være at tænke på, om det nu også altid vil være tilfældet. Jeg har tit tænkt: hvis bare jeg kunne få en garanti for der kom en pige med sort hår og brune øjne så ville jeg sgu hoppe på manden og så har jeg måtte grine højt og konstatere hvis jeg har behov for sådanne garantier så har jeg hverken behovet eller er parat til endnu et barn. For st få børn handler om at lade sig opsluge, lade sig overraske at det lille unikke individ man får lagt i sine arme, lade det lille individ udvikle sig i netop sin ret ung til et smukt og fantastisk menneske som jeg aldrig i min vildeste fantasi kunne have forestillet mig på forhånd.

man kan godt tænke, nej jeg er bedst til piger fordi jeg har oplevet det og det i mit liv. Min bagage gør det bliver svært for mig at være mor til en pige osv. Men måske skal man så arbejde med netop det og lade sig overraske. Jeg troede aldrig jeg kunne blive en god mor til drenge efter jeg mistede min datter, jeg hadede tanken om der voksede en dreng i min mave, jeg kunne slet ikke forlige mig med drenges måder, interesser og hvad ved jeg. Jeg er nu blevet velsignet med to helt forskellige drenge som har lært mig drenge er ikke drenge, de er dejlige unikke individer der ikke kan sættes i bås qua deres kromosomer og ja de har også lært mig jeg faktisk er en okay drengemor som sagtens kan sidde og se på en motorcykel en time og sagens kan erstatte ordet: fin med sej. 

Nå man ord, jeg synes det er en kæmpe etisk diskussion og den skal tages. Og den skal især tages fra barnets perspektiv, det åg et bestilt designer barn skal vokse op med.

lineog4 skriver:

Jeg har ikk prøvet det en har kendt to par der af forskellige årsager har overvejet det. Det ene par fordi de havde mistet to drenge og de efter nummer to blev udredt og fik at vide begge var bærer af en sygdom der lå på y kromosomet. De kunne have fået selektionen i DK, men fravalgte.

Det andet par havde som jer også et kæmpe ønske om en dreng og ville jo så skulle vælge udlandet for selektionen. Heldigvis var de rationelle og gjorde det ikke.

Til dem sagde jeg hvad jeg også vil skrive her: det er et stort åg i sætter på den piges skuldre. For hvad om hun ikke bliver den pige i drømmer om, hvad om hun absolut ikke er lyserød, ikke kan fordrage  dukker, vil have kort hår og vil gå til brydning. Er hun så en skuffelse? Når man så specifikt drømmer om et køn så drømmer man også om et bestemt barn for ellers er man ligeglad. 

Jeg har selv ønsket en pige, jeg mistede en pige og har i de efterfølgende graviditeter ønsket mig en pige (og fået to skønne drenge). Og jeg har været smertelig bevidst om, at ligegyldigt hvad kunne den pige alligevel ikke fylde hullet ud. Og jeg er glad for jeg aldrig kom så langt ud så jeg valgte kønsselektion, for puha det kunne den stakkels pige jo slet ikke leve op til og hvad med de drenge jeg så havde skulle de s leve med den viden at mor ville gå så langt for at få en pige modsat dem?

 

Åhh så enig!