snyd med pillen

Anonym skriver:

Ja der er jeg nok lidt speciel så. Han var også ryger da jeg mødte ham og jeg var meget klar i mælet om jeg ikke ville leve med en ryger og ja jeg kan ligge kærligheden på hylden hvis tingene ikke er i orden. Så efter 14 dage var han ikke-ryger og han har været røgfri siden hvilket han også blev glad for. Visse ting skal fungere og visse ting ved man på forhånd ikke fungere og så må man koble sig selv af med det samme. Hvis en mand ikke vil stifte familie med mig elsker han ikke mig nok og så finder jeg bare en der gør. Det er nok meget simpelt i min verden. Hvis man går på kompromis med sine egne ønsker for en partners skyld så dør kærligeden alligevel før eller siden.

Men elsker du ham? For den han er, ryger som ikke-ryger, klar til barn eller ej... Hvorfor så være sammen til at starte med? Så han kan blive manipuleret til at levere sperm til et barn, kun du ønsker....

Jeg er målløs 

Anonym skriver:

Smiler.. Du skal ikke have så ondt af ham. Han har løjet tre gange så meget som mig i forholdet så tror vi passer meget godt sammen. Vi har et bundsolidt forhold og der skal meget til at anfægte os men vi har vores små games med hinanden og sådan er det og ja det virker helt sikkert ikke for alle. Men sådan er mennesker og forhold jo så forskellige og jeg tilstod også jeg havde løjet og så grinede han bare og sagde det var klogt gjort af mig. Jeg havde jo ikke gjort det hvis jeg vidste han blev sur. Han skulle bare lige skubbes i den rigtige retning. Tro mig han kan tåle mosten og jeg nægter at fortryde resten af mit liv vi ikke fik et barn mere pga vi ik tog os sammen når vi egentlig i hjertet ønsker det. Og valget har han altid haft.

At i lyver for hinanden i et forhold er godt nok en gåde for mig. At man kan lave et "bundsolidt" forhold bygget på løgn og bedrag der er nok noget der er misforstået. For hvornår stopper løgnen så? 

Jeg er i et forhold hvor vi snakker om tingene og ikke lyver overfor hinanden 

Så du skal ikk gå på kompromis med manden, men manden skal gå på kompromis med dig?... 

Jo det gør jeg gerne med mange ting, men ikke med fx børn og rygning. Der er jeg kompromisløs og så er der andre fisk i havet.

Kattha skriver:

"Hvis man går på kompromis med sine egne ønsker for en partners skyld så dør kærligeden alligevel før eller siden."

Jamen, manden skal så gå på kompromis? Det lyder altså som et meget ikke ligeværdigt forhold, hvor du ikke føler den vildt store kærlighed for en mand, for han kan bare udskiftes. Et forhold er da lige præcis at gå på kompromis, lytte til hinanden, og ikke at uddele ultimatumer og makke ret. 

Det lyder som et meget pragmatisk forhold. Og hvis der er noget sted jeg ikke selv ønsker pragmatik, et det da i kærligheden.

Nu var det set forhold til store ting som at få børn og leve med en ryger. Der går jeg ik på kompromis. Men går på kompromis med en masse andre ting bare ikke noget jeg ved jeg ikke kan leve med på forhånd for så er det dømt til at ende på forhånd.

Karina84 skriver:

Men elsker du ham? For den han er, ryger som ikke-ryger, klar til barn eller ej... Hvorfor så være sammen til at starte med? Så han kan blive manipuleret til at levere sperm til et barn, kun du ønsker....

Jeg er målløs 

Nej jeg kan ikke leve med en ryger eller en mand der ikke vil ha børn og da det er muligt at finde en mand der kan efterleve de krav er det ikke noget jeg går på kompromis med. Kærlighed kan ikke overleve alt og jeg går ikke ind i noget jeg på forhånd ved vil give frustrationer fordi den anden ikke er til det. Det er vel rimeligt nok.

At i lyver for hinanden i et forhold er godt nok en gåde for mig. At man kan lave et "bundsolidt" forhold bygget på løgn og bedrag der er nok noget der er misforstået. For hvornår stopper løgnen så? 

Jeg er i et forhold hvor vi snakker om tingene og ikke lyver overfor hinanden 

Nu er virkeligheden og livet mere nuanceret end det kan beskrives i et kort indlæg på baby.dk. Vi har et fantastisk liv med dejlige kærlige børn og jeg har alt hvad jeg ønsker mig. Vi er nok lidt sære personligheder men vi har valgt at være sammen fordi kærligheden er stærkere end udfordringerne og vores børn vokser op i en kernefamilie pæcis som vi begge ønsker det. Vi har lært meget af vores fortid og vi er blevet stærke sammen pga af det. Man skal anvende sine efaringer så positivt som muligt og lære at tilgive og vi er blevet så gode til at kommunikere nu og ja det har været det hele værd. Intet ville jeg gøre om.

Anonym skriver:

Er det okay, at snyde med pillen? Altså lades som om man tager dem, men ikke gør, for at blive gravid.?  

Synes det er det største svigt man kan gøre overfor et menneske, og kan ikke forstå at man vil sætte et barn i verden, hvor man ikke begge ønsker det. 

Tænk på hvor dårlig samvittighed du vil have hver dag resten af dit liv ...

Anonym skriver:

Jeg antydede jeg kunne være gravid og ikke jeg var det for at mærke hans reaktion. Min mand er kompleks følelsesmæssigt og efter 15 år sammen ved jeg man ikke bare taler med ham om den slags. På den her måde vidste jeg virkelig hvor jeg havde ham og ellers havde vi ikke forsøgt at få barn nr. 4 hvilket vi begge to under overfladen i virkeligheden ønskede os. Vi lod fornuften styre fordi det måske var det klogeste rent praktisk kun at have tre børn, men det var jo alligevel det vores hjerter ville. Så jeg hjalp processen på vej fordi vi så bare blev sikre på vi burde forsøge på det. Men det er jo noget med at kende hinanden og de omstændigheder der har formet ens forhold der gør at man kan gøre den slags. Min mand har også løjet om meget i vores forhold og vi har bestemt haft store kriser pga vores forskellige lidt specielle valg. Men idag er vi et meget stærkt par der har overvundet det hele og ja vejen hertil har været lang. Men vi har altid villet hinanden og været gode til at tilgive. Men selvfølgelig duer den slsgs ikke i alle forhold. Men vi har overlevet det og kommet ud med et fantastisk forhold på den anden side og en masse værdifulde erfaringer jeg ikke ville have væet foruden. Og han ej heller. Så vi fortryder intet.

Jeps forhold er forskellige og jeg personligt kunne ikke være i et forhold hvor jeg ikke kunne se lidt op til min mand (og han også til mig) og hvor jeg føler vi er ligeværdige og jeg ikke skal manipulere  for at få ham i tale, få ham til at indse sine egne behov mm. Jeg er strategisk på mit arbejde, når jeg er hjemme hos min familie vil jeg kunne være mig og ikke skulle tænke frem, lægge strategi for at få min partner til at forstå sig selv og sine ønsker. 

Jeg har så også efter en del år opstillet et ultimatum netop om børn - vi havde kendt hinanden i 6 år, var ovre den svimlende forelskelse og jeg var ikke sikker på om han ville have flere børn og jeg var sikker på jeg ville med tiden. Og jeg ønskede han meldte klart ud. Vi gik mange lange snakke, både om at skabe familie, hans frygt for hvis det igen gik i stykke osv.men ellers elsker jeg ham da for den han er også hans fejl. Og jeg ønsker at vores forhold er uden løgn og manipulation. Så jo forskellige, for jeg kunne slet ikke rumme at der var løgn imellem os som fx at jeg troede jeg var gravid når jeg vidste jeg ikke var det. For pokker jeg kan dårligt holde ud ikke at fortælle ham hvad han skal have i julegave 

Mum33 skriver:

Synes det er det største svigt man kan gøre overfor et menneske, og kan ikke forstå at man vil sætte et barn i verden, hvor man ikke begge ønsker det. 

Tænk på hvor dårlig samvittighed du vil have hver dag resten af dit liv ...

Vi har så fået et barn som vi begge ikke ønskede da han blev undfanget og det første stykke tid af graviditeten. Og han er helt igennem elsket, ønsket, vidunderligt, gjort vores familie så hel som den nu kan blive osv.

jeg er helt enig med dig i man ikke snyder sin partner med fx pillen, men man kan have bevæggrunde for at beholde de børn der ikke er planlagt og som man lige skal lære at ønske.

Jeps forhold er forskellige og jeg personligt kunne ikke være i et forhold hvor jeg ikke kunne se lidt op til min mand (og han også til mig) og hvor jeg føler vi er ligeværdige og jeg ikke skal manipulere  for at få ham i tale, få ham til at indse sine egne behov mm. Jeg er strategisk på mit arbejde, når jeg er hjemme hos min familie vil jeg kunne være mig og ikke skulle tænke frem, lægge strategi for at få min partner til at forstå sig selv og sine ønsker. 

Jeg har så også efter en del år opstillet et ultimatum netop om børn - vi havde kendt hinanden i 6 år, var ovre den svimlende forelskelse og jeg var ikke sikker på om han ville have flere børn og jeg var sikker på jeg ville med tiden. Og jeg ønskede han meldte klart ud. Vi gik mange lange snakke, både om at skabe familie, hans frygt for hvis det igen gik i stykke osv.men ellers elsker jeg ham da for den han er også hans fejl. Og jeg ønsker at vores forhold er uden løgn og manipulation. Så jo forskellige, for jeg kunne slet ikke rumme at der var løgn imellem os som fx at jeg troede jeg var gravid når jeg vidste jeg ikke var det. For pokker jeg kan dårligt holde ud ikke at fortælle ham hvad han skal have i julegave 

Nej løgn er bestemt aldrig rart så det er vi ikke uenige om. Men livets sti er sjældent så simpel at alt ka gøres efter bogen. Min mand og jeg har brugt mange år på at arbejde på vores forhold og det har ikke altid været kønt. Men man kan lære at tilgive og forstå og skelne mellem onde og gode hensigter men syns da i bund og grund du har ret. Men tror kvinder gør det på mange måder og jeg har fx en venninde der gik ind i et ægteskab med en mand hvor hun egentlig godt vidste det aldrig ville gå. Men hun var over 30 og desparat efter at få barn og hun håbede dengang nok det bedste. Efter deres første barn skrantede forholdet voldsomt og på det her tidspunkt vidste hun med sikkerhed forholdet ville ende i skilsmisse. Men hun valgte at få et barn mere først med ham for som hun sagde: Hellere have sine delebørn med en mand end flere mænd. Det synes hun var mest praktisk. Den version er jeg så ikke til for ville da mene det var bedre hun kunne møde en ny mand og få de næste børn med samt det et trist valg for de børn der bliver skilsmissebørn på forhånd fordi hun ville gøre det lettest muligt for sig selv. De er næsten lige blevet skilt og hun har fået sin egen bolig og deres yngste barn er under 1 år gammel. Men jeg gør på en måde, hun en anden og andre noget helt femte. Det med at ønske sig børn er følsomt og ikke altid de kønne valg der bliver truffet. For mig er en kernefamilie det allervigtigste og det har jeg fået og min mand og jeg har et fantastisk liv med dejlige børn. Men spørgsmålstegn til hvordan man nåede dertil kan man jo altid stille. Men her er vi blevet meget stærke sammen af de turbulente ting vi begge har gjort. Men syns stadig du grundliggende har ret i det du skriver og det er jo også udgangspunktet for et sundt forhold.