Jeg er enig med dig. Uanset hvor mange penge folk tjener, eller hvor højt på den sociale rangstige de sidder, ændre det ikke på at de sender et bestemt signal til omverdenen hvis de har tatoveringer og/eller piercinger over det hele og det er et faktum at det ofte er (og især har været mest) folk fra lavere sociale klasser, der får mange tatoveringer og piercinger. Problemet med at generalisere herinde er at folk altid er klar til at "vise dig den anden side".. og for mig at se er den anden side i det her ikke at du ikke har ret i din observation, men at der selvfølgelig altid er undtagelser og at verden har ændret sig, så det er blevet mere legitimt at have sådanne kropslige udsmykninger. Synes bare lige jeg ville give dig mit besyv med, nu hvor "hønsene" er færdige med at hakke.
Men som du selv er inde på så er kropspynt blevet noget andet med tiden. Da jeg var barn var der meget få der havde tatoveringer, jeg kendte få og de havde alle sejlet. Nu kender jeg dårligt nogle uden en tatovering fra min alder og ned, og de hører til i alle slags job lige fra akademikeren, business, computernørden, sosuen, pædagogen osv.
Kasserne vi putter folk i er blevet sprængt mange gange og heldvigvis da for det, og det er ikke længere så stereotypt: tatovering = lavere indkomst. Jakkesæt = akademiker. Glemmer aldrig da jeg mødte bankdirektøren med den fine habit og han til selskabet sad og fortalte om den sidste koncert han havde været til med Rammstein.
Jeg opponerer mod kasserne og det vil jeg altid gøre om jeg så skal kaldes en høne hver gang. Ja måske er kasserne der, men hver gang vi bekræfter kassen, fortæller at en lille sort plet (for vi talte jo ikke om en hel hånd der skulle have et dødningehoved på, men alene om to små bogstaver) definerer din socialklasse, så er vi med til at bevare kasserne. Og ja måske er jeg gammel og hippieagtig, men for mig skal de kasser brydes ned med ord, ved at blive talt imod, ved som mor med mere at opponere mod begrebet proletar i DK 2016. Hellere en høne end et får der følger blindt efter 
jeg er ikke bedre selv, jeg definerer også ud fra udseende, men hver gang jeg bliver bevidst om det så forsøger jeg at ændre det. Og ja så må jeg erkende jeg kender utrolig mange akademikere i job som akademikere med kropsudsmykning, så for mig er det ikke undtagelsen der bekræfter reglen, men i højere grad en ny regel der er blevet skabt.
Anmeld
Citér