Jeg har rekrutteret i mange år og der har ikke været en synlig tatovering på nogle af de specialister eller ledere jeg har været med til at ansætte ... og det er i adskillige virksomheder. Har været rekrutteringskonsulet.
Selvfølgelig er det ens personlighed, karisma og kompetencer der tæller mest. Men man kan ikke undgå at dem der ansætter tænker sit hvis man har stribet punk hår, meget synlige eller store øreringe eller tatoos. Det er blot en konstatering fra mit virke som konsulent igennem mange år i både private og offentlige virksomheder.
Jeg sagde at jeg aldrig selv ville gøre det, fordi jeg ikke ønsker noget synligt ændret på min krop der ikke kan dækkes, som folk umiddelbart kan have en stærk holdning til.
Det kan være der er en stor forskel på det offentlige og det private (og jeg som troede det private var mere fremadsynet). For må indrømme den rigtige kandidat ikke er blevet vurderer på en lille sort plet på sin finger. Og for mig er der langt fra pink hanekamp eller udvidelses øreringe eller for den sags skyld indopererede djævlehorn til en lille tatovering på fingeren eller for den sags skyld sleeves
Måske er forskellen også jeg hører til i den humanistiske (og delvis samfundsvidenskabelige) scene og her er den "nye" overklasse i høj grad krea klassen, hvor den meget snævre opfattelse af den "rigtige" akademiker, den "rigtige" leder osv bliver udfordret og det måske endda kan være en hæmsko at fremstå som den konservative, fordi innovation, skævhed, nysgerrighed og udfordre traditioner er de store plusord, så et jakkesæt er måske værre end en tatovering 
mens jeg var ansat på filosofi på Uni var der forresten to adjunkter med tatoveringer der var synlige - og det det er vist et af de fag hvor det at få job er som at finde en nål i en høstak. Og ja så er der en del af de nyere meningsdannere i såvel pædagogik og filosofi er ikke prototyper på forskere som for bare 30 år siden og har både det ene og det andet som kan tyde på at være en del af proletarer.
Anmeld
Citér